Valby Tidende nr. 94, juli-december 1875

Ildsvåde.

I går eftermiddag udbrød ifølge “Dagstel.” ild i et skur på bryggeriet Carlsbergs grund. Dette skur blev benyttet til kogning af bøg og nedbrændte i meget kort tid. Ved brændende gnister førtes ilden til en proprietær Ostenfeldt tilhørende ejendom i Valby, af hvilken to længer nedbrændte, mens det lykkedes at redde beboelseshuset, ligesom også en i en tæt bagved liggende bygning udbrudt ild hurtigt blev slukket.
(Fædrelandet, 1. juli 1875)

Ildløs

I går eftermiddag kl. halv to udbrød der ild i Bjerregård ved Valby. Da Frederiksberg og Vesterbros stationssprøjter mødte, stod de to længer af hvilke den ene var hestestald og den anden beboet af flere familier, i lue. Disse to stråtækte længer nedbrændte mens det lykkedes at frelse de øvrige længer og en nabogård, i hvilken ilden et øjeblik havde taget fat. Også et skur på Carlsberg blev antændt, men ilden her blev slukket af bryggeriets egen sprøjte. Kl. 5 var ilden slukket. (B. T.)
(Kjøge Avis, 1. juli 1875)

Ildløs.

Onsdag middag kl halv to udbrød der ild i Bjerregaard ved Valby. Da sprøjterne mødte, havde ilden angrebet to længer, af hvilke den ene var hestestald, hvilke nedbrændte. Derimod frelstes de øvrige længer og en nabogård i hvilken ilden et øjeblik havde taget fat. Et skur på Carlsberg blev optændt, men ilden blev her slukket af bryggeriets egen sprøjte.
(Folkets Avis, 2. juli 1875).

Ildløs på Carlsberg og i Valby.

(Dtl.) I onsdags omtrent ved middagstid opstod der ild i et skur der var interimistisk opført på bryggeriet Carlsbergs grund og som blev benyttet til kogning af den bøg hvormed øltønderne overtrækkes indvendig. Skuret var beliggende bag “Ny Carlsbergs” lagerbygning i en temmelig betydelig afstand fra denne, ud til den vej der fra Søndermarken fører bag om bryggeriet, og lå aldeles isoleret. I skuret fandtes der en kedel anbragt over en åben ild hvori bøgen opvarmedes, og idet kedlens indhold kogte over, forplantede ilden sig hurtig til nogle i skuret henstående store lagerfade samt til skurets tømmerværk. Dette og dets indhold brændte så at sige øjeblikkelig, og nogle forkullede brædder samt murværket til den lille skorsten er alt hvad der er tilbage på brandtomten. Bryggeriets egen sprøjte var selvfølgelig til stede ved denne brand, og også Frederiksbergs og Valbys sprøjter var på vej til brandstedet hvor der  imidlertid ingen anvendelse ville have været for dem, men de blev derimod benyttede benyttede ved en anden ildløs i nærheden af det første brandsted og opstået ved ilden fra dette. De brændende beggnister fløj nemlig som ildfluer i luften, bårne af vinden der bar bort fra bryggeriet, over den tilstødende mark og tændte i en afstand af 2-300 meter derfra i taget på nogle til proprietær Ostenfeldts ejendom i Valby tilhørende længer. Den ene af disse optages af stalden og vognremisen samt af et karlekammer, mens den anden tjente til beboelse. Da sprøjterne var i nærheden, lykkedes det at blive herre over ilden, således at kun de to længer der begge var på en etage, nedbrændte, og at forhindre ilden der allerede havde taget fat i det store våningshus, fra at udbrede sig videre. Hvor stærk en varme ilden udbredte ved denne lejlighed, fik man et bevis på dels i nogle sprøjter som var blevet bragt for nær ind til brandstedet, hvorfor de næsten blev forkullede, dels i buskene i den bag huset liggende have der endog i en temmelig betydelig afstand kunnet udbrede sig videre. Gnisterne havde allerede taget fat i bygningen på taget af en tæt bag proprietær Ostenfeldts ejendom liggende bygning, tilhørende gårdmand Anders Nielsen, men ilden blev så at sige øjeblikkelig stoppet. Det må i det hele betragtes som et held at den første ildløs havde hidkaldt sprøjterne, så at disse straks var disponible, da ilden brød ud på de andre steder. Ellers ville let en ildløs af langt mere betydelige dimensioner have kunnet være følgen. Der er heldigvis ingen kommet til skade på noget af stederne, og hestene i Ostenfeldts stald blev reddet.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 2. juli 1875).

Annonce fra Adresseavisen, 18. maj 1872. Måske har valbykonerne set damer iklædt dette tøj på deres ture til Gammeltorv.

Lidt mere om dyrplageri med fjerkræ.

Til den velbegrundede udtalelse der for et par dage siden fandtes i “Dags-Telegraphen i anledning af den måde hvorpå fjerkræ kastes op på omnibusserne til Valby, må det være mig tilladt at knytte et par bemærkninger om hvad der går forud for transporten til Valby af de stakkels dyr. I reglen puttes fjerkræet allerede dagen i forvejen, ofte endog fra morgenstunden, i sække af de handelsmænd der opkøbet høns, duer og kyllinger på landet for at sælge dem her på torvet til valbykonerne eller til private. Efterhånden som dyrene sælges til de førstnævnte, anbringes de i andre sække, og disse bliver da liggende ved springvandet på Gammeltorv, til køberne tager hjem eller omnibussen kan tage sækkene med. På denne måde sker det undertiden at de stakkels dyr i 36 timer har været indespærret i sådanne sække uden at få æde eller drikke, og uden at der skaffes adgang for luft. Det er derfor ikke så sjældent - jeg har selv set det - at der af dyrene når de atter tages ud af en sæk, findes en halv snes døde eller halvt kvalte af den forpestede luft. Når der, hvad der ikke sjældent er tilfældet, findes høns og duer i samme sæk, er de sidstnævnte som oftest i en ynkelig forfatning, hyppigt med brækkede ben og vinger. Ville det ikke være muligt for politiet der jo hver dag ved det nævnte springvand kan overbevise sig om rigtigheden af det foranstående, at forbyde sådant dyrplageri og fx påbyde at alt fjerkræ der indføres, skal være anbragt i kasser der foroven er lukket med tremmer, således som tilfældet er på jernbanerne? J.
(Dags-Telegraphen, 13. juli 1875).

Ballonopstigningen fra Tivoli

fandt da endelig sted i fredags, efter at det uheldige vejr i forrige uge et par gange havde forhindret den. Til gengæld var vejret i fredags så meget desto bedre. De små prøveballoner viste at der også i de øvre regioner herskede rolige luftstrømninger, og derefter tog fyldningen sin begyndelse kl. 4. “Nadir”, en tvillingbror til den “Zenith” hvormed Sivel foretog sin sidste sørgelige rejse, er en ny, smuk ballon af næsten kuglerund form, der rummer omtrent 1.100 kubikmeter gas. Efterhånden som den fyldtes, fik man lejlighed til at betragte dens smukke form, ikke mindre end til at beundre den sikkerhed og ro hvormed mr. Poitevin ledede fyldningen. På det bestemte klokkeslæt var gondolen fastgjort til ballonen hvis store runde kugle næsten syntes at svæve i luften. Passagererne, artist Alfonso, mr. Th. Steinaker og mr. Wilson samt luftskipperen sted ind, og langsomt og smukt hævede ballonen sig i vejret under hurraråb fra tilskuerne. Det var et smukt syn at se dens lyse, klare kugle aftegne sig på den skyfri himmel, og man havde længe lejlighed til at nyde dette skue, idet ballonen mens den hævede sig til en betydelig højde, af vinden langsomt bares ind over landet og undertiden næsten syntes at stå stille. Da ballonen ved udkastning af ballast kom op i et højere luftlag, hvor vinden blæste temmelig stærkt, besluttedes det at dale. Nedstigningen fandt sted på en mark i nærheden af Valby, og var ualmindelig vellykket. Hverken passagerne eller ballonen tog den mindste skade. Bønderne kom straks til og modtog de rejsende meget venligt samt hjalp dem med at tømme ballonen, og allerede kl. 10 var både denne og de rejsende tilbage i Tivoli.
(Middelfart Avis, 19. juli 1875).

Lynnedslag

I fredags har lynilden slaaet ned temmelig mange steder i København og omegn …. på Valby Mark hvor en hest blev dræbt, mens to småpiger der stod i et lysthus tæt ved, kastedes omkuld og i længere tid ikke kunne rejse sig igen ….
(Fyens Stiftstidende, 17. august 1875)

Hr. redaktør.

Det er nu ca. 5 måneder siden at 115 handlende og bosiddende i Valby ved deputation overgav hans excellence daværende indenrigsminister Tobiesen en med sognerådets bedste anbefaling forsynet adresse, hvori udtaltes et motiveret ønske om at Valby i lighed med hvad der længe har fundet sted med hensyn til Sundbyerne på Amager, måtte blive indlemmet i Københavns postdistrikt. Hans excellence lovede dengang at tage sig af sagen, men, som sagt, endnu 5 måneder efter er der aldeles intet hørt derom, og da nu såvel hr. Tobiesen som den daværende generaldirektør for postvæsenet er fratrådt og efterfulgt af andre, beder vi hr. redaktøren om gennem Deres meget ærede blad at henlede såvel hans excellence indenrigsministerens såvel som den nye generaldirektørs opmærksomhed på at et sådant andragende allerede for længe siden er indgivet.
“Der siges” - for tilforladeligheden tør vi dog ikke indestå - at postvæsenet årlig udgiver 400 kr. (160 kr. til ekspedition og 240 kr. til postkonen) for at få posten besørget herud til Valby, og da de yngste postbudes løn såvidt vides er 600 kr, er forskellen dog ikke meget stor. I håb om at hr. redaktøren vil forunde os plads til disse linjer i “Folkets Avis”, tegner vi os
Flere undertegnere af adressen.
(Folkets Avis, 10. august 1875).

Garvermestrene P. J. Holm og P. Lundstedt har fået kongeligt skøde på et nu udtørret kær i Valby, Hvidovre Sogn, “Kilden” kaldet, af areal 3450 kvadratalen, for 460 kr. og mod at fylde kæret, hvilken forpligtelse er efterkommet.
(Dagens Nyheder, 16. august 1875).

Dansk læge i hollandsk tjeneste.

Praktiserende læge i Løsning Cohn har ifølge “Hors. Av.” i disse dage modtaget ansættelse som hollandsk militærlæge på Java med en årllig gage af 5.000 gylden. Det er den anden danske læge der er trådt i hollandsk tjeneste, idet prakt. læge C. Købke af Københavns Valby i februar måned rejste samme sted hen.
(Morgenbladet (København), 18. august 1875).

Valby-Omnibusselskab.

Fra 1. september afgår en omnibus hver abonnementsaften til det kongelige teater kl. 6 og returnerer derfra efter forestillingens slutning.
Pladser i denne vogn kan abonneres for hele sæsonen til og fra teatret, ligesom enkelte pladser kan forudbestilles til samme dags aften i selskabets kontor i Valby, fra kl. 11-2. Taksten er 50 øre fra Valby og 40 øre fra Slotskroen for turen til og fra teatret.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 21. august 1875).

De offentlige havers åbningstider.

Hr. redaktør! Vi der er henvist til at gå til vores gerning kl. 6 morgen og først vende hjem derfra kl. 7-8 aften, er ganske udelukkede fra hele dagen, ja hele ugen at nyde og fryde os ved den dejlige efterårsnatur, når vedkommende autoriteter ikke vil imødekomme os ved at forandre åbningstiden for de offentlige haver. Søndermarken åbnes således først kl. 7 om morgenen nu, altså næsten 1 ½ time efter at solen er stået op, og vi valbyboere kan således ikke benytte denne yndige genskydevej når vi om morgenen går til vores gerning, og er da afskårne fra en kvægende oplivelse der hidtil har styrket os gennem hele vores dags gerning, med mindre vedkommende atter vil lade porten åbne kl. 6 - et ønske - jeg på flere vegne beder om tilladelse til at udtale i Deres ærede blad.
Ærb. 
en valbyboer.
(Folkets Avis - København, 18. september 1875).

En forhærdet tyv

Den 30. marts d. å. forlod karlen Hans Nielsen, også kaldet “Pippe-Hans”, sin tjeneste hos en gårdmand i Valby, men tilbragte de to følgende nætter i karlekammeret i gården. Da han natten mellem den 1. og 2. april ligeledes indfandt sig i kammeret for at søge natteleje der, bemærkede han at der i kammeret var en ny karl som sov samme sted tillige med nogle andre af gårdens folk. Heraf kunne Hans slutte at han ikke på ny kunne komme i tjeneste, og da han bemærkede en del på væggen ophængte klædningsstykker, stjal han disse og forlod ubemærket gården. Han gik den følgende morgen efter at have sovet i en halmstak tæt ved gården til Lyngby hvor han til en kone kone solgte en del af de stjålne koster, og derfra til Dragsholm Kanal hvor han fik arbejde, mens han logerede hos en snedker i Bjergsøhuse. En dag i begyndelsen af maj blev han af snedkeren der solgte brændevin til arbejdsfolkene, anmodet om at gå til Svinninge Kro for at købe brændevin for 22 kr., hvilket beløb han modtog tillige med et anker, en fjerding og en stubkarre til transporten. På vejen til kroen besluttede han at beholde de 22 kr., hvorfor han lod karren med ankerne stå på landevejen og forlod egnen,hvorefter han brugte pengene ligesom han selvfølgelig blev snedkeren penge skyldig for kost og logi. Han begav sig derefter ad Frederiksborg til, og under et besøg hos sin svoger i Ullerød frastjal han denne et tørklæde og et par benklæder som han medtog til København hvor han solgte dem. Efter at han derpå forgæves havde søgt arbejde på et teglværk i Kongens Enghave, gik han til Valby og talte med folkene på den gård hvor han havde tjent, men da de talte til ham om det i karlekammeret begåede tyveri, og da han frygtede for at mistanken var faldet på ham, besluttede han at forlade egnen og gik ad Roskilde til,hvor han midt i måneden fik arbejde på et teglværk, ¼ mil fra denne by. Han havde det efter sin egen forklaring godt der, men forlod desuagtet en søndag 14 dage efter teglværket, idet han ved sin bortgang fra to værelser som folkene benyttede, stjal en del klædningsstykker der tilhørte forskellige arbejdere, og af hvilke genstande an straks iførte sig flere. På vejen til Roskilde fik han øje på en af de bestjålne, og da han indså at denne ville genkende sine ejendele, gik han frejdigt i møde og fortalte at han på en tur til Roskilde havde lånt genstandene fra kammeret, hvortil den bestjålne troskyldigt svarede at det måtte han gerne. Den følgende dag kom han til Valby hvor han blev set af den der stationerede betjent og arresteret. Arrestanten der havde været straffet mange gange tidligere, blev ved Københavns Amts søndre birks ekstraret efter Straffelovens §§ 232, 1. led, 254 og 257 dømt til tugthusarbejde i 4 år.
(Den til Forsendelse med de Kongelige privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. oktober 1875).

Tiltale for overtrædelse af brandpolitiloven.

Efter at det under et forhør angående en den 30. juni d. å. stedfunden ildebrand der begyndte i nogle på marken ved bryggeriet Carlsberg opførte midlertidige træskure og derfra forplantede sig til en omtrent 500 alen derfra liggende gård hvis udbygninger til dels nedbrændte, var blevet oplyst at der i det ene af de nævnte træskure i længere tid var blevet foretaget kogning af beg, blev ejeren af Carlsberg, kaptajn Jacobsen ved søndre birks politiret tiltalt for at have indrettet og benyttet skuret til begkogning. I den nu afsagte dom bemærkes det foreløbig, med hensyn til at marken ved Carlsberg ligger i den del af Hvidovre Sogn der henhører under bygningsloven for en del af Frederiksberg og Hvidovre sogne af 12. januar 1858, at det vel under sagen er oplyst at træskurene er opførte, uden at der i forvejen er sket anmeldelse derom til bygningsinspektøren, men at det af denne er erklæret at man efter en fast sædvane har plejet at opstille lignende midlertidige skure uden at nogen tilladelse fra bygningsautoriteterne er anset for nødvendige, ligesom også bygningskommissionen for en del af Frederiks og Hvidovre sogne, hvilken sagen har været forelagt, har udtalt sig for at den overtrædelse der måtte være begået, måtte påtales af brandpolitiet, og der blev altså kun spørgsmål om hvorvidt den nævnte indretning af begkogeriet har været stridende mod den for landet gældende brandpolitilovgivning. Da der imidlertid under sagen var oplyst at skuret - om hvilket den tiltale i øvrigt bemærkede at det ikke kunne kaldes et skur og endnu mindre et træskur, idet opstillingen omkring gryden til begkogning kun bestod af nogle pæle hvorpå der var lagt en skærm af nogle brædder med indvendig påslåede jernplader, hvorhos der mellem de tre sider af pælene var slået nogle brædder som ikke nåede op til skærmen -lå på åben mark i en afstand af flere hundrede alen fra enhver nabobygning, skønnede retten efter brandpolitiloven af 2. marts 1861, navnlig nr denne paragraf sammenholdes med de om bygninger i fyrværkerisager og til brandfarlige fabriksbrug i samme lovs § 4, jf. § 23 og § 11 givne bestemmelser at den tiltalte ikke kunne anses for at have pådraget sig noget ansvar ved på den forklarede plads at lade foretage begkogning i en sådan brandfarlig bygning som den nævnte, og han blev derfor frifundet for tiltale af det offentlige.
(Dagbladet (København), 16. november 1875).

Skoleprogram.

Den 21. og 22. d.s. afholdes årsprøver i fru Wests pigeskole i Valby. Skolen der åbnedes den 1. november f. å. med 5 elever og som har arbejdet under uheldige forhold, idet ondartede epidemier næsten hele året lagde hindringer i vejen for en fyldig skolegang, tæller nu 43 elever, fordelt i to pige- og en drengeklasse.
(Dags-Telegraphen (København), 15. december 1875).

Postvæsenet og Valby.

Som medunderskriver af en ansøgning til generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet tillader jeg mig, hr. redaktør, at udbede mig en lille plads i Deres meget ærede blad i anledning af at der nu er indløbet svar fra det høje generaldirektorat. I vores ansøgning beklagede vi os over: 1) at brevene til Valby vel distribueredes to gange daglig fra jernvejsspostkontoret, men kun omdeltes en gang, og over 2) at det da mange brevskrivere i København mener at et brev til Valby går frit med et 4-øres frimærke, meget hyppig hændes at vi valbyboere måtte betale 16 øre for et brev der på grund af den mangelfulde omdeling var betydningsløst. Hertil svarer nu generaldirektoratetat Valby er adskilt fra Københavns ombæringsdistrikt “ved store ubeboede strækninger” og derfor ikke kan indlemmes i dette - men at den bestående landpostbudegang skal udvides fra to til tre gange daglig. Når jeg nu tilladeer mig at gentage at vi jo i ansøgningen blandt andet beklagede os over at brevene kun blev omdelt en gang daglig, uagtet de blev udbragt til brevsamlingsstedet to gange, samt at bemærke at vores ansøgning blev indgivet for over 9 måneder siden, og at generaldirektoratets svar er over to måneder gammelt, uden at der heri er sket den mindste forandring, så vil man vist indrømme at det er naturligt at vi føler os lidt lange i ansigtet over denne generaldirektoratets “forbedrede postforbindelse”, da det jo ikke kan glæde os at brevene udbringes tre gange, når de fremdeles kun omdeles en gang. Man vil måske indvende at vi selv kunne afhente vores breve, men jeg skal hertil svare at brevsamlingsstedet med stor snildhed er anbragt i byens yderste ende så at det for de fleste beboere ville medtage mindst 20 minutter at gå vejen frem og tilbage, hvilket tre gange om dagen udgør en time, og det må dog indrømmes at et sådant dagligt afsavn af tid ville gøre os den allerede dyre postgang alt for dyr. Der er således ikke nået det mindste, med mindre generaldirektoratet formår at tilvejebringe en tre gange daglig omdeling af brevene i selv byen,samt forpligter brevsamleren til at bo midt i byen, helst ved kroen og omnibuskontoret At vores breve selvom dette sker, dog vedblivende er meget dyre, er meget beklageligt, og det forekommer mig ikke at den højtærede generaldirektør har haft nogen meget vægtig grund at fremføre for sit afslag. Jeg ved ikke om hr. generaldirektøren har været i Valby for nylig, men jeg ved at der på strækningen fra Pile Alle til traktør Korups tidligere ejendom, ca. 500 skridt, findes mindst 15 beboelseshuse, og det forekommer mig ikke rigtigt at kalde en sådan strækning “stor” og “ubeboet”, for at Søndermarksiden er ubeboet, er selvfølgeligt, men i så henseende er Sundbyerne på Amager, med hvilke vi i vores ansøgning paralleliserede os, ikke synderlig heldigere stillet, idet der på hele strækningen fra Christianshavns Vold til kapellet kun findes meget få beboelser.
Til slut skal jeg endnu kun udtale min og fleres beklagelse over at en ansøgning der er underskrevet af 115 næringsdrivende borgere og forsynet med sognerådets anbefaling, bliver afslået af en så lidt sigende grund, især da hele sagen næppe drejer sig om mere end 80 kroner om året. Såvidt vides lønner nemlig postvæsenet for øjeblikket landpostbudet med 240 kr. og brevsamleren med 160 kr. årlig - men landpostbudet må jo fremtidig have ½ gang mere eller 360 r. så at postvæsenet kun kan spare 80 kr. årlig, eftersom de yngste kgl postbude ifølge lov af 27/1 52 kun lønnes med 600 kr. (300 rd.)
(Folkets Avis, 18. december 1875).