lørdag den 20. juni 2020

Valby Tidende nr. 60, april 1867

København den 6. april.

J. C. Jacobsens store bryggeri “Carlsberg” ved Valby er i nat totalt nedbrændt med undtagelse af lagerkældrene og beboelseshuset. Hele skaden (en bygning var ikke forsikret) anslås til 180.000 rd. Brandforsikringsselskabet “Danmark” taber ca. 50.000 Rd ved branden.
(Fyens Stiftstidende, 6. april 1867.)


Gamle Carlsberg med banegraven forrest (KBHbilleder, Christian Rasmussen, public domain)

Ildløs. 

Lørdag morgen kl. halv seks udbrød der en betydelig ildløs i det kaptajn Jacobsen tilhørende, store og fortrinlig indrettede bajersk ølbryggeri Carlsberg i Valby, og på kort tid greb ilden således om sig, at fire store bygninger nedbrændte. Det egentlige bryggeri bestod af tre længer, hvoraf det midterste, gennem hvilken indgangen var fra vejen, indeholdt bryggerkedler, dampmaskiner og maltkølle, mens de to sidelænger benyttedes til kontorer, svaleapparater osv. Bag den nordlige sidelænge var der nylig opført en større magasinbygning som ansloges til en værdi af 40-50.000 rdl., men som endnu ikke var forsikret. Hele dette parti af bryggeriet er blevet et rov for flammerne og kun ydermurene står til dels tilbage. Formodentlig er ilden opstået i køllen, men da den opdagedes, havde den angrebet de tre længer, og den nye magasinbygning var ligeledes så truet at dens tab kunne forudses. Bryggeriet havde selv fortrinlige slukningsredskaber, tilgangen af vand fra flere brønde var rigelig, en i haven bag beboelseshuset anbragt dampmaskine der af en dyb brønd oppumper vand til bryggeriet, sattes i gang for at forsyne sprøjterne, og der kom assistance såvel fra København (et sugeværk og to større sprøjter),Valby og øvrige omliggende landsbyer. Men trods alle anstrengelse og uagtet ejeren selv med sit praktiske blik var til stede overalt og ledede slukningen, lykkedes det ikke at forhindrede alt angrebne bygningers ødelæggelse. I flugt med de to sidelænger, men adskilte fra disse ved et lille mellemrum, løber to bygninger under hvilke de store lagerkældre er, og de angrebes heldigvis slet ikke. Fremspringende fra den nordlige af disse bygninger er mineralvandsfabrikken og heller ikke den led noget ved ilden. Endelig ligger i baggrunden, et godt stykke fra bryggeriet, beboelseshuset med den vidtstrakte, dejlige have bagved, og hertil nåede ilden ikke. Brændte er altså bryggeribygningens tre længer samt den nyopførte magasinbygning. Reddede er derimod lagerhusene med det deriværende forråd af øl, mineralvandsfabrikken og beboelseshuset med de dertil hørende udhuse. I selve bryggeriet står som tidligere bemærket, dog til dels ydermurene, flere af dem imidlertid så revnede at en sammenstyrtning truer. Desuden har de murede hvælvinger over den afdeling hvor bryggerkarrene befandt sig, modstået ilden, og de egentlige bryggeriredskaber står som følge af det endnu væsentlig uskadte. Men i øvrigt møder øjet kun ødelæggelse. Dampkedel, vandbeholdere osv. ligger i dynger af grus, små bjerge af malt tårner sig op mellem de brukne piller, og i bjælkestumperne i murene spiller endnu luerne, mens en kvælende røg vælter op fra grunden. Det store, på alle måder vel ledede og godt udstyrede etablissement er nu kun en ruin, men vil sikkert ikke længe vedblive at være det. I ulykken er det et held at forårsbrygningen var så godt som endt (det blev sagt at den sidste brygning havde fundet sted i fredags), og at efterårsbrygningen efter sigende først begynder i september. Når de nedbrændte bygninger derfor kunne genopføres i sommerens løb, vil der forhåbentlig ikke indtræde nogen betydelig standsning i den omfattende bedrift, der giver så mange mennesker brødet.
De tre nedbrændte bryggerilænger indtil kældrene var forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for ca. 86.000 rdl., maskinerne var forsikret i “Danmark” for 30.000 rdl, og forrådene af byg, malt og humle, der ligeledes var forsikret i “Danmark” havde en værdi af omtrent 10.000 rdl. Den nye magasinbygning var ikke forsikret, og i bryggeribygningen var kældrene der til dels ødelagdes, heller ikke forsikret, så at ejeren, kaptajn Jacobsen, under alle omstændigheder lider et tab som vel mindst kan anslås til 50.000 rdl. Den ulykke der således har ramt en af vores mest driftige, dygtige og hæderlige medborgere, har selvfølgelig fremkaldt almindelig deltagelse. Men kaptajn Jacobsens energiske karakter er en borgen for at han vil vide at besejre følgerne deraf, og at hans virksomhed, langt fra at standses, måske snarest vil blive udvidet efter branden, så meget mere som grunden alt var udgravet til en ny bygning, der skulle være rejst bag de øvrige.
(Dagbladet (København), 8. april 1867.)

Bryggeriet Carlsberg

Da lagerkældrene ved den bryggeriet overgåede ildebrand er reddede, med deriværende beholdninger af øl, sker udleveringen af bayersk øl ustandset hele sommeren i samme udstrækning som hidtil, hvilket jeg herved har at meddelemine ærede kunder.
Carlsberg den 8. april 1867
J. C. Jacobsen.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 9. april 1867.)

Branden på Carlsberg

Efter hvad der meddeles os er det urigtigt når vi har anført at den sørgelige ildsvåde der lagde bryggeriet Carlsberg i aske, var opstået fra Køllen. Ilden opstod på et loft over dampmaskinen langt fra Køllen, uvist hvorledes, men åbenbart ved en uforsigtighed i omgang med ild og lys. Der var kun ganske enkelte let brændende genstande på dette sted, men alt træværk omkring mølleværket var meget tørt, og der var en trappe i nærheden.
(Dagbladet (København), 9. april 1867.)

Ved bryggeriet Carlsberg i Valby forefindes en betydelig del beskadiget og forbrændt byg og malt, især brugeligt til kreaturføde som sælges billigt og kan daglig afhentes imod kontant betaling. 
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 11. april 1867)


Kort som illustrerer Game Carlsberg før og efter branden i 1867 (Før og Nu, 1920)

Injurier. 

Under en privat politisag havde en i København bosiddende speditør E. påklaget at en forhenværende droskekusk og bybud, nu jordbruger H. af Valby til 3. mand havde sagt, at E. var den største tyveknægt, skurk og kæltring der eksisterer i København, for hvilke udtalelser han påstod H. dømt efter lovgivningens strenghed og udtrykkene mortificerede.
Under sagen har et af citanten ført vidne edeligt bekræftet at det en aften for et par uger siden, da det kom ind på indstævntes bopæl med en avis, hørte ham sige om citanten at denne var den største tyveknægt, skurk og kæltring der eksisterede i København, hvormed vidnet antog at indstævntes hensigt var at fortrædige citanten. Men indstævnte har heraf villet udlede at vidnet ikke har sagt at indstævnte direkte har udtrykt sig således, men kun omtalt sagen som et rygte, og han benægter også selv at have sagt dette på en direkte måde, men han vil kun have sagt til vidnet at en tredje mand til ham havde brugt de påklagede yttringer om citanten.
Vidnets forklaring gik nu vel tydeligt nok ud på at det selv havde hørt indstævnte bruge de omspurgte yttringer, og at denne ikke havde brugt dem som en andens ord, men ligefrem som sine egne. Men da det dog var dette vidne selv, der havde forebragt citanten den fornærmelse, hvorom det vidnede, og for hvis meddelelse vidnet selv kunne komme til at stå til ansvar, hvis fornærmelsen ikke blev bevist, og der ellers intet var fremkommet til bestyrkelse for at indstævnte havde udskældt citanten som anført, og han ikke under sagen der ikke var anlagt imod ham af den, hvis ord han vil have gengivet, ville kunne straffes for dette referat, blev han frifundet for citantens tiltale.
(Flyveposten, 30. april 1867.)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar