Branden i Valby. Den nye fabrik der skal rejses.
Brandforhørene på Allers Papirfabrik i Valby gav intet resultat. Man anser det for lige sandsynligt at branden kan være opstået ved selvantændelse i papirbunkerne som vel en gnist fra en motor.
Så snart assuranceforholdene er ordnede, går man i gang med nedrivningen af taget og den øverste etage. Resten af bygningen var så solidt opført at branden ikke har skadet den stort. Fabrikken genopføres derpå i en betydelig udvidet skikkelse. Kort forinden branden var man begyndt paa at eksportere papir til så fjernt liggende lande som Peru, Chile og Indien. Bl. a. var den engelske regering i Indien en stor aftager, og “Jutlandia" havde på sin sidste rejse adskillige tons papir med til Bombay. Disse leverancer overgår nu til “De forenede Papirfabriker".
Ingeniør, direktør Axel Aller og arkitekterne Langhoff og Søn, der opførte den nu nedbrændte fabrik skal også opføre den ny som man håber kan stå færdig til efteråret.
København 3. juni 1913.
Foden læderet.
På Valby Gasværk skete i går middags en ulykke idet arbejdsmand Ludvig Olsen fik sin ene fod under en vogn, belæsset med kul. Foden blev så alvorligt læderet at han i ambulancen måtte køres på Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 25. juli 1913.
En filmbrand på Nordiske. Fru Betty Nansen i ilden. Reddet i sidste øjeblik.
Medens man i går var i fuldt arbejde med at filme den nye sensationsfilm: "Den hysteriske Hørkræmmer eller Æbleskivekonen med det forsølvede træben" ude hos Ole Olsen i Valby, gik der ild i det hele.
Fru Betty Nansen der var æbleskivekonen og sad arresteret for overtrædelse af torveordenen, så pludselig sit fængsel indhyllet i flammer. Mens hun præsenterede det forsølvede træben i måneskin, havde måtten der fremstilledes ved lys fra en petroleumslampe, stukket ild i fængslets mure der var fremstillet af et flor. Og pludselig var alt forvirring og spektakel. Fra alle sider styrtede herrer og damer i de mærkeligste påklædninger og uniformer frem og forsøgte at slukke. Brandvæsnet - det rigtige københavnske og ikke uniformerede filmskuespillere - kom rullende derud - og slukningsarbejdet begyndte ilden havde fået så godt fat at den havde sprængt hul i teatrets tag. Fru Nansen var blevet reddet fra indespærringen, og manuskriptet til komedien fandtes helt og holdent i Holg. Madsens inderlomme. Tænk om ”Æbleskivekonen” var gået tabt.
Den eneste ulykke, der skete, var, at den bekendte filmskuespiller Carl Petersen (manden, der falder på ryggen) fik ødelagt en sjus, der blev så varm af ilden, at den blev udrikkelig. Han sad i generalsuniform midt i virvaret og sørgede dybt. Og så benyttede man lejligheden til at tage ham i levende billeder. Det kommer til at gå verden rundt som den sidste film fra Balkankrigen og kommer til at hedde: Kong Ferdinand af Bulgarien græder ved ruinerne af den nedbrændte by Serres.
Aftenbladet (København) 6. august 1913.
Det er uvist hvilken film det var. Betty Nansen debuterede som filmskuespiller i "Bristet Lykke", oktober 1913. Stærkt promoveret af selskabets generaldirektør Ole Olsen som ønskede et modstykke til Asta Nielsen. Senere spillede hun i "Prinsesse Elena" (1913, se filmen her). Herefter forsøgte hun karriere i USA hvor hun indspillede 5 film i 1915. Hun indfriede ikke forventningerne, men hun tjente penge nok til i 1917 at åbne sit eget teater, Betty Nansen Teatret. Red.
Mistet tommelfingeren.
På F. L Smidths Maskinfabrik i Valby fik i går snedker Erik Carlsen tommelfingeren skåret af i en høvlemaskine. I redningskorpsets ambulance blev han kørt på Rigshospitalet. Den tilskadekomne bor Gammel Jernbanevej 46.
Social-Demokraten 8. august 1913
Benet i klemme.
Redningskorpsets automobil blev i går eftermiddags kl. 4 kaldt til F. L. Smith & Co.s fabrik i Valby. Lærling Svend Larsen havde fået sit ene ben i klemme i en maskine og havde fået det stærkt kvæstet. Han blev kørt til Rigshospitalet.
Social-Demokraten 10. august 1913.
Brækket armen.
Natten til i går blev ambulancen kaldt til Valby Langgade 114 hvor en dame, fru Anna Frantz var faldet på trappen og havde brækket den ene arm. Hun kørtes til Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 19. august 1913.
Udsigten til Jesuskirken fra Valby Langgade har stået i fare for at blive ødelagt. Det kunne ventes at der på Skovbogårds jorder ville blive opført et større bygningskompleks, og næppe er brygger Carl Jacobsen blevet bekendt hermed, før han straks har truffet foranstaltninger der bevirker at der ikke på Skovbogårds grund vil rejse sig bygninger som hindrer udsigten til Jesuskirken.
Brygger Jacobsen har nemlig i disse dage af tømrermester J. P. Olsen købt 1900 kvadratalen af Skovbogårds grund for 18.000 kr. Ved dette køb har brygger Jacobsen sikret udsigten til Jesus kirken og kampanillen, og han vil nu lade grunden indhegne og beplante.
Nationaltidende 28. august 1913, 2. udgave.
En Badeanstalt i Valby.
Vi har modtaget følgende:
Hr. Redaktør!
Vi er snart mange herude i Valby - der påstås 15.000 mennesker - som ikke kan blive ordentlig vaskede.
Mange små købstæder på 2-3000 indbyggere har sin velindrettede badeanstalt, mens vi herude må savne et sådant gode. Skal vi i bad, må vi rejse ned til Saxogades Badeanstalt og den rejse koster både tid og penge. Kørsel med sporvogn, vente- og badetid tager mindst to timer og dertil kommer en udgift på 85 øre. Og så er nævnte badeanstalt næsten utilgængelig om aftenen for damer, da der kun findes 6 (seks) styrtebadsrum for samtlige damer på Vesterbro og i Valby. På herreafdelingen er det noget bedre, men just ikke helt tilfredsstillende med pladsforholdene.
Der ligger herude i Valby adskillige store fabrikker, der beskæftiger hundreder af arbejdere, som ville være sjæleglade, om de kunde gå fra arbejdspladsen til badstuen og blive forfriskede inden hjemturen. Kunne vi her få et varmt brusebad med håndklæde for 10 øre, ville et stort savn for mange være afhjulpet, og kunne disse linjer erindre rette vedkommende herom, således at det første nye kommunale foretagende bliver en badeanstalt i Valby, er hensigten med dem nået.
En arbejder fra Valby.
Social-Demokraten 8. september 1913.
Vore egne hjem
Hus i Valby tegnet af arkitekt K. Marfelt.
Intet ord er vel så misbrugt som "hjem". Det dækker over noget af det bedste og kæreste, vi ejer, men det er en sørgelig sandhed, at virkeligheden i mange tilfælde kun dårligt svarer til idealet. Man behøver blot at tænke på de lange, åndløse husrækker, som mispryder mange af vore gader, og hvor mennesker i tusindvis fører en trist tilværelse, fjernt fra solens og den friske naturs oplivende indflydelse. Det er derfor glædeligt, at vore arkitekter har begyndt at bygge hjem, som også de mindre bemidlede kan have gavn og glæde af. Hidtil har det jo været således, at man for at få sit eget hus måtte kunne disponere over ret betydelige pengemidler. Nu er der bestræbelser åbne for at skabe egne hjem på de bedste og billigste vilkår.
Det hus, der er afbildet over disse linjer, er et eksempel herpå. Det er tegnet af arkitekt K. Marfelt og opført ude i Valby. Husets opførelse har med elektrisk lys, WC osv. iberegnet - kostet 7412 kr. Som det ses af planen, er der to etager. I den underste er der to værelser, køkken og veranda. Foroven er der ligeledes to værelser foruden åben altan og to lofter. Under huset strækker sig en kælder.
Huset er opført af almindelige bysten med pudsede mure og dækket af røde, hollandske sten. Soklen er tjæret.
Både det ydre og indre gør et overmåde indtryk.
Jik.
Riget. Illustreret Dagblad (København) 8. september 1913.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar