Tjenestemændenes andelshus i Valby.
Tjenestemændenes Byggeforening stiftedes i sommeren 1914, men på grund af de ved krigen indtrådte vanskelige forhold blev de af foreningen påtænkte foretagender udskudt indtil videre.
Da der nu stadig er bleven større og større mangel på gode lejligheder for den mindre bemidlede del af byens borgere, og da lejen efterhånden er blevet så høj, lod foreningen sidste efterår udarbejde tegninger og planer til en ejendom, til hvilken der er købt en grund i det smukke kvarter ved Kjeldsgårdsvej i Valby. Byggeforetagendet ventes nu påbegyndt så tidlig i foråret, at ejendommen kan blive færdig til indflytning til oktober flyttedag.
Bygningen bliver på 10 opgange med store 2- og 3-værelsers lejligheder, alle forsynede med nutidens bekvemmeligheder.
På ovenstående tegning er vist ejendommens facade til Kjeldsgårdsvej.
Enhver, der i økonomisk henseende er ligestillet med statens og kommunens tjenestemænd kan optages som medlemmer. Ved indmeldelsen betales et indskud på 5 kr., hvorhos man tegner sig for en andel, som andrager henholdsvis 400, 350 eller 300 kr., eftersom man ønsker sig en større eller mindre Lejlighed. Andelen kan indbetales i rater.
På onsdag aften Kl. 8.15 afholdes der et møde om sagen i Korups Have, hvortil der er gratis adgang for alle.
Social-Demokraten 4. april 1916
Tjenestemændenes byggeforening
“Folkets Avis" havde i går en samtale med Tjenestemændenes Byggeforenings energiske formand, postbud J. Chr. Schou.
- Tak for Deres artikel forleden om vort foretagende, sagde hr. Schou; den har gavnet det meget, planen tager fastere og fastere form, tilslutningen bliver større og større, og med rette; for hvad er bedre end at være herre i eget hus, med alle en husejers rettigheder; men uden hans forpligtelse, og hvor finder man en bedre og solidere pengeanbringelse end i en rentabel og velbygget ejendom.
Vi havde atter forleden et møde med stor tilslutning, det var i Korups Have, og grundejerforeningens formand havde besørget en virksom reklame med sit manifest.
At bo i et hus, hvor man risikerer at der bliver lagt på lejen, er jo ikke nær så godt som at vide nøjagtigt lejens størrelse og at den går ned.
På mødet udviklede jeg hvorledes lejerne i vor bygning kun skal betale de ejendommen påhvilende renter og skatter og vedligeholdelsen, og ved amortisation af prioriteterne opspare et betydeligt beløb, der vil komme medlemmerne til gode.
Til forrentning og amortisering af byggesummen, skatter og vedligeholdelse vil medgå ca. 39.000 kr. Den formodede boligafgift (i et andelsforetagende hedder det boligafgift, i private: husleje) 43.500 kr, overskud altså 4.500 Kr., der skal imødegå den prisstigning på byggemateriale, der nok vil komme.
Hvor meget bliver prioritetsafdragene?
- Første år 4400 kr. eller ca. 44 kr. pr. medlem, men efter få års forløb vil boligafgiften kunne nedsættes med 5 kr. pr. måned - det er da en god sum.
- Skal De ikke have statslån?
- Jo vi søger til 2 omgange - der bliver i alt 10 - og forventer at få det.
Det bliver på 100.000 kr. - naturligvis 1. prioritet med billig rente og stempelfrihed.
Staten låner 4/5 af ejendommens vurderingssum eller hvad selve ejendommen koster.
Til de andre 8 opgange må vi så foretage almindelig omprioritering.
- Hvor stor bliver ejendommen?
- Grundarealet er 4295 kvadratmeter stort og koster 55.000 kr., det bebyggede areal bliver 1438 kvadratmeter og vil koste ca. 530.000 kr.
Der bliver 102 lejligheder, hovedsagelig store 2 værelsers med kammer, til 36 kr. pr. måned, uden kammer til 30 kr., og et mindre antal 3 værelsers uden kammer til 38 kr. og en del med kammer til 48 kr. - her er en ændring i den oprindelige plan; men vi har ment, at en 3 værelsers lejlighed med kammer måtte gøre lykke, de er også meget efterspurgte.
Årsboligafgiften bliver altså 360- 420-456 og 576 kr., i indskud betales der 300-350 og 400 kr. efter lejlighedernes størrelse.
Indbetalingen sker i rater på særlig gunstige betingelser.
Halvparten af lejlighederne og alle butikkerne er tegnede. Opførelsen af huset påbegyndes, så snart forholdene inden for byggefagene tillader det, en del af Huset står færdigt til oktober flyttedag i år. Resten til april 1917.
Når hele komplekset er overtegnet, fortsættes med et nyt, rimeligvis også på Kjeldsgårdsvej i Valby.
Der er friskt, og bygningerne omgives af forhaver og gården er haver, legeplads og tørrepladser.
- Ja, siger postbud Schou - det er et enestående tilbud, vi giver vore kolleger, og folk af alle tjenestegrene, både stats- og kommune, tjenestemænd - flokkes om vort foretagende.
Jeg selv giver hver tirsdag og fredag i mit hjem, Asger Rygsgade 19, 1. sal, alle oplysninger.
Folkets Avis - København 12. april 1916.
Det var kun for sjov
at den 22-årige Aage Michael Nielsen natten til den 26. februar trak af med en cykel der tilhørte kusk Hans Jørgensen og aflåst henstod på fortovet udenfor dennes bolig i Mølle Alle ude i Valby.
Således forklarede Nielsen i hvert fad da betjent nr. 257 Skamstrup tog både ham og cyklen inden i gården til nr. 3 på Gammel Jernbanevej. Betjenten forstod ikke spøg, og hverken han eller kriminalretten brød sig om at se kuskens forbavsede ansigt som tyven sagde han havde ventet sig så megen fornøjelse af.
Nu er der sædvanlig fangekost til Nielsen i 100 dage. Og det er ikke spøg.
Aftenbladet (København) 18. april 1916.
Et lille barn dræbt under en barnevogn.
Et lille barn har i går fundet en uhyggelig død. Barnet, en 9 måneders dreng Harry, søn af fru Thorning på Gammel Jernbanevej 17 i Valby, lå i en barnevogn der stod i gården til ejendommen Trekronergade 34. Barnevognen er pludseligt - hvorledes ved man ikke - gledet ned i en kælder. Her er den væltet med bunden i vejret. Da barnet blev trukket frem under vognen, var dets hoved knust og i nat døde barnet på hospitalet.
Nationaltidende 28. april 1916, 2. udgave.
Direktør Riegels, byfogden og gørtlermester Møller. Retssag om el Lejemål.
I 1914 udlejede malermester J. Dich til direktør V. Riegels en lejlighed i den ham tilhørende ejendom på Valbygårdsvej 12. Lejen skulle erlægges forud for 1/4 år ad gangen den 10. decbr., 10. marts, 10. juni og 10. septbr. Lejemålet kunne opsiges inden 1. december eller inden 1. juni til den påfølgende april eller oktober flyttedag. Lejekontrakten indeholdt endvidere naturligvis de sædvanlige bestemmelser om, at såfremt lejeren udeblev med lejen udover forfaldstid, var ejeren berettiget til at forlange, at lejeren straks uden opsigelse skulle fraflytte lejligheden.
I december 1915 solgte Dich ejendommen til gørtlermester David Møller, der den 17. decbr. tilskrev Riegels om at indbetale den den 10. d. m. forfaldne leje. Efter nogen korrespondance mellem Riegels og Møllers sagfører indbetalte Riegels den 3. januar den skyldige husleje, men fik kun kvittering, hvori toges “behørig reservation med hensyn til lejekontrakten bestemmelser".
Riegel protesterede mod forbeholdet i kvitteringen, men Møller ville ikke slette dette, med mindre Riegels indgik på forskellige betingelser m. h. t. opsigelse af lejligheden, installation af W. C. m. m.
Møller indgav så den 6. januar til byfogden rekvisition om at udsætte Riegels af lejligheden. Under fogedproceduren protesterede Riegels mod udsættelsen, og fogden afsagde kendelse der udtalte at udsættelsen ikke kunne nyde fremme.
Fogedkendelsen stadfæstet.
Da det under sagen oplystes at Riegels aldrig har betalt lejen til Dich til de i kontrakten fastsatte tider, men først den 1. i den følgende måned og således havde føje til at antage at han ikke ville blive udsat af lejligheden når blot han betale til den tid, stadfæstedes fogedkendelsem, hvorhos det pålagdes Møller at betale sagens omkostninger med 50 kr.
Folkets Avis - København 22. maj 1916.
Da fogden nægtede at udsætte en lejer.
Den 6. januar henvendte ejeren af en ejendom på Valbygårdsvej, gørtlermester David Møller sig til kongens foged for at få en lejer, direktør V. Riegels udsat af lejligheden. Riegels havde nemlig først betalt huslejen nogle dage over tiden, og Møller der lige havde købt ejendommen, ville da kun modtage den imod at lejeren gik ind på en mængde nye betingelser i lejekontrakten.
Kongens foged nægtede imidlertid at foretage udsættelsesforretningen idet Riegels kunne godtgøre at han altid havde haft den ordning med værten at han betalte efter forfaldsdagen.
Fogedkendelsen blev indanket for Hof- og Stadsretten der godkendte fogedens nægtelse af at udsætte lejren. Værten, gørtlermester Møller, skal endda betale 50 kr. i sagsomkostninger.
Social-Demokraten 23. maj 1916.
En hovedstadsidyl
I hovedstaden udkanter som i de gamle bydele, finder man nyt og gammelt side om side, og der er vel ingen tvivl om, at langt de fleste, der standser et øjeblik for at studere kontrasterne, i deres hjerte har en del tilovers for det gamle, der klemmes inde af nybygninger og måske endda, skal de være helt ærlige, synes nok så godt om det gamle.
På det billede vi ovenfor bringer, finder man et gammelt bondehus, en rest fra det ældste Valby. Man ser på det, at det har levet sin længste tid, at ingen kærlig hånd skøtter om det for at bevare det
Vind og vejr får lov til at husere med det. Taget er pjusket, forrevent og hullet, og i gulvene lever rotter og mus et rent slaraffenliv, kun forstyrret af en eller anden tælleprins, der i vinterens kulde og slud entrer over stakittet og søger sig lidt læ for blæsten, regnen eller sneen.
Men trods sit forpjuskede udseende, trods onde dage, der bider og river i det, holder det dog stadig stillingen - til der en dag melder sig en behjertet mand med skillinger i lommen og som har lyst til at bygge en stor ny femetages bygning med moderne lejligheder. Men så er idyllens tid også forbi, til fordel for komfort og moderne hygge.
Folkets Avis - København 30. maj 1916.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar