lørdag den 22. august 2020

Valby Tidende nr. 69, august-oktober 1869

Den offentlige politiret

1. afdeling. Assessor Nyholm
Fredag den 13. august kl. 10
Sagen mod smørhandler Peter Petersen af Valby der var tiltalt for at have ladet sin vogn stå uden tilsyn på Nytorv samt for at have været højrøstet da politiet udbad sig hanss navn, og erklæret at det ikke kunne forbyde ham at holde der, foretoges atter i dag. Sidste gang kunne han have sluppet med at bøde 2 rigsdaler. Denne gang optrådte han således at han fik en dom på udredelsen af 5 rigsdaler.
(Flyveposten, 14. august 1869).

En kroning og brudefærd i gamle dage.

(Beretning om et indtog i København for 300 år siden ved Christian 4.s kroning, den 26. august, stærkt forkortet:)

Kl. 9 om morgenen satte toget sig i bevægelse ud ad Køgevejen, der dengang førte langs Gammel Kongevej, gennem Rahbeks Alle over Valby, Hvidovre, Avedøre osv. Da landevejen på den tid var af den beskaffenhed at man ikke så nøje kunne beregne sin fart, måtte kongen vente længe. Men det havde man forudset, og da det ikke gik så nøje til med omkostningerne, havde man oprejst et paulun hvor kongen kunne hvile sig. Endelig henad aften fik man øje på de ankommende, og nu red kongen ud for at modtage dem efter skik og brug. Da man på hjemvejen kom under Frederiksberg Bakke, var der på den højde hvor senere Søndermarken blev anlagt, arrangeret et fyrværkeri. Først stod der en 6 alen høj figur der forestillede en soldat med sit gevær i anlæg, således indrettet at der for 600 skud ud deraf. Bagved var oprejst et 21 alen højt tårn, omgivet af en skanse. På tårnet var der anbragt en stang med en halvmåne og en forgyldt knap hvorpå stod en ravn med udslagne vinger. Af tårnet udfor 25.000 “ild og slag”, hvilket altsammen “med stor knagen og bragen brændte løs, da herrerne for der forbi uden al fare og skade.”
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 17. august 1869).

Ejendomsoverdragelse

Københavns Magistrat har nu ved søndre birk ladet tinglæse købekontrakt, hvorved proprietær Jens Carl Ostenfeldt til Københavns Magistrat på Københavns Begravelsesvæsens vegne eller til den der i stedet for Magistraten med regeringens bifald overtager forpligtelsen til at tilvejebringe en assistenskirkegård for staden København, sælger den del af ejendommen Bjerregaard i Valby, Hvidovre Sogn, som ligger på den sydlige side af den nedlagte jernbanestrækning, nemlig et areal af ca. 60 tønder land for købesum 45.000 rigsdaler.
(Dags-Telegraphen (København), 31. august 1869).

Kort som viser udstrækningen af Vestre Kirkegård 1879. Hovedindgangen er angivet som "Vej til vestre Kirkegaard", og svarer til nuværende Baunehøj Alle fra Enghavevej, yderst til højre i fotoet. Vejen førte ind til det sted der i dag er markeret med to mindesten. Der blev opført et trækapel et stykke inde på kirkegården, en anelse syd for vejen.   

I Valby Kro

fortæller undertegnede søndag den 12. ds. aften halv otte flere erindringer fra sidste krig, navnlig fra skansen nr. 2. Adgangskort såvel for damer som herrer fås hos værten.
J. Anker
Premierløjtnant.
(Dags-Telegraphen (København), 8. september 1869)

Overkørsel på jernbanen.

Ved det sædvanlige morgeneftersyn af jernbanelinjen fandtes i går en mand dræbt i sporet mellem Frederiksberg og Glostrup stationer. Ulykken antoges at være sket den foregående aften. Liget blev henlagt i Hvidovre Sogns fattighus i Valby.
(Dags-Telegraphen (København), 4. oktober 1869).

Jernvejsulykke

Onsdag morgen fandt man på jernvejen der går over Valby Mark ved København, liget af en ung mand på hvilket begge benene var overskåret. Det blev straks besørget til søndre birks kontor, og af de papirer som fandtes i lommerne, sås det at det var en ung bonde, søn af en på Averød Mark boende fisker. Han havde i tirsdags været på session i København, og uagtet han var bekendt som en skikkelig og meget ædruelig ung mand, må man dog formode at han mod sædvane har drukket noget mere end han kunne tåle og været så omtåget, at han ikke kunne se toget komme og derved er kommet under det
(Folkets Avis, 15. oktober 1869).

Et sørgeligt ulykkestilfælde

foranledigede i forgårs af de militære øvelser som i denne tid finder sted i hovedstadens omegn. En ældre karl som tjener hos en gårdmand i Valby, kom om formiddagen kørende på Gammel Køgevej på et læs gødning, da hestene blev sky for nogle skud som uventet faldt fra en deling fodfolk der manøvrerede i nærheden. Følgen heraf var at hestene gav et stærkt ryk i vognen, ved hvilken bevægelse kusken tabte ligevægten og styrtede ned mellem hestene og vognen, hvs hjul gik over hans ben så at der fremkom et gabende sår af over et kvarters længde på skinnebenet, ligesom også hans hovede blev beskadiget i faldet. Ulykken blev straks opdaget, og karlen blev bragt til Valby, hvorfra han efter at være forbundet af en tilkaldt læge blev kørt til sygehuset. Der har imidlertid allerede nu vist sig en så stærk koldbrand at der er begrundet frygt for at ulykken vil medføre alvorlige følger.
(Dags-Telegraphen (København), 18. oktober 1869).

Mund- og klovsygen.

Der kan nu næppe være tvivl om at mund- og klovsygen vil optræde som en almindelige landesyge (epizooti). Efter at flere tilfælde har vist sig blandt kvæget på Fyn, i Jylland, på Samsø og det sydlige Jylland, er sygdommen nu udbrudt blandt en kvægbesætning hos en gårdmand i Valby ved København. Der er for kort tid siden købt fynske køer til gården, men det er ikke hos disse at sygdommen har vist sig, så at man ikke kan antage at de har ført smitte med sig. Skønt der således er al sandsynlighed for at mund- og klovsygen vil blive almindelig blandt kvæget, er der dog ingen grund til ængstelse, dels fordi sygdommen i og for sig er godartet, og dels fordi alt kvæget er taget på stald, og der er halm nok, så at de syge ikke vil lide under mangel på strøelse, hvilket ville være meget uheldigt netop ved denne sygdom hvor køerne ikke kan udholde at stå.
(Dagbladet (København), 20. oktober 1869).

Ulykkestilfælde.

Den tjenestekarl fra Valby som i forrige uge kom til skade idet hans heste blev sky ved militærets øvelser på Gammel Køgevej, hvorved han styrtede af vognen og beskadigede skinnebenet, er i går afgået ved døden som følge af en koldbrand der allerede dagen efter at ulykken var passeret, angreb legemet.
(Dags-Telegraphen (København), 22. oktober 1869).

Jens Carl Ostenfeld havde overtaget Bjerregård i 1868 fra sin svigerfar (og han beholdt den til 1920). Han havde en betydelig gæld og tilbød at sælge 60 tønder land for 45.000 kr. Komiteen med ansvar for at finde et stykke jord der kunne egne sig som kirkegård til aflastning af de 3 overfyldte københavnske kirkegårde afslog i første omgang,  men Ostenfeld stod fast, og kompromiset blev at Ostenfeld accepterede en forpagtningsaftale: Han betalte 1.500 rigsdaler årligt for de ubenyttede arealer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar