For at kunne tilfredsstille den stigende efterspørgsel har medundertegnede C. Jacobsen junior som fra 18. 1 har drevet det min fader tilhørende bryggeri Ny Carlsberg som filial af bryggeriet Carlsberg ved Valby, nu umiddelbart ved siden af Ny Carlsberg anlagt et nyt bryggeri, kaldet "Bryggeriet Valby", hvis drift vil begynde i løbet af indeværende år, men hvis lagerkældre allerede er tage i brug til lagring af øl fra Ny Carlsberg.
Ifølge overenskomst mellem os undertegnede bliver driften af Ny Carlsberg således forenet med driften af det nye bryggeri Valby, at alt øl der fra og med 1. april d. å. leveres af mig, C. Jacobsen junior, forhandles under navn af Valby Øl, i stedet for som hidtil under benævnelsen Carlsberg Øl, som leveres fra mit, J. C. Jacobsens bryggeri Carlsberg.
Fra og med 1. maj d. å. vil enhver der ved forhandling af ølsorter uberettiget benytter noget af vore eller vore bryggerier Carlsberg og Valbys navne eller de respektive bryggeriers varemærker, som på behørig vis er indregistrerede, blive draget til ansvar efter loven af 2. juli 1889.
Indtil anden overenskomst bliver truffet mellem os, vil der fremdeles, således som det i de senere år har været tilfældet, her i landet fra Carlsberg kun blive leveret øl til forhandlere og forbrugere i selve København samt til forretningen Alliance, og fra bryggeriet Valby kun leveret øl til forhandlere og forbrugere på Christianshavn, i voldkvarteret og forstæderne samt i købstæderne og provinserne.
Bryggerier "Carlsberg" og "Valby", den 1. april 1881.
J. C. Jacobsen
C. Jacobsen junior.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. maj 1881)
Villa.
I det smukke nye villaparti på Valby Bakke, straks ved Søndermarken, Pile Alle og omnibusrute, med prægtig udsigt mod Stevns og Køge Bugt er en nyopført, overordentlig solid bygget og herskabelig indrettet villa til salg. Den indeholder 10 værelser, hvoraf 4 store, med over 5 alen højde, stor veranda, pigeværelse og en fortrinlig økonomilejlighed. Grundarealet kan indrettes således at der let vil kunne opføres stald og vognremise. Pengevilkårene ville til dels kunne indrette sig efter en solid købers lejlighed. Reflekterende bedes henvende sig til ejeren, proprietær Ostenfeld, Bjerregård, Valby Bakke.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 4. maj 1881).
Carlsberg Bryggerier.
Det omfangsrige kompleks af bygninger hvorunder bryggerierne Gl. Carlsberg, Alliance og det under opførelse værende Valby Bryggeri henhører, omfatter nu ifølge "Sjællandsposten" så stort et areal, at det danner ligesom en hel by for sig selv. Mens gamle Carlsberg har draget en bestemt grænse for sin virksomhed ved kun at forhandle øl til eksport og til forbrugere indenfor voldene, har Ny Carlsberg påtaget sig den betydelige levering til provinserne som sendes i egne dertil indrettede jernbanevogne, hvori der kun må transporteres Carlsberg Øl, og som er let kendelige fra andre transportvogne ved at de er hvidmalede. Såvel det bajerskøl der produceres fra Ny Carlsberg, som det der i fremtiden bliver bygget i det nyanlagte bryggeri, bærer navnet "Valby-Øl" og et græsk kors som fabriksmærke. Enhver forbruger bliver gratis forsynet med de fornødne mærker på den betingelse at de udelukkende benytter dem til Valby-Øl. Da der ved benyttelse af uberettigede mærker skal være sket adskillige misbrug, er den garanti som ved dette system ydes publikum, af ikke ringe betydning. Valbyøllet er også - måske fordi det har nyhedens interesse - meget efterspurgt for tiden, og kan vist gøre regning på en rivende afsætning. Hvad gamle Carlsberg angår, var det i længere tid ligefrem umuligt at tilfredsstille alle bestillinger, især siden eksportforeningen har taget et så overordentligt opsving. Fabrikken Alliance der ligger i nærheden, er foruden aftapningsanstalt for Carlsberg tillige bryggeri, men her produceres kun sådanne ølsorter som ale, porter osv. På alle te bryggerier hersker en disciplin, orden og tilfredshed blandt funktionærerne som vidner om den dygtighed hvormed denne i det mindste i de skandinaviske lande enestående fabriksvirksomhed lenes.
(Slagelse-Posten, 11. maj 1881).
Vælgermøde i Valby.
Det vælgermøde i Valby Kro, hvortil direktør Schou havde indvarslet i går, var kun svagt besøgt. Mødet dirigeredes af prof. Steen, der gjorde rede for. hvorledes direktør Schous kandidatur havde udviklet sig, ligesom han varmt anbefalede denne.
Direktør Schou havde kun stillet sig fordi ingen anden med politisk fortid havde tilbudt sig. Han henviste til sin deltagelse i forsvarssagen. om hvilken han udtalte sig fra F'orsvarsforeningernes standpunkt. idet han stærkt betonede denne som den vigtigste og alvorligste af alle sager og erklærede bestemt, at han ikke ville være med til at lade sig noget afprutte af hvad de sagkyndige anså for nødvendigt. Om den indirekte beskatning
udtalte han sig fra børsmødets standpunkt, idet han dog ikke ville være med til at tvinge regeringen bort for at sætte dette standpunkt igennem (Hør); Han gennemgik ligesom ved sine forrige møder de væsentligste punkter, på hvilke der kunne skaffes lettelser, og de genstande. der til gengæld kunne beskattes højere, han nærede håb om at få finansministeren til at gå ind på en sådan kompensation. Han sluttede sig bestemt til regeringens dom om Folketinget og håbede, at folket om ikke denne gang, så inden ret længe ville hjælpe landet ud over den nærværende trøstesløse situation, det var betingelsen for at vort folkeliv kunne opretholdes.
Bogtrykker Lazarus erindrede om at han i 8 år havde været i selvstændig stilling og tidligere i underordnet, så han kendte tilstrækkelig begge stillinger. Han samstemte i alt væsentligt med direktør Schou i politisk henseende og holdt bestemt på kongens ret. l øvrigt påviste han at Højre hos os betyder Fremskridtspartiet, Venstre Stillingspartiet. Hans hovedgrund til at stille sig var hans uenighed med Børsmødet om de af dette foreslåede økonomiske reformer. For vort forsvar kunne der ikke ofres for meget; for selvstændigt liv og frihed lod sig ikke vurdere i kroner og øre. Skulle det være nødvendigt, ville han gå med til en indkomstskat for befæstningssagens skyld, navnlig dersom det kunne fremskynde den. Han fremhævede stærkt oplysningssagens betydning og udkastede den tanke at fremme undervisningen ved præmier for flittig skolegang og i opførsel osv. Han gennemgik stridspunkterne på finansloven og stillede sig fuldkommen på regeringens standpunkt. Han udtalte sig stærkt imod regeringens forpligtelse til at rådspørge et handelskammer som foreslået af Børsmødet, hvilket forslag han fandt stridende mod forfatningen. Han dadlede at man ville tage byrderne fra den store handel og industri og lægge dem på andre - især småfolk, der nu engang var blevet opdraget til at drikke bajersk øl og brændevin. Dog ville han gerne være med til at hæmme den overdrevne nydelse men dette mente han ikke ville nås ved en højere skat, den uordentlige arbejder lod sig ikke indskrænke i brugen af spiritus, fordi den blev lidt dyrere, det gik kun ud over koner og børn. Han udtalte sig med stor varme imod at lægge større byrde i det hele på småfolk og fik på dette punkt stærkt bifald af forsamlingen.
Direktør Schou modsagde bestemt, at Børsmødets medlemmer havde villet fede sig selv på småfolks bekostning. Skibsafgitten tyngede forholdsvis mest på de små skippere, toldafgiften på kul trykkede nu omstunder alle, den måtte udredes af forbrugerne, og det samme gjaldt om jern og træ. Brændevinsafgiften foreslås ikke højere, end den i virkeligheden har været indtil for få år siden, og ved en fornuftigere beskatningsmåde
opnås den højere indtægt uden væsentlig forhøjelse for konsumenterne, da de store brændevinsbrændere netop for tiden stikker en fortjeneste i lommen i sammenligning med de små. Han erindrede for øvrigt om at næsten alle lande have en betydelig højere brændevinsskat. Bajersk øl kan ikke på nogen måde siges at være blevet en nødvendighed, dets nydelse er så nylig begyndt, at der her ikke kan være tale om en vane, der er kommet ind ved opdragelsen. Børsmødet har desuden givet den fattigere mand erstatning ved at foreslå ophævelsen af told af kaffe, saltet fisk, salt og ris, hvilket også vil komme koner og børn til gode. At rydde hindringerne til side for den fri rørelse giver desuden den fattige mand rigeligere arbejde, større fortjeneste og altså bedre evne til at sørge for sin familie. Den store handlende og industridrivende er selv stærkt interesseret i at hans arbejdere har det godt, for des bedre arbejder de; i visse engelske distrikter har pottemagerarbejderne dobbelt så høj løn som hos os. men udføre 3 - 4 gange så meget og endda bedre arbejde.
Bogtrykker Lazarus hævdede atter, at den store handlende og industridrivende får hovedfordelen ved de foreslåede økonomiske reformer (Modsigelse). Han vil ikke beskylde Børsmødets medlemmer for at have tilsigtet egen fordel
Dr. Købke var blevet tirret at direkter Schou, fordi denne havde sagt at fornuftige mænd måtte komme til samme resultat som Børsmødet. Han tror ikke at fx kulforbrugeren - især den lille - får sine kul billigere, fordi tolden ophæves. Ølskatten er han meget imod. Den vil ubetinget gå ud over småfolk uden at indskrænke forbruget. Kaffetoldens nedsættelse sætter han ingen pris på, da han anser kaffe for uskadelig drik. Han mener, at statskassens tab ved reformen bliver for stort, let 1½ mill kroner. Han kunne ønske at den mand der blev valgt i denne kreds, måtte være en mod ministeriet fuldtro mand der ikke ville lægge ministeriet et halmstrå i vejen. Han spørger direktør Schou hvorledes han vil stille sig til en lov om beskyttelse for arbejdere fx ved fajancefabrikker og andre for sundheden skadelige fabrikker. Han vil i øvrigt anbefale at stemme på direktør Schou.
Direktør Schou erindrede om at han bestemt havde erklæret ikke at ville fremme Børsmødets principper på regeringens bekostning men han var ikke blevet overbevist af dr. Købke om at principperne var urigtige, og han ville altså virke for dem på bedste måde. Han var vis på at statens indtægter ville vokse så betydelig ved den friere rørelse at det af dr. Købke omtalte tab rigelig ville opvejes. Den tyske forsikringslov hvortil dr. Købke hentydede var meget indviklet, og vi havde ikke de samme forhold hos os og derfor heller ikke den samme trang til sådan lov; fandt man den virkelig ønskelig skulle han gerne være med til at pålægge arbejdsgiveme at yde bidrag til arbejdernes forsikring. Fabrikken, han stod i spidsen for, gjorde det allerede, idet den henlagde betydelige summer til pensionering af dens arbejdere. Den søgte at sikre arbejderne på bedste måde mod blyforgiftning ved hyppigt skifte og ved advarsler og formaninger til forsigtighed; men de sidste frugtede kun lidt.
Dr.Købke og direktør Schou vekslede korte bemærkninger.
Forsamlingen var under Forhandlingerne vokset en del. Stemningen var ved mødets slutning for direktør Schou.
(Dagbladet (København), 20. maj 1881)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar