Oprettelsen af et "Grundejernes Renovationsselskab for Valbydistriktet".
Valby Grundejerforening af 1896 har besluttet at søge gennemført den tidligere nævnte plan om at danne et selskab af grundejere til natrenovationens bortførsel i Valbydistriktet, og har i disse dage indsendt et andragende til Københavns magistrat angående koncession og eneret.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. januar 1903.
Centralforeningen af Grundejere i de indlemmede Distrikter
som stiftedes forrige år, har i disse dage haft frafald, idet Valby Grundejerforening af 1896 har meddelt at den udtræder af centralforeningen og inddrager sine repræsentanter som hidtil har haft sæde i bestyrelsen. Grunden til denne udtræden er at Valby Grundejerforening anser det for heldigst at arbejde uafhængig af centralforeningen.
Social-Demokraten 8. januar 1903.
Et valgspørgsmål i Valby.
Som bekendt er spørgsmålet om Valbyvælgernes kommunale valgret til afgørelse ved domstolene. Imidlertid er sagen ved fabrikant Kühles død blevet særlig aktuelt. Som det synes vil spørgsmålet om en afløser blive ret indviklet, idet Valbydistriktet efter indlemmelseslovens ordlyd er ude af stand til at vælge en sådan. Begrebet de "højst beskattede" eksisterer nemlig ikke længere, og det var af de højst beskattede Kühle var valgt. Dertil kommer at beboerne er uden kommunal valgret i 6 år efter indlemmelsen, og af denne tidsfrist er der endnu 4 år tilbage.
Indlemmelsesloven siger at borgerrepræsentationen tager bestemmelse om eventuelle suppleringsvalg, men at der her er et hul i loven, fremgår af at man ikke har mindste lovmæssige basis for at tage en bestemmelse på.
Sandsynligheden taler da for at man må søge indenrigsministeriets tilladelse til at give Valbyvælgerne kommunal valgret ved de ordinære valg i marts måned, således at der da vælges en ny Valbyrepræsentant. Det bliver sikkert den eneste løsning, og den er langt fra fyldestgørende idet den valgte repræsentant jo slet ikke bliver de højst beskattedes repræsentant. Bliver denne løsning realiseret, er man måske tillige nødsaget til at lade Valbyvælgerne beholde valgretten fremdeles.
Grundejerne i Valby vil i en af de disse aftener afholde et møde, på hvilket spørgsmålet vil blive rejst. Rimeligvis vil man ved et andragende til magistraten søge i tide at virke hen til at den nye repræsentant i alt fald bliver Valbyborger.
Dagens Nyheder 9. januar 1903.
Af to onder ...
Johs. Malinowsky der havde stukket ild på fire sædstakke ved Valby og forklaret at motivet var at han hellere ville i forbedringshuset end blive sammen med sin kone, blev i onsdags idømt 8 måneders forbedringshus.
Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 12. januar 1903.
Pastor Ussing nægter også at vie en fraskilt.
En mand i Valby der var fraskilt, ønskede at indgå nyt ægteskab og henvendte sig derfor til sognepræsten, pastor Ussing ved Jesuskirken.
Men både hr. Ussing og hans kollega hr. Holmer der er præst ved samme kirke, nægtede at vie parret.
Holmer erklærede kort og godt at han ikke ville forrette vielsen, selv om det skulle koste ham hans embede. Og Ussing var lige så stejl. Først gav han manden en religiøs bog med pålæg om at læse den, indtil han (manden) “fandt Jesus". Når dette var sket - præsten mente der kun ville medgå en 8 dage - så kunne manden komme til ham. Ussing ville så besørge tillysning i Jesuskirken. For øvrigt lovede han at henvise manden til en anden præst på Vesterbro, der var mindre kras og sikkert vil vie ham.
Manden ville dog ikke indlade sig på eksperimentet med at “finde Jesus". Ussing anbefalede ham så at udmelde sig af kirken og tage borgerlig vielse. Eller også, tilføjede han, kan De henvende Dem til “Social-Demokraten" og klage over mig ligesom over pastor Ifversen og forsøge at få mig fjernet fra mit embede. - -
Her er altså et ganske lignende tilfælde som den bekendte affære på Nørrebro, hvor Ifversen nægter at vie mureren. Manden fra Valby har, ligesom mureren, bevilling fra kongen med tilladelse til at indgå ægteskab, og bevillingen forbyder alle og enhver at lægge hindringer i vejen for vielsen.
Men hvad bryder præsterne sig om lovens anordninger?
Dette eksempel viser på ny at der i høj grad tiltrænges en ny ordning på dette område, og undersøgelsen mod Ifversen vil forhåbentlig bringe det ønskede resultat.
Social-Demokraten 17. januar 1903.
“Kløverbladet". En Arbejderkoloni i Valby.
København er ved at løbe ud ad Køge til. Man får et indtryk heraf, når man fra Valby Langgade passerer den solide gangbro, der fører over jernbaneterrænet til det nye Valby på den anden side, hvor der bag bryggeriet “Trekroner" har rejst sig en hel koloni.
Mest fremtrædende blandt disse villahuse er de af Byggeforeningen “Kløverbladet" opførte. De hvide mure og sorte tage med front specierne tiltrækker sig straks opmærksomhed. Denne koloni består for øjeblikket af 12 dobbelthuse, tilhørende 24 ejere, som er gruppevis solidarisk forbundne og har til opgave at bygge videre efter samme system for at skaffe arbejdere gode. sunde og smukke Boliger.
Kolonien ligger nær Køge Landevej, et stykke længere ude end Vigerslev, foran sig skimter man Kalvebod Strands grå vover. I umiddelbar nærhed af kolonien agter Københavns Kommune at anlægge sit nye gasværk, som foreløbig vil lægge beslag på 8 mio. kr. Noget længere henne skal Valby have sin nye jernbanestation, og det er da givet, at der på denne kant af storbyen København vil rejse sig endnu flere arbejderboliger, muligvis endda kommunale, hvorved Valbys folketal og Københavns udvidelse mod sydvest vil øges betydeligt.
Byggeselskabet “Kløverbladet" stiftedes den 30. marts 1899 med det formål at opføre 50 arbejderboliger. De store vanskelige boligforhold i arbejderkvartererne havde jo skabt en række byggeforeninger, som søgte statslån. “Kløverbladet" kom for sent med sin ansøgning, men fik pengeforholdene ordnede alligevel ved hjælp af apoteker Alfred Benzon og overretssagførerne Zeuthen og Edstrup. Opførelsen af de første 12 huse tog nu sin begyndelse i april 1901. Den næste serie bygninger er taget i brug i efteråret og har flere forbedringer, idet ministeriet ved deres opførelse har tilladt suspension fra byggeloven, så at hvert hus nu har 3 etager. Derved opnås, at de to etager kan udlejes, og arbejdere med nogenlunde sikker indtægt kan skaffe sig et hus på meget lempelige vilkår. Der betales 50 kr. ved indtrædelsen i det kooperative Selskab. 50 ved påbegyndelsen af arbejdet og 100 kr. ved overtagelsen. Skødet på ejendommen udleveres, når papirerne er i orden.
Arbejderen er således husejer og kan en gang ad åre have huset kvit og frit.
Vi besøgte denne koloni i går og fik et overmåde godt indtryk af forholdene. Husene er solidt byggede og vel indrettede. Stue og 1. sal hver på 3 store værelser med pigekammer og køkken. Den hyggelige kvist på 2 værelser og køkken. Til hver lejlighed hører et stykke have, en uvurderlig ting for familier med børn. Borgerrepræsentant J. Jønson som er en af husejerne, dyrker kartofler etc. i sin have, holder høns og duer og føler sig lykkelig ved livet herude i den fri natur. Denne følelse er almindelig. Det er beundringsværdigt at se hvor meget arbejderen kan få ud af sit hjem når han har noget som han kalder sit, og hvor han kan lægge kræfterne i for at skabe skønhed og hygge. Vi beså et sådant arbejderhjem, tilhørende en bygningssnedker, som havde forbedret sine noble stuer med høje fodpaneler og kasetlofter. Men hvilken maler, snedker eller anden håndværker ville nogensinde finde på at gøre sin husværts hus hyggeligere, de høje mure kaster skygge ind i hans hjem, og der er knapt nok den gård hvor han tør lade sine børn lege?
"Kløverbladet" påbegynder i marts opførelsen af 16 huse af samme type som de sidst omtalte. De skal stå færdig til oktober flyttedag.
Arbejdet er udført af murermester Wildt og tømrermester Weng. Tegningerne er leveret af arkitekt Blytmann.
Det er forholdsvis let at komme her udefra og ind til byen. Den elektriske sporvogn kører fra Valby til Højbro på et kvarters tid, og fra Trekronergade til Valby Langgade er der kun ca. 5 minutters vej.
Til den sidste nye række huse søges endnu nogle få interessenter. Lysthavende kan desangående henvende sig til købmand Petersen, Trekronergade 42, Valby.
Social-Demokraten 18. januar 1903.
Selvmord.
Forsøgt at hænge sig. Sent i forgårs aftes har en arbejdsmand Wilhelm Jensen forsøgt at hænge sig i sit hjem i Anneksstræde i Valby.
Ved hjælp af en livrem klyngede han sig op i en krog i værelser, og hans forsæt ville utvivlsomt være lykkedes, hvis ikke et par naboer tilfældigt var kommet til.
Jensen var da endnu så svag at han måtte køres til Kommunehospitalet.
Motivet til hans fortvivlede gerning er, så vidt vides, kærestesorg.
Social-Demokraten 22. januar 1903.
En kendt Valbyborgers død og begravelse.
For nogle dage siden afgik en bekendt grundejer i Valby ved døden efter kun en dags sygeleje. Det var markmand Andersen der ofte er nævnt i forbindelse med Valby gamle grundejerforening hvis næstformand han var til sin død.
Han har i en årrække været ansat under Københavns Magistrat og fulgte således sin chef borgmester Borup i graven.
For nogle år siden byggede han sig en villa på Trekronergade, og fra den tid blev han en kendt og afholdt personlighed i Valby, hvor han i nævnte grundejerforening hurtig indtog en fremskudt plads. Hans beskedne og ligefremme væsen skaffede ham kun venner, og uagtet han aldrig lagde skjul på sit konservative sindelag, forstod han dog at vinde sine modstandere for sig. Han gik med sine kolleger i foreningen altid med iver løs på gennemførelsen af sager der tjente Valbys interesser. Det har derfor hos alle som kendte ham, og navnlig hos grundejerne, vakt dyb beklagelse at den kun 54-årige mand måtte bukke under for en pludselig indtrædende underlivssygdom der gjorde en operation nødvendig.
I går middags blev han under stor deltagelse begravet på Vestre Kirkegård tæt ved hans villa. Pastor Ussing talte. I følget sås et stort antal af Valbys grundejere og af funktionærer under Københavns Magistrat. Ved kisten sås to floromvundne faner henholdsvis fra Valby gamle Grundejerforening og Foreningen af konservative Arbejdere; og båren dækkedes af et væld af blomster og signerede kranse.
Dagbladet (København) 27. januar 1903. Der er formentlig tale om markmand C. Andersen, Trekronergade 19. Se Kraks Vejviser 1902.
Brev fra Valby. Valget.
Sagkyndige udtalelser fra en højst beskattet.
Hr. Redaktør!
Fra det øjeblik, da jeg erfarede Borgerrepræsentationens beslutning om at lade foretage valg i Valby i henhold til indlemmelsesloven, har jeg spekuleret en del. Vi har for resten, efter hvad jeg hører, været flere om at spekulere. Hvilket resultat de andre spekulanter er kommet til - eller om de overhovedet er kommet til noget - ved jeg ikke. For mit eget vedkommende kan jeg derimod sige, at mine betragtninger, trods min medfødte store beskedenhed, har ført mig til den faste overbevisning, at jeg er højst beskattet vælger i Valby-distriktet og altså skal og bør være med til at udpege fabrikant Kühles eftermand i Borgerrepræsentationen.
Og nu ville jeg naturligvis gerne fra redaktionens side have bekræftelse på, at jeg har ret.
For at være højst beskattet vælger skal man som bekendt høre til den femtedel af den samlede vælgermasse, der betaler højest skat, d. v. s. størst afgift, til kommunen. Nogen bestemt skattesum kan altså ikke på forhånd sættes. Det gælder for den enkelte om, hvor mange der er foran ham og hvor mange der er bag ham. Kan han i skatteydelse for det sidste år distancere de 4/5 af Vælgerne, slipper han ind blandt de benådede, som har dobbelt forstand og dobbelt valgret. Sådan er nu engang loven.
Min årlige indtægt er 1000 kr. og min indkomstskat altså 12 kr. På dette faktum kan jeg selvfølgelig ikke bygge mine pretensioner på at høre til de højst beskattede. Men jeg har heldigvis andre ressourcer.
Jeg tænker på mine “samtlige kommunale afgifter", der absolut må regnes med og som sandelig ikke har været små i det forløbne år. Jeg må ganske kort forklare mig:
Da jeg kom hertil for et godt års tid siden, måtte jeg overtage en elsket afdød halvonkels lejlighed - for resten til en fabelagtig billig pris. Der var ganske vist kun to stuer, men bygningen var opført i den tidlige middelalder, og værelserne havde som følge heraf en gulvflade af størrelse omtrent som Kongens Nytorv - eller måske lidt mindre. Disse uendelige flader tiltalte ikke min kone i længden, men vi holdt dog ud i ørkenen et halvt års tid. Senere har vi kun skiftet bopæl 6 a 7 gange inden for distriktet.
Nu spørger jeg: Er det ikke mig der som lejer har betalt arealskatten både af “Kongens Nytorv” og de senere, mere moderne lejligheder? Er det ikke en kommunal afgift af rang. jeg her har præsteret? Rodemesteren vil naturligvis med største fornøjelse og ganske nøjagtig udregne den samlede arealskat, jeg i årets løb har svaret, så snart jeg henvender mig til ham desangående. Hvilket vil ske en af dagene. Det vil være ham en munter adspredelse i hans ellers noget ensformige arbejde.
Når jeg så har fået summen nøjagtig opgivet, noterer jeg den og lægger de 12 kr. til, som er min indkomstskat. Det bliver straks til noget, der lader sig høre.
Men jeg er lang fra færdig endnu med mine kommunale ydelser. Jeg har forskellige steder haft noget, som herude kaldes “taphaner" og som skal betales ekstra. Disse haner har jeg siden indlemmelsen betragtet med stor ærefrygt, fordi jeg ved, at de snart skal figurere for højesteret. Men det får ikke hjælpe: indtil videre bidrager de til min skatteydelses vækst med 4 kr. pr. stk. Og det gælder naturligvis om at tage alting med, når man skal ind i de højst beskattedes kreds.
Nu kommer som trumf et fint kort jeg har på hånden.
Jeg holder to store, en smule ubehagelige, stinkende og ikke lydløse hunde. De gør stor nytte. De koster mig nemlig hver 20 kr. årlig i skat. Det bliver 40. Ingen vil kunne nægte, at hundeskatten i København er ægte kommunal og uafviselig må regnes med, når det gælder om at hæve et menneske op i de mere intelligente kredse, hvem man tør betro dobbelt valgret.
De ovenstående betragtninger vil sikkert overbevise alle - også indenrigsministeriet og Magistraten - om, at undertegnede med rette bør henføres til de højst beskattede vælgere. Skulle der alligevel ved den endelige opgørelse mangle 10 eller 20 kroner endnu, så agter jeg at låne eller leje endnu en hund under valgkampagnen. Den må så gøre det endelig udslag.
Deres ærbødige
-r-
*
Den ærede indsender spørger redaktionen om dens mening. Vort svar er, at han har fuldkommen ret.
Det er yderst vanskeligt, for ikke at sige umuligt at finde de højest beskattede. Thi de skal udfindes efter de gamle landkommunale skatteforhold, men disse er ophørte med indlemmelsen.
Efter den gamle skatteordning blev alle sat i skat, selv folk med ganske små indtægter. Nu sættes de først i skat, når de har 800 kr. Men ved udregningen af, hvem der er højst beskattede, bør også de folk tages med på grundlisten, der ville have været skatteydere efter den gamle landkommunale ordning.
Måske når man, praktisk set, det samme resultat ved at medregne arealskatten. Den anses ofte for en direkte skat, udredet af husets ejer. Men i virkeligheden er den en indirekte skat, der udredes af lejerne. Den betales i forhold fil gulvfladen, og den betales ikke af ledige lejligheder. Følgelig er den faktisk en lejerskat; Husejeren fungerer kun som skatteopkræver.
Også hundeskatten og andre kommunale afgifter bør utvivlsomt medregnes.
Red.
Social-Demokraten 14. februar 1903.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar