Et nyt industrikvarter.
Nye fabriksanlæg må nu om stunder søge langt bort fra byen for at finde tilstrækkelig plads til de mange bygninger som hører til en moderne fabriksvirksomhed i maskinteknikkens tidsalder. I reglen samler de sig på marker og ubebyggede grunde som endnu ligger lidt uden for byens husrækker, og her opstår da et helt industrikvarter som hurtigt medfører en bebyggelse, bestående af arbejdervillaer eller kaserner af forstadstypen.
Et sådant nyt industrikvarter er ved at rejse sig på strækningen langs Gammel Køgevej bag Valby. Af større virksomheder findes her allerede adskillige, bl. a. F. L. Smidts Maskinfabrik, Nordisk Kulsyrefabrik, Farve- og Fernisfabrikken, Vesterbros Stentagpapfabrik og nu fornylig har et aktieselskab anlagt en ret storstilet virksomhed for tilvirkning af guldbelægningsmaterialet linotal.
Endelig vil i den nærmeste fremtid aktieselskabet "De danske Cikoriefabriker" anlægge en stor kaffesurrogatfabrik herude.
Valby vil høste pekuniær fordel af alle disse virksomheder som skyder op i det nye industrikvarter, for det vil jo trække hundreder af arbejdere ud ad denne kant. Og der er det gode ved arbejderne herude at smagen går i retning af at bo i små arbejdervillaer som med deres grønne haver og luftige beboelsesrum både hygiejnisk og æstetisk er at foretrække for kasernebygeriet.
Rundt omkring Valby ligger der allerede mange sådanne villabyer, og efterhånden som industrikvarteret vokser, vil der sikker komme endnu flere.
Folkets Avis - København 4. juni 1909.
Rentier Haurowitz
Rentier Samuel L. Haurowitz der boede på Valby Langgade [Remisevej] 107 i Valby, har været forsvundet siden den 12. d. s. Det menes at han er forulykket.
Aftenbladet (København) 21. juni 1909.
Skuespiller William Pio der i nogen tid har ligget syg på dr. Maaløes privatklinik ude i Valby, vil en af de nærmeste dage blive overført til Kommunehospitalet. Den gamle, afholdte kunstners befindende er ikke godt.
København 26. juni 1909.
En frygtet røver. Han boede i et skur i Valby.
Vort billede viser den farlige forbryder Marinus Christensen som politiet for få dage siden har gjort uskadelig.
Han har begået talløse overfald i byens udkanter, hvor han om aftenen og natten ha ligget på lur for at udplyndre folk. Hans dristighed gik så vidt at han engang på Frederiksborgvej Standsede et køretøj hvorpå der befandt sig en gartner Olsen og hans hustru. Med dragen kniv tvang han gartneren til at udlevere sin portemonnæ med over 60 kr. i.
Banditten brugte også at trænge ind i ensomt beliggende huse og true folk til de udleverede deres mest værdifulde ejendele. Han har også hjemsøgt en del butikker på Vesterbro.
Opdagerne Caspersen og Rønninge tog forbryderen til fange. De havde fået at vide af en skomagerenke i Valby at en fordægtig person brugte et af kloakvæsnets træskure til sovested. Og da de trængte derind, fandt de ikke blot Christensen, men en mængde af hans tyvekoster. Han har i flere måneder levet her og kun vovet sig ud når han skulle på røveri eller ud for at pantsætte det stjålne. Når han færdedes ude om dagen, havde han altid med sig lidt papir og konvolutter, som det hed sig han forhandlede.
Da han har været straffet ofte før, bliver han nu for længere tid gjort uskadelig.
Folkets Avis - København 1. juli 1909.
Marinus Christensen fortsatte sin kriminelle løbebane. I 1917 blev han kaldt for "Danmarks største gasautomattyv"
Politiassistent Heiberg
Københavns yngste politiassistent fejrer i dag sin 29 års fødselsdag.
Johan Alfred Heiberg er altså en meget ung mand. Han synes imidlertid at eje evner der gør ham udmærket kvalificeret til den plads som den øverste myndighedsrepræsentant han indehaver for det indlemmede Valby. Han er først og fremmest en beskeden mand, en jævn mand som ikke kender begrebet uniformspukkeri, og som i de få år han har gjort tjeneste inden for politiet, kun har vundet sig venner både blandt politiet og blandt dem han uden for dette er kommet i berøring med. At han i sin tid som tjenestegørende opdager fik betroet den opgave at passe på ungsocialisterne og anarkisterne her i byen, bør ikke lægges ham selv til last. Han kendte selvfølgelig som ny mand ikke en eneste af disse folk, men han gjorde hvad han kunne - og han gjorde intet forkert.
Som politiassistent er han imødekommenheden selv, og han har forstået at gøre de valbyfolk til sine venner ved sin tillidsvækkende og jævne optræden.
København 3. juli 1909.
Heiberg blev april 1911 politiassistent på Nørregade Politistation. Her gjorde han sig i sommeren 1911 upopulær ved at anmelde skilte. Han håndhævede politivedtægten som foreskrev at skilte ikke måtte rage mere end 4 tommer ud fra muren.
Spillebule i Valby.
I disse dage har Valby også fået sin "nye franske billardseance" med fri entre og gevinst næsten hver gang til dem der vil vove sine sparepenge eller ugeløn. Valbyerne står sig dog vist bedre ved at gå en tur i Søndermarken med mutter og madkurven i stedet for at gå gennem den "fri entre" ind i spillebulen.
Folkets Avis - København 7. juli 1909.
Kloakkrig i Valby.
Magistraten og grundejerne i totterne på hinanden- ingen udsigt til W. C. foreløbig.
I de sidste par år har Valbys beboere ventet med længsel på at få en ende på WC-spørgsmålet, og glæden var derfor stor da der for nogen tid siden rygtedes, at alt ville være i orden til efteråret. Nu er der imidlertid udbrudt en rasende kloakkrig mellem Magistraten og grundejerne derude, og dermed er alle WC forhåbningerne foreløbig røget i lyset.
Sagen er nemlig den at Magistraten uden videre har erklæret i anledning af en henvendelse fra grundejerforeningen i Valby, at kommunen ikke ville anerkende nogen forpligtelse til at bringe kloaksystemet i orden. Det måtte grundejerne selv tage initiativet til.
Denne erklæring har naturligvis af raseri og et røre uden lige mellem grundejerne, og på et møde som de har afholdt om sagen, oplyste formanden overretssagfører Lauritz Holm at han personlig havde søgt borgmester Marstrand der havde udtalt at da de omstridte kloakker ikke fandtes på fortegnelsen over de kommunen tilhørende kloakker, måtte grundejerne enten andrage borgerrepræsentationen om at optage kloakkerne på næste års fortegnelse, eller anlægge søgsmål mod Magistraten for at få rettens afgørelse på spørgsmålet.
Det er senere blevet oplyst at de pågældende kloakker er blevet anlagt i sin tid af Valby-Hvidovre kommune uden udgift for grundejerne, og de måtte således efter indlemmelsen i Storkøbenhavn komme til at tilhøre Københavns Kommune. Når de ikke fandtes opført på kloakfortegnelsen, måtte der altså være en fejl ved denne.
I de nærmeste dage vil grundejerne indanke spørgsmålet for Borgerrepræsentationen, og fører dette ikke til nogen løsning, går sagen til retslig afgørelse.
Folkets Avis - København 23. juli 1909.
Får vi snart en badeanstalt i Valby?
Vi har modtaget følgende:
Hr. redaktør!
For nogen tid siden læste jeg i "Social-Demokraten", at der blev bygget en ny skole i Valby, og dette er selvfølgelig nødvendigt. Men hvad der også er nødvendigt, er en badeanstalt. Valby er i så henseende stedmoderligt behandlet. Der findes nemlig ikke et eneste sted i nærheden, langt mindre i selve Valby, hvor beboerne kan gå hen og så sig et bad.
Denne del af byen er i de sidste år vokset så stærkt, at den nu tæller ca. femten tusinde indbyggere. Der ville derfor være god grund for kommunen til at lade bygge en badeanstalt med bruse- og karbad som arbejderne fra de mange fabrikker med lethed kunne nå.
Den nærmeste badeanstalt er beliggende i Saxogade, og det er selvfølgelig en alt for lang vej for folk der har lidt af tiden, og som skal passe deres arbejde.
Jeg henstiller derfor til rette vedkommende at der også må blive tænkt på en badeanstalt i Valby, og at tanken snarest mulig må blive til virkelighed.
En maskinarbejder.
Social-Demokraten 7. august 1909.
Anholdt butikstyv. Frakken røbede ham.
En tidligere straffet butikstyv ved navn Jacob Larsen besluttede i går på ny at optage "håndværket". For at se lejlighed til at stjæle fra ekviperingshandler Lauritzens forretning i Valby Langgade nr. 36 gik han ind og bad om at se på et slips. Mens ekspedienten vendte ryggen til ham for at tage en kasse med slips frem, stjal gavtyven en frakke som han frækt nok trak på uden at ekspedienten anede det mindste herom.
Da gavtyven var kommet ud på gaden, var hans første gang hen til en pantelåner i samme gade. For at gøre pantelåneren tryg, beholdt han frakken på da han forlangte lån på den. Men da pantelåneren allerede havde luret han stregen af og set at frakken umulig kunne være syet til ham, da den kunne svøbes et par gange rundt om livet på ham, lod han ham anholde.
I forhøret på politistationen vedgik han tyveriet, men heller ikke mere. Derimod er rettens 6. kriminalkammer hvortil sagen i går er henvist, af den mening at Larsen har mange andre tyverier på sin samvittighed.
Aftenbladet (København) 18. august 1909.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar