lørdag den 4. februar 2023

Valby Tidende nr. 197, januar-maj 1909

En dansk opfinder

I dag fylder et af vore maskinelle genier, opfinderen, maskinfabrikant And. A. Pindstofte 50 år, og samtidig indvier han sin store nye fabrik på Trekronergade i Valby.

Hr. Pindstofte har i alt udtaget 300 patenter i næsten alle civiliserede lande, i Danmark alene ca. 90. Rundt om i ølbryggerierne verden over - naturligvis også i vore store hjemlige bryggerier - står aftapnings-, pasteuriserings-, skylle- og proppemaskiner, mærkede "Pindstofte, Danmark".

Fabrikant Pindstofte kunne altså på grund af sit arbejde med rette rose sig af at høre til dem der bærer Danmark. Men han skal nok vogte sig for at antyde noget i denne retning, eftersom han altid har hørt og stedse vil høre til "de stille i landet". End ikke nogen som helst offentlig anerkendelse har han villet modtage på denne sit livs mærkedag. Derimod gav han nytårsaften en fest for sine arbejdere og deres hustruer i Søpavillonen, og i aften har han samlet en stor kreds af sine venner på skydebanen.

Dannebrog (København) 2. januar 1909.


Hjemløses hjem

har åbnet en varmestue for kvinder og børn i sine lokaler på Valhøjvej 18 i Valby. Uddeling af varm mælk med brød kl. 11 og kl. 5. Om fornødent gives gratis nattely for hjemløse.

København 4. januar 1909.


En fodgængertunnel. For at skabe en færdselsforbindelse for fodgængere på det sted hvor den regulerede Gåsebæksrende skærer jernbanelinjen i nærheden af "Valby og Omegns Byggeforening", påtænker man at anlægge en i to dele adskilt betontunnel under banen. Til belysning skal der anbringes to gaslygter i hver tunnel. Det er også meningen at der skal anlægges gangstier til forbindelse med Valby Langgade, Remisevej og Vigerslev Alle, muligvis også en gangstiforbindelse med Hartmanns Alle.

Nationaltidende 25. januar 1909, 2. udgave.


Mødrehjemmet i Valby. Den praktiske form for velgørenhed.

Ude på Gammel Jernbanevej i Valby findes en velgørende institution hvis virksomhed er velegnet til at vække sympati. Det er "Mødrehjemmet", som optager førstegangsfødende ugifte kvinder og deres børn og giver dem gratis ophold et helt år.

"Mødrehjemmet" er oprettet for de kvinder som ikke vil skilles fra deres spæde børn efter fødslen, og det virker således hen til at knytte moder og barn sammen og modarbejde den ganske naturstridige følge af samfundsordningen, at et lille spædt barn berøves sin moders omsorgsfulde pleje netop i den periode hvor barnet mest trænger dertil.

I det forløbne år har "Mødrehjemmet" optaget 22 mødre med i alt 24 børn. Det lille hyggelige hjem har således altid været optaget, til tider endog overfyldt, når særlige forhold har gjort sig gældende, og hvad der absolut må noteres som et glædeligt faktum er at alle de optagne mødre er blevet deres år ud på hjemmet, alle de små børn trivedes godt, og der har ikke været et eneste dødsfald blandt børnene.

Ydermere har hjemmet haft den glæde at de ti mødre som i årets løb har forladt det, alle har beholdt deres barn hos sig. Hertil har hjemmet naturligvis på forskellig vis været medvirkende, især derved at de herskaber der har henvendt sig derude om pigehjælp, har fået interesse for hjemmets virksomhed, og når pigens tid har været udløbet, har antaget sig både moder og barn. 

Livet på hjemmet former sig hjemligt, hyggeligt, men naturligvis arbejdsomt. Under ledelse af hjemmets dygtige og opofrende forstanderinde frøken Manning lærer de unge mødre at passe deres børn efter alle barneplejens og hygiejnens forskrifter. Dernæst lærer de naturligvis huslighed, orden, renlighed og økonomi efter hjemmets store fordringer i den henseende, hvilket igen har haft til følge, at efterspørgslen efter piger fra "Mødrehjemmet" ofte er langt større end den kan tilfredsstilles.

Der er kun et punkt på hvilket Mødrehjemmet lader en del tilbage at ønske. Det er med hensyn til driftskapital. Hermed kniber det svært, blandt andet fordi det ofte er meget vanskeligt at få fat på fædrenes alimentationsbidrag.

Hjemmet må have den støtte det kan få, og det er en institution der fortjener støtte.

Social-Demokraten 14. januar 1909. 

(Mødrehjemmet lå på Gammel Jernbanevej 30. Det eksisterer i en anden form som Valby Vuggestue, Eschrichtsvej 7. Se noten nederst i dette indslag)


En malerskole i Valby.

En i vore fagforeningskredse fordelagtigt bekendt og på sit område dygtig specialist, maler Frits Nielsen, har oprettet en malerskole med lokale i Toftegårds Alle 11, Valby.

Undervisningsområdet er marmorering og åring - altså to fag som har betydning for maleres uddannelse og dygtiggørelse.

Hr. Frits Nielsen vandt anerkendelse ved udstillingen i Stockholm for sine arbejder. Sidste år tildeltes der ham det Larsenske Legat, der satte ham i stand til at foretage en studierejse i Holland, Belgien og Frankrig, hvor han har studeret den moderne og mere udviklede teknik på åringens og marmoreringens område. De i malerskolen udstillede studier efter naturen godtgør da også til fulde at hr. Larsen er en mester på dette specifikke malerområde, og at han på det mest skuffende kan efterligne forskellige stenarter og træsorter.

Det må derfor anbefales malersvendene at søge disse kursus, for derved at få deres fagdygtighed udviklet. Undervisningstiden er fra kl. 9-4. Et 3 måneders kursus koster 40 kr. og for en måned er betalingen 20 kr.

Social-Demokraten 1. februar 1909.


Resultatet i København

---

Resultaterne for Valby (14. kreds), Sundby (9. kreds), 12. og 13. kreds bragte vedblivende vældige socialdemokratiske majoriteter. Der begyndte at klinge sejrsharper i luften. Gaderne bølgede af mennesker, og hurraråb lød stærkere og stærkere, hver gang en socialdemokratisk kredssejr forkyndtes. "Leve Socialdemokratiets kvinder!" - - lød det fra tusinder begejstrede struber. "Leve arbejderkvinden!"

Social-Demokraten 13. marts 1909


Dræbt af en hest. Ulykke i Valby.

En højst uhyggelig ulykke indtraf i aftes ved 8-9 tiden på "Lyshøjgård" i Valby. På gården der ejes af ingeniør Willumsen, var skomager Benzen fra Annexstræde 29 i Valby kommet på besøg, og ved den nævnte tid hjalp han karlen med at fodre og vaske hesten i stalden. Under dette arbejde slog en af hestene pludselig bagud og ramte Benzen med en frygtelig kraft i hovedet.

Hun styrtede bevidstløs og blodig til jorden og blev båret ind i karlekammeret hvor han henlå indtil dr. Maaløe var blevet hentet. Der var på dette tidspunkt kun meget lidt liv tilbage, men en ambulancevogn blev dog tilkaldt for at køre den døende mand den uhyre vej til Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil var manden død, og liget blev senere bragt til St. Johannesstiftelse.

Social-Demokraten 13. april 1909.


Den forsvundne dame

Hun sender moderen sine smykker. Politiet opgiver sagen. Forsvundne papirer

Vi havde i går en samtale med den forsvundne unge dame, Emilie Ørns moder, enkefru Ørn, der bor i en af de små byggeforeningsvillaer i Overbyes Alle 9, Valby.

Enkefru Ørn der naturligvis var meget fortvivlet over datterens mystiske forsvinden, fortalte os, atl Emilie, som er 23 Aar, havde forladt hjemmet mandag eftermiddag den 20. april.

Et mystisk budskab 

Der var intet usædvanligt at mærke på hende, da hun gik, og hun udtalte ikke noget om, hvor hun skulle hen. Moderen stillede hende heller intet spørgsmål herom, for hun tænkte, at datteren blot ville besøge sin kæreste, med hvem hun har været forlovet i ca. 4 år.

Hun blev imidlertid meget pinligt overrasket, da der senere på eftermiddagen ankom et bud fra “Bud Ekspres", Skindergade 31, og afleverede datterens paraply samt en lille pakke, som indeholdt en æske med nogle af datterens smykker, armbånd, spænde o. lign. ting, som hun havde båret på sig.

Der fulgte intet brev eller anden meddelelse med fra datteren, og moderen forstod nu, at der var noget galt på færde. Hun anmeldte straks sagen til politiet, som ved 7-8 tiden samme aften satte sig i forbindelse med Bud-Ekspressen for at søge oplyst, om den unge pige selv havde afsendt disse sager.

Dette kunne forretningens indehaver bekræfte. Den unge pige havde afleveret pakken og paraplyen, ved 4-tiden med den bemærkning at hun var lige kommet, fra Helsingør og ville gerne have de pågældende ting sendt hjem Hun var optrådt roligt og uden fjerneste spor af nervøsitet.

Politiet taber sporet

Skønt politiet således havde fået anmeldelse om sagen nogle få timer efter, at den unge pige havde været i Bud-Ekspressen, var det dog ude af stand til at finde blot det ringeste spor af hende, efter at hun har forladt forretningen, og endnu den dag i dag - 18 dage efter - er politiet lige vidt - det står fuldstændig magtesløs overfor denne opgave.

Moderen opsøgte naturligvis straks datterens forlovede, men han havde ikke set noget til hende og begreb ikke sammenhængen med denne mystiske forsvinden

Vi beskrev i går den unge dames signalement og kan i dag tilføje, at hun bar et lille dameur i en lang stålkæde og sin forlovelsesring - disse ting havde hun nemlig ikke sendt med tilbage i pakken. Endvidere mener moderen at hun i sin portemonnæ havde et beløb af ca. 30 kr.

Forsvundne papirer.

Endelig -  og det er en ret mærkelig omstændighed - havde hun ikke papirer, dåbs- og konfirmationsattester o. lign., hos sig. I hvert fald har man ikke kunnet finde papirerne i hjemmet. Dette kunne tyde på, at hun havde foretaget en forud planlagt flugt. Men moderen og hendes søskende hævder, at om noget sådant kan der slet ikke være tale. Hun har aldrig vakt den ringeste anelse hos dem om, at hun gik med sådanne planer. Hun levede et meget regelmæssigt liv, havde ingen veninder og ingen inklinationer, som Familien kendte. Hun arbejdede ikke ude, men beskæftigede sig med dameskrædersyning i hjemmet.

Moderen mente derfor, at det sandsynligste ville være at antage, at hun er bleven pludselig sindssyg og enten skakker omkring i byens omegn eller har taget sig af dage. Moderen turde dog ikke bestride, at det godt kunde tænkes, at hun var falden i hænderne på samvittighedsløse agenter for den hvide slavehandel.

Herom talte vi senere med formanden for “Komiteen til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel", Hr. Skovgaard Mortensen, der udtalte, at i øjeblikket har Komiteen ikke nogen anmeldelse om, at sådanne agenter opererer her i byen. Men hr. Skovgaard-Mortensen fandt, ligesom vi, at de nærmere omstændigheder ved den unge piges forsvinden gav et højst besynderligt og mystisk billede, og han ønskede en samtale med moderen for at se, om Komiteen kan gøre noget for hende og hjælpe hende til at finde datteren.

I øvrigt modtager vi alle meddelelser, som kan kaste et lys over Emilie Ørns Skæbne siden mandag den 26. april.

Folkets Avis - København 14. maj 1909.


Det københavnske karneval.

---

I Valby vækkedes man tidligt på morgenkvisten ved en vedholdende kimen på entredøren. Man traskede i underpermissioner ud og lukkede op og fik et smilende "godmorgen" fra en morgenfrisk bøsseraslende børnehjælpsdagsungpige. Det var ikke til at modstå.

Næppe var man begyndt på sit morgentoilette før et damekor nede i gården kvidrede "Kom, maj du søde milde" til akkompagnement af stormens tuden og under trussel fra himlen om haglbyger og snestorm inden sangen var til ende.

Dagens clou var i øvrigt vogntoget med børn i nationaldragter der kl. 2 drog ud fra Korups Have gennem Valby, Istedgade, Vesterbrogade og Pile Alle, samt dansen omkring majtræet på hjørnet af Møllealle og Toftegårds Alle. Festen sluttede med en aftenunderholdning i Korups Have, og komiteen mente at dagen havde indbragt mindst lige så meget som sidste år.

Folkets Avis - København 19. maj 1909. Uddrag.


Børnehjælpsdagen 1909

---

The Far West.

Ude i Valby var man, ihukommende de landlige traditioner, som endnu ikke helt er blevet indlemmet og opslugt af Storkøbenhavn, tidligt på færde. Allerede Kl. 6 om morgenen besatte små ivrige bommand og bompiger gaden ved gl. Jernbanevej, hvor ingen fik lov at slippe forbi uden at erlægge bompenge.

Ved 10-tiden drog et beskedent, men ihærdigt optog, bestaaende af vogne med raslende unge damer, ud til Vigerslev og Hvidovre, hvor lænkehundene var ved at hænge sig i deres halsbånd af raseri og børnene med fingeren i munden betragtede de sjældne gæster, medens de voksne spyttede i bøsserne. Kl. 1 drog et noget større vogntog med en vælig rytter på en lille grå hest i spidsen ud fra Korups Have og tog vejen ad Vesterbrogade, Enghavevej og Istedgade. Enghavevej var i det hele taget dygtig i ilden i går. Hele formiddagen blev den blokeret af hvidhuede studenter af begge køn som ved 12-tiden samlede sig i “Folkets Hus", fra hvilket optoget med det store luftskib udgik, og om eftermiddagen blev den, blandt andre, hjemsøgt af en veritabel skorstensfejer der med høj hat på hovedet og en raslebøsse i den sorte hånd bredte forfærdelse om sig.

København 19. maj 1909. Uddrag. 




Mødrehjemmet i Valby åbnede d. 17. januar 1907, oprettet på grundlag af privat indsamlede midler. Det var målrettet nybagte, ugifte førstegangsmødre. Oprettelsen af Mødrehjemmet skal ses i sammenhæng med debatten i begyndelsen af 1900-tallet om barnemord og den høje dødelighed blandt uægte børn, der blev sat i pleje. Kvinderne skulle bo på hjemmet med barnet i et år.
I sommeren 1909 flyttede Mødrehjemmet til Beckersgaard på Gl. Køge Landevej, og året efter fik hjemmet tilladelse til at tage spædbørn i pleje, ligesom man opnåede statstilskud. I 1915 kunne hjemmets bestyrelsesformand, fru Maria Ploug, lægge grundsten til en ny bygning på Eschrichtsvej 7, Valby. Grunden var skænket af Københavns Kommune, og i november 1915 blev den nye bygning taget i brug. Hjemmet havde på dette tidspunkt plads til 15 mødre med børn og 15 plejebørn.
I begyndelsen af 1940erne gennemgik hjemmet en større modernisering og udvidelse, og den 17. januar 1944 blev det nye hjem indviet med plads til i alt 15 mødre og 40 børn. Jordstykket til udvidelsen havde Københavns Kommune skænket hjemmet allerede i 1925. Den daglige drift af hjemmet var baseret på statslige og kommunale tilskud samt bidrag fra fonde og legater. Hjemmet fik i 1946 mulighed for at uddanne elever i barnepleje. I løbet af 1940erne fik hjemmet i stigende grad karakter af at være et spædbarnshjem. I 1950 husede hjemmet 40 småbørn, 2 mødre og 12 elever i barnepleje.
Mødrehjemmet blev ledet af en bestyrelse. Fra hjemmets grundlæggelse i 1907 til 1934 var Maria Ploug formand for bestyrelsen. Den 1. april 1934 overtog Christiane Waage hvervet og varetog dette indtil 1. januar 1942, da Inger Gautier Schmit overtog formandsposten. Hendes afløser, Ingrid Plum, blev formand i 1955 og fortsatte frem til 1967.
Behovet for hjemmet faldt i løbet af 1960erne. Den 1. maj 1967 lukkede Mødrehjemmet for at genåbne to år senere, d. 1. juni 1969, som Valby Vuggestue med plads til 48 børn. Institutionen var fortsat selvejende og blev drevet med støtte fra stat og kommune. Den 1. juli 1973 blev Valby Vuggestue lagt ind under af Social- og Sundhedsforvaltningen i København og dermed en kommunal institution.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar