Valby Byggeforening opløst. Fortjent opmærksomhed.
I søndags afholdt Valby Arbejderes Byggeforening sin sidste og afsluttende generalforsamling i Korups Have idet foreningen er opløst, og de enkelte medlemmer er blevet selvejere. Ved denne afslutning overrakte bestyrelsen foreningens hidtilværende formand et smagfuldt sølvbæger med indhold mellem 4 og 500 kroner i guld og sølv fra foreningens medlemmer som en påskønnelse for hans mangeårige virksomhed til gavn for foreningen.
J. N.
Folkets Avis (København) 8. marts 1917.
Den frygtelige brandkatastrofe i Valby.
Ruinerne af det nedbrændte lysthus.
Som omtalt i Folkets Avis fandt der i går formiddags en frygtelig brandkatastrofe sted ude i Valby.
To fattige børn indebrændte, og en stakkels mor har ikke alene mistet alt hvad hun ejer, men tillige det ene som gav hendes ellers så glædesløse liv indhold!
- - -
Fru Andrea Hansen boede i et af de små lysthuse lige over for Carl Allers etablissement i Valby.
Hendes mand rejste fra hende til Amerika sidste sommer, og efter dette havde hun ikke råd til at bo i sin lejlighed, Henrik Ibsensvej 20.
Selv arbejdede hun hos konditor Helbo, Falkoner Alle mens hendes gamle far, den 73-årige Chr. Tønnensen passede på de tre småbørn, Allis, Grethe og Else.
I går var bedstefar gået en lille tur til købmanden, og da han vendte tilbage, mødte han den ældste af børnene, den 6-årige Else, som råbte:
- Bedstefar, bedstefar! Huset brænder!
Og i det øjeblik stod da det hele i lys lue.
Vognmandskusk Emil Christensen der kom til samtidig, forsøgte ikke mindre end tre gange at trænge ind i den lille træbygning for at redde børnene, men det var umuligt.
Og da brandvæsnet kom til, fandt man de to små stakler som forkullede lig.
Folkets Avis (København) 10. marts 1917.
Gavlreklamering tilladt.
I går faldt Højesterets dom i den anden gavlreklamesag. Den fik samme udfald som den første, idet Henry Adler der havde ladet male en gavlreklame i Valby Langgade, blev frifundet.
Social-Demokraten 22. marts 1917. Gavlreklamen var på Valby Langgade 41.
Bladbudjubilæum.
En af Social-Demokratens bladbude Augusta Rosenskov, Eshrichtsvej 20, Valby, kan i morgen fejre sit 30 års jubilæum som bladbud ved Social-Demokraten. Augusta Rosenskov der som 14-årig pige begyndte denne virksomhed, er meget afholdt af sine kolleger. I flere år har hun været bestyrelsesmedlem i Bladbudenes Afdeling 3 inden for Kvindeligt Arbejderforbund og gjort et godt arbejde.
Jubilæumsdagen i morgen vil derfor ikke komme til at gå sporløst hen. Der er sikkert mange der vil huske hende, bl.a. vil hendes kolleger arrangere en festlighed, ligesom sikkert mange i det distrikt hvor hun uddeler aviser - i Lyset og gasværksboligerne i Valby - vil ønske hende et hjerteligt til lykke.
Social-Demokraten 16. april 1917.
En af Valbys kendteste borgere, malermester Th. Huber er efter længere tids sygdom afgået ved døden.
Den afdøde har i ca. 15 år været formand for Valbys Håndværker- og industriforening, og det er på hans initiativ at Valby har fået sin tekniske skole.
København 18. april 1917.
Tyverierne i Jesuskirken.
Der blev som tidligere omtalt for nogle nætter siden stjålet en del kobber- og blyrør i Jesuskirken i Valby. Og i går er tyvene fanget.
Efter at den udmærkede opdager Jakobsen er blevet politiassistent i Valby turde det ikke være tilrådeligt for forbrydere at arbejde derude.
Politiet har hurtigt fundet resterne af de stjålne rør - de lå i en sammensmeltet dynge hos en jernkræmmer i Valby.
En opdager fik til opgave at passe på jernkræmmerens kunder, og da to mænd i går kom slæbende med nogle sække blyrør, blev de anholdt. De tilstod tyverierne i Jesuskirken, og jernkræmmeren der havde købt rørene alt for billigt, måtte gøre tyvene følgeskab til arresten på Nytorv.
København 21. april 1917.
En ondskabsfuld arrestant.
For nogle måneder siden blev en yngre maskinarbejder Brokhausen anholdt, sigtet for indbrug på Pindstoftes Maskinfabrik i Valby.
Han har siden hensiddet ved 4. kriminalkammer, men nægter stadig. I de sidste dage har han gjort sig bemærket ved nogle frygtelige trusler, han har udstødt mod opdageren Møller som pågreb ham. I går fandt man Brokhausen bevæbnet med en lille jernstang - benet af den seng han sover i Vestre Fængsel. Han erklærede at det var hans mening at dræbe opdageren med jernstangen, men han blev afvæbnet i tide, og vil fremtidig blive fremstillet iført håndjern.
København 25. april 1917.
En fru Waahl der har sit hjem i ejendommen Valbygårdsvej 44, stillede i går en patentflaske til varme i kakkelovnen. Netop som hun ville tage den bort igen, eksploderede flasken, og både fru holdt sig i stuen, såredes af glasskår. Begge måtte de bringes til hospitalet.
Aftenbladet (København) 8. maj 1917 (der synes at mangle en linje i artiklen).
Tyvene fra Jesuskirken.
For ca. 14 dage siden anholdt politiet i Valby 6 personer der havde forøvet indbrud i Jesuskirken, stjålet en del metalgenstande og brækket zinkrenderne i stykker. Sagen er henvist til 8. kriminalkammer, hvor de siden har tilstået 26 indbrudstyverier. Hovedpersonen for banden hedder Carl Pedersen og er 16 år.
I går blev et vidne i sagen, jernhandler Ferdinandsen der havde købt en del af tyvekosterne, sat under anholdelse, sigtet for hæleri.
Det er den anden jernhandler der er impliceret i sagen , idet en jernhandler Gjedtvoldsen ligeledes har siddet anholdt i sagen. De er begge fra Valby.
Folkets Avis (København) 10. maj 1917.
En medicinsk student brændt ihjel.
Grufuld ulykke på Valhøjvej i Valby i morges. Han skulle tænde op under moderens vaskekedel.
En ung medicinsk student har tidlig i morges ude i Valby sat livet til under ganske frygtelige Omstændigheder.
I villabygningen på Valhøjvej Nr. 12 ligger "Valby Realskole og Børnehave", der indehaves af enkefru Petersen. i den til Skolen hørende privatlejlighed boede, foruden enkefruen, hendes Datter og hendes søn. den 22-årige Aage P., der studerede medicin og var en endog meget lovende ung Mand.
Det er ham, døden har taget i morges.
Ramt af ligfald foran kedelovnen.
Den unge mand havde i aftes, da familien gik i seng, lovet sin moder at stå tidligt op og fyre under vaskekedlen, der stod i vaskehuset bag skolen ud mod haven.
Aage er også kommet op før kl. 6 og har fået tændt under kedlen. Men hvad der derefter er sket, kender man ikke i enkelthederne. Det må kun antages, at den unge mand, der hyppigt har lidt af besvimelses- eller ligfald, er bleven ramt af et sådant i det øjeblik, han har tændt i ovnen, og at samtidig den petroleum, hvormed han havde overhældt brændet, er slået ud i flammer og har antændt hans klæder.
Politibetjent nr. 467 Frøsig, der patruljerer ude på Gammel Jernbanevej, opdagede henimod kl. 7, at vaskehuset bag realskolen brændte. Han ilede derhen, og kort efter mødte brandvæsnet, der var alarmeret af en civil mand, som samtidig med Frøsig havde bemærket ilden.
På dette tidspunkt stod vaskehuset i flammer og var på alle sider omgivet af en kvælende røg, så det var komplet umuligt at trænge ind gennem nogle af de to døre.
Der gik et par pinlige minutter, i hvilke Frøsig mener at have hørt en svag rallen inde fra det brændende hus - i hvert fald en lyd, der lod ham forstå, at der var et levende væsen derinde. Og så snart sprøjternes første stråler havde fået dæmpet ilden og røgen en Smule, trængte betjenten og brandfolkene ind i vaskehuset.
Studenten forkullede legeme.
Det var et frygteligt syn, der mødte dem derinde:
På gulvet lå Aage Petersen, brændt ihjel, fuldkommen stegt til døde, ukendelig som menneske mere.
Brandfolkene bar ham ud i haven, hvor hans stakkels moder og søster tog imod det så forfærdelig mishandlede legeme, lagde det på en af havens bænke og i den dybeste fortvivlelse kastede sig ned over det, mens alle de mange morgenvandrere, der var stoppede ved brandstedet, stille stod omkring og stirrede på denne stumme, hjerteskærende sorg.
- - -
Branden i vaskehuset var hurtigt slukket. Og snart efter kørte brandmændene deres vej, samtidig med, at St. Johannes Stiftelsens sorte rustvogn mødte for at hente den unge students lig.
Aftenbladet (København) 25. maj 1917.
Efter en glad dag.
Da jeg i går kom inde fra Folkets Avis til mit hjem, Vester Alle 3 i Valby, blev jeg behageligt overrasket ved at møde kr. 55,50 i døren.
Vel kom pengene ikke i strengeste forstand spadserende til mig, men til "feriebørnene" eller "Feriebørns Landophold", og derfor må jeg på de børns vegne der kommer til at nyde godt af disse penge, bringe giverinden en hjertelig tak.
Det er skuespillerinde Anna Madsen der så smukt har tænkt på at glæde de små i samfundet.
Efter en glad dag er disse penge indleveret for at glæde adskillige af vore småfolk. Det er et følgeværdigt eksempel der her er givet, og på de smås vegne må vi ønske at mange måtte følge efter i så henseende.
Min bedste tak for de 55½ kr.
Lærer J. Nielsen, Vester Alle 3, Valby, København, eller
"Feriebørns Landophold", Linnesgade 22, 1. K.
Folkets Avis (København) 26. maj 1917.
Hjemløses Hjem.
Et godt navn til et godt sted, Hjemløses Hjem - det siger hele institutionens mål: at opsamle og tage sig af de forladte, svage og forsømte børn, hvis forældre er syge, eller forsumpede, og hvis hjem derfor Ikke er noget hjem.
Ude på Valbygårdsvej i en villa, midt i et luftigt, frisk kvarter har institutionen sit optagelseshjem. Her er dog kun plads til syv børn, og det er - undtagen for de ganske spæde - kun midlertidig børnene optages her, indtil de kan blive sendte ned til det store børnehjem “Karen Helenas Minde" i Fakse, hvor der er plads til nogle og tredive børn. Endelig har "Hjemløses Hjem" også en poliklinik for børn af ubemidlede forældre på Mellemtoftevej [Rosengårdsvej] i Valby. I de sidste 4 år har denne poliklinik behandlet c a. 1500 Patienter med op imod 8000 konsultationer. Den er dog ikke blot lagt an på klinisk behandling, men også som en slags børneplejestation for mødre med spæde børn, og på dette område - som rådgiver med hensyn til de spædes ernæring - udfører den et stort og nyttigt arbejde. I de sidste tre år er der således uddelt 20.000 flasker soxlethteret mælk og forskellige mælkeblandinger.
Klinikken ledes af dr. A. Polack, der bistås af dens mangeårige forstanderinde, sygeplejerske frk. A. Huge.
Optagelseshjemmet på Valbygårdsvej ledes af en bestyrerinde, frk. G. Haremst. Vi træffer hende i færd med at made et lille, svageligt, blegt pigebarn på 1 1 år, der har engelsk syge. I den solbeskinnede have under træerne med de brydende bladknopper, tumler 2-3 små knægte sig. Den ene er helt skævbenet og skal på hospitalet for at få benene rettet; i en vugge sidder en stor dreng, der også venter på at komme på hospitalet, han har en mavelidelse. "Men de har ventet mange måneder", fortæller sekretæren, frk. Simonsen, der viser os om, "de ved jo at børnene har det godt her, og at vi beholder dem, til hospitalet tager dem, og imidlertid bliver børnene raskere og friske at se på herude i den gode, sunde luft".
På optagelseshjemmet er det, som sagt, kun spæde børn og børn, der tiltrænger særlig pleje, der bliver. Før et barn optages, undersøges det på polikliniken, da de virkelig syge maa henvises til hospitalerne. Men børn, der er underernærede, vanrøgtede eller som lider af engelsk syge, optages her og kommer sig forbavsende under den omhyggelige pleje.
Et hovedhensyn ved optagelsen er det at søge at bevare hjemmene. Hvor et hjem ved faderens eller moderens sygdom er kommet ind i ulykkelige forhold, kan en optagelse af et eller flere børn for kortere eller længere tid være af den allerstørste betydning. Men i de fleste tilfælde er årsagen til optagelsen at søge i de elendigste livsvilkår for børnene, i forhold hvor forbliven i hjemmet ville være ensbetydende med børnenes fuldstændige ødelæggelse. Foruden de stadig skiftende optagelser er der også mange børn, som for hele barndommen er under institutionens varetægt, og som efterhånden dels anbringes i gode plejehjem på landet, dels efter konfirmationen anbringes i tjeneste og lære, der passer for dem.
Alle disse børn samles altså i det store børnehjem i Fakse, hvor børnene så vidt muligt lever som i et hjems ramme. Og børnene finder sig i almindelighed udmærket godt til rette, de trives godt og får sans for en renere lykkeligere tilværelse, end de oftest ville have fået i deres hjem. De børn, der tilbringer det meste af deres barndom her, står senere hen næsten alle i stadig forbindelse med "Hjemløses Hjem" og betragter ganske naturligt virksomheden som deres egentlige og eneste hjem. Heri ligger for de mænd og kvinder, som sætter deres arbejde ind på at tjene institutionen, eller som støtter den pekuniært, den største glæde og løn for deres ofre. "Hjemløses Hjem drives udelukkende for frivillige gaver - Majblomst dagens indtægt tilfalder det - det ledes af en bestyrelse, hvis formand er redaktør N. Bang.
I tilknytning til institutionen er der en syforening, som skaffer børnene tøj, og en forening, “Unge Hjælperes Forbund", hvis medlemmer er velstillede, mindreårige børn som til stadighed underholder et barn på hjemmet.
Sv.-P
Nationaltidende 28. maj 1917.
Ifølge Krak var "Hjemløses Hjem" stiftet 1897, og havde kontor på Valbygårdsvej 38 (opført 1903). I bestyrelsen sad frk. G. Haremst, frk C. Krøyer, frk. J. Mandrup Poulsen, frk. L. E. Rostock, frk. C. Simonsen, kaptajn H. V. Bang og N. Bang
Det modbydelige griseri på den kommunale nedsaltningsanstalt.
Arbejderne trådte hen over svinekroppene med fodtøj der var tilsvinede med snavs og væde fra anstaltens pissoirer.
Vi ser, at den kommunale nedsaltningsanstalt i Valby har haft fint besøg i går, idet både borgmester Jensen, overpræsidenten, veterinærinspektør Mørkeberg, borgerrepræsentationens formand og udvalg har været ude at besigtige varerne og selvfølgelig befundet alt at være såre godt. - Selvfølgelig siger vi; for der er vel ingen, som bilder sig ind, at nogen mors sjæl, han være nok så klog, ved en hastig gennemgang og oven i købet ved en sådan lejlighed, kan se på flæsket, hvor mange dage det har ligget nedsyltet i hesteurin og snavs.
Og - vi skulle også tage meget fejl, om der ikke er blevet skrubbet og skuret godt forinden besøget; for vi så jo, hvad der blev gjort, da FOLKETS AVIS’ repræsentant skulle derud, siden så når så fint et selskab melder sin ankomst.
Værdien af dette besøg tør vi derfor rolig stemple som ganske lig nul, hvis det var sat i scene, for at skyde vore anklager ned, og - ikke sandt, det er der jo ikke så lidt, der taler for!
Dog, medens vi er ved dette besøg, da kommer vi pludselig til at huske på en anden lejlighed, hvor blandt andet borgmester Jensen var derude på anstalten!
Det var medens svinenet rigtig florerede, og en af vore kammerater stod derfor op på en af flæskestablerne og råbte så højt, at han mente, borgmester Jensen kunne høre ham:
- Dette her er dog noget infamt svineri!
Resultatet af vor arbejdskammerats fuldstændig rigtig bemærkning, blev imidlertid ikke dette, at der skete noget for at forhindre svineriet, nej, det fik lov til at gå sin gang; men vor kammerat blev afskediget ½ time efter.
Se, det var, hvad der skete ved det sidste besøg af borgmester Jensen; det er os en glæde at besøget i går er spændt noget bedre af.
Arbejderne travede hen over flæskekroppene der var tilsvinet af snavs og væde fra anstaltens pissoirer.
Vi skal i dag komme ind på et andet forhold, som også, efter vort skøn, henhører under begrebet: Utilladeligt svineri! Se, svinekroppene lå jo, som før nævnt, stablet eller "troppet" op i en vis højde, og når der nu kom mere, måtte stablerne gøres højere, hvorved det blev nødvendigt for arbejderne at trave hen over de underliggende flæskesider, som ligger med kødsiden opefter!
Men nu skulle man jo tro, at almindelig renlighed fordrede, at der ved sådanne lejligheder blev lagt noget hen over de flæskesider, på hvilke der skulde gås; men nej, det blev der ikke!
Og følgen var da, at når arbejderne fx havde været nede i et af anstaltens pissoirer, og hvorledes der ser ud sådant et sted, ved vel enhver, ja så kan de traske hen over flæskesiderne med fodtøj, som selvfølgelig var tilsvinet af snavs og væde fra det sted, hvor de nys havde været!
Se, den slags ting har vi ikke set en gang, men mange gange, og vi føler det som vor pligt over for vore titusinder af klassefæller her i København at gøre opmærksom på dette svineri! thi det er jo særlig os, som efter sigende skal begaves med flæsket!
Og - vi ønsker også at gøre d'hrr., som i går har beset anstalten og befundet alt såre godt, opmærksom på dette og lignende forhold; for først da vil de få det rette udbytte af deres besøg samt det rette syn på de mænd, de herrer Johannesson og brødrene Hansen der er sat til at varetage kommunens tarv på rette måde.
En mærkelig affære om noget tovværk.
Som slutning på artiklen i dag skal vi tillade os at fremføre en lille affære, som bidrager til at fuldende det smukke billede af d'hrr. Johannesson og brødrene Hansen, som vi håber vore standsfæller snart har dannet sig af d'hrr. ved at læse vore artikler i FOLKETS AVIS.
Da virksomheden begyndte derude, blev der ansat en 8-9 mand af Johannessons egne folk derude.
Disse mennesker fik nu lov til af hr. Johannesson at beholde det tovværk, som var bundet om flæskeballerne.
Mange vil måske tro, at her var tale om småting; men det er ganske fejlagtigt.
Disse 9 mand solgte nemlig i løbet af ca. 14 dage tovværk for en sum af ca. 400 kr.
Det blev ca. 20 kr. pr. uge ekstra til hver af disse mennesker, og det må dog kaldes for en betydelig ekstraindtægt.
Nu var der imidlertid bleven antaget en del nye folk, ca. 80 og hvad var da rimeligere end at vi alle såfremt da hr. Johannesson havde ret til at skænke tovværket bort, blev delagtige i denne ekstraindtægt.
Samtlige arbejdere affattede derfor efter et møde en rekommanderet skrivelse til hr Johannesson, hvori vi fremsatte vort syn på forholdene, og vi forespurgte ham, om vi ikke alle måtte få del i goden og derved skabe os et grundfond til en skovtur for samtlige arbejdere på anstalten med deres familier.
Men - om det nu var, fordi hr. Johannesson gennem vor skrivelse blev gjort bekendt med, hvor stor værdi tovværket havde, eller hvad grunden nu var, nok om det, vi fik intet svar på skrivelsen; men ingen fik fra den dag af lov til at tage det omtalte tovværk!
Da vi tog ude fra anstalten, lå der tovværk til en værdi af 10-1200 kr., og en af brødrene
Hansen sagde en dag, at han havde en liebhaver til tovværket, så han sørger nok for at det bliver solgt.
Men i hvilken lomme går mon disse penge?
Er tovværket ikke kommunens, som har købt flæsket?
I så fald, hvorledes kunne hr. Johannesson da give tovværket til en værdi af 400 kr. bort ?
Disse spørgsmål kunne det sikkert interessere flere end os at få besvaret; for kommunen er jo dog ikke så rig, at den har råd til at kaste ca. 1600 kr. bort.
De kunde jo fx passende have været brugt til at skabe den betryggende renlighed for derude! Og - derigennem havde man da endvidere opnået det, som vel er formålet, at alt flæsket var bleven tjenlig til menneskeføde.
Det er det nemlig ikke nu!
Julius Rasmussen, Ryesgade 79 B, 4.
Wilhelm Rasmussen, Nansensgade 72, 5.
Peder Steffensen, Saxogade 72, 3-
Oluf Petersen, Hedebygade 9 B, 2.
Johannes Hermann Tiedt, Klerkegade 15, 3.
Folkets Avis - København 31. maj 1917.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar