lørdag den 20. maj 2023

Valby Tidende nr. 212, august-september 1912

Byggeforeninger ved København.

"Venners Hjem" i Trekronergade.

På den anden side jernbaneudskæringen i flugt med Gl. Jernbanevej i Valby ligger den lange Trekronergade.

Langs den sidste del af den ene side af gaden ligger en række pyntelige småhuse med forhaver, to og to sammenbyggede, 52 i alt. Det er byggeforeningen “Venners Hjem”.

“Venners Hjem” stiftedes for 15 år siden, og medlemmerne sammenskød 5000 kr., hvorefter de købte den grund, hvorpå husene nu ligger, af fabrikant Alfred Benzon, for 1 kr. pr. kvadratalen med anlagt vej.

Man kom nu i forbindelse med sagfører Peschardt, der skaffede de nødvendige byggelån, og husene opførtes nu under og umiddelbart efter lockouten. Murerarbejdet overtoges af murermester Nyholm, medens udelukkede svende udførte de øvrige arbejder.

Da husene stod færdige, havde de med den 315 kvadratmeter store grund kostet 5015 kroner stykket, og hvert medlem havde ved indflytningen kun betalt 100 kroner. Prioriteterne var i øvrigt ordnede således, at man havde fået et statslån i 1. prioritet på 160.000 kr. 2. prioritet, restskylden for jorden, skyldtes til Alfred Benzon, 5000 kr. skyldtes i 3. prioritet til bygningshåndværkerne og endelig skyldtes der 12.000 kr. til Peschardt, og disse 12.000 kr. blev senere årsag til et stort tab for foreningen.

Peschardt havde nemlig ikke alene fået en obligation til sikkerhed for pengene, men under foregivende af, at han ikke kunne have disse penge stående fast, fik han foreningen til også at udstede en veksel for beløbet. Han fik derefter vekslens pålydende udbetalt i en bank og holdt derefter stadig denne veksel gående, men samtidig havde han pantsat obligationen, og på denne måde havde han skaffet sig 24.000 kr. i stedet for de 12.000. som foreningen skyldte ham.

Da foreningen senere ønskede at indfri de 12.000 kr. og nogle andre beløb, fik de gennem Peschardt ordnet et lån på 27.000 kr. Peschardt beholdt og brugte imidlertid disse penge, således at det viste sig, da hans sammenbrud kom, at han havde bedraget foreningen for tilsammen 39.000 kr.

Det var selvfølgelig et hårdt slag for foreningen, men heldigvis var den forøvrigt således situeret, at den kunne stå for slaget. De tabte penge skaffedes til veje på den måde, at staten fritog 10 af husene for første prioriteten og Alfred Benzon 6 Huse for anden prioritet, idet man mente at have sikkerhed nok i de øvrige huse. I de således frigivne huse optoges da prioriteter, store nok til at dække tabet

Peschardts bedragerier medførte dog, at hvert medlems månedlige udgift steg fra 25 til 28 kr., men nu er udgifterne atter nede på 26 kr. om måneden, og herfor har hvert medlem et hus med to værelser og køkken i stuen, 2 værelser og loftsrum i kvistetagen. Derimod er der ingen kælder.

I disse 26 kr., altså 300 kr. om året, er indbefattet afdrag, der beløber sig til 100 kr. om året 

Hvert medlem har i årenes løb afdraget 1048 kr. af den oprindelige gæld og har endda haft en mindre udgift end det skulle have betalt i leje af en almindelig 3 værelsers lejlighed i en lejekaserne.

Foreningens formand er snedker Larsen, Trekronergade 139.

Social-Demokraten 4. august 1912.

Bager Stallknecht, Valby Langgade 71.

Knivstikkere ved Flaskekroen. En mand overfaldet.

Ambulancen måtte i nat hente en mand ude ved Flaskekroen og køre ham til hospitalet. Det var en 20-årig mand, Oscar Ferdinandsen der bor på Gammel Jernbanevej nr. 1 i Valby. Han fortalte at han var blevet overfaldet af to banditter der bl.a. også havde givet ham flere knivstik.

For øvrigt var Ferdinandsen så medtaget at han ikke nærmere kunne gøre rede for det uhyggelige eventyr der har mødt ham på den mørke landevej.

Aftenbladet (København) 19. august 1912.


En 12-årig dreng forsvundet.

For en halv snes dage siden er en 12-årig dreng, Alfr. Dreyfus Jensen forsvundet fra sit hjem, Lille Ørstedsvej 11 i Valby. Han formodes at være forulykket. Ved sin bortgang var han iført blå bluse og hvid kasket.

Folkets Avis - København 20. august 1012.


Et overfald i Valby.

Tidligt i går morges - klokken var lige 4 - kaldtes ambulancevognen til Trekronergade i Valby og afhentede her reservepostbud Jens Peter Nielsen fra Vesterbrogade nr. 78. Postbuddet var i selskab med kusk O. Olsen fra Tullinsgade blevet overfaldet af to mandspersoner der tilsyneladende havde til hensigt at begå røveri, uden dog at opnå noget i den henseende. Det sårede postbud bragtes til Kommunehospitalet, men kunne op på formiddagen bringes til sit hjem, og politiet er nu på jagt efter de to voldsmænd.

Social-Demokraten 1. september 1912.


Annonce for Hjemmets Villaby:

København 8. september 1912. Mon der er tale om den ene side af Nørretofte Alle? Husets stil minder om husene på Cæcilievej. 


Overfaldet i Valby.

Sagen med de to brødre Andreasen der forleden nat overfaldt postbud Nielsen ved jernbanebroen i Valby, er nu afgjort med at de betaler Nielsen en rundelig erstatning. Da de ikke havde brugt jernkno, således som man først antog, men kun næverne, slap de for videre tiltale.

Aftenbladet (København) 16. september 1912.


Levende Billeder. Danmark på verdensmarkedet.

Rundt om i byens udkanter rejser sig nu det ene optagelsesteater for levende billeder efter det andet. For et par år siden var der kun et, og det lå - og ligger endnu - ude i Valby ved Mosegårdsvej, men nu skyder optagelsesteatrene op som paddehatte, og det mærkelige er, at du vist alle sammen tjener gode penge.

Skønt så mærkeligt er det nu ikke, når man betænker, at der verden over er i titusindvis af biografteatre som alle råber på repertoire. Det er jo ikke med biografteater som med et almindeligt teater, at det i måneder kan leve på et enkelt stykke der har gjort lykke. Selv det bedste og bedst opreklamerede filmdrama har kun sin stærkt begrænsede tid da det trækker publikum til.

Under disse omstændigheder forstår man at der er brug for repertoire, og da efterspørgslen er stedse stigende, må jo produktionen naturnødvendigt også blive det. Derfor er filmfabrikationen herhjemme nu allerede en betydelig faktor i Erhvervslivet og vil efter al sandsynlighed blive det i langt højere grad.

For nogle måneder siden udvidede "Nordisk Films Kompagni", der bl.a. ejer det ovenfor omtalte optagelsesteater i Valby, sin aktiekapital med 2 millioner kroner. Virksomheden beskæftiger nu daglig ca. 300 mennesker. Der er ansat 6 instruktører, som leder optagelserne. Og i noget mindre, men stedse stigende omfang foregår arbejdet i de konkurrerende virksomheder her i byen.

For en god halv snes år siden bestod de levende billeder væsentligst af naturbilleder, men med de konstruerede billeder som dengang begyndte at komme i brug, tog filmfabrikationen et umådeligt opsving. For et par år siden noteredes således det franske  verdensfirma “Pathé fréres" aktier på Børsen til 8-900, og det er ikke noget usædvanligt at en enkelt film giver den fabrik, der fremstiller den, en indtægt på 50-100.000 kroner.

Optagelsen af levende billeder foregår dels på de dertil indrettede teatre, dels ude i naturen. Et sådant teater minder om en uhyre kube af glas inde i hvilken der ved sommertid hersker en tropisk varme. For at forstærke lyset, kaster elektriske projektører deres hvide skær hen på de spillende som færdes i almindelige teaterdekorationer, mens en mand betjener optagelsesapparatet. Ude i naturen må man nøjes med sollyset. Selv måneskinsscener og natlige ildebrande mm. optages ved højlys dag, men billederne bibringes derefter henholdsvis en blålig eller rød farvetone som fremkalder illusionen om månens magiske skær eller flammernes farvespil.

Især i udlandet står de levende billeders teknik på et meget højt standpunkt. Herhjemme kniber det noget med at følge med hvad den ting angår, og de danske fabrikker kan således absolut ikke deltage i konkurrencen når det gælder fremstillingen af de såkaldte “trickfilm", hvor man til eksempel ser en tønde med et menneske rulle op over bakker og huse, eller en almindelig vidjekurv der fletter sig selv i en vanvittig fart.

Men ellers er vi kommet godt med og går jo ikke af vejen for ret meget når det gælder “dødsspring" og den slags sensation som biografteatres publikum hungrer efter. Vi er måske mere fremme i den konkurrence end egentlig sundt og smagfuldt er.

København 30. september 1912.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar