lørdag den 9. september 2023

Valby Tidende nr. 228, februar-marts 1916

På politistationen i Valby fik den nye chef, hr. Jacobsen, i eftermiddags af en deputation bestående af overbetjentene Schou, Schwenger og Petz, samt opdagelsesbetjent, løjtnant Frandsen overrakt den kårde som hans kolleger har skænket ham. Overbetjent Schwenger fungerede som ordfører.

Nationaltidende 3. februar 1916, 2. udgave.


En glemt mindesten.


Ved Jesuskirkens sydvestlige hjørne er der et lille anlæg så stort som et spisestuegulv i en moderne 3-værelses lejlighed. Det indesluttes af en avnbøgshæk, og lige inden for denne, 
fuldstændig gemt for folk, der går på vejen, står en mindesten, der bærer følgende, næsten udviskede indskrift:

Christen Larsen,
faldt ved Slesvig.

Jacob Olsen,
faldt ved Kolding.

Jacob Christiansen,
faldt ved Fredricia.

I mødte paa Kampens Dag og holdt Ord.
men aldrig Hjemmet mere I saa, ej Faer og Moer.
Den Sejr I vandt, da I for Konge og Fædreland stred
skal bære Dannerfolket Frugt i Tid og Evighed.
Staa her skal Eders Navne, æres her skal Eders Minde,
saalænge Stenen kan holde, saa længe Kilden kan rinde.

Den lille mindesten, der åbenbart i sin tid er forfærdiget over tre tapre valbyere som er faldet i treårskrigen, stod i mange år i haven til Valby Kro; men her så afdøde brygger Carl Jacobsen den en dag, og han syntes da, at pladsen ikke var helt heldig valgt for et minde over tre faldne helte. Stenen blev derfor på hans foranstaltning flyttet ud ved Jesuskirken, hvor den imidlertid nu syntes fuldstændig glemt af guder og mennesker.

I sin nuværende tilstand svarer den i hvert fald kun i ringe grad til den smukke og løfterige indskrift, som den bærer. Stentavlen, på hvilken skrift står indhugget, er til dels knust i det nederste venstre hjørne, regn og sol i forening har ganske gjort det af med den farve, der i sin tid har gjort bogstaverne læselige, og grågrønne alger, der breder sig uforstyrret har yderligere bidraget til at gøre indskriften ulæselig.

Mindesten gør i det hele et trist og forsømt Indtryk, der vidner om manglende pietetsfølelse hos dem, der har haft pligt til at holde det i stand og værne om de tre heltes minde.

Folkets Avis - København 4. februar 1916.

Mindetavlen kan i dag ses på Jesuskirken. Her kan man også konstatere at artiklen ikke har afskrevet indskriften helt korrekt. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Det nye mødrehjem i Valby.

På Eschrichtsvej nr. 7, lige overfor kommuneskolen, har foreningen “Mødrehjemmet i Valby” i sommer opført et nyt hjem på en af Københavns Kommune skænket grund. Foreningen, der har bestået i ca. 9 år, tager sig af unge mødre, der skal føde første gang, og giver dem ophold den sidste tid før fødslen. De der ønsker det, kan blive i hjemmet det første år med deres barn, og betaler da efter evne for opholdet, som regel udgør faderens bidrag betalingen, og af denne får moderen endda de 3 kr. månedlig til eget forbrug.

Indtil det nye hjem, der er opført efter tegning af arkitekt Fog, blev taget i brug, har institutionen haft bolig i den gamle Beckers Gård ved Køge Landevej.

Det nye hjem betyder et stort fremskridt. Alt er smukt indrettet med lyse store fællesstuer og hyggelige mindre værelser for mødre og børn, og i huset er indlagt centralvarme, elektrisk lys, og der er gode bade og økonomirum.

De unge mødre besørger husets gerning og vejledes i husgerning, barnepleje og madlavning, under ledelse af forstanderinden, frk. Paula Wendt og assistenten frk., Anna Paulsen.

Midlerne til driften af hjemmet tilvejebringes ved frivillige gaver og tilskud fra staten, børnehjælpsdagen og enkelte legater.

Det er en smuk virksomhed der øves i hjemmet, hvor for tiden 15 mødre med deres børn og 15 plejebørn bor, og den fortjener støtte, særlig nu hvor dyrtiden føles trykkende på det i forvejen beskedne budget.

Social-Demokraten 7. februar 1916.


En arbejder dræbt på F. L. Smidths Fabrik.

På F. L. Schmidths fabrik i Valby har der i morges fundet en uhyggelig begivenhed sted.

En 21-årig arbejder, Carl Richard Rasmussen var sammen med nogle andre arbejdere i færd med at montere et valseværk til firmaet Nielsen & Winther. En del af valseværket gjorde sig da pludselig fri af løftekranen og styrtede ned over arbejderen. Hans hoved knustes. Ambulancen blev tilkaldt, men døden indtrådte øjeblikkelig. Der stod da kun tilbage at føre liget til Johannesstiftelsens lighus.

Den forulykkede havde sit hjem hos en søster og svoger i Toftegårds Alle nr. 11, 2. sal.

Nationaltidende 7. februar 1916, 2. udgave.


Ulykken hos F.L. Smidth (Alex. Foss)

Arbejdere dræbes og, lemlæstes, fordi uerfarne folk anbringes på poster, som de Ikke magter. Som meddelt i går er en arbejder mandag morgen blevet dræbt under sit arbejde på firmaet F. L. Smidths Fabrik i Valby (Alex. Foss). Ulykken, der skete ved 8-tiden, gik for sig på den måde, at et mægtigt stykke maskingods, til hvis ophejsning i en kran vedkommende arbejder selv havde givet tegn til kranføreren, svingede hen imod ham og knuste hans hoved, så han døde på stedet.

Den forulykkede havde den bestilling at være, hvad man kalder “stropmand”, det vil sige han skulle slå strop om godset, som kranen løfter og transporterer. Da han havde givet tegn til ophivning, gav han sig til at manøvrere med et andet stykke gods i en sådan stilling, at han nødvendigvis måtte blive ramt.

Ulykken skyldtes med andre ord den omstændighed, at manden ikke havde tilstrækkeligt kendskab til eller øvelse i at besørge det pågældende arbejde. Han havde først overtaget det for ca. 3 uger siden uden før at have haft med den slags at bestille.

Dermed falder et meget alvorligt ansvar på firmaet. Det gælder så meget mere, som ulykker af lignende art er indtrufne flere gange før dér på fabrikken af samme grund.

For ca. 3 måneder siden kom en arbejder meget hårdt til skade under tilsvarende forhold, og for omtrent et år siden indtraf en ulykke af samme art; vedkommende arbejder er endnu uarbejdsdygtig derefter.

Det har nemlig gentaget sig til stadighed, at fabriksledelsen har antaget folk til disse kranposter uden at lægge vægt på, om de har nogen erfaring i dette arbejde eller i det hele taget i at tumle med det svære gods. En mand var således barber, en anden kelner. Det siger sig selv, at anbringelsen af folk fra så fjerntstående områder i den slags farlige stillinger er uforsvarlig. Oven i købet har fabrikkens ledende mænd, derunder navnlig overværkfører Jacobsen, gentagende engageret sådanne uøvede folk til trods for, at fabrikkens arbejdere har protesteret derimod, netop under henvisning til, at arbejdet efter sin beskaffenhed ubetinget krævede erfarne og øvede folk.

En enkelt gang har vel driftsbestyreren sagt til overværkføreren, at der skulle tages sådanne Folk, men det har ikke nyttet. Blandt fabrikkens øvrige arbejdere er det vanskeligt at få foIk til stropmandsstillingen, fordi den tilmed er særlig slet lønnet; det er et forhold, som yderligere skærper fabrikkens ansvar: man må søge egnede folk, og man må give en ordentlig løn for arbejdet, så man kan få sådan arbejdskraft.

Naturligvis hviler ansvaret mest umiddelbart på den leder, der antager arbejderne, men det rammer derfor ligefuldt også den øvrige ledelse, helt op til direktøren. Når der gang på gang forefalder svære ulykker ved det samme arbejde, fordi det udøves af ukyndige folk, skulle dog ledelsen til sidst kunne få øjnene op for det uforsvarlige i sin handlemåde.

Hidtil er dette ikke sket. Det er dog næppe troligt, at hr. Alex. Foss selv er underrettet om, hvordan forholdene er på dette område i Valby-Fabrikken, og man tør måske gå ud fra, at han nu, da sagen påklages offentligt vil sørge for at ordne den med et fast greb på forsvarlig Måde.

Social-Demokraten 9. februar 1916.


Indbrud hos billedhugger Brandstrup.

Hos billedhugger Brandstrup på Bjerregårds Sidevej i Valby er der begået indbrud. Tyvene er kommet ind gennem et køkkenvindue og har stjålet en del smykker, sølvtøj m.m.

Nationaltidende 10. februar 1816, 2. udgave.


800 liter linolie i brand.

På Drubins Farvefabrik i Valby opstod der i går eftermiddags brand i en beholder som rummede 800 liter linolie. Brandvæsnet blev tilkaldt og hindrede branden i at tage videre udbredelse. Men ilden havde så at sige fortæret hele beholderens indhold. Det varede en fire-fem timer før den var slukket.

Nationaltidende 11. februar 1916.


Carlsbergmuseet.

Interiør fra det nye bryggerimuseum med Carlsberg-søjlen fra Århusudstillingen i midten. På væggen til venstre ses et kæmpebillede af det mægtige Carlsberg Bryggeri.

På afdøde brygger Carl Jacobsens fødselsdag i overmorgen, den 2. marts, åbnes Carlsberg-museet i den gamle glyptoteksbygning på Ny Carlsbergvej ved Langgade 

Der et naturligt at Carlsbergbryggerierne, der står som et af de berømteste, smukkeste og mest storstilede industrielle anlæg herhjemme, får sit eget museum, hvor minder fra denne virksomheds lyse barndom kan samles, det er så ligetil, at man i grunden ikke forstår, det ikke forlængst er blevet virkeliggjort, navnlig da bryggerierne jo hører med til de steder, som turisterne fra ind- og udland skal se, og året igennem modtager besøg af alle mulige foreninger, for hvilke bryggerierne altid gæstfrit åbner sine porte.

Man må derfor være direktør Vagn Jacobsen taknemlig, fordi han så resolut har gennemført  tanken og sat al kraft ind på at få museet færdigt til indvielse på faderens fødselsdag.

Direktør Vagn Jacobsen i en af det nye museums sale.

Der er vel ikke meget tilbage fra lejebrygger Christian Jacobsens bryggergård på hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde hvor grundlæggeren af Carlsberg, kaptajn J. C. Jacobsen kom til verden og arvtog faderens beskedne hvidtølsbryggeri; men den bryggerkedel, hvori kaptajnen bryggede det første bajerskøl findes dog på museet og ligeledes kaptajnens stue fra hans smukke bolig - den bolig, om hvilken han, da den var færdig, udtalte til sin daværende 12-årige Søn: Jeg har hygget dette hus, Carl, ikke for at få en prægtig bygning at bo i, men for at gøre noget smukt."

Men selv om der mangler noget fra de ældste tider, er det dog lykkedes at få en overordentlig righoldig samling ud af det, og der er ingen tvivl om at Carlsberg-Museet vil blive en attraktion mere til at få turister fra alverdens lande til når de besøger Danmarks hovedstad, at gøre turen ud til Valby, til Danmarks smukkeste fabriksanlæg, ølbryggeriet hvis millionfortjeneste ofres på kunst og videnskab til gavn og glæde for nationen.

Folkets Avis - København 29. februar 1916.


Sodaen gået ad Hækkenfeldt til. De danske sodafabrikker har standset fabrikationen.

Byens urtekræmmere, kolonialhandlere og grossister i denne branche modtog i går uden forudgående varsel den ret ubehagelige meddelelse, at sodafabrikkerne i Valby, der har det meste af sodafabrikationen herhjemme, i går havde set sig nødsaget til at standse fabrikationen på grund af mangel på råmaterialer.

Meddelelsen vakte ligefrem panik blandt de handlende, for ingen af dem ligger inde med større partier af denne vare, så at byen i løbet af et par dage vil være fuldstændig raseret for alt, hvad der hedder soda.

At dette vil få en indgribende betydning på mange områder, er der ingen tvivl om, for soda er jo et produkt, som anvendes både i kemien, teknikken, medicinen og husholdningen.

Direktør C. H. Schmidt fra sodafabrikkerne har i de sidste dage været på rejse i udlandet for at fremskaffe de nødvendige råmaterialer, men det synes ikke at være lykkedes; i hvert fald kommer direktøren hjem i morgen, og på “Folkets Avis"s forespørgsel på fabrikkerne i formiddag svarede man, at der for øjeblikket intet kunne siges om, hvornår fabrikationen atter vil begynde.

Som man vil erindre, kunne vi for nogen tid siden her i “Folkets Avis" fortælle om, hvorledes eksport-spekulanterne pludselig havde kastet deres kærlighed på sodaen og opkøbt store mængder af den, så det er denne eksport, der har bevirket, at sodaen er gået ad Hækkenfeldt til - eller om forladelse ad Tyskland til.

Folkets Avis - København 1. marts 1916.


Hvidovre og Valby.

Valby har fra tidernes morgen i kirkelig henseende hørt til Hvidovre. Selv da Valby fik Jesuskirken og Jesuskirkens sogn blev oprettet, vedblev Valby og Hvidovre at være forenede i kirkelig henseende. Ja selv da Valby blev slugt af storstaden København, vedblev den kirkelige forbindelse med Hvidovre og har altså varet ved indtil de sidste dage, da kongen på ministeriets forestilling har bifaldet at de nu udskilles fra hinanden. 

Valbyerne har hidtil været berettiget til når de afgik ved døden, at blive begravet på Hvidovre kirkegård., Men når den kirkelige forbindelse nu ophører, hvor skal de så hen for at komme i jorden?

Har valbyerne fremdeles ret til at blive begravede på landet eller skal de nu stedes til hvile herinde i byen?

Nå, valbyerne har jo ingen grund til at fortvivle for den sags skyld, de kan jo blot sige et ord, så bliver de brændt.

Folkets Avis - København 2. marts 1916.


Tyven der stjal en cigarautomat.

Om natten til den 20. januar mødte to politibetjente i Valby Langgade en arbejdsmand Hans Mortensen der var på vej med en stor cigarautomat på ryggen. Da hans forklaring om at han havde fået den af en ubekendt mand for at sælge den næste dag som gammelt jern, ikke forekom dem troværdig, tog de ham med på politistationen.

Under den senere undersøgelse for kriminalretten fastholdt han sit standpunkt til trods for at automaten var i rigtig god stand og var fuld af cigaretter. Retten forkastede imidlertid hans forklaring og dømte ha, i dag for tyveri af automaten, der tilhører en cigarhandler på Vesterfælledvej, til 100 dages fængsel på sædvanlig fangekost.

Nationaltidende 4. marts 1916, 2. udgave.


Eget hus. Tjenestemændenes Byggeforening.

I slutningen af juli måned 1914 slog vi her i “Folkets Avis”  til lyd for Tjenestemændenes Byggeforening, der havde til hensigt at skaffe gode og billige boliger, som beboerne selv blev medejere af.

Så kom imidlertid krigen, og den smukke og sunde tanke blev som følge deraf skudt ud i fremtiden. Senere er den taget op på ny, og nu skal den realiseres.

Vi følger med glæde opfordringen til at bringe nogle enkeltheder om det sunde og gode projekt ud til vore mange tusinde læsere.

Tjenestemændenes Byggeforening er stiftet med det formål, på grundlag af et organisatorisk samarbejde at opnå, at foreningens medlemmer ved at blive medejer af det udbytte, der fremkommer ved driften af foreningens ejendom. Medlemmerne vil komme til at sidde for en rimelig boligafgift, og efter forløbet, af en årrække vil der ved afbetaling på prioriteterne og nedgangen i renteudgifterne kunne blive ydet medlemmerne enten et årligt udbytte eller et afslag i boligafgiften.

Et areal i det smukke kvarter ved Kjeldgårdsvej i Valby har man nu købt, og den første bygning er projekteret færdig til indflytning til oktober flyttedag.

Bestyrelsen har ladet foreningens arkitekt udarbejdet tegninger og planer til en udvidelse af foretagendet, så det hele kommer til at udgøre et smukt og stilfuldt kompleks på 10 opgange med store 2 og 3 værelsers lejligheder, alle forsynede med nutidens bekvemmeligheder.

Når foreningen nu, til trods for de herskende høje priser, giver sig i lag med den store opgave, så er grunden den at foreningen antagelig vil kunne få ejendommen opført til priser som ligger langt under dem der bliver tale om når krigen engang er endt, og der derved bliver stærk efterspørgsel efter bygningsmaterialer. Foretagendet er godt gennemarbejdet og kan gennemføres til priser, som ligger indenfor rimelige grænser.

I beregningen over ejendommens administration er der fastsat følgende boligafgifter: Stor 3 værelses lejlighed 44 kr. pr. måned, mindre 3-værelses lejlighed 38 kr , 2-værelses lejlighed med kammer 35 kr., 2-værelses lejlighed 30 kr. 

Af disse boligafgifter afskrives et meget betydeligt beløb på ejendommenes prioriteter, og derved kan foreningens medlemmer hurtigt opnår de goder, som foreningens formål tilsigter.

Betingelsen for at kunne optages som medlem er, at vedkommende er ansat i statens eller kommunens tjeneste eller er ligestillede med sådanne tjenestemænd i økonomisk Henseende. Ved indmeldelsen betales der et indskud på 5 kr. samtidig med, at man underskriver foreningens love og underkaster sig disse, hvorved man blandt andet forpligter sig til at indbetale en andel, som andrager henholdsvis 400, 350 eller 300 Kr., eftersom man ønsker sig en større eller mindre lejlighed.

Foreningens energiske Formand er Postbud J. Chr. Schou. Asger Rygsgade 19, som giver alle oplysninger om det udmærkede foretagende, der har dobbelt interesse på en tid, da der er bolignød her i København

Folkets Avis - København 22. marts 1916.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar