Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. maj 1903
Københavns 7. og Valby
Vore kandidater:
C. A. Schmidt og Hyller.
Vore partiforeninger i Københavns 7 kreds og i Valbykredsen har på stærkt besøgte generalforsamlinger omtrent enstemmigt vedtaget at opstille snedker C. A. Schmidt og fabrikant Hyller som kandidater i de pågældende kredse, og partiets forretningsudvalg har i går enstemmigt godkendt disse kandidaturer.
Både Schmidt og Hyller har i omtrent en menneskealder virket for socialismen, og de er begge hovedbærerne af den socialdemokratiske bevægelse i de to kredse. Meget har de lidt og meget har de ofret, men udholdende og trofast har de sået den gode sæd, hvis høst nu skal hjembringes den 10. juni.
De er begge mænd omkring de halvt hundrede år, rolige, stolte partifæller, skolede i livets kamp og arbejde, solide talere og vel inde i vort partis politik.
C. A. Schmidt er den egentlige stifter af den socialdemokratiske forening i 7. kreds og dens mangeårige formand. Han er kendt og afholdt af arbejderne og de små næringsdrivende i Adel- og Borgergadekvarteret. Også i den faglige Bevægelse har han deltaget ivrigt. Han er formand for Savværksarbejdernes og Maskinsnedkernes Fagforening.
Schmidt arbejder stadig i sit fag (i et værksted i Adelgade). Han hører altså til “de jævne arbejdere lige fra værkstedet", som vore modstandere har lyst efter. Nu møder han frem fra værkstedet og stiller sig mod finansministeren.
Hyller har ligeledes deltaget stærkt i den faglige bevægelse. Han blev som cigararbejder boykottet af arbejdsgiverne ikke blot i hele Skandinavien, men også i Tyskland, Holland og Belgien. Så etablerede han selv en forretning, men brugte al sin frihed til socialdemokratisk agitation. Han har i en snes år været sjælen i vore partiorganisationer på Vesterbro, og han har adskillige gange turet hele Valbykredsen rundt, fra Dragør til Glostrup, for at stifte og befæste partiorganisationen. I Oscar Hansens valgkampe har han deltaget med liv og sjæl, med årvågen kritik, men loyalt støttende ham på valgdagen, så længe valgkartellet bestod. Nu står Hyller endelig ved det mål, han har haft for øje i så mange år: en socialdemokratisk valgkampagne i Valbykredsen.
Fabrikant Hyller er hovedmanden for det stolte arbejderforetagende, forsamlingsbygningen på Enghavevej. Her vil han om kort tid åbne en valgkamp der vil blive fulgt af hele landet med den mest udelte opmærksomhed.
Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse) 22. maj 1903.
Hyller fik ved valget den 17. juni 1.718 stemmer, gartner Hansen (Højre) 1.026 og Oskar Hansen, B 697 stemmer.
Isskabefabriken “Valby”, Gammel Jernbanevej 4 (1899) var grundlagt 1898 N. P. Pedersen. Den beskæftige sig med fabrikation af isskabe, køleskabe og kølerum. På daværende tidspunkt var der 10-12 ansatte.
Valbykredsen
Udstilling af valgmateriale.
Ude i det yderste vesten, på den anden side Valby, har der rejst sig flere kvarterer af byggeforeningsvillaer. Midtpunktet i det ene af disse nye villakvarterer er forsamlingshuset i Hartmanns Alle, en smuk, lys, rummelig bygning med et stort anlæg foran.
Her samledes tirsdag aften vælgere fra denne del af Københavns Amts 3. kreds for at høre deres nyvalgte folketingsmand, hr. E. Hyller og folketingsmand Borgbjerg samt den af vor partiforening arrangerede "valgudstilling" i øjesyn.
Det var overmåde interessant. Eksemplarer af alle aktstykker, manifester, flyveblade, plakater osv. fra den livlige valgkamp var her fremlagte eller ophængte. Ja, valgets forhistorie var medtaget. Man så den statistik som foreningens formand, hr. Sofus Petersen, fremlagde på kongressen i Århus, og som godtgjorde at arbejdervælgerne havde flertal i kredsen.
Man så kongressens resolutioner og manifest, vore 55 kandidaters opråb, fagforeningernes henvendelse til de danske arbejdere osv. Så kom de særlige flyveblade og valgopråb for valgkredsen med angivelse af i hvor mange eksemplarer de var udsendt, afbildning af de klokker hvormed man valgdagens morgen mellem kl. 5 og 7 purrede vælgerne ud, faner og standere fra valgbureau og valgsted osv. osv.
Man fik et levende Indtryk af, at der var arbejdet og arbejdet godt.
Hr. Sop. Petersen bød nu den talrige forsamling velkommen, og til ordstyrer valgtes hr. Nyrup, hvorpå folketingsmand Hyller takkede vælgerne for sejren og gav et livligt billede af kampen. Navnlig påviste han, hvorledes dr. Oskar Hansen på vælgermøderne lidt efter lidt havde afsløret det liberale parti. Han havde endogså antydet at hvis socialdemokraterne brød med de liberale, kunne de vente undtagelseslove, og erklæret at Venstre ville tabe interessen for sociale reformer, dersom arbejderne svigtede Venstre! Sluttelig opfordrede Hyller til at befæste sejren ved kraftig organisation. (Levende bifald og hurraråb for den ny folketingsmand).
Borgbjerg: Sejren den 16. juni er mindst af alt en sovepude. Den kan blive et godt springbræt for os, hvis vi straks giver os til at forfølge sejren. Næste gang må vi være forberedt på - ikke blot som denne gang at stå alene, men på at have Højre og Venstre i forening imod os. De 55.000 vælgere må alle ind i vore politiske organisationer, og ny vindes særlig ved en kraftig landagitation. Et leve derfor! (Hurraråb og leveråb for taleren).
Hr. Sofus Petersen sluttede sig varmt til de to foregående taleres opfordring. Vi må her i kredsen have alle vore 1.700 vælgere i vor organisation, og flere til (Hør!).
Derpå hævedes det vellykkede møde.
Social-Demokraten 10. juli 1903.
Styrtet ned fra en nybygning.
Murarbejdsmand Hans Larsen, Østre Alle 48, Valby, styrtede i går ned fra 1. sal på en nybygning på Trekronergade. Han forslog hoved og ryg og blev bragt til Kommunehospitalet. Efter at han her var blevet forbundet, blev han efter eget ønske bragt tilbage til Valby til sit hjem.
Social-Demokraten 23. juli 1903.
Skeletfund i Valby.
Manden fra “Rosengaarden"
Tæt ved Gammel Jernbanevej, hvor Toftegårds Alle munder ud fra Valby Langgade, er man i færd med at udgrave grunden, som hørte til “Rosengården.”
Det er kun nogle få måneder, siden denne gamle bondegård blev revet ned. I mænge år har den ligget her lige over for Toftegaard. Men for ca. tre års tid siden solgte familien Nielsen, som kan se tilbage på en lang række Valbybønder indenfor slægten Toftegaard, og da begyndelsen først var gjort, var den anden gamle bondegårds skæbne beseglet.
Enken, der sad tilbage på Rosengaarden, solgte ejendommen. I foråret blev den nedrevet, og om kort Tid vil der på dette sted være rejst rejst en stor moderne bygning.
Det gamle Valby havde sine hemmeligheder. I går kom en af dem frem dagens lys. Men det vil næppe lykkes nogen at trænge til bunds i hemmeligheden.
Ved grundgravningen støtte arbejderne tidlig i går formiddags på to menneskeskeletter, der lå ved siden af hinanden på det Sted, hvor Rosengaardens staldlænge har ligget. De var meget møre og forvitrede og har sikkert ligget i jorden i lange, lange tider.
En gammel skærveslager, som er beskæftiget på pladsen og barnefødt i Valby, kan, fortalte han os, erindre at en af folkene på Rosengården for et halvt århundrede siden sporløst forsvandt. Der blev dengang talt allehånde om begivenheden, men det lykkedes ikke at få opklaret om der forelå en forbrydelse eller ej.
Da man imidlertid har fundet to skeletter, kan hin mystiske forsvinden jo ikke stå i forbindelse med det gjorte fund. Skeletterne lå desuden halvtredje alen under jordens overflade, hvilket ikke peger på en forbrydelse. Begravelsesplads har der næppe været på dette sted, og der er heller ikke fundet den ringeste rest af nogen kiste. Man får da gætte på at skeletterne stammer fra svenskekrigens tid, hvilket også samstemmer godt med deres ælde.
Den forklaring er i alt fald mindst lige så god som enhver anden. Men den tilfredsstillede ikke den omtalte gamle skærveslager. Han rystede på sit ærværdige hoved og erklærede, at hans barndom og længe forinden have det ikke stået rigtigt til på Rosengaarden.
Cac.
Samfundet (København) 29. juli 1903.
Sportsmand og lommetyv.
På en mark ved Valbygårdsvej har Valbys boldklub "Bristol" et lille hus hvor medlemmerne har deres omklædningsværelse.
I den senere tid var der forøvet en foruroligende mængde tyverier op af lommerne på medlemmernes tøj. Der blev sat vagt i lokalet, og i går blev tyven taget på fersk gerning. Det viste sig at være et af boldklubbens egne medlemmer.
Han blev overgivet til politiet, og i forhøret over ham gik han straks til bekendelse overfor overpolitibetjent Norup.
Aftenbladet (København) 4. august 1903.
Fra Periferien.
Det gamle Valby.
Frederik den Fjerdes Skole.
“Københavnerne kommer aldrig til Valby", sagde en mand derude fra til os forleden.
Manden har kun delvis ret. De jævne københavnere valfarter til Korups Have, og dengang kroen endnu lå med sin gamle have oppe i Langgade, strakte de deres fart så vidt. Men udenfor hovedgaden og længere end sporvejen rækker, kommer en god københavner i reglen ikke.
Og man vil dog kunne gøre små fornøjelige opdagelser ved at vige lidt bort fra den elektriske sporvejs københavneriserede bane. Det rigtig gamle Valby, som de rare digtere skrev om, er ganske vist slemt medtaget. Man har fået det rigtig godt sønderlemmet, inden man skred til at få det indlemmet. Forgæves leder vi nu efter det Valby, hvor folk under alskens løjer stak til stråmanden, således som Goldschmidt beretter i en lille fortælling i “Nord og Syd". Den gamle landsby, der sendte Valbykonerne ind til Gammeltorv, det Valby, der, hvis man kan stole på Steen Blichers en Spillemand, var berømt for sin dejlige tykmælk, det tilhører nu historien.
Men der er endnu rester, endda ret betydelige rester fra en svunden tid. Med stolthed peger valbyerne på den gamle bondegård, hvor fru Gyllembourg nok skrev mere end én hverdagshistorie Og færdes man lidt rundt i de små bitte gader, dukker hist og her andre gårde frem med deres mostækte tage. Adskillige af gaderne med de lave husrækker har et rent provinsielt, præg. Navne som Gadekærsvej og Anneksstræde får én til at tænke på toppede brosten og pelargonier bag små grønlige ruder. Her er huse og hytter med de mærkeligste former, små grønmalede dukkehuse med takkede træfriser langs tagskægget og hældende spidse gavle. Man finder en stump kartoffelmark midt inde i byen, og inden man ved et ord af det, er man inde på en marksti bag om havehegn, hvor hyldens bærklaser hænger tungt og tæt. Derhenne drager Søndermarkens skovbryn sin mørke linje, og den blå røg, der fra Arilds tid hørte med til idyllen, letter i fine hvirvler fra små skorstene på røde tage op imod træernes kroner.
Men for at man ikke skal glemme, på hvilken grund man er, knejser midt ude på en mark en hæslig københavnsk skyskraber, eller man finder lige over for en veritabel bondegård store røde murkasser, i hvis karnapvinduer kæmpemæssige plakater taler om “elegante" 4 værelsers lejligheder med alle nutidens bekvemmeligheder. Således er vore dages Valby. På én gang et stykke København, en smule provinsstad og en stump landsby. Men man behøver ikke at være profet for at varsle, at det første vil brede sig mere og mere på de to sidstes bekostning, for Store Kongensmølle blev nedrevet for et par år siden, faldt et af de sidste store mærkepunkter fra den gamle tid. Og hvor længe vil det vare, inden skolen - en af de 240, som Frederik IV oprettede på ryttergodser går samme vej?
Endnu ligger den gule bygning med de takkede gavle i fred. Endnu kan man læse indskriften på tavlen i muren:
Halvtredsindstyve Aar, Gud, har Du mig opholdet,
At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet,
Thi yder jeg min Tak og breeder ud Dit Navn
Og bygger Skoler op de fattige til Gavn.
Gud lad i dette Værk Din Naades Fylde kiende.
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende,
Lad altid paa min Stol een findes af min Ætt,
Som meener Dig. min Gud, og disse Skoler rætt !
Inde i gården gror græsset højt, og kigger man ind gennem de små ruder, ser man et støvet øde under det gamle bjælkeloft. Kun på vinteraftener rører der sig endnu noget liv i den gamle bygning. Valbys tekniske skole har i nogen tid haft et tilholdssted her. Men det svirrer i luften med planer angående det gule hus. Der er tale om at indrette det til brandvagt. Der er tale om at anvende det til oplagssted for Gud ved hvad. De fleste valbyboere ser gerne den gamle bygning bevaret. Det ville dog altid være lidt af en ejendommelighed, sådan en gammel ryttergodsskole i storstaden København.
Men måske enes man alligevel til sidst om at rive den ned.
Det vil jo også være det nemmeste.
Cac.
Samfundet (København) 10. august 1903.
En hundeejer dømt til mulkt og erstatning.
Da arbejdsmand Niels Andreasen den 10. december f. å. henad kl. 6 om eftermiddagen passerede vejen der fra Roskilde Landevej ved Damhussøen fører til Hvidovre, blev han udfor Valby Eksportslagteri overfaldet og bidt af 3 hunde der kom løbende ud fra nævnte slagteri, og hvoraf de to tilhørte direktør L. Christoffersen. Den ene af disse hunde bed ham i højre skulder, hvorved hans frakke blev iturevet, mens den anden bed ham i venstre ben hvorved der tilføjedes ham 2 ubetydelige sår på nævnte bens læg og hans benklæder blev iturevet. Christoffersen der tidligere af politimesteren havde modtaget tilhold om at holde en ham tilhørende hund forsvarlig bundet, blev nu af overretten idømt en bøde på 25 kr. til lige deling mellem søndre birks politikasse og Rødovre sogns de fattiges kasse. I erstatning for sår og iturevet tøj skal han betale 15 kr. til arbejdsmanden og sagens omkostninger.
Social-Demokraten 11. august 1903.
Valby i vækst.
En broget blanding af nyt og gammelt. De fleste københavnere kender kun Valby af navn.
Når man ikke netop har ærinde, kommer man sjældent så langt, og hvilket ærinde skulde københavnerne vel have i Valby ?
Søndermarken og Korups Have har de set nogle få gange, og kanske et glimt af Jesuskirken. men byen selv har de ladet ligge ligesom tyven, der gik forbi den gamle frakke, fordi han ikke kunne ane, at der lå en stopfyldt tegnebog i dens inderlomme.
Og dog er den mange interessante ting at høre og se i Valby.
Når man betænker, at denne by for knap ti år siden var en lille uanset gartner- og bondeby med lave, stråtækte huse, så forbavses man ved at se den nu.
Opad Valby Bakke på Langgade hvor bøndervognene for få år tilbage skrumlede hen over de toppede brosten med sneglens fart, der suser nu den elektriske sporvogn slingrende frem og tilbage, så der slår gnister af hjul og spor.
Mange af de stråtækte huse ligger der endnu, nykalkede og rene og næsten overgroede af grønt, men mellem dem knejser her og der store, elegante 4- og 5-etagers ejendomme med flotte butikker, badeværelser, WC osv.
Den gamle kro - salig Ihukommelse - er borte. På dens plads står en moderne skyskraber, og i stueetagen her finder vi i stedet en flot cafe.
Vi kommer til at tænke på en gang for år tilbage, da vi var herude til valg.
Da var byen bondeby endnu, og kredsen var Højres.
Foran krohaven var valgtribunen rejst, og nedenom og udenom og frem og tilbage mellem hverandre kom og gik og stod egnens folk og lyttede til ordene, som blev talt deroppe fra.
I Valby Langgade holdt lange rækker af vogne, som befordrede fiskerne fra Dragør hen og hjem, for de skulle også stemme her.
Der var vældig mudder i kredsen, vælgerfolket var vågent, folk skændtes højlydt på gaden om Højre og Venstre, og det endte da fornuftigvis også med, at Venstre tog kredsen.
For tiden er det som bekendt socialdemokraterne, der har den, og de vil sikkert også forstå at holde på den.
Som det er gået frem med valgene, er det gået fremad overalt derude.
I stedet for det gamle, trange landsbyskolehus, hvor en eneste lærer underviste hele flokken, er der nu rejst en flot kommuneskole med mange lyse klasseværelser og mange lærere, der forhåbentlig også er lyse i hovedet.
Det som mest tiltrækker sig opmærksomheden er dog
villabyen
for enden Remisevej
den er rejst af “Valby Arbejdernes Byggeforening”, og omfatter ca. 100 små smukke huse med 4 a 6 lejligheder i hver
Denne villaby er noget af det dejligste man kan tænke sig i retning af boligforhold
Frisk og frit ligger den, skinnende i lyse hvide og røde farver, kranset af grønne marker og gyldne agre.
Omkring alle husene findes haver, og mellem disses buske og hække, i disses lysthuse rører der sig et fornøjeligt liv.
Fra villabyen er der ikke langt til sporvognen, og når kravet derom en gang for alvor stiger, vil det vel ikke være så vanskeligt at få "trikken" til at køre helt op til Valby Arbejderes Byggeforenings smukke, stolte villaby.
Hvilken betydning for Valbys hele vækst alene denne arbejderby har haft, lader sig let tænke.
Der er kommet gang i butikshandelen som der aldrig har været før; dog skylder vi sandheden at tilføje at butikkernes antal stiger i samme grad som befolkningen tager til, så det er ikke alle Valbys forretningsmænd der tjener guld
Men noget falder der jo altid af, som man siger.
Med den smukke kirke til højre for hvis indgang brygger Jacobsen med en forfinet smag har opstillet selve Djævelen, trolden, der lugter menneskekød, er det nye Valby en smuk og seværdig by der både er værd at besøge og at bo i.
Blænker
Folkets Avis København 14. august 1903.
Remisevej blev 1914 en del af Valby Langgade og 1915 en del af Skellet.
Arbejderbygningerne i Valby.
I og ved Valby er i de sidste ti år blevet dannet en del arbejderkolonier med den fælles hensigt at skabe sunde, luftige og frit beliggende hjem for den arbejdende klasse, særligt håndværkerstanden.
Går man lige ud ad Valby Langgade, ser man for sig fem, seks rækker skinnende hvide småhuse, som støbte i samme form. Det er “Valby Arbejderes Byggeforening". Og bøjer man en smule til venstre, møder øjet en lille by af røde villaer, mere forskelligartede i arkitektur, i lange, snorlige geledder og med små køkkenhaver imellem. Det er “Valby og Omegns Byggeforening".
Søndag middag vajede flag foran alle disse villaer, og der lå en egen festlig stemning i luften over hele villabyen. Det var let at mærke, at der var noget usædvanligt på færde.
Det var der. Foreningen holdt en lille festlighed i anledning af koloniens fuldførelse. I forsamlingssalen, der ligger i det såkaldte “Købmandshus" midt i byen, samledes bestyrelsen med autoriteter og pressen, og formanden, hr. B. Bruhn, gjorde i en tale rede for byggeforeningens forhistorie, arbejde og mål.
Foreningen stiftedes 16. februar 1898 med 100 medlemmer og købte året efter 15 tdr. land af de hoffmannske jorder for 57.500 kr. Villabygningen tog straks sin begyndelse under arkitekt Baggers ledelse og for størstedelen ved arbejde af foreningens egne medlemmer. Gartner C. Nielsen i Valby har bl. a. udført anlægget ved forsamlingsbygningen.
Efterhånden som villaerne blev færdige, rykkede medlemmerne ind efter lodtrækning. For kort tid siden rejstes de sidste 20 villaer i geled med de andre, og nu besidder foreningens 100 medlemmer hver sin villa.
Hver villa har to 3-værelsers Lejligheder, og der bor således to familier sammen. For øjeblikket er alle lejlighederne optagne, og arbejderkolonien består da i alt af 200 familier med ca. 1000 medlemmer.
Byen har fire hovedgader; en af disse bærer navnet “Overbys Alle", et navn som det kostede kamp at sætte igennem hos salig Borup, og som bedre end noget andet vidner om ånden blandt koloniens beboere.
Disse er for størstedelen småbestillingsmænd og arbejdere, navnlig fra Carlsberg Bryggerierne. Valbysporvognen går omtrent lige til døren. Og opholdet i den sunde, landlige luft og arbejdet i haven virker forfriskende og styrkende efter dagens kontor- eller værkstedsarbejde. Også for børnene har livet i disse frie omgivelser en heldig virkning.
“Købmands-Huset" har fire forretninger, hvorfra koloniens beboere kan hente alle livsfornødenheder. I restaurationens forsamlingssal mødes medlemmerne til møder og gensidig adspredelse.
Social-Demokraten 18. august 1903
Valby Langgade skal nu på et stykke forsynes med elektriske buelamper.
På den måde er det at idyllen, traditioner og alt muligt andet godt, vi mindes fra vor ungdom, går pokker i vold.
Folkets Avis København 25. august 1903.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar