lørdag den 16. maj 2020

Valby Tidende nr. 55, juni-juli 1866

Frederiksberg Omnibusser. 

Vedkommende inspektør ved de omnibusser der går fra Amagertorv til Frederiksberg, gøres herved opmærksom på et som jeg antager, ham ubekendt uvæsen der drives af konduktørerne. Disse tillader sig nemlig at bortlove pladser i vognene, og det ikke alene således at de lover at holde en plads ubesat, men endog en bestemt plads. Og dette synes dog set med andre end konduktørøjne, at være aldeles urimeligt, idet man altså ikke alene ikke er berettiget til når man ser en plads stå tom, at betragte den som sin imod erlæggelsen af den bestemte betaling, men endog ved indstigningen skal spørge konduktøren om hvorvidt han ønsker at man skal tage plads her eller der, eller om det muligvis behagede ham mere, at man satte sig udenpå osv. Nedenstående vil vise at min frygt for dette uvæsens griben om sig aldeles ikke er ubegrundet. 
Forleden dag satte jeg mig op på sædet foran på en af de omnibusser der kører til Valby, og havde siddet her lidt, da konduktøren kom hen og underrettede mig om at jeg havde valget mellem at stige af og gå eller sætte mig indeni, da de to pladser foran var bortlovede til personer der ville stige op undervejs, og den tredje allerede var besat. Da jeg imidlertid antog det for givet at de lykkelige der således stod under konduktørens beskyttende vinger, ville sætte sig indeni når de så at pladserne foran var besatte, blev jeg siddende. Men min overbevisning blev snart rokket på en temmelig ubehagelig måde, idet omnibussen på Gammeltorv gjorde holdt og to trivelige valbykoner mødte som da de så den ene af deres pladser optaget, henvendte sig til konduktøren desangående, som atter stillede den tidligere gjorte opfordring til mig om at stige ind i vognen, da de to damer havde løfte om at få de to udvendige pladser, og han, den almægtige mand bagpå, havde jo en gang bedt mig vige pladsen. Befindende mig lige overfor disse tre allierede havde jeg jo kun den ene udvej at blæse retræte, hvilket jeg naturligvis også gjorde, efter at have betalt for kørslen til Gammeltorv. 
I dag sætter jeg mig atter op på sædet foran og også på en omnibus til Valby, men bliver atter af den vedkommende konduktør (en anden) bedt om at stige ned, hvis jeg vil køre længere end til Jernporten, da to damer havde fået bestemt løfte om disse pladser, men da jeg i dag ikke skulle så langt, blev det allernådigst tilladt min ringhed at beholde min plads. Da jeg nu engang er kommet i gang med at fremkomme med indvendinger, vil jeg med det samme anmode hr. inspektøren om at forbyde sine konduktører at placere flere end to personer bagpå foruden sig selv, og ikke som det nu er tilfælde at tillade så mange der på nogen måde kan få plads, selv om kun til det ene ben, at stå på trinene og derved næsten gøre det til en umulighed at trække vejret for de to der havde fået plads på sæderne. C. B.
(Dags-Telegraphen, 14. juni 1866.)


Lidt om Frederiksberg Omnibusser. 

Hr. redaktør! En hr. C. B. har i “Dagstelegrafen” sendt inspektøren ved omnibusserne en skrivelse der går ud på at chikanere os stakkels valbykoner. Han klager nemlig over at når han vil køre med omnibussen, så er pladsen altid besat af to trivelige valbykoner der forud har bestilt deres pladser hos konduktøren. Det er ganske rigtigt at vi søger at sikre os plads ved at bestille den forud, men vi kan ikke se noget urigtigt i det, så meget mere som den vogn der kører til Valby, netop blev sat i gang af hr. Bohn til valbyernes bekvemmelighed, da den derværende jernbanestation blev nedlagt. Men fraset dette forekommer det os urimeligt at hr. C. B. vil have at det skal forbydes konduktørerne at modtage bestillinger på pladser. Vi sætter blot, at hr. C. B.’s frue havde abonneret i det Kongelige Teater og havde bestilt plads i omnibussen fra teatret, men, når hun kom og ville stige ind i vognen, traf denne fyldt med trivelige valbykoner der ikke brød sig om de bestilte pladser, men hævdede dem, de havde indtaget, så at fruen i et dårligt vintervejr, måtte gå hjem på sine små pusselanker, hvad ville så hr. C. B. gøre? Han ville, og det med rette, klage til omnibusinspektøren , og derfor skal han heller ikke misunde os de os for betaling forbeholdte pladser, og det så meget mindre som klagen går ud på at der kun var to koner på det udvendige sæde, så at hr. C. B. godt kunne have steget op og ned og befundet sig så vel, som om han sad i Abrahams skød, ved at tage plads mellem
to trivelige valbykoner.
(Folkets Avis - København, 16. juni 1866.)

(I Folkets Avis 14. juni 1865 berettedes om at tidligere kunne det for omnibusentreprenøren kun betale sig at holde højst 10 omnibusser i gang på ruten mellem Amagertorv, København og Frederiksberg. Da sporvognene kom, var turen langt mere behagelig end de “gamle rumlekasser”. Bohn udvidede imidlertid sine afgange og anskaffede sig bl.a. en “adresseomnibus”, så han kom op på 13. I Folkets Avis 3 april 1869 blev Frederiksberg Omnibusser overtaget af Sporvejsselskabet. I Allegade blev der opført en stald til 80 sporvognsheste mm. Herefter indskrænkede selskabet omnibusafgangene og indtægterne faldt på omnibusserne)


Forstyrrelse af gravfreden. 

Fredag eftermiddag pågrebes på Hvidovre Kirkegård et 30-årigt fruentimmer fra Valby som var set i færd med at stjæle blomster på gravstederne. Hun må formodentlig have mærket uråd, for det lykkedes først efter nogen søgen at finde hende, da hun havde skjult sig under nogle buske. Ranet bestod navnlig af levkøjer af hvilke hun endog havde oprykket en med roden, samt af gyldenlakker og lupiner.
(Folkets Avis, 19. juni 1866.)

Under 3. juni har skoledirektionen i gamle Københavns Amt kaldet skolelæreren i Baldersbrønde L. A. Bello til skolelærer i Valby og kirkesanger ved Hvidovre Kirke.
(Folkets Avis, 19. juni 1866.)


Omnibusserne

Frederiksberg

afgår dagligt fra Amagertorv til Frederiksberg hvert 7. minut og retur til Kongens Nytorv. En ny omnibus (Frederiksberg nr. 2) er kommet i gang ad Slotskroen foruden de 4 som hidtil har været i gang, således at der afgår omnibus regelmæssig ad Slotskroen hver halve og fulde time fra om morgenen kl. 8 til kl. 11 aften, foruden hver time til og fra Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. juni 1866.)


Brandsprøjte (1869). Foto Erik Nicolaisen Høy, 2017.


Branden i Valby. 

Det svenske fruentimmer Anna Nilsdotter der som bekendt sigtes for at have gjort sig skyldig i attenteret giftmord og tyveri her i staden samt for at have påsat den ild som i fjor lagde en stor del af Valby i aske, er i går under bevogtning afleveret til Københavns Politi.
(Dags-Telegraphen, 11. juli 1866)

Den svenske pige, Anna Nielsdatter som i Sverige var blevet anholdt for forskellige tyverier, blandt andet også i Valby, hvor hun havde tjent, og som for den svenske forhørsdommer havde tilstået at have foranlediget den rædsomme ildsvåde, der i fjor lagde Valby i aske, er ifølge et reskript fra Kong Carl XV udleveret og ankommet til København. Da hun i mandags var stedt til forhør, nægtede hun imidlertid på det bestemteste at have stukket ild på Valby og erklærede at hun kun havde udtalt dette i Sverige fordi hun blev tvunget dertil af forhørsdommeren. Det vil dog forhåbentlig nok lykkes ham at bringe hende til bekendelse.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 12. juli 1866)


Overretsdom. 

Landsover- samt Hof- og Stadsretten har ved en den 16. d.m. afsagt dom afgjort et spørgsmål af ikke ringe praktisk betydning, nemlig hvorvidt forudbetalt leje kan fordres tilbage, når den lejede genstand ved en uforudsigelig begivenhed går til grunde.
En fattig arbejdsmand der for 12 rdl 3 mk. i kvartalet havde lejet en lejlighed i et hus i Valby, hvilken husleje han efter kontrakten havde erlagt forud til ejeren for kvartalet fra 17. juli f. å. til oktober flyttedag f. å. påstod nemlig under nærværende sag med hensyn til at huset hvori han boede, afbrændte den 23. juli f. å. ved den Valby overgåede store ildsvåde, og han således ikke kom til at bo der mere end 6 dage, husejeren tilpligtet at tilbagebetale ham af den oppebårne leje 11 rdl. 4 mk. Det må nu vel antages at den forudbetalte leje er sket i henhold til den mellem sagens parter oprettede kontrakt, der formentlig er foregået ved den huset overgåede og sammes ejer utilregnelige ildsvåde, men kontrakten for øvrigt ikke at have indeholdt nogen særlig bestemmelse om hvorvidt tilbagebetaling skulle finde sted eller ikke i et tilfælde som det her foreliggende. Under disse omstændigheder antog retten at den af lejeren forudbetalte leje efter sagens natur kun kan anses erlagt af denne som vederlag for den ham af ejeren tilsagte ret til beboelse af den af ham lejede lejlighed for kvartalet til oktober flyttedag, og da ejeren som ovenfor bemærket, allerede fra den 23. juli ved en tilfældig begivenhed er blevet sat ude af stand til at yde den fra hans side lejeren for hint tidsrum tilsagte brug og benyttelse af lejligheden, må det deraf være en følge at han heller ikke kan have krav på at erholde den af lejeren erlagte lejesum for så vidt angår den del af lejetiden der falder efter branden.
Ejeren blev derfor ved rettens oven anførte dom tilpligtet at tilbagebetale lejeren de påståede 11 rdl. 4 mk. med renter fra forligsklagens dato. Ved Københavns Amts søndre birkerets dom var vedkommende derimod blevet frifundet. Overrettens dom vil ikke alene få praktisk betydning for adskillige andre lejetagere i Valby der i fjor blev truffet af den byen overgåede store ildsvåde, men dommen har tillige under de nuværende lejeforhold hvor forudbetaling af leje er blevet meget almindelig, som alt ovenfor bemærket, en mere almindelig praktisk interesse.
(Sjællands-Posten, 23. juli 1866.)


Københavns Offentlige Politi

afdeling, Inspector Behrend
(i assessor Holmblads fravær)
Mandag den 30. juli.
Jørgen Johansen, kusk hos høker Hansen i Valby, blev i dag dømt til at udrede 5 rd. i mulkt til Københavns Kommunes kasse, fordi han ved uforsvarlig kørsel den 12. d. s. på hjørnet af Amagertorv og Kirkestræde havde kørt vognstangen ind i ryggen på en justitsråd.
(Dags-Telegraphen (København), 31. juli 1866.)





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar