Knust hovedet.
En 16-årig maskinlærling Jens Larsen der arbejdede på F. L. Smidts Maskinfabrik i Valby, kom i går meget alvorligt til skade.
Under udhamringen af et stykke glødende jern fløj hovedet af skaftet og ramte ham i tindingen med så voldsom kraft, at han styrtede bevidstløs om på gulvet. Der blev rekvireret en ambulancevogn, hvori den unge mand kørtes til Kommunehospitalet, og her viste det sig at han havde fået hjerneskallen knust ved slaget.
Endnu i aftes var han ikke kommet til bevidsthed. Lægerne anser hans tilstand for håbløs.
København 29. september 1903.
Hvad der tillades sognepræst Arboe Rasmussen nægtes en borger i Valby.
En borger i Valby, der er medlem af det fri kirkesamfund - Uffe Birkedals Menighed - og tillige, som alle de andre medlemmer, tilhører folkekirken, har forlangt sig optaget på de kirkelige valglister.
På denne begæring har han fra sognepræsten, hr. Henry Ussing, fået følgende svar:
“I anledning af den af Dem indsendte begæring om optagelse på den kirkelige valgliste for Valby Sogn, skal jeg på valgbestyrelsens vegne meddele,
at vi har indsendt forespørgsel til biskoppen, om mennesker, der underskriver sig “medlemmer af det fri Kirkesamfund”, kan optages på valglisten, og at biskoppen under 23. september derpå har svaret, at
“medens det må være overladt til den enkeltes egen samvittighedsfulde overvejelse, hvorvidt han ... . må kunne afgive den ... . foreskrevne erklæring . . så må den, der ved siden af denne erklæring betegner sig som medlem af det fri kirkesamfund, der som unitarisk stiller sig i bestemt modsætning til den tro på Gud fader, Guds søn og på den Hellig Ånd, som folkekirken vedkender sig som sin tro, anses for derved at have stillet sig uden for folkekirken."
Sluttelig tilføjer biskoppen, at afgørelse om optagelse på valglisten træffes af valgbestyrelsen, men eventuelle klager .... kan indsendes til biskoppen inden 15. november d. å. til endelig afgørelse.
I henhold hertil har valgbestyrelsen ikke formået at kunne optage Dem på valglisten.
Henry Ussing.
Hertil er at bemærke :
Unitarierne tror ikke på treenigheden, men dette dogme blev først vedtaget på kirkemødet i Nikæa 325, endda kun med kneben majoritet - altså efter at der havde været kristendom i verden i 300 år. Det kan da umulig være en nødvendig bestanddel af ægte kristendom.
Der har været perioder i den danske folkekirkes historie, hvor næsten alle præster benægtede det nævnte dogme, således i tiden fra 1780 til 1830.
Dertil kommer endelig, at vel er de fleste af det fri kirkesamfunds medlemmer unitarier (kun troende på en gud), men samfundet kræver ingen trosbekendelse for optagelsen. Altså også tilhængere af treenighedslæren kan være medlemmer. Og pastor Ussing kan således slet ikke vide, om vedkommende borger som han nægter valgret, er ortodoks på dette punkt eller ej.
*
Hvilke vidt forskellige og til dels meget kætterske lærdomme, præsterne i folkekirken stadig kan hylde, fremgår fx af sidste årgang af “Teologisk Tidsskrift”, der redigeres af teologerne J. Osk. Andersen, Fløystrup og Tarm, af hvilke den første og den sidste er docenter ved universitetet.
I sidste hæfte skriver docent Andersen:
“For nogle år siden udkom der herhjemme en samling skriftetaler af forskellige præster, der aflagde et klart vidnesbyrd om, at man har fjernet sig i ikke ringe grad fra den egentlige lutherske nadverlære”.
Og dog er denne lære i den lutherske ortodoksis dage omgærdet den grad, at man endog har pålagt præsterne at sige ord, som slet ikke findes i Bibelen.
Nu får vi af docent Andersen at vide, at der er præster, som uge efter uge siger: “Dette er Kristi sande legeme, dette er Kristi sande blod - uagtet de egentlig ikke rigtig tror på disse ord!
Men ikke engang de tre trosartikler står fast som urokkelig præstelære i folkekirken.
“Teologisk Tidsskrift” har i indeværende årgangs 1. og 2. hæfte bragt en interessant afhandling af en jysk præst pastor Arboe Rasmussen, sognepræst i Skibsted og Lyngby ved Aalborg.
Han skriver:
Den overnaturlige jomfrufødsel er egnet til at sænke kristendommen ned mod naturreligionernes niveau- . . Med jomfrufødslen betræder vi en religiøs sfære af lavere rang”.
Den anden trosartikel kalder Jesus født af jomfru Marie, og den underfulde jomfrufødsel indprentes alle skolebørn i katekismen og Balslevs forklaring. Præsterne aflægger så at forkynde kirkens lære som den findes i Bibelen og i bekendelsesskrifterne.
Men pastor Arboe Rasmussen bestrider, at jomfrufødslens dogme findes i Bibelen og bryder sig derfor fejl om bekendelsesskrifterne. Han fremsætter ikke sit kætteri i al hemmelighed til en fortrolig ven. Nej, han har i årets begyndelse erklæret det offentligt i et tidsskrift der læses af alle folkekirkens præster og biskopper. De teologiske docenter optager afhandlingen, der føres en diskussion derom, men ingen finder på, at pastor Rasmussen skal smides ud af folkekirken. Provster, biskopper og kultusminister tier stille.
Det må altså betragtes som anerkendt lovligt, at en præst ved dåben som betingelse for optagelse i kirken forlanger en tro - på jomfrufødslen - som han selv forkaster!
*
Stillingen i den danske folkekirke er altså for tiden den: en præst kommer til at beklæde formandsstillingen i et jysk menighedsråd, skønt han benægter Kristi guddommelighed.
En lægmand nægtes optagelse som menig vælger til menighedsrådet fordi hans sognepræst tror at han ikke hylder Kristi guddommelighed!
Det er sådanne tilstande kultusminister Christensen har indført sine kirkelige "reformlove", og den anvendelse han tillader, der gøres af den.
Hvor længe kan dette gå?
Social-Demokraten 8. oktober 1903.
Sædstakke brændt.
Hører Valby ikke til København?
I forgårs aftes kl. 8 udbrød der ild i et par store sædstakke, tilhørende proprietær Iversen, Trekronergade, Valby. En halv time efter ildens udbrud arriverede noget der skulle kaldes en sprøjte, men som viste sig at være så primitiv at en almindelig havesprøjte vist nok havde gjort mere virkning. Omsider revnede da også hele slangen, og stakken fik lov til at brænde så meget de lystede.
For beboerne i Valby var dette imidlertid ikke noget lystigt syn. For var den stærke storm som rasede mandag aften kommet fra vest, så vilde en stor del af de omliggende beboelseshuse være gået samme vej som stakkene. Ikke så underligt at beboerne spørger hverandre om de ikke hører under Københavns Kommune. Hvad kan grunden være til at magistraten tager så lidt hensyn til denne del af København? Borgerne i Valby svarer ligesom andre fuldt ud deres skatter, følgelig kan de også forlange at byens brandvæsen besørger slukningen, når der er ildløs. I modsat fald bliver det lidt for uhyggeligt at bo i de indlemmede distrikter.
Social-Demokraten 14. oktober 1903.
Valby ny Grundejerforening
holdt mandag i sine lokaler i Korups Have et godt besøgt medlemsmøde. Der kan være nogen anledning til med et par ord at udrede forholdet mellem de to grundejerforeninger - den ene for meget, skulle man synes - som Valby er hjemsted for. Oprindelig var alle de kommunalt interesserede grundejere sluttede sammen i en forening - den gamle grundejerforening - hvorigennem man søgte at varetage grundejernes tarv. Forholdene udviklede sig dog ofte her på en måde, som mange, særlig af de større grundejere, ikke kunne billige; det personlige moment spillede også en rolle, idet en stærk og systematisk oppositionslyst fra en enkelt side bidrog til at fremhæve modsætningerne, og i 1902 blev spændingen så stærk at et skisma blev uundgåeligt. Den største del af de såkaldte store grundejere, flertallet af villaejerne samt ejerne af Byggeforeningshusene skilte sig så ud og dannede den ny grundejerforening, der senere har fået en ikke ubetydelig tilvækst. Dens formand og næstformand er de to Valby-borgerrepræsentanter ingeniør A. Foss og dr. Duurloo, som allerede gennem foreningen har udfoldet et betydeligt arbejde.
Mødet i mandags var indkaldt for at give bestyrelsen lejlighed til at fremlægge for medlemmerne de større, stående, lokale spørgsmål og give en oversigt over bestyrelsens arbejde i den senere tid. Vi skal nøjes med at nævne de vigtigste af de fremdragne sager, hvis diskussion indledtes af formanden.
En af dem gjaldt Valbys drikkevand. Dette er - navnlig for nytilflyttede beboere - ikke så godt som ønskeligt, idet det har en svag tørvesmag, som der skal længere tid til at vænne sig til. Man diskuterede nu muligheden af at få den ulempe fjernet, hvad ingeniør Foss anså for let gørligt, når der blev ofret 6-8000 kr. på forbedring ved vandværket. I en samtale, vi senere havde med dr. Duurloo, erklærede denne, at bl. a. professor H. A. Nielsen havde undersøgt vandet med det resultat, at det, selv som det var, må siges at være absolut sundt og godt. Tørvesmagen kommer fra en del overfladevand fra tørvemoserne derude, hvilket det ikke kan lykkes at holde ude fra vandværkets brønde. Selv om det ikke indeholder nogen fare for sundheden, var dette imidlertid rart at blive tørvesmagen kvit, og foreningen vil derfor nu søge at foranledige Magistraten til at spendere de 6-8000 kr.
Det vigtigste af mødets emner var i øvrigt renovationsspørgsmålet. For dagrenovationens vedkommende som grundejerne selv skal sørge for har et udvalg, bestående af Duurloo og Kærulf med den gamle entreprenør Larsen ført en forhandling, som bestyrelsen håbede fik det gunstige resultat, at Larsen vedblev med bortførslen på de gamle betingelser.
Natrenovationen er det Magistratens pligt at sørge for; men grundejerne vil nødig have Københavns Renholdningsselskab til at overtage den, da det vil bringe betydelig forøgede udgifter. En meddelelse i “Berlingske Tidende" om, at den gamle grundejerforening ville få koncession på udførslen stempledes som ganske fejlagtig; derimod førtes der -- og som det syntes med håb om heldigt udfald også her forhandlinger med den gamle entreprenør, vognmand Jensens enke, om at vedblive med arrangement for et år ad gangen. Vanskeligheden stikker her særlig i de større betingelser Glostrup sogneråd stiller - til dets område føres nemlig renovationen - men der er håb om at opnå en plads i Hvidovre, som kan fjerne nogle af disse vanskeligheder.
Man drøftede endvidere sporvognen, som jo nu snart skal føres længere ud gennem Valby, forlængelse af Søndre Boulevard ud til Valby Gasværk, fjernelsen af Valby bom, samt endelig den verserende store kloakplan, hvilken i øvrigt i dag onsdag bliver behandlet på et landvæsenskommissionsmøde på “Gimle", hvor hr. Foss lovede at møde frem for efter evne at varetage Valbys interesser. Man var jo nemlig ikke alene enig om, at man gerne ville have kloakforbedringen, men også om, at man helst ville slippe så billigt som muligt. Helt gratis slap man jo ikke, men der syntes at være nogen stemning for, at ejerne af ubebyggede arealer, som kommer til at høste den største fordel, skal betale mere end de andre grundejere.
Skønt der var så mange spørgsmål fremme, og fra mange forskellige interesser berørtes på mødet, herskede der på dette en enighed og samstemning, som synes et godt varsel for den ny grundejerforenings succes.
Shadow
Nationaltidende 14. oktober 3. udgave.
Spændende læsning……
SvarSlet