Forsøg på giftmord, tyveri og brandstiftelse.
Efter at arrestantinden Anna Nilsdotter i slutningen af november måned 1864 var ankommet hertil fra Sverige hvor hun var hjemmehørende, kom hun i tjeneste hos gårdmand Anders Nielsen i Valby, hvor hun forblev til 1. november 1865, da hun kom til at tjene hos snedkermester Reeh på store Købmagergade nr. 26. Denne tjeneste forlod arrestantinden hemmelig den 24. april d. å. og rejste tilbage til Sverige. Men da hun forinden hun gik bort fra tjenesten, havde for Reehs hustru erkendt at hun ikke blot havde gjort sig skyldig i forskellige tyverier, men også i forsøg på forgiftning, blev hun efter rekvisition af Københavns Politi udleveret hertil og arresteret. I henseende til den sidstnævnte forbrydelse som arrestantinden allerede under et i Malmø optaget forhør havde vedgået, hvilket tilståelse hun under forhøret i Kriminal- og Politiretten har fastholdt, går hendes forklaring der stemmer med det i øvrigt oplyste, ud på at hun af frygt for at de tyverier hun havde begået, skulle blive opdaget, besluttede sig til omtrent ved påsketid d. å,, efter at snedkermester Reehs hustru i længere tid havde været syg og sengeliggende, at bringe hende af dage for derved at skjule tyverierne. Hun købte derfor i dette øjemed for 8 sk. kviksølv som hun gemte i et par dage på en hylde i sit kammer, indtil hun en dag da Reehs hustru første gang efter sin sygdom havde fået lov til at stå op, og arrestantinden som sædvanlig havde lavet kaffe til hende, kom det halve af kviksølvet i en kop, hvorefter hun hældte kaffe på og rørte om i koppen i den formening at kviksølvet ville opløse sig og blande sig med kaffen. Hun bragte den derefter ind til Reehs hustru, som endnu lå i sengen, hvorpå hun efter et øjeblik havde bortfjernet sig, straks efter kom igen og så hun drak kaffen. Da Reehs hustru havde drukket størstedelen af kaffen og holdt den sidste rest i underkoppen, opdagede hun på bunden af koppen omtrent en teskefuld kviksølv. Hun blev forskrækket herover, og da hun antog at hun havde fået gift, greb hun en i nærheden stående kop med mælk, som hun drak ud, hvorpå hun kom til at kaste op og opkastede flere stykker små kugler kviksølv. Arrestantinden stod i den sikre formening at kviksølv var gift, da Reehs hustru tidligere havde fortalt hende at hun brugte kviksølv til at polere kakkelovne med, men ytret at man måtte være forsigtig med det da det var gift. Ligesom imidlertid vedkommende praktiserende læge der straks efter forgiftningsforsøget besøgte madam Reeh, har erklæret at han ikke anså det for rimeligt at hun havde sunket et større kvantum kviksølv, og at der i modsat fald ikke heraf ville opstå nogen ulempe i fremtiden, således har også stadslægen i sin betænkning udtalt at regulinsk (metallisk) kviksølv på grund af sin fuldstændige uopløselighed og vanskelighed ved at indgå kemiske forbindelser ikke kan anses som gift, hvorimod det i meget fint fordelt tilstand og i dampform kan anses for skadelig for organismen, så at det i det givne tilfælde ikke kunne antages at ville medføre vedvarende skade for den pågældendes helbred. I henseende til de af arrestantinden vedgåede tyverier blev det bevist at hun såvel i sin tjeneste hos gårdmand Anders Nielsen i Valby havde frastjålet dennes mælkeforpagter et par strømper og 6 rd. i penge som efter at hun havde tiltrådt sin tjeneste hos snedker Reeh, havde bestjålet denne sin husbond og en i samme hus boende smedesvend, fra hvem hun havde tilvendt sig nogle klædningsstyker af værdi 3 rd. 3 mk., samt fra hans kammer, hvortil hun skaffede sig adgang ved at åbne døren med nøglen til samme der hang på et hende bekendt sted, stjålet en frakke og en kjole, tilsammen af værdi 14 rd., hvilke klædningsstykker hun dog senere til dels af frygt for opdagelse lagde fra sig på trappegangen hvor de blev fundet. Arrestantinden havde også vedgået at hun, der i april måned blev sendt på posthuset af Reehs hustru med et brev til dennes søn hvori der var 5 rd., og derhos havde fået 8 sk. med til et frimærke, havde undervejs i stedet for at aflevere brevet, åbnet dette og tilvendt sig de 5 rd. foruden de 8 mk. til frimærket. - Under det i Malmø optagne forhør havde arrestantinden tilstået at hun havde foranlediget den store ildebrand i Valby i juli måned 1865, hvorved over 30 huse og gårde var nedbrændte, idet hun har angivet at hun den 24. juli kl. halv ti om aftenen havde med en antændt svovlstik sat ild på en mængde halm der var henlagt ved siden af det slagter Mortensen tilhørende hus der nedbrændte, og hvorfra ilden udbredte sig videre til hendes husbond Anders Nielsens gård, der også nedbrændte, uden at anføre andet motiv hertil end at hun bar nag til nævnte sin husbond. Denne forklaring tilbagekaldte arrestantinden straks i det første over hendes efter hendes aflevering her til staden optagne forhør. Under et nyt forhør gentog arrestantinden under vaklende og modsigende forklaringer om de nærmere omstændigheder sin første tilståelse om forsætlig at have foranlediget den nævnte ildebrand. Efter at arrestantindens angivelser af lokaliteterne ved en af retten foretaget undersøgelse af disse var fundet urigtige, tilbagekaldte hun atter sin tilståelse om at have påsat ilden der forøvrigt opstod den 23. juli 1865 om aftenen mellem kl. 9 og 10. Denne sidste nægtelse er hun senere stadig vedbleven og har som motiv til sin første tilståelse angivet at da hun nu engang var mistænkt herfor, anså hun det for rettest at få ende på sagen at tilstå. Da arrestantindens tidligere forklaring såvel om tiden som måden, hvorpå hun vil have foranlediget ildebranden ikke stemte med de i øvrigt om ildens opkomst tilvejebragte oplysninger, fandtes der ikke føje at antage at arrestantinden skulle have foranlediget den nævnte ildebrand, hvorfor hun i så henseende må være at frifinde for aktors tiltale. Ved Kriminal- og Politirettens dom blev arrestantinden der er 24 år gammel og ikke fundet før straffet her i landet, anset i medfør af straffelovens § 306 efter § 190 kfr § 46 og § 228 kfr § 60 med 8 års tugthusarbejde.(Dags-Telegraphen, 2. januar 1867.)
(Flyveposten kunne 8. februar meddele at Højesteret havde stadfæstet dommen, men at den dog “har formildet straffen til 6 års forbedringshusarbejde, dog således at hun efter udstået straf vil være at udbringe af riget”).
Tyveri.
To ladegårdslemmer der var inderligt kede af opholdet på “Gården”, benyttede torsdag morgen et ubevogtet øjeblik til at undvige derfra. De gik først her til byen og solgte den dem af fattigvæsnet betroede garderobe til en “ubekendt” og vandrede derefter ud ad Vesterbro for at gøre en tur på landet. De kom dog ikke længere end til i nærheden af Valby, før mørket begyndte at falde på, og da der her netop lå en bygning under opførelse, fandt de det mest bekvemt at tage nattelogi i den. De brød nogle brædder fra, som var slået for indgangen, og gik ind. Men da de så stødte på en del murerværktøj, som var efterladt i bygningen, opgav de nattehvilen og gik tilbage hertil, efter at have sat sig i besiddelse af dette som de delte imellem sig. Under forsøget på at sælge det i Vognmagergade til en jernkræmmer, blev de imidlertid anholdt af den patruljerende betjent, der havde fundet deres opførsel mistænkelig, og bragt på stationen, hvor de uforbeholdent tilstod den af dem begåede forbrydelse.(Flyveposten, 12. januar 1867.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar