Den tyske direktør Hans Voigt arresteret. Han har solgt gummien i sildetønderne.
Undersøgelsen af den tidligere omtalte smugleriaffære Valby, i hvilken en tredie klasses “grosserer", Tüchsen, blev arresteret for forsøg på udsmugling af gummi i sildetønder, har, efter hvad vi erfarer, ført til, at assesor Thorup har ladet det i københavnske forretningskredse meget kendte og meget ansete grosserer Hans Voigt sætte under anholdelse. Hans Voigt der har haft fast ophold her i byen i de sidste seks år, står som Indehaver af filialen fra firmaet “Continental Caoutchouc & Gutta-Percha Co." i Amaliegade nr. 28. Han er et halvt hundrede år gammel og har, som nævnt, hidtil haft det bedste ry også herhjemme. Men Voigt sigtes nu for at have været for langt ude i den Tüchsenske smugleriaffære. Et er i hvert fald sikkert: Det er ham, der har leveret den gummi, der fandtes i sildetønderne. Og skønt han bestemt hævdede, at han havde været uvidende om, hvorhen gummien skulde gå, fandt Assessor Thorup dog beviserne imod ham så graverende at han afsagde arrestdekret over ham
Aftenbladet (København) 6. september 1916.
Dræbt af en mursten.
Murerarbejdsmand Chr. F. Rasmussen der bor i Skolegade 2 B ude i Valby, er kommet af dage på en tragisk og uhyggelig måde.
Rasmussen der arbejdede hos murermester Fugmann på en nybygning ude på Duevej, blev i mandags ramt i hovedet af en mursten der faldt ned fra 5. sal. Hans kammerater antog ikke såret for videre farligt og efter at have givet ham et lommetørklæde om hovedet, lod de ham køre hjem i et automobil. Doktor Duurloo i Valby, der blev tilkaldt, opdagede heller ikke at Rasmussen havde fået brud på hjerneskallen, og først i onsdags da Rasmussen kom ned på gaden og faldt besvimet om, forstod man hvor farlig hans tilstand var. Man fik ham så i en fart kørt på Kommunehospitalet, men her er han nu afgået ved døden.
Rasmussen der kun var 47 år, var gift og havde 4 børn.
Aftenbladet (København) 11. september 1916.
Hvad bestiller Manden?
Hr. Redaktør Rex!
Angående den artikel om, at de små detailhandlere sidder for alt for store afgifter, kan jeg udmærket give mit samtykke til, men jeg kan godt forstå, at kommunen skal bruge mange penge, når jeg mener, der er folk i kommunens tjeneste, som her aldeles ikke er brug for, hæver fuld gage. Vi behøver blot at gå til Valby Pumpestation, som ligger ved Damhussøen: den har så godt som slet ikke været i brug i flere år, men maskinmesteren, som er der, vedbliver lige godt at hæve sin gage. Det er tilmed en olding på 76 år; hans oprindelige fag siges at være snedker; i alt fald er han ikke uddannet som maskinarbejder og har ikke en gang kedelpasserprøven. Jeg, som for en del år siden var ansat som kedelpasser der, skal ikke nærmere komme ind på, hvilken behandlingsmåde jeg fik af ovennævnte herre. Vil De ikke være så venlig at spørge vandværksdirektøren, hvad arbejde denne mand udfører for pengene han hæver af kommunekassen.
Med tak for optagelse.
Sophus Hansen, cigarhandler, Istedgade 4.
Folkets Avis - København 13. september 1916.
Ud af mit hjem. Ny udsættelse i går.
En kone, hendes to små børn og hendes gamle mor bliver smidt på gaden. Uhyggeligt optrin i Valby.
Dagen i går nåede ikke til ende uden at bringe en ny, skandaløs udsættelsesforretning til understregning af de fortvivlede boligforhold, vi har her i byen for tiden.
Ofret i den nye affære er en fraskilt kone, fru Elna Olsen. Og åstedet for begivenheden er det gamle hus Gadekærsvej 5 i Valby.
Børnene betragtes som spedalske.
Fru Olsen har i de sidste to år beboet en lille stuelejlighed der i huset sammen med sin moder og sine to små børn. Hun har altid betalt sin husleje prompte og forud, som kontrakten fastsætter det. Men - hun havde jo de to børn! Og børn behandlet af visse husværter værre, end man i den bibelske oldtid behandlede de spedalske!
For en måned siden fik hun en opsigelse fra værten, detailhandler Laage på Gl. Jernbanevej nr. 47.
Hun forsøgte først en henvendelse til værten for at få ham til at tage opsigelsen tilbage. Det var forgæves, han forklarede hende bare at lejligheden var lejet ud til en mand der - for at få den - havde tilbudt ikke alene at betale den sædvanlige leje, 10 kr pr måned, men endvidere uden betaling at holde gade, gård og kloakker rene, altså gratis udført alle en gårdmands arbejder. Hun kunne derfor nok forstå . . . !
Dette kunne den stakkel kone måske. Derimod har det været hende plat umuligt at finde sig en anden lejlighed, skønt hun i den forløbne måned har benyttet al sin fritid til at jage rundt fra hus til hus, fra gade til gade, fra bydel til bydel og søgt og spurgt, tigget og bedt. medens hun stod med pengene i hånden for at demonstrere at hun kunne, virkelig kunne betale! Hun skulle være flyttet nu den 1. oktober. Men hun kunne ikke komme andre steder hen, kunne ikke få anden lejlighed og - var så nødt til at blive boende
Byfoden i arbejde.
Indtil i går middags - da underfoged Schørring mødte for efter værtens begæring at udsætte fru Olsen af huset.
Begæringen var ikke til at komme udenom. Møblerne, børnene, den gamle bedstemoder, der i dag fejrer sin 76-årige fødselsdag, og konen selv blev sat ud på gaden. Dørene blev lukkede af. Og fogden afleverede egenhændigt nøglerne til værten, mens en politibetjent tog post ved flyttegodset for at vogte det mod fremmede Indgreb.
Han havde ikke behøvet at være der. Den udsatte familie havde jo ingen steder at gå hen. Og den camperede derfor midt på gaden ved siden af bohavet - Fru Olsen selv med sine sparepenge, 160 kr i alt, i hånden, rede til at erlægge nær sagt, hvad man ville forlange af hende for en ny lejlighed.
Hun gik til sidst så vidt, at hun tilbød folk, der kom forbi, 50 kr. blot for at skaffe hende et sted, hvor hun kunne sætte sine møbler hen!
Og på dette punkt fik hun “lykken” med sig:
Ved velvillig imødekommenhed fra cigarfabrikant Jensen på Langgade nr 93 fik hun tilladelse til at lade bohavet, der ellers ved solnedgang skulle have været kørt ud på Sundholm, bringe om i en tom butikskælder på Nyvej nr. 9 hvor det nu foreløbig står.
Den udsatte kone er syg og har indlæggelsesordre til hospitalet. Når fattigfolk hjælper hinanden.
Det meste af eftermiddagen tilbragte den udsatte familie på nye vandringer rundt i kvarteret derude for at finde husly. Og hen mod aften fandt de, hvad de søgte, hos en anden fattig familie, sukkerhusarbejder Bentzen, der bor i en lille lejlighed på Gadekærsvej nr 12, og som bravt åbnede sit hjem for de husvilde, skønt der i forvejen er otte børn i dette hjem!
Den hele udsættelse får for øvrigt et langt grellere skær over sig, når man erfarer, at fru Olsen i lange tider har været alvorlig syg og i den sidste måned har gået med en indlæggelsesordre til hospitalet. Også her, på hospitalet, er der imidlertid “bolignød”. Og den stakkels kvinde har Ikke kunnet finde nogen plads på hospitalet, men har til stadighed, for at holde sammen på det hjem, der nu er slået i stykker, passet sit arbejde på Carlsberg aftapningsanstalt.
Aftenbladet (København) 5. oktober 1916.
En af gartnerstandens landskendte veteraner, handelsgartner N. Jensen, "Valdal" i Valby fejrer i morgen sit 40 års jubilæum. Den 11. oktober 1876 overtog han nemlig ejendommen "Valdal", det op til Søndermarken beliggende gartneri som alle københavnere kender.
Ved siden af sin betydelige virksomhed har jubilaren udfoldet et stort, samfundsnyttigt arbejde. Han havde gennem flere år sæde i Valby sogneråd indtil kommunen indlemmedes i København. Han har naturligvis beklædt tillidshverv indenfor sine fagfællers kreds og han har endelig gjort et godt arbejde inden for Københavns understøttelsesforening.
Jubilæet fejres i morgen ved en familiemiddag.
Nationaltidende 10. oktober 1916, 2. udgave.
Den første motorplov i Københavns omegn.
Som automobilerne har fortrængt de gamle hestedrosker, således vil sikkert også motorploven fortrænge den gammeldags plov, hvor god og brugbar denne end kan være. Allerede nu har den første motorplov vist sig i Københavns umiddelbare omegn.
I disse dage kan man se den i virksomhed ude bag Valby. Den ruller tung og massiv som en damptromle hen over stubmarken og pløjer jorden op i en bredde af 2 meter. Intet under derfor at vore driftige, kloge smørbønder ser med beundring på den amerikanske jætteplov der kan gøre 4 mands og 4 spand hestes arbejde.
Og de forudser den dag da hele vort gode danske bondeland udelukkende pløjes af "andelsmotorplove".
Aftenbladet (København) 16. oktober 1916.
Kirkekone i 25 år.
Enkefru C. Clausen.
På onsdag den 15. november da Jesuskirken i Valby har bestået i 25 år, holder kirkekone enkefru C. Clausen, Valby Langgade nr. 12 sit jubilæum derude. Hun er 75 år, men rask og rørig, og passer med stor omhu sit hverv. I de 25 år hun har virket ved kirken, har hun blandt dem der til stadighed søger kirken, vundet sig mange venner der vil mindes den gamle dame på hendes hædersdag.
Aftenbladet (København) 13. november 1916.
Bolignød?
En Hønsegård i Valby
Nej, hold nu op med den! Bolignød? Her skal De se, mine damer og herrer, hvordan hønsene er indkvarterede ud i Valby. Vi skal ikke nævne villaens og villaejerens navn. Men denne lille nette villa, som fotografen har taget, tyder jo ikke på bolignød - blandt hønsene i hvert fald.
Det er så minsandten et helt lille harem, disse puttehaner har indrettet Nå, kan dens kone gøre nogle æg, så er vi jo vel hjulpne. Men oprigtig talt: Bolignød - det tyder denne lille villa jo ikke på.
I dette hus kunne en hel familie bo. Den kunne ganske vist ikke frembringe æg, men måske børn.
Nå, ja. Der har vi skandalen.
Men oprigtigt talt: Når man selv bor i en kommuneskole gymnastiksal, eller på Sundholm måske, så er det jo forunderligt alligevel at se sådan noget som høns svømme i luksus og velvære og erotisk magtudfoldelse.
Folkets Avis - København 4. december 1916
En rest fra en svunden tid.
Det gamle tingsted i Valby.
Når man farer med den moderne linie 2 ekspres ud gennem Valby, standser man på hjørnet af Langgade og Skolegade ved en samling store sten der planmæssigt er anbragt omkring et træ, på hvilket bladene mangler, - fordi det er vinter. Stenene er ikke brillanter. I så fald skulle “kære ven" have været der med et tilbud. Det er heller ikke disse almindelige småsten, som drengene spiller tære med, eller som pigerne sparker rundt med i “Paradis", Nej. nej, - det er store kampesten af den slags, Goliath hængte ved urkæden.
Dette er Valbys gamle tingsted.
Her samledes i fordums tid de gamle valbyfolk for at drøfte byens vel. Det er nogle år siden nu. Carlsberg var ikke anlagt. Man drak mjød. Skuespiller Schyberg boede ikke dengang i Valby Langgade nr. 5. Hans tipoldemoder havde ikke så meget som tænkt på at han nogle år senere skulle duellere med dr. Brandes der kort tid efter blev selve rigets finansminister. Dr. Duurloo boede selvfølgelig heller ikke dengang i nr. 15, endsige forfatteren Axel Juel. Når man nu ser kunstmaler Sybergs tjenestepige gå ind i smørforretningen “Smørblommen” i nr. 28 i Langgade, så er det pudsigt fra dette moderne syn at kaste blikket hen på tingstedet og de gamle dage, da vor fotograf Sengeløvs oldefaders fætter stod her og gav råd til byens folk, uden anelse om, at hans ætling nogle år senere skulle gøre det gamle Valby usikkert med sit kamera.
Valby var dengang en lille landsby, fjernet nogle dagsrejser fra København. Husene var stråtækte. Markerne bredte sig om dem. Køer brølede i aftenstunden, når solskæret forgyldte de bugnende rugmarker. Og pigerne gik hjem, bredhoftede og med mælkeåget over skuldrene. Og græshopperne sang, og løvet skælvede og alt det her lyriske skvalder.
Pedersen.
Folkets Avis - København 5. december 1916.
Tyve hos Carl Aller. To anholdelser i nat.
I den sidste tid er der forøvet en mængde tyverier af metaldele fra den store oplagsplads som "Familie-Journalen"s udgiver, Carl Aller har ude i "Dalen" i Valby. Opdageren Bagger fik sagen til undersøgelse. Og i nat har han anholdt to unge, tidligere straffede fyre ved navn Carl Sørensen og Chr. Jensen som gerningsmænd til tyverierne.
De to tyve havde installeret sig i en kolonihave ved siden af "Dalen", havde brudt et hul i hegnet omkring oplagspladsen og så regelmæssigt hver eneste nat stjålet store mængder af de gamle maskindele og kørt dem bort på en trækkevogn, for dagen efter at sælge dem til forskellige jernhandlere.
Tyverierne løber op i mange penge.
Aftenbladet (København) 15. december 1916.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar