Jubilæum.
I søndags var det 25 år siden kusk Jens Knudsen tiltrådte sin tjeneste hos kapt. Jacobsen på bryggeriet Carlsberg, og som en anerkendelse af hans gode forhold i denne lange tjenestetid overrakte kapt. Jacobsen ham en obligation på 1.000 rd. I dagens anledning var der foranstaltet en smuk lille festlighed, ved hvilken den muntreste stemning herskede. Ved bordet blev overbragt jubilaren smukt forarbejdede sølvsager, som gaver fra fru Jacobsen, den unge Jacobsen, bryggeriets inspektører og Knudsens medtjenere.(Morgenbladet, 3. marts 1874).
Fund af gamle mønter
Ved gravning på en mark ved Valby har en tjenestekarl i disse dage fundet et par sko som indeholdt nogle kobbermønter med såvel dansk som fremmed præg. De ældre er fra Christian den Fjerdes tid, og næsten alle var forsynet med et hul, formodentlig for at kunne trækkes på en snor (Morgbl.)(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende, 9. marts 1874).
Nyt omnibusprojekt.
Fem mænd i Valby har til denne bys beboere rundsendt en indbydelse til aktietegning for at etablere en regelmæssig omnibuskørsel (med fragtgodsbefordring) mellem Valby og København (Kongens Nytorv), hvilken kørsel tænkes udført med 2 omnibusser og 1 charabane. Til iværksættelsen af dette foretagende der vil afhjælpe et i Valby hårdt følt savn, kræves der ifølge det foreløbige overslag en aktiekapital af 8.000 rd. der tænkes fordelt på 80 aktier a 100 rd. og som antages at ville give et godt udbytte. Indbyderne har til i aften (onsdag) kl. 6 berammet et møde i Valby Kro hvor planen skal forhandles, og dette nyttige foretagende vil sikkert nok komme i gang.(Folkets Avis, 18. marts 1874).
Valby Kro.
Da jeg, undertegnede tirsdag den 21. ds åbner min restauration og beværtning i Valby Kro, tillader jeg mig herved at indbyde venner og bekendte til at deltage i en frokost samme dag.Valby Kro, den 18. april 1874
Ærbødigst
J. Christensen
Valby
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. marts 1874).
Assistenskirkegårdene.
Borgerrepræsentationen skal på mandag …. Endvidere henstiller man at der på den nye Vestre Kirkegård snart udvises jord til linje- og ejendomsbegravelser for at den ikke blandt publikum skal stemples som Fattigkirkegaard; dette bør så meget desto mere ske som den er den efter vore terrænforhold gunstigst beliggende kirkegård.(Dags-Telegraphen, 10 april 1874. Uddrag).
Heldigt sluppet.
Ved brøndgravning styrtede mandag morgen jorden sammen ved en gård ved Valby i nærheden af København. En mand og en voksen dreng befandt sig i det udgravede hul, men mærkelig nok slap de begge med mindre beskadigelser.(Lolland-Falsters Folketidende, 15. maj 1874).
Slotsgartner, Etatsraad Rothe
finder en fornøjelse i at frede rævene i Frederiksberg Have og Søndermarken, hvilket ofte går hårdt ud over fjerkræene i en vid omegn, især i den tid, da rævene har unger at opføde, hvilket for øjeblikket er tilfældet. ...(Thisted Avis, 19. maj 1874. Uddrag).
Tidlig fordærvelse.
I fjor forår da den 11-årige Julius tilligemed drengen Carl havde været ude at pille sten på Valby Mark, blev de enige om at gå tilbage til den førstnævntes plejeforældres hus for der at stjæle noget som de kunne sælge for at få penge. De stjal derfor fra en åben kælder en pose fjer som de solgte til en kludehandlerske for 3 mk, hvorefter de delte pengene som de brugte til slikkerier. Nogen tid efter stjal Julius atter fra sine plejeforældre et par benklæder, som han solgte til samme kludehandlerske for 8 sk.; om efteråret stjal han en hovedpude som han solgte til den samme for 2 mk og pengene brugte han til slikkerier. Senere stjal han fra en nabokælder en høvl, fra en mælkevogn en pakke, hvori der var to poser med sukker, fra et køkken som han listede sig ind i, en portemonnæ med et i øvrigt ringe pengeindhold. Efter at der var begyndt undersøgelse imod ham, traf han en dag i december f. å. sammen med den 11-årige Niels, og efter at have fulgtes ad til København, blev de enige om at Niels skulle gå op til en guldsmed i Trompetergangen hvor han plejede at komme i ærinde for sin moder, der vasker for guldsmeden, og der se at få noget tøj udleveret som de kunne pantsætte. Under foregivende af at være sendt af sin moder, fik Niels også udleveret en del tøj til en værdi af 10 rdl. 4 mk., hvilket de derefter delte i to bylter og forsøgte at pantsætte, men da dette ikke lykkedes, kastede de dem fra sig i en port. Da det således endnu ikke var lykkedes dem at skaffe penge, gik de efter forslag af Niels hen til en skomager på Badevejen hvor Niels fortalte at være sendt af sin plejefader og fik udleveret et par denne tilhørende støvleskafter som de pantsatte til en kludehandler for 8 sk. Efter at have købt kager for pengene, gik de op i flere huse for at tigge mad, og de gik derpå tilbage til Valby om aftenen kl. 8. På hjemvejen foreslog Julius at de skulle stikke ild på et par gårde, men da Niels ikke ville indlade sig derpå og Julius ingen svovlstikker havde hos sig, blev der intet deraf. De lagde sig derefter først i en stakhave, men gik derefter op på loftet i en fabrikants ejendom,hvor de imidlertid blev opdagede og afleverede til politiet. Omtrent en måned efter blev Julius atter grebet i tyveri af et par franske træsko som han stjal på en trappegang, men kastede fra sig da han blev grebet på fersk gerning. Som et yderligere bevis på Julius’ karakter kan det endnu anføres at han en dag for at hævne sig på en kone der havde straffet ham, fangede en kat der tilhørte hende, og kastede den i et vandhul. Da den krøb op igen, holdt han den i ryggen mens han slog den “Indtil katten” - som han udtrykte sig - ”blev der”.
Ved Københavns Amts søndre Birks ekstraret blev Julius dømt til 25 slag ris, Niels til 20 slag, mens Justitsministeriet i henhold til Straffelovens § 36 tillod at tiltale mod drengen Carl blev undladt, mod at der i retten blev tildelt ham en alvorlig advarsel.
(Dagbladet (København), 21. maj 1874).
Se også Dags-Telegraphen, 17. december 1873.
De strejkende skomagersvende
foretog anden pinsedag en udflugt til Frederiksberg, Søndermarken og Valby. I en restauration i Valby blev holdt et møde ved hvilket Hørdum talte for skomagernes udmærkede holdning under strejken og foreholdt forsamlingen at de alle måtte holde ud, sejrens løn var glimrende for dem selv og for alle skomagere i Danmark og udlandet. Olsen talte for den pligt der påhviler enhver arbejder og her navnlig skomagerne, til at bære med heltemod de opofrelser som kræves, samtiden og især eftertiden og ungdommen vil takke vor tids bannerførere. Madsen talte for det fuldstændige berettigede i svendenes fordringer som var så moderate som nogen pengegrisk mester kunne ønske sig. M. Larsen talte for at svendene på det kraftigste protesterer imod den af mestrene i “Dags-Telegraphen” fremsatte aldeles misforståede fremstilling af de opstillede arbejdspriser. Leve for arbejderførerne såvel som for arbejderne og særlig skomagerne, sluttede dette livlige møde hvorefter toget bevægede sig tilbage til Søndermarken og videre ad byen til. Der deltog over 500 skomagersvende i denne udflugt.(Social-Demokraten, 27. maj 1874).
En ny omnibusrute
er blevet etableret, og farten er påbegyndt i disse dage mellem Valby, Slotskroen, Værnedamsvej, Tivoli og ad Frederiksberggade og Vimmelskaftet til Kongens Nytorv, efter at det tidligere selskab sidste efterår havde ophørt med farten fordi den ikke forrentede sig.(Morgenbladet (København), 28. maj 1874).
Omnibuskørsel
mellem
Valby og Kongens Nytorv
Fra Valby:
Kl. 7, 9, 11, 1, 4, 5, 6, 7, 9.
Fra Kongens Nytorv:
7.50’’, 9.50’’, 11.50’’, 1.50’’, 3.50’’, 4.50’’, 5.50’’, 6.50’’, 7.50’’ og efter teatertid.
Takst:
Fra Valby og Slotskroen 2 sk., derfra til Værnedamsvej 2 sk., Tivoli 2 sk., Skoubogade 2 sk. og til Kongens Nytorv 2 sk.Bestillinger på pladser til teatret modtages på kontoret ved Valby Kro.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 29. maj 1874).
Aktieselskabet "Frederiksholm Teglværk"
Afholdt i går under ledelse af vekselerer L. B. Hansen sin årlige generalforsamling, på hvilken bestyrelsens formand, grosserer F. E. Trier, gav en meddelelse om virksomheden i det forløbne år, i hvilket værkets udvidelse var foregået efter den vedtagne plan og med en udgift af ca. 140.000 Rd., hvilket ganske vist var noget mere end påregnet, men hvoraf der på den anden side var 14.000 Rd. til Arbeider, som ikke oprindelig var vedtaget, men som bestyrelsen antog ville være til afgjort nytte. Samtidig var produktionen af sten begyndt, men dels havde vejret jo lagt de utroligste vanskeligheder i vejen, dels havde udvidelsen naturligvis medført forsinkelser, så at der kun blev strøget og klappet 5.009.144 rå sten, af hvilke der fremkom 4,430,655 brændte sten, som solgtes for 71.642 rd. eller gennemsnitlig 15 rd, 2 mk. 12 sk. pr. tusinde. Svindet var altså betydeligt, nemlig ca. 1 pct., men forhåbentlig vil det, når lerbeholdningerne forøges og mere kan bringes under tag, blive langt mindre. Ifølge foretagne boringer findes der på værkets hele jordtilliggende af ca. 123 tdr. land lige under de gennemsnitlig 15 fod dybe lerlag meget betydelige kalklag. Bestyrelsen har med dette for øje ladet en brønd, der dog skulle graves til den øvrige drift, grave i en større dybde end ellers påtænkt, og i 25 alens dybde er man lige under leret stødt på et kalklag , hvoraf man har ladet optage en del kalk, der, skønt brændt på fremmed Sted og under ugunstige forhold, dog efter attester fra murermestrene Beckman, Mathiesen, Berlien, Dabelsteen og Prahl i enhver Henseende kan stå ved siden af den bedste kalk. Da der efter foretagne undersøgelser er nok af kalken, og omkostningerne ved aftømning bortfalde, idet det aftømmede jo er materiale til værkets hovedfabritation, ventede bestyrelsen sig meget af denne biproduktion. Han fremlagde derefter regnskabet, der ifølge en aktionærs opfordring ad åre forud vil foreligge trykt, og hvoraf det bl. a. fremgik, at der i beholdning af stemmet ler m. m. haves materiale, der er taget til indtægt med 10,721 rd. Overskuddet var 25,676 rd. 5 mk. 5 sk., hvoraf aktionærerne efter lovene skulle have 5 pct. eller 22,500 rd., hvilket efter indbetalingstiderne er lig 6 s pct. Resten, 3,176 rd., vedtog generalforsamlingen at henlægge til reservefonden, dog således, at beløbet midlertidig kan benyttes til kalkværkets drift. Til revisorer genvalgtes grosserer Hellesen og bogholder Hansen, og til bestyrelsesmedlem murermester Prahl.
I de nærmeste dage vil der af aktionæreme kunne afhentes adgangskort til at bese værket, og redaktionen skal, efter at der ligeledes har været givet den tilligemed kolleger i pressen lejlighed til at tage dette efter vore forhold storartede etablissement i øjesyn, opfordre aktionærerne til at benytte adgangen til at blive bekendte med den virksomhed, som nu efter at værket er udvidet til en produktion af 15 mill. mursten årlig. udfoldes væsentlig af ærøboere, der fra deres hjemstavn har en særlig øvelse i dette arbejde. Værket drives af to smukke, af fabrikant H rit temeier konstruerede dampmaskiner, hver på 25 hestekraft, og forholdene tillader anvendelsen af lavtryk, idet de daglig brugte ca. 1.500 tdr. vand uden afkøling kunne benyttes til de 7 slemmere, hvortil leret på vogne føres op ligeledes ved anvendelse af dampkraft, og hvorfra der daglig bortledes slemmet masse til 125.000 sten, som føres gennem meget lange åbne trærender til lerdamme, hvor den masse opsamles, som skal bruges ad åre. På ca. 2 tdr. af omlr. 30 tdr. land, som er indtaget til teglværk, er der opført 21 større lader, der er tilstrækkelige til opbevaring af de rå sten, indtil disse kan blive brændte dels i en ringovn med 15 kamre, dels i en langovn med 24 kamre. Værket beskæftiger ca. 300 mennesker. Foreløbig er der opført en arbejderbolig med særskilte opholdsrum for ugifte, og det er meningen efterhånden at opføre flere lignende. Et marketenderi er opført eg udlejet for 400 rd. og en skole til stor tilfredshed for arbejderne sat i gang for deres børn, svalede« at skoletiden er afpasset efter arbejdet på værket. Der arbejdes for tiden på at anlægge spor over hele værket, hvorved efterhånden al hestekraft til driften bliver overflødig. Ved et besøg får man det indtryk at der holdes en fortrinlig orden på værket, og at arbejderne føler sig tilfredse med deres vilkår.
(Dags-Telegraphen, 30. maj 1874)
Tjek denne side ud: http://www.sydhavnenshistorie.dk/erindringsartikler/ina-elizabeth-munch/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar