lørdag den 1. august 2020

Valby Tidende nr. 66, januar 1869

Funden død. 

En i Valby boende ældre arbejdsmand der nytårsdag var gået til Glostrup for at ønske de gårdmænd som bor der, glædeligt nytår, blev fundet om aftenen liggende druknet i en grøft på Frederiksberg, hvori han rimeligvis ved et fejltrin er gledet ned uden at have formået igen at kunne komme op.
(Dagens Nyheder, 10. januar 1869).

Fangne ræve. 

En i nærheden af Valby boende gårdejer havde i den senere tid bemærket at han fjerkræ forsvandt efter en temmelig storartet målestok. Han antog derfor at en Mikkel havde fået smag på det, og opstillede for nogle aftener siden en rævesaks. Da han nu sent på aftenen ville se hvorvidt den ubudne lækkermund havde indfundet sig, opdagede han en temmelig stor ræv i saksen. Det lykkedes ham at binde den og beholde den levende, og næste morgen fandt han endnu et eksemplar i fælden. Han agter efter forlydende at forære sine ubudne gæster til den zoologiske have.
(Dagens Nyheder, 11. januar 1869)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Lørdag den 9. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen af Valby spurgte en aften kusken på en på Vesterbro holdende droske hvad det kostede at køre til Valby. “3 mark”, svarede kusken, hvilket svar i den grad irriterede Madsen at han skældte kusken ud for “tyveknægt”, “slave”, “skurk”, “æsel” etc., beskyldte ham for tyveri og bedrageri, slog ham gentagne gange med knyttet hånd i ansigtet og endte lystigheden med midt på gaden at rive klæderne - af sig selv. Da han ikke var mødt i dag og ikke lovligt stævnet, blev sagen udsat.
(Flyveposten, 12. januar 1869)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Lørdag den 9. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen af Valby blev forleden dag så vred på en droskekusk som ville have 3 mark for at køre ham til Valby, at han skældte kusken ud for en “slyngel” og en “slave”, ja til sidst trak han sin frakke og vest af, satte hatten på jorden og stak droskekusken en ordentlig “en” ud. Sagen måtte udsættes da slagtersvenden ikke havde givet møde.
(Dagens Nyheder, 14. januar 1869.)

Til leje

I Valby ved den gamle jernbanestation kan straks fås til leje en vel vedligeholdt lejlighed bestående af 2 værelser og køkken. Om ønskes kan stald og vognremise samt en have på ca 1½ tønder land medfølge. Man behage at henvende sig til smørhandler Peter Petersen ved den gamle banestation.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. januar 1869.)

Gammeltorv, 1880. Ved springvandet sidder en fjerkræssælgerske, sandsynligvis en valbykone, og til venstre sporvognen til Frederiksberg. Det Kongelige Bibliotek. Kan være beskyttet af ophavsret.

En hønsetyv. 

I længere tid er der fra hønsehusene i Valby og omliggende byer forrøvet til dels betydelige tyverier af fjerkræ. Mistanken faldt snart på en, snart på en anden, men i forgårs lykkedes det endelig at komme på det rette spor. En af de sidst bestjålne fik nemlig i torsdags øje på sine høns hos en hønsekræmmerske på Gammeltorv ved Springvandet, og det traf sig så heldigt at såvel hun som flere andre koner kendte den person af hvem hun havde købt hønsene. Han går nemlig almindelig under navnet “kurvemageren”, og endnu samme aften blev han pågrebet i Farvergade i den bekendte gæstgivergård “Holger Danske”, hvor politiet årlig gør en rig fangst. Han er en tidligere straffet person som idelig, når han er på fri fod, er genstand for politiets opmærksomhed, men i nogen tid har gjort sig usynlig.
(Dags-Telegraphen, 16. januar 1869.)

Det var måske en sådan skæbne skribenten havde tiltænkt ræven. Zoologisk Haves løvebur omkring 1870-90. Kbhbilleder. Public Domain.

Huslejlighed tilbydes.

2 lejligheder, hver på 2 store værelser samt køkken, brændehus have og et stort værelse, passende til hvilken som helst professionist eller handelsmand, er til leje. Man behage sig at henvende sig i høker Knud Petersens butik i Valby.
(Dags-Telegraphen, 18. januar 1869.)

Selvmord. 

En karl der var i tjeneste hos en gårdmand i Valby, har for nogle dage siden aflivet sig, idet han i sin husbonds lo fastgjorde en strikke i en krog et par alen fra jorden og derefter ved at knæle ned på gulvet kvalte sig selv.
(Dagens Nyheder, 19. januar 1869)

Fremsyn på 1869

… “Hvad kan jeg tro, hvad jeg ser? - i går omfygede sneen;
Og nu stråler i dag varmt den oplivende sol - “
må vi med Heiberg udbryde når vi kommer op ved Vesterbros Passage. I alt fald tyder da alting på at det her er blevet forår. Masser af pyntede mennesker strømmer fornøjede ud ad broen til, og kaperkuskene preller de forbigående med samme gemytlighed som i sommerens allerbedste tid. Hurtig bliver vognene fyldte af de kuldeforagtende, nordiske spartanere der under jubel og latter lader sig befordre ud til Valby. Der kulminerer nemlig den danske fastelavnshøjtidelighed. Desuden slås der katten af tønden af de gæve valbybønder og deres naboer fra Frederiksberg By. Man er til hest og udklædt i pragtfulde dragter, og sådan en valbygårdmandssøn er just ikke god at komme nær, når han har fået spansk ridderdragt på og en halv eller hel pot brændevin indeni.
Men nu er det dog ikke på langt nær som i gamle dage, da de i glimrende optog under fuld musik med narren i spidsen kom ridende til Frederiksberg Runddel hvor tønden dengang han, da Lars Mathiesen, hin nordisk anakreon, var vært og det halve København var gæst ved disse olympiske lege. Dengang sad der virkelig en fortvivlet kat inde i tønden, og gåsen som skulle have hovedet trukket af sig, var virkelig levende, det vil sige indtil hovedet blev trukket af den. Dengang udvikledes der sang behændighed og stor færdighed når man “stak til stråmanden”, men nu -
“Nu er det det bare snavs”, som jeg hørte en gammel valbyslagter indigneret ytre her forleden engang, “ingen kat er der i tønden, og gåsen kvæler de, inden de hænger den op, og så bliver de fæho’eder fulde når de bare har fået et par potter brændevin i livet - nej, “dengang jeg var pige!”
Det vil derfor være enhver klart at der slet ikke er noget fornøjeligt ved at tage ud til Valby, og vi modtager derfor kaperkuskenes fagre ord og højtidelige forsikringer om at de kører lige på øjeblikket med fuldstændig ligegyldighed.
(Uddrag af en længere artikel under titlen “Af og til. (Fremsyn på 1869)” af C.s V., i Dags-Telegraphen, 23. januar 1869. Artiklen behandler dernæst Kasino).

Bedrageligt forhold. 

I begyndelsen af august måned indfandt den oftere for tyveri straffede Hans Nielsen sig hos en gårdmand på Ejby Mark hvis kone han afkrævede 1 rigsdaler som han påstod at have til gode. Da hun vidste at dette ikke var tilfældet, afslog hun hans begæring, men på hans indtrængende anmodning gav hun ham anvisning på noget grøftarbejde og overlod han og en svensker med hvem han var i følge, de fornødne redskaber. Jorden var imidlertid hård at arbejde i og de blev derfor snart kede af arbejdet, hvorfor de forføjede sig bort og medtog redskaberne, som de derefter pantsatte. Efter i længere tid at have været efterlyst blev Hans Nielsen omsider truffet i Valby, hvorpå han vel indrømmede at have medtaget og solgt de nævnte genstande, men mente at have haft ret til det, da han havde penge til gode. Men også denne intetbetydende undskyldning var usandhed. Han dømtes til fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage.
(Dagens Nyheder, 23. januar 1869.)

Den offentlige politiret

2. afdeling. Assessor With.
Tirsdag den 26. januar kl. 10.
Slagtersvend Madsen, der blev i den grad konsterneret over at han skulle give 3 mark for en drosketur fra Vesterbro til Valby, at han kaldte kusken “tyveknægt” etc. og tillagde ham hang til “snyderi” og “bedrageri”, forklarede i dag at kuskens husbond selv havde anset 2 mark for god betaling eftersom turen kun skulle gå for sig fra “Sorte Hest” der ligger temmelig nær ved Valby. Og da drosketaksten kun omtaler at det skal koste 3 mark at køre fra Vesterbros Ravelin til Valby, måtte den fordrede betaling anses for temmelig høj, hvorfor tiltalte efter omstændighederne slap med at påtage sig at ofre 2 rigsdaler til rettens fattigkasse.
(Flyveposten, 27. januar 1869).

Tak

At Gud søndag den 24. dennes bortkaldte min elskede mand, forhenværende bager i Valby, i en alder af 74 år, efter 48 års ægteskab, bekendtgøres herved for slægt og venner af hans dybt sørgende enke og søn.
Johan Frederik Lose
Christiane Lose, født Liander.
Begravelsen finder sted fra hjemmet i Valby den 31. kl. 10 formiddag.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs efterretninger, 29. januar 1869.)


Der findes flere Valby'er i Danmark. Derfor kan det af og til være svært at bestemme hvilket der er tale om i Mediestream. De som oftest nævnes, er Valby i Gribskov Kommune, ofte i forbindelse med heste, Store Valby ved Roskilde og Taastrup-Valby. De to sidste er det dog oftest nemt at udelukke. I visse tilfælde er der intet, hverken i notitserne, udgivelsesavisen eller andet som med sikkerhed kan fastsætte om det er det ene eller det andet Valby.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar