Natligt indbrud i Valby på Pindstoftes Maskinfabrik.
I går morges opdagedes det at der om natten har været indbrudstyve på Pindstoftes Maskinfabrik på Trekronergade i Valby.
Tyvene har flænget to pengeskabe, og bl. a. stjålet 3.000 finske mark kontant, samt en 6-måneders veksel lydende på 6.000 tyske mark, udstedt af en maskinfabrik i Hamborg. Vekslen vil tyvene næppe få fornøjelse af.
Allerede i løbet af dagen mente politiet at have fundet det rette spor. Bl.a. har nogle fingeraftryk i kontoret været opdagerne til nytte.
København 2. januar 1917.
Ung pige overfaldes. En voldsforbryder i Valby.
Banditten slår en ung pige til jorden, men må flygte og gribes.
Søndag aften sent fandt der ude i Valby en forbrydelse sted, som satte det halve Valby i bevægelse og vakte sensation og forbitrelse hos de mange, som ofte er tvungne til at færdes på de ret ensomme steder, som forstaden er så rig på.
En ung pige, hvis navn vi ikke skal nævne, kom søndag aften kørende med Linje 2 sporvognen og stod af ved linjestationen. Klokken var da henad 11, og det var bælgmørkt. Megen belysning ofrer kommunen ikke herude i disse øde egne. Da den unge pige var stået af sporvognen, så hun en cyklist køre forbi sig. Ellers var intet menneske at se. Hun gik dog resolut videre over ad Ny Østergaard til, hvor hun skulle på besøg. Da hun var nået et stykke vej mod Vigerslev, så hun, at cyklisten var stået af maskinen og gik langsomt ud over marken. Den unge pige ville gå rask forbi, men i samme øjeblik kastede cyklisten sin maskine ud på vejen og sprang ind på den unge pige. Pigen blev et kort øjeblik så rædselsslagen, at hun næsten var lammet og ikke kunne råbe om hjælp, og forbryderen fik hende derfor slået om på marken og begyndte at flå klæderne af hende. Men nu fik pigen mælet, og hun skreg med skingrende stemme.
Hjælp! Hjælp!
Råbet blev også hørt. Ovre fra Vigerslev kom et par soldater styrtende til. Da forbryderen så dem komme, sprang han op, styrtede afsted og forsvandt i mørket. De to soldater hjalp den forfærdede og fortumlede pige på benene, og man gik over til Vigerslev Politistation for at gøre anmeldelse om sagen.
Imidlertid var råbet om hjælp også blevet hørt af et par arbejdere, der kom ovre fra Valby Langgade. De så en mand komme løbende over markerne, og da de nærmede sig ham, forklarede han dem med ynkelig stemme, at han var blevet overfaldet og skamslået og bad dem om at følge sig hjem. Han fik også dette ønske opfyldt, og de to arbejdere gik med ham til et lysthus på Vigerslev Mark, hvor han boede. Han opgav at være maskinarbejder og at hedde Viggo Andersen.
Da de to arbejdere havde afleveret ham i hans lysthus, gik de også til politistationen, og her sad allerede de to soldater der foruden den unge pige også havde medbragt en cykel de havde fundet på vejen. Dette møde skulle komme til at opklare forbrydelsen.
Ved at sammenholde soldaternes, pigens og arbejdernes forklaringer og de signalementer, de gav af voldtægtsforbryderen og den overfaldne mand kom man til resultat at det var en og samme person, det drejede sig om. Der blev øjeblikkelig sendt politi over til Vigerslev Mark, og beboeren af lysthuset blev taget. Han blev nu konfronteret med den unge pige, der nok mente at kunne genkende ham, men som dog ikke var helt sikker i sin sag. Da begik den anholdte mand en uforsigtighed. Da man viste ham den cykel, man havde fundet på vejen, erklærede han, at den var hans. Der var nu for politiet ingen tvivl om at man havde voldtægtsforbryderen for sig, og at han kun havde spillet komedien som den overfaldne mand for at slippe bort uden at vække mistanke.
Så blev han sat under anholdelse og sendt ind til København. Han er ca. 26-27 år, og hans opgivelse af navn synes at være rigtigt nok. Den unge pige var naturligvis dybt rystet og havde fået et nervechok, men man mener dog, at hun forholdsvis let vil komme over det. Forbryderen venter der en meget streng straf.
Aftenbladet (København) 2. januar 1917.
En tyvetøs.
En 18-årig syerske ved navn Emma Jensen er lillenytårsaftensdag anholdt af politiet.
Hun boede hos en familie i Valby hvor hun for nogen tid siden stjal to af familiens cykler og derved nær havde forvoldt et uskyldigt menneskes anholdelse. Fra en skræddermester Nielsen i Adelgade for hvem hun syede, stjal hun en dag 100 kroner, og fra forskellige systuer hvor hun havde arbejde, har hun ligeledes stjålet som en ravn.
Hendes sag er henvist til 1. kriminalkammer og det formenes at hun har mange andre tyverier på samvittigheden.
Aftenbladet (København) 2. januar 1917.
Pengeskabstyveriet i Valby. En maskinarbejder anholdt.
Allerede i går er det vist nok lykkedes politiet i Valby at pågribe gerningsmanden til pengeskabstyveriet på Pindstoftes Maskinfabrik i Valby.
Den sigtede er en arbejder på fabrikken ved navn Petersen. På forhånd har opdagelsespolitiet meget stærke indicier mod ham.
Sandsynligheden er for at han har medskyldige, og dem leder man nu efter.
København 3. januar 1917.
Proces om et Legat.
Ved et gavebrev af 1881 oprettede brygger Kogsbølle et legat på 10.000 Kr. for arbejdere på fabrikken "Alliance". Ved en senere tillægspåtegning bestemtes, at hvis “Alliance" nogen sinde skulle ophøre at bestå som fabrik, skulle kapitalen tillægges “Valby Asyl" og de fattiges kasse i Valby, hver for en halvdel.
“Valby Asyl" har nu under en retssag, da samtlige de af fabrikken Alliance tidligere drevne virksomheder er overgået til “Carlsbergfondet", påstået fondet kendt pligtigt til at anerkende asylet for berettiget til halvdelen af legatets kapital med overskudsfond, dog således. at asylet, indtil de personers rettigheder, til hvem legatet nu er uddelt fuldstændig, er bortfaldne, alene får udbetalt halvdelen af det årlige udbytte med fradrag af understøttelserne.
Under hensyn til, at fabrikken Alliance" efter de foreliggende oplysninger må anses for at være fuldstændig gået op i Carlsbergfondets bedrift, i hvilket det ikke er muligt at påvise andet spor af “Alliance" end de etiketter, der påklæbes de på Carlsberg aftappede flasker, fandt retten asylet berettiget til halvdelen af legatkapitalen med overskudsfond, dog at det ikke for tiden kunne forlange udbetalt nogen del af kapitalen eller udbyttet, idet der med hensyn til den efter udbetaling af understøttelser tilbageblivende del vedblivende må forholdes efter reglerne i den oprindelige fundats. Sagens omkostninger ophævede.
Nationaltidende 15. januar 1917, 2. udgave.
En børneven. Digter og sporvognskonduktør.
Mark Nielsen.
Vi sidder i en lille hyggelig Lejlighed ude i Mølle Allé i Valby. Dette er den unge digter Mark Nielsens Hjem.
Mark Nielsen er ikke nogen ung lyriker med flagrende lokker. Det er en sporvognskonduktør på 43 år. stamgæsterne på Linie 1 kender godt den flinke, alvorlige, altid høflige og forekommende funktionær. Og alle, som har forbindelse med “Børnenes Kontor", kender også hans varme Interesse for de børn, som lider ilde. Det er en af disse folk, som gennem mange år har virket i det stille for den gode sag. Først nu bringer den lille bramfri digtsamling, han har udsendt på “Fremad’s Forlag” hans navn ud til offentligheden. Og ved et tilfælde opdager man at står overfor en personlighed, som fortjener at blive belyst, for at publikum kan se, hvilke stærke kræfter der arbejder i det skjulte i det moderne samfund.
Mark Nielsens digte er vel ikke kunstværker. De mangler naturligvis adskilligt i rim og rytme, hvad han forresten er den første til at bekende. Men med hensyn til følelsernes varme og dybde kan han godt tåle fuld belysning. Nogen fremragende originalitet udviser han ikke. Men der er på den anden side god og bred dansk tone i hans stemningsliv.
- Ja, her bliver de til, digtene, siger Mark Nielsen og peger på sit skrivebord. Det er værkstedet. Men jeg ved såmænd godt, at jeg mangler meget for at kunne stå frit frem som digter. Men det er mig naturligt at skrive vers. Allerede som barn digtede jeg. Oppe på Morsø er jeg født i den rige, sunde muld. Og alle de indtryk, som fjordens blinkende vand og de solbeskinnede marker med de svirrende lærker ovenover gav mig, formede sig i vers. Men jeg har ingenting lært. Altid har jeg været meget videbegærlig og som følge deraf trykket over en alt for mangelfuld skolegang. Men jeg udvider stadig mine kundskaber. Og nu har jeg fået stor hjælp af min søn, som er i et jernfirma på Vestergade, hvor han skal være Korrespondent. Navnlig hans sprogkundskaber har jeg megen glæde af. Jeg har haft fire børn, men de er jo alle sammen store. En af mine døtre er kassererske i Magasin du Nord.
- De interesserer Dem meget for "Børnenes kontor"?
- Ja, i høj grad! Jeg har i flere år efter ringe evne og i al beskedenhed arbejdet for denne fortrinlige institution. Det begyndte med, at jeg ved juletid 1910 skrev små vers i bladene med opfordring til publikum om at støtte Børnenes Kontor. Så gav jeg mig til selv at samle penge ind. Vi sporvognsfolk har jo ved endestationerne vore borgerstuer med marketenderi. Der kunne jo i tidligere tid se slemt ud med madpapir på gulvet og sådan. Men så fandt jeg på et mulktsystem med bøder fra to til fem øre. At kaste papir koster to øre, at glemme nøglen fem øre og så videre. Og alle disse bøder har i alt indbragt ca. 500 kr. til ”Børnenes Kontor". Alene ved julen nu Indsamlede mine kammerater og jeg på denne måde 138 kr. Og den første indsamling for nogle år siden, da vi begyndte, gav kun 9 kr. Så der er jo fremgang I sagerne.
- Hvor længe har De været ansat ved sporvejene?
- I 20 år! Jeg var oprindelig underofficer i Randers. Men De kan tro: jeg er ikke militarist mere.
- Hvordan går det med salget af digtsamlingen?
- Forbavsende! Oplaget var på 1000 eksemplarer. Deraf er de 500 solgt på ganske få dage og mest underhånden til private venner og bekendte, så vi mangler eksemplarer til at bringe i handelen. VI overvejer et nyt oplag.
- I Deres digte synger De meget om drikkeriets forbandelser.
- Ja, jeg er afholdsmand, men jeg står ikke i nogen organisation.
- Nu kommer der vel en ny digtsamling af Dem?
- Jo, det gør der sikkert. Det er mig ligeså naturligt at skrive vers som at klippe omstigningsbilletter, siger Mark Nielsen
Folkets Avis (København) 15. januar 1917
Tabt 11.000 kr. Direktør David Nathans forsvundne tegnebog.
En kendt københavnsk forretningsmand, direktør David Nathan der bor privat på Rughavevej nr. 1 ude i Valby, har lørdag eftermiddag på vejen herinde i byen til sit hjem haft det uheld at tabe sin tegnebog der indeholdt ikke mindre end 11.000 kr. i kontante penge foruden en del værdipapirer.
Direktør Nathan forlod ved femtiden "Bernina" til hvis stamgæster han hører, besørgede derefter forskellige ærinder og benyttede herunder bl.a. en automobildroske. Hvor eller hvorledes han har tabt tegnebogen, ved han naturligvis ikke. Han savnede den først da han ved syvtiden kom hjem og ville lægge pengene ind i sit pengeskab. Og da var alle hans efterforskninger frugtesløse.
Politiet har modtaget anmeldelse om den forsvundne tegnebog.
Aftenbladet (København) 29. januar 1917. I Aftenbladet 2. februar 1917 var en længere gennemgang af en mystisk telefonopringning som ikke førte til noget.
Annonce for de tabte penge: Aftenbladet (København) 3o. januar 1917.
Vesterbros sten-tagpapfabrik i flammer. Stor brand i Valby i morges.
For ca. 2 år siden nedbrændte så godt som hele Vesterbros Sten-tagpapfabrik der ligger lige uden for Valby ved Gl. Køge Landevej.
Nu er fabrikken imidlertid forlængst bygget op, og den daglige drift gik sin vante gang.
Men så i morges ved 6-tiden er fabrikken atter blevet et offer for en heftig ildløs, og det var denne gang en stor lagerbygning som ilden tog fat i, og hvorfra flammerne bredte sig med lynets fart til de øvrige af institutionens bygninger.
Brandvæsnet mødte med almindelig sprøjte samt motorsprøjten, og ved et energisk og ihærdigt arbejde, lykkedes det til sidst de raske brandfolk at få bugt med de rasende flammer som i tagpappet fandt et udmærket brændselsmateriale.
Ved 8.30 tiden var ilden endelig slukket, men da var fabrikken også raseret på det frygteligste, og skaden er meget betydelig.
Folkets Avis (København) 17. februar 1917.
En kunstners testament.
Frans Schwartz skænker 200.000 kr. til byen København.
Den gamle maler Frans Schwartz efterlod sig ved sin død en ret stor formue. Han havde arvet mange penge efter faderen, den gamle kunstdrejer i Sværtegade, og han havde selv forøget sin formue. En del af pengene går til Schwartz' plejedatter, fru dr. Duurloo i Valby, men en meget betydelig sum, 200.000 kr. skal ifølge det åbnede testamente tilfalde byen København, således at denne kan anvende renterne i kunstneriske øjemed. Man skal kunne udsmykke offentlige pladser, bygninger eller lokaler for pengene.
Pengene tilfalder først København om ti år. Så længe skal bestemte, private personer nyde renterne. I denne tid bestyres legaterne af departementschef Weiss og overretssagfører Moltke Leth. Men når de ti år er gået, tiltrædes legatets bestyrelse af Københavns overpræsident og et medlem af Kunstakademiet.
Aftenbladet (København) 23. februar 1917.
Direktør Nathan har igen i nat oplevet et mærkeligt eventyr,
Direktør David Nathan fra Rughavevej nr. 1 i Valby mistede som man vil erindre, for nogen tid siden en tegnebog med 11.000 kr. Han har atter i nat været ude for et større uheld, idet han ud for Studenterforeningens bygning skal være blevet påkørt af et automobil og bagefter i halvt bevidstløs tilstand udplyndret af et par unge mennesker. Røvernes udbytte opgives til 4.400 kr.
Af nogle forbipasserende blev direktøren fundet og kørt til Kommunehospitalet. Rent korporligt havde han ikke lidt nogen overlast, hvorfor han kort efter bragtes hjem.
Direktøren har gjort anmeldelse til politiet.
Nationaltidende 24. februar 1917, 2. udgave.
Direktør Nathans uheld. Han udlover atter en stor dusør.
Direktør Nathan fra Rughavevej i Valby har med kort tids mellemrum haft et par ejendommelige uheld. I det ene tilfælde mistede han en tegnebog med 11.000 kr. Han udsatte en dusør på 5000 kr. Men endnu er der ikke hørt nogen om tegnebogen!
For et par dage siden mistede han på Boulevarden atter en tegnebog. Denne gang var Nathan endda blevet udplyndret. Han har nu i anledning af sit sidste eventyr udsat en dusør på 1.000 kr. til den som bringer ham den røvede tegnebog med det pengebeløb og de papirer som den indeholdt. Hr. Nathan lover specielle dusører for tilvejebringelsen af henholdsvis bogen, brevet og papirerne.
Politiet synes at stille sig skeptisk overfor hr. Nathans oplevelser. Han synes selv at have et sikkert indtryk deraf.
Nationaltidende 26. februar 1917.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar