Det knager snart alle vegne
I lørdags faldt i Valby et lille nylig opført hus sammen et par dage efter at der havde været holdt rejsegilde, og dette “krak” var totalt, hele stadsen var jævnet med jorden. Tidlig på morgenstunden i torsdags blev en ellers ikke ganske færdig bygning på Utterslev Mark ligeledes ganske færdig i en fart (her angives navn og 2 lignende eksempler). Selvfølgelig er der af politiet indledt undersøgelser om årsagerne til disse lidet opbyggelige katastrofer der truer med at blive epidemiske.(Folkets Avis, 21. januar 1875).
Nedstyrtede huse.
De efter den nyere “spekulative” byggekunst regler opførte huse synes i en påfaldende grad at lide af “den faldende syge”. Næppe var man kommet nogenlunde til ro efter at have iagttaget og forhandlet om ruinerne på Nørrebros Boulevard og Petersens Passage, før man hørte om nye sammenstyrtninger både på og udenfor stadens grund. I Valby er således et lille hus styrtet ned i lørdags. Det lå i nærheden af asylet og var så nær sin fuldendelse at der havde været “rejsegilde” på det. … Hvis sådanne eksempler ikke kunne bringe autoriteterne ud af deres velbekendte magelighedstilstand og lære folk at bygge solidt, hvad kan da gøre det?(Morgenbladet, 21. januar 1875. Uddrag).
Fra den 15. januar har undertegnede nedsat sig som prakt. læge og fødselshjælper i Københavns Valby. Under min fraværelse i februar måned vil cand. med. & kir. Bøcher godhedsfuldt besørge min praksis. Lægebolig og konsultationstid er den samme som hidtil.
O. Købke.
(Dagbladet (København), 30. januar 1875).
Fastelavn
…Når vi københavnere nu vil “løbe fastelavn”, må vi som andre trækfugle, drage ud til Valby hvor man endnu er så naive “at slå katten af tønden” og “stikke til stråmanden”. Jeg vil dog ikke tilråde nogen af Stiftstidendens læsere at forlade den hjemlige jyske kødgryde for at rejse over for at se på denne folkeforlystelse, for den falder ind under det bedrøveligste begreb. Da det dog muligvis kan interessere en eller anden æret læser at erfare hvorledes vi sjællændere “løbe fastelavn”, skal jeg her beskrive hvorledes valbyerne kommer helligdagen i hu. Jeg må da først bemærke at Valby er en landsby med en købstadsbefolkning både i antal og tænkemåde. Der har i de sidste år rejst sig en højrøstet “offentlig mening” ude i Valby om at afskaffe fastelavnen, men konservatismen, repræsenteret af et betydeligt antal slagtersvende, har holdt på “det bestående” og har derfor vedblevet at lade fem lige være (hvilket i parentes bemærket, først er sket de facto siden 1875, da 2+2 øre er gjort = 5 øre). mandags gav man derfor en del fastelavnsløjer til bedste bestående i at man slog katten af tønden om gevinster for slutteligt - efter at have moret sig over et sangerselskab der var meget begav(b)et - at ende den højtidelige dag med et sandsynligvis meget animeret bal. I gamle dage slog man katten af tønden i Valby på “rigtig” facon, dvs. “man tog” - som der står i kogebogen - en tønde og satte en levende kat deri og hamrede da løs derpå med tykke knipler indtil tønden gik i stykker og katten sprang ud i en sindsstemning der - som gamle Rosenkilde ville sige - “grænsede” nær til Bidstrup, men denne gemytlighed er for længst blevet forbudt af politiet, skønt det endnu kun er nogle få år siden at denne råhed offentligt blev øvet på et andet sted i Københavns umiddelbare nærhed, nemlig i “de fattiges Dyrehave” på kalkbrænderivejen udenfor Østerport. Forgyldningen er nu som sagt gået af fastelavnen og det vil vel ikke vare mange år før de sidste rester af “helligholdelsen” aldeles falder bort.
…
(Aalborg Stiftstidende og Adresseavis, 13. februar 1875)
Valby
Underskriverne af adressen til generalpostdirektoratet indbydes til et møde i Valby Skole fredag den 5. marts kl 8 for at der kan tages bestemmelse om hvorledes adressen skal afleveres.(Dags-Telegraphen (København), 5. marts 1875)
En strandvasker.
(Dtl.) For omtrent 3 uger siden så en i Valby boende husmand der led af delirium tremens, lejlighed til i et ubevogtet øjeblik at forlade sit hjem, og han har ikke siden været til at finde indtil hans lig i mandags fandtes flydende i vandet ud for Hvidovre Strand.(Thisted Amtsavis, 7. maj 1875).
En forunderlig tragisk skæbne er
Efter hvad vi har erfaret, overgået den fisker som i begyndelsen af forrige uge fandt liget af en fra Valby bortgået sindssyg mand flydende i Kalveboderne ud for Hvidovre Mark. Efter at fiskeren nemlig i fredags havde solgt sin fangst her i byen, gik han sund og glad til mode ud på Christianshavn i et ærinde, men ethvert spor af ham forsvandt derefter, indtil hans lig lørdag aften blev fundet på strømmen tæt ved Langebro. Han er rimeligvis på et sted hvor bolværket ikke er højt, blevet ramt af et pludselig ildebefindende under hvilket han er styrtet i vandet og druknet.(Dags-Telegraphen (København), 11. maj 1875).
Københavns Amtsråd
Mødet den 19. maj.---
Med hensyn til et andragende der forelå fra Hvidovre Sogneråd om samtykke til at forhøje den andenlæreren ved Valby Skole og lærerinden ved pogeskolen i Valby tillagte løn og til fastsættelse af lønnen for en ny lærerinde ved Valby Skole, viste der sig i Amtsrådet nogen dissens angående nødvendigheden af at rådets samtykke i denne sag indhentedes. Samtykket gaves.
---
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstiden, 20. maj 1875).
Om arbejdstilsynets virksomhed
---Med hensyn til de københavnske børns anvendelse uden for skoletiden har tilsynet ved skoledirektørernes hjælp tilvejebragt oplysninger hvoraf det fremgår at af de godt 10.000 børn der besøger de offentlige københavnske almueskoler, søger ca. 28 % eller mellem ⅓ og ¼ beskæftigelse uden for skoletiden, men kun ⅓ af dette antal ved fast arbejde i fabrikker eller værksteder, resten ved “bygang”. Af drengenes samlede antal (5.173) søger over ⅓ (35,7 %) arbejde, af pigernes (5.154) kun ⅓ mest som medhjælp i private huse. … Af Valby Skoles 108 drengeelever beskæftigede kun 15 % med virkeligt fabriksarbejde og ingen med bygang.
(Morgenbladet (København) 23. maj 1875).
Slagter bidt i Søndermarken
En slagtermester fra Valby gik forleden aften gennem Søndermarken og lagde på sin vej mærke til, at, som han troede, en hund i en grøft havde fat i en høne. Han sprang ned i grøften og tog hønen fra den formentlige hund, men så til sin store overraskelse, at det var en grævling. Den bed ham i den ene hånd således, at han endnu er ude af stand til at bevæge denne. Han forsøgte at slå grævlingen ihjel, men da dette ikke lykkedes, bar han den hjem, hvor han slagtede den. (R. Aftbl.)(Aarhus Stifts-Tidende, 10. juni 1875)
Tyveri.
Under en ved Københavns Amts søndre birks ekstraret pådømt sag der tillige ifølge aktionsordren angik en for hæleri medtiltalt, for hvis vedkommende sagen imidlertid er stillet i bero fordi stævningen ikke har kunnet blive forkyndt for ham, var det oplyst at arrestanten Ole Christensen der den 18. januar d. å. havde været på Iversens Teglværk ved Gammel Køge Landevej for at søge arbejde, og som der i forening med nogle af arbejderne havde drukket noget brændevin, så at han efter sin forklaring var blevet noget beruset, sent om aftenen efter forinden at have forladt teglværket, var vendt tilbage og derpå i bestyrerens værelse havde stjålet en del sengeklæder som han derpå bragte til den medtiltaltes bopæl i Valby, hvorefter de den følgende dag pantsatte nogle af dem. Arrestanten der er født i Lille Heddinge i 1841, har efter Store Heddinge købstads ekstraretss dom været straffet med fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage, efter Københavns kriminalrets dom med lige fængsel i 3 gange 5 dage, efter den samme rets dom med forbedringshusarbejde i 18 måneder, og efter den samme rets dom med lige arbejde i 2 år. Han blev nu atter dømt til 2 års forbedringshusarbejde.(Dagens Nyheder, 19. juni 1875).
Olaf Christian Constantin Købke 1846-1930 var ifølge den Danske Lægestand søn af oberstløjtnant Niels Christian Købke og Mette Marie Bruun. Student fra Sorø. Prakt. i Valby jan. 75. Medlem af Hvidovre Sogneråd januar 1880. Kommunelæge på St. Thomas og St. Afsked 1891. Privat, i Vordingborg, senere i Kbhvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar