lørdag den 23. maj 2020

Valby Tidende nr. 56, august-september 1866

Valby Sygeunderstøttelsesforening.

stiftet den 8. april d. å. og tæller allerede omtrent 150 medlemmer, med en kassebeholdning af ca. 100 Rd. Nye medlemmer indtegnes fremdeles hver lørdag eftermiddag fra kl. 6-9 hos foreningens formand, tømrer Hans Pedersen eller hos foreningens repræsentanter som i reglen træffes hver aften efter kl. 7. Det ugentlige kontingent er 6 sk. for mand og kone og 4 sk for ugifte, og sygehjælpen 14 mk. ugentlig for hver. Det nærmere erfares af foreningens love, som udleveres gratis. Lørdag den 11. august, eftermiddag kl. 8 holdes møde i Valby Skole, hvortil de ærede medlemmer som enhver anden, der interesserer sig for foreningen, bedes at møde.
På bestyrelsens vegne
Hans Persen, Formand.
(Folkets Avis - København, 8. august 1866)


Valby Kro

Lørdag den 18. august åbnes mine nye velindrettede beværtningslokaler, i hvilken anledning jeg indbyder venner og velyndere til en frokost.
Valbykro, den 16. august.
P. J. Petersen

Valby Kro.


Efter branden den 23. juli 1865 er min ejendom, Valby Kro, igen opført og betydeligt udvidet.
I beværtningslokalerne beværtes daglig såvel med kolde som varme retter.
Et godt billard forefindes.
På grund af mine større og bekvemt indrettede lokaler kan jeg anbefale samme, såvel til større som mindre selskaber og foreninger, og ser jeg mig i stand til efter forudbestilling at beværte indtil 200 personer.
Særskilte dameværelser haves og i haven kan fås vand på maskine m.m.
Idet jeg således anbefaler Valby Kro i et velvilligt publikums erindring, skal det være min stræben i enhver henseende at tilfredsstille alle billige fordringer.
Valby Kro, den 16. august 1866.
Ærbødigst
P. J. Petersen
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. august 1866.)


Selvmord. 

En i Valby boende arbejdsmand har i forgårs aflivet sig ved hængning. Motivet til selvmordet er ubekendt.
(Flyveposten, 6. september 1866.)


Musikundervisning i Valby

Såfremt et tilstrækkeligt antal elever måtte melde sig, agter en øvet musiklærer 2 gange ugentlig at give timer i Valby i violin- og pianofortespil for et forholdvis billigt honorar. Man behager at henvende sig om nærmere oplysning hos B. Andersens enke nr. 88 på Valby Hovedgade hvor en liste er fremlagt.
(Folkets Avis - København, 11. september 1866)


Valby hørte til Hvidovre Kirke, så Peter Nielsen er formentlig begravet her. Graven for længst hjemfalden. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)


Peter Nielsen i Valby

1 år gammel.
Du var en kær blomst i din faders have,
En lille engel ved din moders hjerte,
Da kom en stormvind fra de dødes grave,
Og pludselig sank håbet ned i smerte;
For lille Peter sig til Himlen svang
Guds trøst: vi møder der med ham engang.
Fra din lille ven Frederik.
(Dags-Telegraphen (København), 12. september 1866)


Gadekæret “Kilden” i Valby.

Hr. redaktør! De må tro jeg blev ikke så lidt forbavset da jeg i middags ved at læse “Dags-Telegraphen” erfarede at der tæt ved min bopæl var et gadekær som jeg ikke kender noget til. Rigtignok har jeg ikke boet i Valby længere end fra april flyttedag; men De kan nok indse at Tivoli ligger vel langt fra Valby, til at man kan gå derind hver eller hver anden aften; Alhambra ligger jo rigtignok nærmere, men ser De, når jeg talte om at gå derind, stillede min kone det altid som en betingelse at vi også skulle op til balletten. Hun ville ikke sidde mutters ene i haven når alle andre gik op i hovedbygningen, det kunne der jo på en måde være noget i, men så kostede det 6 mark for os to gamle i stedet for 2 mark, og det blev for kostbart. Vi gjorde derfor små promenader om aftenen dels i Frederiksberg Have og Søndermarken og dels i selve Valby, og De må tro der er ikke så lidt at ræsonnere over, uagtet folk der har boet her i byen i mange år, kunne fortælle os hvor velsignet her er blevet mod før, og at det skulle blive bedre endnu, når man blot fik samlet nogle flere penge ind hos gård- og husejerne, for de mente ikke det kunne nytte at opfordre andre, navnlig besøgende som altid havde så meget at udsætte, til også at give noget, hvad jeg da heller ikke tror ville bære store frugter. På disse vandringer så vi da også byens gadekær. Det ligger lidt nordvest for kroen tæt ved brandfogdens og sognefogdens gårde, og da jeg sidst så det,var det fyldt med dejlig klart vand, som ikke blev det allermindste plumret af de mange ænder der svømmede omkring i det. Men nu så jeg jo på tryk at der var et til, jeg måtte ind til min vært og få den sag på det rene, og nu skynder jeg mig for at meddele Dem, hvad jeg erfarede, for at ikke vedkommende øvrighed skal forløbe sig ved at befale garveren at tage barken bort fra hans egen grund. I forrige tider var der nemlig 3 gadekær her i byen. Men da de to næsten altid lå tørre, blev det ene i byens vestligste ende fyldt for flere år tilbage. Det andet som fra gammel tid kaldtes “Kilden”, var beliggende på den såkaldte “gadejord” som byen vel ejede, men kun med en betinget ret, idet staten som ejer af ryttergodset var den egentlige ejer. I 1862 købte da garverne Lundstedt & Holm dette kær, som lå hen til ingen nytte, betalte den aftalte købesum dels til staten dels til kommunen, så vidt min vært erindrede noget over 200 rigsdaler, og nu vil man forbyde dem at lægge bark på pladsen. Det lader sig dog vist næppe gøre, og løjerligt nok forsikrede min vært, som er noget stort ved sprøjten herude, mig om, at han ikke havde hørt et eneste menneske herude beklage at dette gadekær var fyldt. Noget hele byen jo havde givet sit samtykke til, men han har da i al fald ikke talt med 21-17 som måske heller ikke bor herude.
En beboer fra Valby.
(Flyveposten, 26. september 1866.)


Dom i ildebrandssag

Under en fra Københavns Amts søndre birk indanket, af Overretten den 25. d.s. påkendt, mod arrestanten Hans Peter Jensen Dam for brandstiftelse anlagt sag var det ved underrettens dom antaget at der imod arrestantens benægtelse var tilvejebragt et sådant bevis som efter fredag 8. september 1841 måtte anses tilstrækkeligt for at den brand der den 20. februar d. å. om morgenen mellem kl. 6 og 7 opstod i stråtaget i et fjerhandler Amsel Meyer tilhørende og af arrestanten som lejer beboet hus i Valby, var påsat af arrestanten.
Nu var der vel også efter hvad der var oplyst om den måde hvorpå ilden måtte være begyndt på loftet i det nævnte hus, overvejende sandsynlighed for at den var påsat, men da det mod arrestantens fremkomne væsentlig indskrænkede sig til at han kort før ildens opståen havde været til stede på loftet - til hvilken tilstedeværelse i lovlig øjemed han dog havde angivet en grund der ikke fandtes at kunne forkastes - samt at han forinden forhørets optagelse for sin hustru og en politibetjent urigtigt havde benægtet at have været inde på loftet, fandtes intet tilstrækkeligt bevis tilvejebragt imod ham, hvorfor han ved Overrettens dom blev frifundet for aktors tiltale.
(Fædrelandet, 27. september 1866.)



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar