Valby.
I Valby er kampen mellem det gamle og det nye snart forbi, det gamle er så godt som helt bukket under - men derfor er de sidste rester fra fordums dage derude netop dobbelt interessante og vemodige at se. Ganske vist har byen endnu et morsomt blandet præg: husrækken i Langgade er meget ujævn, idet høje moderne huse veksler med småhuse fra ældre tid, men landsbyen, hønsekræmmernes og bøndernes Valby er så godt som forsvunden.
Indtil 1776, da vejen forbi Frederiksberg Slot blev fortsat, gik den almindelige vej til Roskilde om gennem Valby, der således lå ved en hovedlandevej og indbyggerne, ikke mindst kromanden, så med uvilje den nye færdselsåre dannes.
Tænker vi os tilbage i tiden, mens vi fra Carlsberg Bryggerierne går op over Valby Bakke forbi Søndermarken - den smukkeste adgang til en forstad, man kan tænke sig - da har vi på venstre side gårdene Bjerregaard, Lykkens Minde og Skovbogård med tilhørende jorder. På de to første gårdes jorder ligger nu et meget smukt villakvarter samt Vestre Kirkegård - af Lykkens Minde står endnu en Længe, den titter frem i haven bag en af villaerne i Langgaden midt på bakken - ; den sidstnævnte gård nedbrændte for få år siden, og det er på dens jorde, at der nu er i færd med at rejse sig endnu et villakvarter og desværre syd for Jesuskirken en række høje huse.
Vi går videre, forbi Korups Have - oprindeligt et skovløberhus. der ligger på Frederiksberg - og standser ved GI. Jernbanevej, der går om langs volden, hvor Valby Station lå ved Danmarks første jernbane, indtil denne i 1864 blev ført om ad Frederiksberg. Drejer vi ned ad denne vej minder Mølleallé os om, at her indtil for en halv snes år siden lå en mølle, Kongens Mølle, der ligesom Luciemøllen i Enghaven I sin Tid blev flyttet ud fra voldene, da de faldt for byens udvidelsestrang. Nu er også møllen jævnet med jorden og de høje huse skyder langsomt, men sikkert og dræbende, deres stenmasser ud over den lille, gamle by.
Vi går videre ad Valby Langgade og standser på det lille torv. Her ligger omkring et lille lindetræ tingstenene fra det ældgamle tingsted. Det rigtige gamle bytræ var en stor ask, der imidlertid sygnede hen, da der i 80'erne blev gravet en brønd på torvet. Sognerådet søgte Amtet om tilladelse til at sløjfe tingstedet og fjerne stenene, men amtet sagde nej, linden blev plantet og takket være amtets gode beslutning er der endnu i Valby en smuk og karakteristisk plet fra svundne tider. Ganske vist har senere tider gjort, hvad det er mulig for at gøre for at ødelægge det lille torv: Kroen med tilhørende have, der lå her, er sløjfet, og ligeledes sprøjtehuset med klokken i en galge over taget - høje grimme huse har rejst sig, hvor de lå. Men ikke nok med det: en sporvejsstander og nu i de sidste dage en af de forbryderisk hæslige stenklumper, der kaldes plakatsøjler, tager den sidste mulighed for glæde fra den, der går over torvet, hvor bymændene i fordums tid forsamledes. Her var midtpunktet for byens liv: Øvrighedens bekendtgørelser blev opslåede her, gavntømmer blev aflæsset og fordelt til bønderne som løn for pligtkørsel - og de elskende mødtes under den gamle ask.
Bag det sted, hvor forhen sprøjtehuset stod, ligger en smuk, lille bygning, Valby ældste skole, der nu er brandstation, og drejer man derfra til højre om ad Annexstræde, da er man med eet 100 år tilbage i tiden. Dette lille stræde er den mest ubeskadigede del af fortidens Valby. Døren synker halvt i knæ på de små skæve huse, taget hælder og muren har buler, men vedbend pryder gavlen, blomster er der i de bitte små vinduer, og når rigtigt matgult lampelys om aftenen siver ud over de små haver gennem gardiner, hvorpå pragtfulde svaner sejler i skønne slotshavers kanaler, da er her en lille ejendommelig idyl. Men fra den ene side ruger de høje huse i hovedgaden og fra den anden et stort bomuldsspinderis kæmpebygning over deres snart afsjælede bytte.
På den anden side af Langgade forleder Gadekærsvej os til at søge gadekæret. Det er forlængst udtørret; hvor det lå, har kommunen nu en stenplads.
Hvor Valby smedje lå (ved hjørnet af Annexstræde og Langgade) ligger nu en ubeskrivelig grim bygning, i hvis stueetage Frelsens Hær har lokaler, og den falskeste hornmusik i verden har afløst hamrenes djærve klang mod ambolten.
Lige her overfor strækker sporvognsremisen sin store hal, men forinden man kommer til denne, passerer man på højre hånd en række småhuse, på hvis gavl står: 1865. I dette år hærgedes Valby af en stor brand, der begyndte i kroen oppe ved Tingstedet og derfra sprang over på den anden side vejen og raserede en betydelig strækning. Efter denne brand blev de nævnte småhuse opførte.
I 1883 hjemsøgtes byen atter af en større ildebrand, idet den bekendte mordbrænder Jens Nielsen stak ild på 4 gårde, af hvilke de to lå, hvor remisen nu ligger. De nedbrændte totalt og blev genopførte udenfor byen.
Endnu lidt længere ude ligger på venstre hånd en stor, meget smuk og vel vedligeholdt gård,
Valbys største: "Sankt Hans Minde". Dens ejer, proprietær Hoffmann har forlænget solgt det sidste af gårdens betydelige jorder til byggegrunde, men af pietet bevarer og vedligeholder denne mand, hvis livsinteresse er topografisk-historiske Studier, den store gamle have, det herskabelige stuehus og de store, hvide Længer. Få aner denne store gårds eksistens i hovedgaden bag det høje, grå plankeværk, men Ole Olsen har opdaget den, og når der skal filmes i en herregård, må "Sankt Hans Minde" åbne sine porte for aktørernes brogede skare.
Ja, Ole Olsen , ham havde vi nær glemt, og dog indtager hans virksomhed et meget stort areal af byens Grund.
Engang var Valby Mose - et stykke af arealet mellem Langgade og Roskilde Landevej - en stor, grøn eng, af hvilken hver gård havde en lod - en moselod - her begyndte Ole Olsen i hjørnet af en lod på en bræddetribune med kulissebaggrund, og nu er hans etablissement en hel by med huse og slotte - af træ og lærred - og mange indbyggere lige fra apacher til grever og fyrster. Den øvrige del af mosen er i årenes løb bleven solgt til kolonihaver.
Men vi må videre ud mod det frie land. "Sankt Hans Minde"s udstrakte jorder er nu for en stor del bebyggede af forskellige byggeselskaber. Disse villabyer har folk imellem fået navne efter deres udseende, der er ligeså mangefarvet som vore dages diplomatiske redegørelser: der er den grå villaby, den hvide, den røde og villabyen "Lyset"
Disse småvillaer er det Valbys yderste vedetter.
I tidens løb har Valby givet plads for talrige store industrielle virksomheder, af hvilke de største er: Carlsberg Bryggerierne, Bomuldespinderiet, F. L. Smidth Maskinfabrik, Sukkerraffinaderi, Sodafabrik, flere Garverier, Allers Etablissement og Stillings Farvefabrik.
Til Valby hører et betydeligt strandareal ved Køge Landevej. Engang havde hver gård her en strandlod og en overdrevslod, men i provisorieårene købte regeringen til høj pris "Valby Fælled" til eksercerplads; da soldaterne imidlertid var trætte, inden de kom derud, gik arealet over til kommunen, der nu må se at få noget ud af det.
Skulle man mindes nogle historiske begivenheder, der berører Valby, kunde man nævne, at Frederik den l's hær, der i 1523 indesluttede København, gravede skanser på Valby Mark, og at svenskekongen i 1658 drog gennem Valby mod København.
I Valby boede Meir Aaron Goldschmidt som dreng.
Og ifølge overleveringen skal Wessel jo have beæret Valby Bakke med engang at lægge sig der til at sove en rus ud, hvilket gav anledning til det velkendte replikskifte med et par forbipasserende.
Vagabonden.
DE GAMLE HUSE.
Intet gør mig svag
som jert lave Tag.
I sidste, smaa og gamle Huse - .
hvor er Gadens Kær,
hvor er Vejens Trær,
hvor de frie Vinde frejdigt bruse?
Byen altfor nær,
er I fangne her,
vogtet af en skarp, elektrisk Lygte
stundom føler jeg:
om det stod til mig,
hjalp jeg Jer en Aften med at flygte.
Blir jeg - trods al Mén -
selv en gammel En,
fremmed i de nye Tiders Færden,
og naar ingen mer
til den Gamle ser -
da er jeg som I i denne Verden.
Tit jeg tænkte paa,
naar ved Nat jog saa,
I var skønne som et dejligt Minde:
der er dybt i mig
fra en Fortids Vej,
noget skønt og gammelt sluttet inde
Se de gamle to,
som nu gaar til Ro,
rejser sig fra Ovnens sidste Lue;
- skønt af trange Aar
bøjede de gaar -,
jættestore i den lille Stue.
Her er alting smaat,
stille, trygt og godt, -
ingenting at naa og lidt at miste.
Stol og Seng og Bord,
Sol og Regn og Jord -
Ja her kan de gamle Hjerter briste.
Før og nu.
Af Helge Jacobsen.
Mine erindringer om Valby går langt tilbage som sidst i firserne og begyndelsen af halvfemserne, da mine forældre boede på den gamle Bülovske Bakkegård, endnu på en tid, da de små, ikke særligt skønne, men hyggelige villaer i Valby udlejedes til landliggere fra København. Den gang måtte disse benytte sig af hestesporvognen, som kørte fra det daværende Halmtorv, og stå af ved hjørnet af Pileallé, for enten at spadsere eller tage med dagvognen til Valby. Jeg erindrer også, at kusken på dagvognen ved svinget ved Ny Carlsbergvej blæste i et posthorn og knaldede lystigt med pisken for at sætte fart i hestene op ad Bakken.
I reglen stod der ud for den gamle hyggelige Slotskro en af Estrups blå gendanner og holdt øje med glade krogæster og berusede Folk, og jeg husker endnu tydeligt, at hønsene på den store mødding i gården ofte tog sig en udflugt tværs over vejen til Schlegels villa og ind i Halls have, som strakte sig langs Vesterbrogade, helt op til Frydendalsvej.
Senere blev sporvognslinjen til Valby anlagt, og de to heste med bjælder om halsen måtte ved indgangen til Søndermarken afløses af andre to, og raskt svang rytteren sig i sadlen, og red dem ned til remisen i Allégade.
Selve Valby har jeg ingen erindring om fra barndommen, men kvarteret mellem Jesuskirken og Carlsbergvej står endnu lyslevende for mig - Ja! jeg husker endnu de fleste af beboerne, som den gang boede på de to veje, Søndermarksvej og Bjerregårdsvej, men hermed skal jeg ikke trætte læseren.
Gamle Ostenfeldts have, som nu kun eksisterer i udparcellerede og bebyggede villahaver, var et sandt eldorado for os drenge. - I dammen (i nuværende grosserer Rich's have) fangede vi om sommeren karusser og vandkalve, om vinteren løb vi på skøjter. Men i denne have gik vi på stærejagt og spiste byttet i vor spejderhytte; køkkentøjet holede vi i vore søstres legestuer. Bagefter røg vi vældige cigarer fra min faders cigarkasse (jeg begyndte, da jeg var 7 år gammel, med Hirschsprungs Quinta Essencia, og ryger den stadigt) for bagefter i Cridlands hønsehus at ånde op ad den kalkede væg for at vore forældre intet skulle kunne opdage. Om tobakken er bleven ringere med årene, ved jeg ikke, men jeg synes aldrig at have nydt tobak som den gang.
Tydeligt husker jeg også, at vi løb på ski og skøjter i Hamborgmarken, hvor nu Clemmensens villa dominerer omgivelserne, og hvor afdøde direktør Kühle levede til sin død.
Der var den gang over Valby en hygge og idyl, som jo nu til dels er forsvundet, men til trods for den nye tid, som har ført moderniseringen med sig, er det et sted, som altid vil have sin egen tiltrækning for mig, som er født og opvokset i disse omgivelser.
[Her følger en artikel om Søndermarken]
(Nationaltidende 9. januar 1916).
25-års mesterjubilæum.
Murermester Carl Olsen kan i morgen fejre 25-års mesterjubilæum.
En anselig række af større byggeforetagender vidner om den betydelige virksomhed som denne dygtige håndværksmester der endnu er en forholdsvis ung mand, kan se tilbage på. Carl Olsens navn er således knyttet til Bispebjerg Krematorium, bryggeriet "Trekroner" i Valby - en ejendom der for nylig er solgt til det Ballinske Aktieselskab -, sukkerraffinaderierne i Larsbjørnsstræde og ved Langebro, Carl Lunds nye fabrikker på Amager, Cikoriefabrikkerne, Valby Jernbanestation og Gethsemanekirken i Dannebrogsgade.
Murermester Carl Olsen er vurderingsmand til ejendomsskyld under magistraten og vurderingsmand i Østifternes Kreditforening.
Nationaltidende 12. januar 1916, 2. udgave.
Mødrehjemmet i Valby
For 9 år siden oprettedes, væsentlig på kontorchef Plougs initiativ en institution, som kaldtes “Mødrehjemmet i Valby". Denne Virksomhed falder i to dele, idet den omfatter både en plejebørnsafdeling og en afdeling, hvor ugifte, ubemidlede mødre, som skal barsle, kan få gratis ophold 1-3 måneder før nedkomsten og derefter sammen med deres spæde børn i ca. 1 års tid.
Virksomheden støttes dels gennem et mindre statstilskud, dels gennem bidrag fra børnehjælpsdagen. Indtægten for plejebørnene samt de ugifte mødres alimentationsbidrag i det år, de har ophold på hjemmet.
Siden dets oprettelse har det haft til huse i Tvedes Gård på Gammel Køge Landevej. Men nu er det rykket ind i sit eget hus, opført af arkitekt Fog, på Eschrichtsvej 7 i Valby.
Ejendommen er, som man ser på ovenstående billede, i to etager, således at plejebørnsafdelingen er i stuen, mødre- og børneafdelingen på 1. sal.
For øjeblikket huser det 15 plejebørn og 15 mødre med deres børn. Endvidere har forstanderinden, frk. Wendt, og assistenten, frk. Poulsen, deres hjem i ejendommen. Tilsynshavende læge er den bekendte, dygtige børnelæge, dr. Fabricius-Bjerre.
Der er ingen tvivl om, at en virksomhed som denne bør støttes i stor udstrækning, for den er lidt af en samfundsopgave.
Folkets Avis 13. januar 1916
Mødrehjemmet i Valby. Et hjem der burde findes mange af.
Ude, hvor Valby og Vigerslev mødes, et sted hvor vinden har frit spillerum og kan holde luften frisk, ligger et “mødrehjem", som vi kunne ønske storbyen adskillige af.
Hjemmets navn er “Mødrehjemmet Valby", det ligger på Eschrichtsvej, og det giver husly i et år til unge, ugifte mødre der føder første gang.
Selve institutionen er 9 år gammel. Det er en kreds af embedsklassens damer, som har taget sagen op, og med fru kontorchef Ploug i spidsen bragt den så vidt frem, at man i disse dage har kunnet tage sin egen, moderne indrettede bygning i brug. Det nye bygningsværk skyldes arkitekt Fog, som sammen med ingeniør Sven Koch har skabt et mønsterhus. Den sidste har gratis planlagt og ledet det betydelige arbejde med varmeanlæg og varmtvandsinstallation.
Princippet i denne smukke institution er dette, at man vil give den unge pige, som første gang bliver moder, en chance for at beholde sit barn. Den vordende moder optages de sidste 1 a 2 måneder før fødslen, og når denne er overstået, vender hun og barnet tilbage til mødrehjemmet, hvor de så kan blive et år. Betalingen er 9 kr. månedlig eller knapt nok alimentationsbidraget. For dette beløb får moder og barn fuld forplejning det første år, og bagefter hjælpes moderen til en plads, der sætter hende i stand til at forsørge barnet uden at sætte det i fremmed pleje. Så godt har princippet virket, at kun 14 af de 160 mødre i disse 9 år har skilt sig ved børnene.
Det nye hjem som indvies i dag, men allerede er taget i brug, udmærker sig ved sin fortrinlige indretning. Alt er lyst og venligt, alt hygiejnisk og praktisk ordnet. Og foruden de 15 mødre med børn kan hjemmet modtage 15 plejebørn. Mødrene beskæftiges afvekslende med husets rengøring, vask og børnepleje; og der levnes dem selvfølgelig rigelig tid til samværet med deres eget barn.
I glæden over det nye hjem blander sig hos fru Ploug kun sorgen over dyrtiden med dens yderligere stramning af budgettet. - Alene mælkeudgiften andrager 160 kr. månedlig, og koksudgiften er endnu højere.
Så meget mere må det overraske at høre, at borgmester Marstrand har afslået at tilstå hjemmet et parti koks til samme pris, som det tilstås ubemidlede, eller at hjemmet ikke kan få del i mælkerabatten. Man skulle dog synes, at en institution som denne, hvis samfundsbetydning er iøjnefaldende, måtte være selvskreven til al mulig støtte. - Man erindre at hver moder og barn bor for 9 kr. tilsammen pr. måned!
Det er da at håbe, at hjemmets tidligere og nuværende venner ikke vil svigte, men at kredsen udvides så at fru Ploug der sætter en ære i at holde hjemmet frit for gæld, må se dette ønske opfyldt inden ret længe.
Nationaltidende 17. januar 1916.
Forskønnelsesforeningen og Ny Carlsbergfondet.
"Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse" har under 17. ds. tilskrevet direktionen for Ny Carlsbergfondet således:
“Foreningens bestyrelse har med nogen uro erfaret det stedfundne salg af grunde ved Jesuskirken i Valby, ved hvilket grundsalg der vil blive påført den skønne kirke et i æstetisk henseende ret generende naboskab.
Den almindelige mening hos byens borgere er vistnok den, at man meget nødig ser store bygningskomplekser rejse sig i Jesuskirkens umiddelbare nærhed, og bestyrelsen for nærværende forening deler ganske den opfattelse, der i her omhandlede henseende er kommet offentlig frem. Efter sagens anledning at have afholdt et bestyrelsesmøde, tillader bestyrelsen sig herved at henstille til den højtærede direktion at overveje muligheden af at kunne bevare kirken i omgivelser med lav bebyggelse, der ikke vil kunne ødelægge kirkens arkitektoniske virkning.
Idet man udtrykker sin forvisning om, at netop den højtærede direktion for et fond, hvis formål er at bidrage til at virke for bevarelsen af hovedstadens skønhed, vil lade sig det være magtpåliggende at sikre sig, at den bebyggelse, der måtte resultere af det nu engang afgjorte grundsalg, i hvert fald bliver af en sådan karakter, at den ikke kommer til at mispryde kvarteret, skal man sluttelig tillade sig at fremhæve nødvendigheden - eller dog ønskeligheden - af, at opgavens løsning under fornøden kontrol overdrages de bedst mulige kunstneriske kræfter,
Med højagtelse
P. b.v.
Thorvald Jørgensen,
f. t. formand."
Nationaltidende 19. januar 1916, 2. udgave.
Den nye politiassistent. Justitsministeriets udnævnelse foreligger nu.
Justitsministeriet har i dag på politidirektørens indstilling udnævnt overbetjent Jacobsen i opdagelsespolitiet til politiassistent i Valby.
Vi har tidligere da indstillingen forelå, bragt den nye politiassistents biografi, og skal derfor blot nu indskrænke os til at anføre, at hr. Jacobsen siden den 18. maj 1888 har haft ansættelse i Københavns Politi, og i de sidste 8 år har fungeret i den post, han nu forlader som særlig medhjælper hos 2. politiassistent.
De københavnske borgere har kun grund til at hilse denne embedsbesættelse med tilfredshed. Hr. Jacobsen er en dygtig og taktfuld politimand, der møder med de bedst tænkelige kvalifikationer til den post der er betroet ham.
For politiet i almindelighed - og for opdagelsespolitiet i særdeleshed - har udnævnelsen imidlertid den betydning at den åbner udvej for at de praktisk uddannede politifolk fremtidig kan nå frem til chefstillingerne, selvom de ikke er i besiddelse af embedseksamen.
Nationaltidende 29. januar 1916, 2. udgave.
Den nye politiassistent.
Som tidligere meddelt her i "Folkets Avis" blev det opdagelsespolitiets souschef, overbetjent Jacobsen der fik politiassistentembedet i Valby. Han tiltræder i morgen, og beboerne har al grund til at være tilfredse ved justitsministeriets valg.
Folkets Avis - København 31. januar 1916.
Den ny politiassistent.
Embedet som politiassistent i Valby blev - som vi tidligere har antydet - ganske naturligt besat med overbetjent N. P. Jacobsen, der i mange år har virket som souschef for opdagelsespolitiet. Det er en dygtig politiassistent Valby har fået, og det er en varmhjertet mand, der ikke absolut fortaber sig i de kolde lovbøger. Han har været opdagelsespolitiet i København en god mand, hvis mening man altid på højere steder lyttede til og respekterede. Han er tillige en koldblodig og rolig overvejende mand, der altid trænger til bunds i de sager, der er ham betroet. Men tillige er hr. Jacobsen en retlinet og nobel mand. - han er kort sagt en personlighed. Og han vil gøre sig afholdt i Valby.
Aftenbladet (København) 31. januar 1916.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar