Læge
Undertegnede har fra d. 7. april 1871 nedsat sig som praktiserende læge og fødselshjælper i Valby.C. Købke.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 12. april 1871).
Slagter
Den kødhandel som min afdøde mand i en række af år har ført i Valby, undlader jeg ikke at tilkendegive de ærede beboere at jeg fortsætter såvel i Valby som i butikken på Vesterbro, forsikrende ved gode varer og reel behandling at vinde de ærede køberes tillid. Med agtelse, ærbødigst L. Beck,enke efter slagtermester F. Beck.
(Folkets Avis, 28. april 1871).
Husholdningsforeningerne.
I forrige måned er der fra 15 mænd i forskellige egne af landet udgået en indbydelse til et fællesmøde for danmarks husholdningsforeninger i juli måned, rimeligvis den 7. og 8. Som grund til afholdelsen af et sådant anføres det, at husholdningsforeningernes udvikling her i landet har vist hvor vanskeligt det er for den enkelte forening at bane sig vej; (som det ses nedenfor har Valby Arbeiderforening, der er en husholdningsforening, måtte erklære sig fallit). (D.T.)(Kalundborg Avis, 4. maj 1871.)
Valby Arbeiderforening
blev for nylig ved søndre birk sagsøgt af en urtekræmmer her i byen til at betale ham 90 Rd. for leverede varer. Ved sagens første foretagelse mødte foreningens formand, tømrer H. Petersen af Valby, og nægtede at foreningen skyldte urtekræmmeren penge, idet han erklærede at hvis urtekræmmeren havde leveret varer til den mand der forestod foreningens udsalg, da var dette sket uden bestyrelsens bemyndigelse og vilje. Foreningens tidligere udsælger, købmand R. L. Prieme, forklarede imidlertid edelig for retten at han havde købt en tønde sukker til foreningen, hvilken formanden havde billiget, og at han vidste at urtekræmmeren endnu havde 90 Rd. til gode hos foreningen. Da formanden udeblev under sagens videre forhandling uden at nedlægge nogen indsigelse mod hr. Priemes vidnesbyrd, skønt denne sidste kunne siges at have en vis interesse i sagen, blev dens udfald gjort afhængig af tømrer Petersens ed, således at foreningen slipper fri når han edelig bekræfter at gælden er stiftet mod bestyrelsens vidende og vilje, hvorimod foreningen hvis han ikke aflægger eden, skal betale beløbet med renter og omkostninger. - som bekendt har foreningen senere spillet fallit.(Dagens Nyheder, 17. maj 1871).
Anholdelse af en falskmøntner.
Lørdag aften indløb der til stationen på Gasvejen anmeldelse fra en urtekræmmer om at en kone havde forsøgt i hans butik at udgive falske penge. En betjent blev straks sendt derhen og traf konen der forsøgte at undløbe, men faldt på vejen så at hendes anholdelse blev iværksat. Hun tilstod straks at hendes mand, en i Valby boende skomager Hahn, havde forfærdiget de falske, i øvrigt slet eftergjorte penge, og det var hendes første forsøg på at udgive dem der var faldet så uheldig ud. Politiet begav sig nu straks til mandens bolig, hvor man ganske rigtigt fandt digler og forme, såvel til dalere og tremarksstykker som til marker. Omtrent samtidig med konens anholdelse i København havde søndre birks politi anholdt en arbejdsmands enke hvis søn var fundet i besiddelse af falske tremarkstykker, som han forklarede at have fået til betaling af indkøb af sin moder der foreløbig nægtede at have set de omhandlede penge.(Dags-Telegraphen (København), 13. juni 1871).
En hestetyv.
Da en i Valby boende gårdejer en eftermiddag i forrige uge kom ind i sin hestestald, opdagede han at en af hestene var borte. Da grimen imidlertid ligeledes manglede, antog han at en af karlene havde taget hesten ud af stalden og var redet til smedje eller andet steds hen i nærheden. Da aftenen kom og med den folkene hjem fra marken, viste det sig imidlertid at ingen af dem havde brugt hesten, og da det ved nærmere eftersyn i stalden viste sig at også en trense manglede, var man vis på at den der havde trukket hesten ud af stalden, ikke agtede at betragte den som “lån til brug”, men som en bedre handelsvare. Således forholdt det sig i virkeligheden også, idet det var den tidligere straffede Lars Hansen (Værløse) der for nogen tid siden havde tjent der på gården som havde benyttet et ubevogtet øjeblik til at stjæle hesten ud af gården. Han red først med den til en gårdmand i Hvidovre, hvem han tilbød den i en bekendt hestehandlers navn for en billig penge, men manden havde ingen lyst til dyret, og Lars red derfor nordefter, hvor han skønt han var godt kendt, ikke tog i betænkning af tilbyde hesten til en anden gårdmands søn, “den var ikke fundet for de penge, nej, den var ligefrem hentet ud af ilden, og når den kom til at gå ved siden af den blissede, ville det blive et par blommer som nok kunne kige med halstøjet.” Heller ikke denne lovtale hjalp, sønnen kunne ikke handle på faderens vegne, og nu gik turen til en avlsgård i hovedstadens nærhed, hvor han bad om staldrum for hesten, der den næste dag skulle afleveres til en opgiven køber. Man opfyldte ikke blot denne hans begæring, men lånte ham endog 4 rd. som naturligvis skulle betales tilbage når hesten blev hentet. Den næste dag kom, men hvem der ikke kom , var Lars, og anmeldelse blev derfor gjort om det passerede til nordre birk, mens der omtrent samtidig skete anmeldelse til søndre birk om tyveriet. Begge birkers politistyrke kom nu i virksomhed for at pågribe handelsmanden, men dagen efter løb han lige i armene på en københavnsk opdager der traf ham her i byen. Fuld har han været, da han stjal hesten, det går hans forklaring ud på, men løjerlig nok eller måske rettere uforsigtig nok, har han kunnet give en nøjagtig fremstilling af alt, hvad han har foretaget sig lige fra det øjeblik han første gang sad på hestens ryg, til han forlod avlsgården med de 4 rd. Man har dog før set at hukommelsen kan vende tilbage efter nogle dages uforstyrret ro. Da denne betingelse er til stede, er det højst rimeligt at tankerne efterhånden vil blive klarere.(Dags-Telegraphen (København), 26. juni 1871)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar