A. Trebbiens
Svineslagteri ved Valby
hvor der i saltekælderen hvis dybde er 7,5 meter under jorden, er plads til ca. 3.000 svin og i øvrigt fortrinlig indrettet med isbeholdere og iskældre, sælges på grund af dødsfald på billige betingelser. Man henvender sig til ejeren eller til cand. juris., sagførerfuldmægtig William Jørgensen, Højbro Plads 12, 1. sal, kontor 10-3(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 23. juni 1870).
Guldbryllup.
Søndag den 31. d.s. fejrer forhenværende hønsekræmmer Lars Jensen og hustru i Valby deres guldbryllup ved at deltage i den almindelige gudstjeneste der samme dag afholdes i Hvidovre Kirke til sædvanlig tid. En komite har dannet sig i Valby i det øjemed at give gudstjenesten et festligt præg ved kirkens udsmykning og ved en sang af Valby Sangforening m. v., ligesom der også vil blive draget omsorg for at de kirkesøgende får lejlighed til at bringe det hæderlige, men trængende ægtepar de gaver som deres hjerter måtte tilsige dem at yde.(Dags-Telegraphen (København), 26. juli 1870).
Hvidovre Kirke. Hvis sogn Valby og Vigerslev tilhørte. Foto Erik Nicolaisen Høy.
(Dags-Telegraphen (København), 1. august 1870).
(Dagens Nyheder, 5. august 1870).
(Dags-Telegraphen (København), 22. august 1870).
(Dags-Telegraphen (København), 27. august 1870)
En lejlighed i et nyt hus i Valby, bestående af 2 smukke værelser med køkken og brændelejlighed samt have, er til leje til flyttedagen. Bentzens Minde 88, I Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. september 1870).
(Folkets Avis, 27. september 1870).
Dichhudt.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. oktober 1870).
(Dags-Telegraphen (København), 15. oktober 1870).
Assessor Wallich
Onsdag den 28. september.
Slagterlærling Søren Børge Petersen og hans venner Sørensen og Jantzen fortalte betjenten at de skulle til Valby, men de kom mærkelig nok på stationen. Grunden hertil var at de var mægtig fulde og gjorde forfærdelige gadespektakler om natten, og de måtte derfor finde sig i at betale 4 rigsdaler hver i mulkt.
(Dags-Telegraphen (København), 16. oktober 1870).
… den 8. september blev han på ny indsat i politiarrest. Han havde samme dags morgen indfundet sig hos en slagtermester på Vesterbro og falbudt en stor ko for 80 rd., men næppe havde køberen udtalt at det var en temmelig høj pris, før han slog af til 60 rd. Da slagteren fandt det mistænkeligt, lod han koen og sælgeren føre til stationen for at sagen kunne blive nærmere undersøgt, og det viste sig da at koen tilhørte en gårdmand i Valby, og at den var stjålet på den gamle jernbanevold hvor den havde været tøjret. Han er nu atter dømt til 3 års tugthusarbejde og til efter endt straf at føres af riget.
(Dags-Telegraphen (København), 29. oktober 1870).
Guldbryllup.
I går fejrede som tidligere meddelt, husmand Lars Jensen og hustru i Valby deres guldbryllup, omgivet af deres børn og børnebørn samt en talrig forsamling af omegnens beboere. Efter i Hvidovre Kirke at have modtaget alterens sakramente, førtes de i procession mod musik i spidsen til Valby Kro hvor der var arrangeret en middag. Efter denne deltog guldbruden livlig i en wienerkvadrille. Kl. 10 i aftes førtes de med musik og sang til deres hjem.(Dags-Telegraphen (København), 1. august 1870).
Den offentlige politiret
Assessor Wallick
Onsdag den 3. august.
At blande vand i den gode mælk er efter gårdejer Søren Madsens mening en skammelig handling, men derimod kan det aldrig skade at gøre den tykkere, og ved hjælp af melstof havde han derfor forsøgt at give den en skuffende lighed med fløde. Politiet har imidlertid opdaget hans træskhed og han måtte i dag bøde 20 rd. for dette forsøg på at optræde som kemiker.(Dagens Nyheder, 5. august 1870).
Københavns offentlige politiret.
Assessor Nyholm (for assessor Wallick)
Onsdag den 17. august.
Gartner J. C. Hørup fra Valby har overkørt en mand i Vimmelskaftet uden dog at gøre ham nogen videre skade og måtte herfor betale 5 rigsdaler.(Dags-Telegraphen (København), 22. august 1870).
Anholdelse.
En håndværker der bygger en ejendom i Valby, havde i løbet af en uge troet at mærke at der fra arbejdsstedet forsvandt materiale af forskellig slags, navnlig tømmer og brædder, og gjorde herom anmeldelse til politiet. En i den anledning indledt undersøgelse bragte mistanken til at hvile på en svensk arbejdsmand, og da han en aften kom til sit hjem, blev han standset af en betjent der opfordrede ham til at tillade en undersøgelse af hans bolig. Hertil erklærede arbejdsmanden sig villig, men han havde næppe gjort regning på at der skulle blive søgt så grundigt som tilfældet blev, og navnlig havde han næppe ventet at politiet var vidende om at han benyttede et loftsrum hvor ikke blot de savnede genstande, men også en stor mængde andre blev fundet, hvilke han tilstod at han havde tilvendt sig så godt som dag for dag i mindre dele.(Dags-Telegraphen (København), 27. august 1870)
En lejlighed i et nyt hus i Valby, bestående af 2 smukke værelser med køkken og brændelejlighed samt have, er til leje til flyttedagen. Bentzens Minde 88, I Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 1. september 1870).
Afskæring af hestehaler.
Ved en razzia som politiet i begyndelsen af juli måned d. å. en nat foretog ad Strandvejen for at optage de løsgængere som jævnlig om sommeren tager natteophold i de tilstødende sædmarker, traf betjentene den tidligere for brandstiftelse og tyverier samt tiggeri straffede Peter Nielsen sovende i en rugmark. Han blev opfordret til at følge med til politikammeret og var også villig hertil, men bad blot betjentene vente et øjeblik for at han kunne tage sit tøj med sig, og fremdrog nu en stor bylt som ved ankomsten til politikammeret blev åbnet og indeholdt hestehår af omtrent 8½ pds. vægt. I løbet af formiddagen indløb der fra Valby og Hvidovre anmeldelser hvorefter halerne var stjålne af ikke mindre end 37 heste der alle var mere eller mindre skamskændede. Han vedgik da også at han på de til de nævnte byer hørende marker havde skåret halerne af de der tøjrede heste, men han “troede” ikke at han havde stjålet så meget som man påsagde ham. Ved søndre birks ekstraret blev han dømt til forbedringshusarbejde i 2 år.(Folkets Avis, 27. september 1870).
Billig husleje.
I Valby er et lille hus til leje bestående af 2 værelser, køkken, stort loftsrum og have, for 25 rd. halvårlig. Gammel jernbanestation nr. 2, hosDichhudt.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. oktober 1870).
Tyveri.
I begyndelsen af forrige måned lagde den i Valby stationerede politibetjent mærke til at en i samme by boende svensk arbejdsmand så godt som hver aften hjembar større og mindre bræddestykker der til dels var nye. Da arbejdsmanden en aften kom til sit hjem, blev han standset af betjenten der opfordrede ham til at give samtykke til en undersøgelse af lejligheden, og da han tillod dette, fandtes der dels en del husgeråd, såsom et sengested, en bænk og et bord, der øjensynlig var forfærdiget af ham selv og sammensatte af bræddestykker, dels en del pindebrænde. Han blev nu medtaget til politikammeret hvor han tilstod at han i løbet af foråret og sommeren, mens han arbejdede som håndlanger på en under opførelse værende bygning ved Roskildevej, jævnlig ved sin bortgang om aftenen havde stjålet brædderne. Ved samme lejlighed blev det oplyst at han var gerningsmand til et på Vester Fælledvej i juli måned begået tyveri, hvor han skaffede sig adgang til et aflåst skur under påskud af at han ville hente sit der beroende værktøj. Han dømtes ved søndre birks ekstraret til fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage. Under samme sag var et fruentimmer med hvem han levede i et utilladeligt samliv, tiltalt for hæleri. Hun indrømmede at hun nok havde tænkt sig på hvilken måde brædderne var erhvervede, men da det var tvivlsomt om det træ der var benyttet til brændsel, havde kunnet ansættes til en pengeværdi, og det det af hende benyttede bohave ikke i denne tilstand kunne henregnes til tyvekoster, blev hun frihundet.(Dags-Telegraphen (København), 15. oktober 1870).
Assessor Wallich
Onsdag den 28. september.
Slagterlærling Søren Børge Petersen og hans venner Sørensen og Jantzen fortalte betjenten at de skulle til Valby, men de kom mærkelig nok på stationen. Grunden hertil var at de var mægtig fulde og gjorde forfærdelige gadespektakler om natten, og de måtte derfor finde sig i at betale 4 rigsdaler hver i mulkt.
(Dags-Telegraphen (København), 16. oktober 1870).
En uforbederlig tyv.
(Artiklen opremser en svensk forbryders gentagne gerninger gennem 10 år, og slutter):… den 8. september blev han på ny indsat i politiarrest. Han havde samme dags morgen indfundet sig hos en slagtermester på Vesterbro og falbudt en stor ko for 80 rd., men næppe havde køberen udtalt at det var en temmelig høj pris, før han slog af til 60 rd. Da slagteren fandt det mistænkeligt, lod han koen og sælgeren føre til stationen for at sagen kunne blive nærmere undersøgt, og det viste sig da at koen tilhørte en gårdmand i Valby, og at den var stjålet på den gamle jernbanevold hvor den havde været tøjret. Han er nu atter dømt til 3 års tugthusarbejde og til efter endt straf at føres af riget.
(Dags-Telegraphen (København), 29. oktober 1870).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar