Branden i Valby
Man vil erindre at der for nogen tid siden i de københavnske blade fandtes refereret en interessant sag om at en pige som var arresteret i Sverige for mordforsøg, havde tilstået at være den som havde anstiftet den store ildebrand som i fjor ødelagde Valby, og at hun derfor var blevet udleveret til det danske politi. Som vi har erfaret sidder hun endnu i arresten, og sagen truer med at trække i langdrag, da hun har tilbagekaldt tilståelsen om at have påsat den nævnte ild. Hun vil ikke udtale sig om motiverne til at hun tidligere har sagt sig skyldig heri, men det lader virkelig til at hendes tilbagekaldelse er rigtig. Den kan heller ikke tænkes fremkaldt af frygt for straf, da den hun kan idømmes for brandstiftelsen måtte blive absorberet ved den hun har forskyldt for sit mordattentat.(Kongelig allernaadigst privilegerede Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 1. oktober 1866.)
Gadekæret “Kilden” i Valby.
Hr. redaktør! Hændelsesvis erfarede jeg først i går at en “beboer fra Valby” i nr. 223 af “Flyveposten” havde taget notits af et stykke her i bladet om nævnte gadekær, og derfor kommer gensvaret ikke tidligere. Efter at have fortalt a la fuldmægtig Petersen om en promenade med sin kone m.m. hvilket alt sammen naturligvis er sagen uvedkommende, fremsætter endelig den ærede “beboer fra Valby” den påstand at gadekæret “Kilden” tilhører garveren. Det er netop det at vi ikke tror, hvorimod vi er af den mening at det hører byen Valby til. Gadekærets nordligste grænse går i flugt med begge de tilgrænsende naboers ejendommes nordligste grænse, ligger altså immatrikuleret i byen Valby. Et gadekær er en offentlig ejendom der kan benyttes af alle, men ejes af ingen. Selv byen på hvis grund det ligger, kan ikke tilintetgøre det, men kan af øvrigheden få pålæg om at rense og vedligeholde det som gadekær, for i ildebrandstilfælde at have vandforråd. I en så stor og sammenpakket by som Valby er det ganske nødvendigt at have to gadekær, så at når det ene ligger tørt for at renses, kan det andet i påkommende tilfælde være brugbart. Desuden, dersom der med en storm fra vest kom ild i de gårde og huse der ligger vest for det nuværende gadekær, blev det umuligt at komme til det. Derfor kan det ikke ret vel antages at øvrigheden skulle have tilladt at nedlægge det ene af de to gadekær. Så vidt vides er der hverken optaget noget kort eller afstukket nogen bestemt grænse for denne gadekærsejendom, og det kan på den måde stå i garverens magt at omslutte smeden Thostrups ejendom på tre sider, så at denne kom til at sidde som i et krokodillegab - en stilling der i tiden kunne blive smeden meget farlig, dersom “beboeren fra Valby” kunne oplyse hvor og hvorledes den hele gadekærsejendomshandel har fundet sted, om kort er optaget, skøde udstedt og tinglæst osv. At det ikke er foregået i en kro, tør vel antages. Men indtil pålidelige oplysninger i så henseende fremkommer, vedbliver vi vor tidligere påstand at pålægge garveren at skaffe sin bark af gadekæret og at dette bringes igen i den stand at det svarer til sin bestemmelse. - Besynderligt er det at en sådan ødelæggelse af hvad der engang har været bragt i orden, kan være sket på få år ved overlagt mishandling uden at brandvæsnet har taget sig af sagen.21-17
(Dags-Telegraphen, 5. oktober 1866.)
Svin
I søndags er der på trikinkontoret her i byen opdaget trikiner i kødet af et svin der efter sigende er købt af en slagter fra Valby ved sidste marked her i byen.(Roeskilde Avis, 23. oktober 1866)
Festmåltid for fattige i Valby.
På prinsesse Dagmars formælingsdag vil der for frivillige bidrag der er indsamlet i Valby, blive foranstaltet et festmåltid for byens fattige.(Flyveposten, 3.november 1866.)
Den unge Lars Peter Jensen fra Valby var umådelig vred over at skulle betale 1 rd. for helligbrøde ved at køre gennem byen på en søndag formiddag, men da han fornærmet satte kasketten på hovedet inde i retssalen, fik han en velfortjent reprimande.
(Dags-Telegraphen, 18. december 1866.)
Brandstiftelse, tyveri og forsøg på giftmord.
Arrestantinden Anna Nilsdatter fra Sverige tilstod ved et i Malmø optaget forhør at hun havde foranlediget den store ildebrand i Valby i juli 1865, hvorved over 30 huse og gårde nedbrændte. Da hun imidlertid senere har tilbagekaldt denne tilståelse, og hendes angivelser ved det nævnte forhør ikke stemte med de for øvrigt tilvejebragte oplysninger, er hun ved kriminalrettens dom for så vidt blevet frifundet for aktors tiltale, hvorimod hun for tyveri og forsøg på giftmord er blevet idømt 8 års tugthusarbejde. De nærmere omstændigheder skal vi meddele i overmorgen.(Dags-Telegraphen, 31. december 1866.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar