Valby Tidende nr. 36, januar-maj 1857

Togforsinkelser (svar)

Over flere spalte, en hel side, tilbageviser direktionen for Sjællandske Jernbane de mange angreb der har været på jernbanen, bl.a. om bestyrelsens “bureaukratiske ånd”, “stivsind” og “utilbøjelighed til at imødekomme publikums rimelige krav. Hertil klage over at der ingen lys er på 3. klasse, da det både var for dyrt og for tidsrøvende at tage vogne ud af driften for at installere det. Et ønske om nattog afvises med at der ikke er behov. Langsommelighed med rejsegods kan indtræffe, men det er ikke alene selskabets skyld. Endvidere ses af en tabel at forsinkelser forekommer, men meget sjældent, og da som oftest pga. omstændigheder såsom vejret som man ikke er herrer over. I forhold til et tilfælde den 20. december 1857, og skriver videre:

Man har anket over at man ikke allerede fra Valby eller Glostrup kaldte en hjælpemaskine til ved den elektriske telegraf, men svaret er simpelt hen det, at der ikke kunne skrives med telegrafen … De optiske signaler hvormed man senere forsøgte at kalde hjælp fremkaldte til dels kun forvirring fordi de forskellige signaler gives med et forskelligt antal lygter, og disse blæste hele tiden ud af stormvinden uagtet alle banevogterne var på deres post og gjorde deres pligt Derfor var man også i Taastrup hvor toget holdt, og hvorfra det, uagtet maskine havde sin fulde kraft, ikke kunne bringes videre imod stormen, i megen uvished om hvad der burde foretages, fordi den med den nævnte årsag fremkaldte misvisning af de optiske signaler, hele tiden måtte lade embedsmændene antage at maskinen fra København var på vejen. 

Svaret er underskrevet den 14. januar 1857 af B. Rothe.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissmentstidende, )

Optisk telegraf. Princippet i den optiske telegraf er at man ved hjælp af mekanik kan ændre indstillinger (Tekniska Museet. Fra Flickr, under Creative Commons Attricution 2.0 Generic.)

Påkendte sager i Kriminal- og Politiretten:

Da tiltalte hønsekræmmer Jens Stephensen af Valby - hvis søn mens han den 13. september f. å. her i staden afleverede smør til familier, blev anholdt af det eksekutive politi, hos hvem tiltalte deponerede 50 rdl. imod at få udleveret det, ved hans søns anholdelse, i dennes besiddelse forefundne smør, for det tilfælde at dette under den eventuelle sag ved dommen skulle blive konfiskeret, - under en af Kriminal- og Politiretten den 3. marts pådømt offentlig politisag havde tilstået at den nævnte handel med smør om hvilken det kun er oplyst af den er sket efter foregående bestilling, havde fundet sted for hans regning, samt at det smør han nævnte dag lod afhænde og hvoraf en del af afleveret til køberne forinden anholdelsen, var indkøbt hos handlende her i staden, og han ikke i lovgivningen, navnlig i reskript af 11. juli 1721 kunne antages at have hjemmel til handel med smør, han hos sådanne forhandlere havde skaffet sig, og han heller ikke for sin berettigelse dertil havde godtgjort nogen special adkomst, så kunne han, der ikke før var straffet for uberettiget næringsbrug, ikke undgå som skyldig i denne lovovertrædelse at anses eller pl. 4. juli 1817 § 2 med en københavnsk politikasse tilfaldende mulkt der bestemtes til 5 rdl., hvorimod de af tiltalte deponerede 50 rdl., idet lovgivningen efter det oplyste ingen hjemmel indeholder til det omhandlede smørs konfiskation, ville være at tilbagebetale tiltalte. Derhos forpligtiges tiltalte at udrede de af sagen flydende omkostninger.
(Fædrelandet 13. marts 1857.)

Bal en masque

afholdes 

med kongelig allernådigst tilladelse i

Valby Kro

Onsdag den 1. april 1857.
hvortil enhver i anstændig karakterdragt eller domino kan få adgang. Nærmere regler vil blive opslået ved indgangen. Entrebilletter a 1 rd. 32 sk. for herrer og 64 sk. for damer kan fås hos undertegnede i Valby Kro, samt i København hos hr. vinhandler Carl Permin, hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet nr. 9 og hr. handskemager Martens, Østergade 68.
Ballet tager sin begyndelse kl. 8 aften og ophører kl. 5 om morgenen.
Gentile kostumer og masker kan fås til leje på stedet. Ligeledes vil der til de besøgendes bekvemmelighed afgå omnibusser kl. 8 og 9 aften fra Østergade 68, fra hr. vognmand Andersen, til Valby Kro og til København om morgenen.
Ærbødigst
P. J. Petersen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 28. marts 1857)

Overfald i Valdby Skole

Et Indbrud, som for nogle Dage siden, om Formiddagen omtrent Kl. 10, er skeet i Valdby Skole, i Forbindelse med et attenteret voldeligt Overfald paa Anden - Læreren ved samme Skole, har, især paa Grund af den mageløse Fripostighed, hvormed det er bleven begaaet, vakt megen Sensation, og er i en videre Kreds bleven gjort til Gjenstand for Omtale. Man finder sig desaarsag foranlediget til her at fremkomme med nogle Facta denne Sag betræffende, især, da Sagen ved at være bleven gjort til Gjenstand for videre Omtale er af Nogle bleven fremstillet i et urigtigt hys og tildeels uovereensstemmende med Sandheden. De factiske Omstændigheder ved Sagen ere i al Korthed følgende: Medens Anden-Læreren ved Valdby-Skole Tirsdagen d. 5te ds., mellem Kl. 10 og 10½, i Skolebørnenes Friqvarteer opholdt sig paa sit Værelse i Skolebygningen, kom en Slagter eller Pranger, som er besiddende i Valdby, op til ham paa hans Værelse, og viste sig yderst grov og uartig saavel med Hensyn til sine Ord og Udtryk som ogsaa med Hensyn til sin hele øvrige Adfærd og Fremgangsmaade ligeoverfor bemeldte Anden-Lærer. Denne søgte om muligt at tale Manden tilrette og foreholde ham hans uforskammede Opførsel, som ogsaa at gjøre ham hans yttrede urigtige Meninger med Hensyn til en Anden-Lærers Stilling ved en Skole i Almindelighed indlysende, men altsammen uden synderlig Nytte, da den Paagjeldende var en yderst raa og udannet Person, og tilmed forudindtaget mod Anden-Læreren. Da denne nu mærkede at hans Ord vare spildte, og at det var en Umulighed at tale den Paagjeldende tilrette , forlod han sit Værelse og gik ind i sit Sovekammer laasende Døren efter sig, for om muligt at fjerne den Paagjeldende og blive fritaget for at høre længere paa hans Grovheder og Uartigheder. Efter endnu en god Stund at have raset og larmet i det af Anden-Læreren forladte Værelse, forlod endelig den Paagjeldende dette med den Yttring, at nu vilde han forhøre sig hos Præsten eller Første-Læreren - hvilken sidste imidlertid igien havde begyndt Underviisningen i Skolestuen nedenunder - om hvorvidt Anden-Læreren havde Ret eller Uret, eller - som han udtrykte sig - sagde Sandhed eller Løgn. Nogle Øieblikke efter at den Paagjeldende havde forføiet sig bort fra Anden-Lærerens Værelse hørte denne ham imidlertid at vende støiende og larmende tilbage til samme, hvorfor han aflaasede Døren ogsaa til dette, da han ikke ønskede Scenen fra før fornyet og gjentaget. Da den Paagjeldende nu ogsaa fandt Døren til Værelset aflaaset, fordrede han med stærke og grove Udtryk, ledsagede af truende Udladelser, at Anden-Læreren skulde lukke ham ind, hvilken Fordring denne imidlertid ikke fandt sig beføiet til at efterkomme. Den Paagjeldende forsøgte nu i sit Raseri med Magt at trange sig ind i Værelset, og det varede heller ikke ret mange Øieblikke forinden Døren til samme gav efter for hans voldsomme Forsøg paa at sprænge den. Voldsmanden naaede imidlertid ikke sin Hensigt, hvilken i Forbigaaende sagt ikke kan have været nogen anden end den at overfalde Anden-Læreren paa hans Værelse, da denne, som gjentagne Gange tidligere er bleven overfaldet i Nærheden af Valdby af en Slagter, som der er bosiddende, var tilstrækkelig forberedt paa et muligt indtræffende Tilfalde, og modtog den indbrydende Voldsmand med Vaaben i Haand, bestemt paa at forsvare sig til det yderste, saafremt der skete Angreb paa hans Person. 

Der har ikke været ringeste Grund eller Anledning for den paagjældende Slagter eller Pranger til at vise sig grov og uartig mod Anden-Læreren ved Valdby Skole, endsige til med Vold og Magt at trænge sig ind paa dennes Værelse, for at gjøre Angreb paa hans Person. Anden-Læreren har kun i Henhold til Skoleanordningen og opfyldende sin Pligt, forlangt de nødvendige Oplysninger angaaende et Barn, som bemeldte Slagter eller Pranger, Dagen forud havde sendt hen i Skolen, for at nyde Undervisning i Skolens yngste Classe, hvilken Classe Anden-Læreren er ansat som selvstændig Lærer for.

At et sligt Indbrud og attenteret voldeligt Overfald kan skee ved høilys Dag i en Skole, hvor flere voxne Mennesker ere tilstede, og hvor Skolens ældste Classe af Førstelæreren bliver underviist i Skolestuen lige under Anden-Lærerens Beboelses-Leilighed, det synes næsten reent utroligt, men er ikke destomindre overeensstemmende med Sandheden. Skjøndt det vedkommende Sogneforstanderskab, under hvem Skolen sorterer, ikke synes at være synderlig tilbøjelig til at blande sig i Sagen og indstævne Gjerningsmanden, saa er det dog at vente, at denne vil blive anklaget for Øvrigheden og strangt afstraffet. - At Ovrigheden vil vide at skaffe tilstrækkelige Vidnesbyrd mod Voldsmanden, kan der neppe tvivles om, da der i Skolebygningen vare voxne Personer nok tilstede, som maae have hørt eller seet hvad der passerede, og som i fornødent Fald kan kræves til at aflægge Eed for Retten. Gjerningsmanden vil dog forhaabentlig ikke nægte det begaaede Indbrud, da han har sendt sin Svigerfader, som er Tømrer af Profession, hen, for at udbedre den Skolebygningen tilføiede Skade, hvilket denne imidlertid ikke fik Tilladelse til.

Gronenberg.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. maj 1857.

Optiske telegrafer var i brug i Danmark fra starten af 1800-tallet. Meddelelserne overførtes i princippet ved flag, semaforer, lys og lignende. Der fandtes en optisk telegraf mellem København og Slesvig. Den blev i 1850'erne erstattet af den elektriske telegraf. Denne var blevet opfundet i 1830'erne, og Morse opfandt sit alfabet. Det tog dog tid før ledninger mm var indført, og signalerne var ikke altid læselige. Postvæsnet fik en telegraflinje i 1854 mellem Helsingør og Hamburg. Men denne var altså ikke funktionel i den oven nævnte situation.