Brugsforeningen i Valby.
De nye lokaler i andelshuset på Rughavevej.
Valby Brugsforening rykkede på flyttedagen ind i det store nye andelshus på Rughavevej og skiftede derved i det ydre karakter. Med et slag kom foretagendet, der hidtil havde rådet over 2 afdelinger: en kolonialbutik og en viktualieforretning (installeret langt fra hinanden i utidssvarende lokaler) til at præsentere sig som et helt, samlet stormagasin.
Det var på høje tid, at denne forvandling skete, for foreningen, der begyndte som en lille flok af medlemmer fra Vesterbros Brugsforening, var vokset med så rivende fart, at de tidligere rammer for længst var blevet utålelig snævre.
Her - som adskillige andre steder i byen - har der fundet et heldbringende samarbejde sted mellem brugsforeningsbevægelsen og Arbejdernes Boligforening.
Man ser ved første øjekast at de nye lokaler ikke tilfældigt er kommet til at huse en brugsforening: de er ganske øjensynligt byggede netop med dette formål for øje.
En meget stor og præsentabel kolonialafdeling, hvor der er plads både til kunderne og ekspeditionen selv på de travleste dage, står i forbindelse med en viktualieafdeling, som på én gang opfylder alle praktiske krav og hygiejnens strengeste forskrifter. Og fra kolonialafdelingen fører en vindeltrappe op til en velassorteret manufakturafdeling, der står i forbindelse med foreningens hyggelige kontorlokaler.
Under hele forretningen findes dybe og rummelige kælderlokaler, der foruden de store lagere rummer en afdeling for tilvirkning af alle viktualievarer og en afdeling for fremstilling af leverpostej o. lign. Indtil de mindste enkeltheder mærker man, at alt er anlagt med den mest praktiske ekspedition for øje.
Formanden, hr. Frederiksen, som viser os rundt i lokalerne, bemærker træffende, at således som brugsforeningerne efterhånden - ved samarbejde med boligforeningen - indretter deres lokaler, forsvinder den sidste rest af den uheldige sammenblanding af forskellige varer, som tidligere gjorde, at bymennesker ikke rigtigt kunne forsone sig med brugsforeningerne. Alle varer samlet i samme hus og dog adskilte på den mest smagfulde og overskuelige måde - det er nu princippet i brugsforeningernes omsætning.
Lokalerne blev forevist en kreds af repræsentanter for de forskellige københavnske brugsforeninger og ved en lille sammenkomst udtalte alle deres uskrømtede beundring.
Der blev holdt taler af formanden for Valby Brugsforening, hr. E. Frederiksen, formanden for “Godthaab”, hr. Wittrup, formanden for “Sct. Paul”, hr. Bolgan, formanden for Sundby brugsforening, hr. N. Petersen, boligforeningens formand, hr. J. Chr. Jensen, samme forenings næstformand, hr. Af. P. Nielsen, journalist Marinus Kristensen, typograf Vilh. Wartenberg og formanden for de samvirkende brugsforeninger, hr. J. M. Johansen.
Det blev fra alle sider stærkt betonet, at det næste store skridt i de københavnske brugsforeningers udviklingshistorie må være en fastere centralisation om indkøb, administration og regnskabsvæsen, en centralisation, hvortil der allerede findes veludviklede spirer.
Fra flere sider blev der rettet en varm tak til den socialdemokratiske presse, hvis arbejde har været banebrydende for den kooperative bevægelses fremgang i arbejderklassen.
Valby Brugsforening har allerede nu en omsætning på over 6000 kr. om ugen, og den skete udvidelse vil utvivlsomt være indledning til ny fremgang. m-
Social-Demokraten 7. november 1915.
Kvalt i en narresut. Et lille barns død.
Gartner Frederiksen der bor ude på Gammel Jernbanevej nr. 12, og som er en af Valbys kendte borgere, har i går mistet sin lille, tre måneder gamle søn Poul, på en højst uhyggelig måde. Fru Frederiksen der havde noget arbejde at udrette i køkkenet, havde forinden hun gik derud, lagt barnet i dets vugge og for at holde det i ro, givet det en gummisut i munden. Da hun kom ind i sovekammeret igen, havde barnet suget sutten til sig og fået den ned i halsen hvor den havde sat sig fast og lukket af for luftrøret så barnet var helt blåt i ansigtet og åbenbart ved at kvæles.
Ingen redning mulig.
Den forfærdede mor fik hurtigt barnet op af vuggen, dunkede ham i ryggen og råbte om hjælp mens hun selv forsøgte at få fat i sutten og drage den op af barnets hals. En tjenestepige der kom til, skyndte sig om på Valby Langgade og hentede den derboende dr. Hald. Og det varede ikke mange minutter før doktoren var på stedet. Men han kom for silde.
Al hjælp var frugtesløs. Barnet havde udåndet - kvalt i sin narresut.
- - -
Efter hvad der bagefter er oplyst, skyldes den uhyggelige ulykke dette at sutten var af en ny og åbenbart forkert konstruktion. Den er lavet herhjemme efter at tilførslen og så af denne vare er standset fra udlandet. Og den var lavet betydeligt længere i gummiet end de sædvanlige narresutter der næppe rummer nogen fare. Mødre der har små børn, bør altså vise forsigtighed med de "narresutter", de giver børnene.
København 29. december 1915.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar