En uhyggelig rotteaffære. Moder og barn skambidt i nat.
Ikke mere end 14 dage siden at et barn i ejendommen Adelgade 96 blev ilde tilredt af en rotte. Nu i nat er der sket en lignende uhyggelig begivenhed i ejendommen Gadekærsvej 1 i Valby.
Huset som er et 2-etages hus og meget gammelt, er fuldt af rotter. I næsten alle beboernes stuer findes der huller. Når beboerne dækker dem til med blikplader, gnaver de blot huller ved siden af.
I stuelejligheden bor en arbejdsmand H. P. Nielsen med hustru og 7 børn. Fru Nielsen vågnede i nat ved at hendes ene finger smertede. Da hun så en rotte forsvinde over sengekanten, var hun klar over hvad der var grunden til smerten. Rotten havde bibragt hende et dybt sår i fingeren.
Umiddelbart efter hørte hun sit mindste barn, en halvandet års dreng, skrige højt. Hun styrtede hen til hans seng og fandt ham frygtelig forbidt.
Der blev sendt bud efter lægevagtstationens læge som hurtigt kom til stede og forbandt mor og barn.
Sundhedspolitiet tager i dag affære.
Nationaltidende 8. januar 1921. 2. udgave.
Moder og barn der blev skambidt af rotter.
Hvornår gøres der noget alvorligt ved rotteplagen.
Natten mellem fredag og lørdag vågnede fru Hansen, Gadekærsvej 12, med et skrig. Hun sov med sit få måneder gamle barn på en sofa i spisestuen, og hun havde fået et heftigt bid i sin ene finger. I det samme hørte hun jamren fra soveværelset ved siden af. Hun sprang op og fik tændt lampen. Blodet dryppede fra hendes finger, og talrige store rotter der blev angste for lyset, tog flugten.
Moderen med sit af rotter skambidte barn på skødet. Den nye politiinspektør N. J.L. Buch.
Fru Hansen styrtede ind i soveværelset, og her fandt hun sin 1½ år gamle søn Gunnar liggende blødende og grædende. Hele barnets legeme og alle sengklæder var formelig oversølet af blod. Det så ud, som om der var begået en forbrydelse. Men fru Hansen forstod straks, hvad der var sket. Store og grådige rotter stod endnu oppe i barnesengen, og en havde fat i lille Gunnars øre. Fru Hansen måtte tage en kost for at få jaget de hæslige dyr bort.
Så tilkaldte hun sin mand, jord- og betonarbejder Hansen, der sov i et andet værelse. Han løb straks til politiet og meddelte det passerede. Der sendtes bud til lægevagtsstationen, og kort efter indfandt en læge sig. Han konstaterede, at Gunnar havde over 20 rottebid, et i det underste øjenlåg, andre i kinden, ved tindingen og på begge de små hænder. Barnet var frygteligt tilredt, men da det er en sund og kraftig dreng, antages det, at han vil undgå alvorlige følger af det vilde rotteangreb.
Det er kun nogle måneder siden, at fru Hansen og hendes 15-årig datter Gudrun under søvnen blev bidt i benene af de blodtørstige dyr, der huserer i den lille, dårlige lejlighed. Alle bestræbelser for at bekæmpe rotteplagen har været ørkesløse. Gift har været virkningsløst, fælder går de gamle, huskendte rotter ikke i. En kat, der holdes i huset, har forlængst opgivet ævred. Sagen er, at ejendommen er en rotterede af den uhyggeligste art. Ejendommen, en 2-etages, skummel bygning for enden af den lille vej i Valby, administreres af sagfører Nielsen, Vestergade 87. Efter at have været på adskillige hænder, beror den nu under et dødsbo, og derfor står den stuelejlighed der er nabolejlighed til Hansens, ledig, idet man for at sælge huset har ønsket at holde en ledig lejlighed til en eventuel køber. I over et år har disse stuer stået tomme, og rotterne har rådet enevældigt derinde. Ved nattetid søger de ind til Hansens, og gang på gang er det sket at Hansen og hans hustru er blevet vækket ved at kopper i tallerkenrækken er faldet og gået itu. Så har rotterne været på spil. Madvarer ødelægges, bohave gnaves itu, alt går til grunde under denne skandaløse rotteplage.
I 11 år har Hansen boet i sin nuværende lejlighed, og i al den tid er absolut intet blevet gjort fra ejerens side, hverken for at fordrive rotterne eller for at istandsætte lejligheden. Arbejdsmand Hansen betaler 24 kr. månedlig for at bo i denne hule.
I går måtte han desuden betale en lægeregning på 12 kr. for sit barn.
Under sådanne forhold lever københavnske arbejdere. Og samtidig hånes de i overklassepressen for vellevned og hang til luksus. Men overklassens herrer og damer udnytter til det yderste alle småkårsfolk for selv at kunne leve i overflod. Deres børn skambides ikke af rotter. De har ikke nødig at stuve sig sammen 9 mennesker i tre små rum, som arbejdsmand Hansen og hans store familie. Men råbe op om arbejdernes fordringsfuldhed, det kan de.
Vi skal i øvrigt senere vende tilbage til denne sag, og bl. a. omtale en anden uhyggelig rotterede, Englandsvej 8.
Social-Demokraten 10. januar 1921.
Rotterne på Gadekærsvej. Moder og barn slipper antageligt uden men.
Den 1½ årige Gunnar Hansen der blev så uhyggelig mishandlet af en rotte mens han forleden nat lå og sov sammen med sin søster i forældrenes lejlighed, Gadekærsvej nr. 12 i Valby, synes at skulle slippe betydeligt heldigere end straks ventet. Hans sår er ganske vist ikke endnu helede, men så godt synes disse at være blevet udvaskede og desinficerede at der hverken bliver tale om blodforgiftning eller betændelse. Gunnars mor arbejdsmand Hansens hustru, der som meddelt også blev bidt af rotterne, har derimod i flere dage haft stærke smerter i sit sår, og hånden har været meget opsvulmet.
Naturligvis har der været klaget til ejendommens administrator, sagfører Nielsen i Vestervoldgade, men endnu er der intet foretaget til rotternes udryddelse. Sagføreren har dog tilbudt beboerne at han ville give dem penge til anskaffelse af en rottehund og til hundetegnet når beboerne ville fodre hunden.
Aftenbladet (København) 13. januar 1921.
Valbygårdsvej 40. Opført fra 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Viet til sin hustru efter 14 års skilsmisse. Gammel kærlighed ruster ikke.
Borgmester Kaper i Magistratens 1. Afdeling har i disse dage i embeds medfør forrettet en borgerlig vielse af en ganske sikkert højst sjælden art. De to nygifte var en smedesvend ved navn Adolf Hansen og hans hustru (!), Inger Marie, f. Jonassen.
- - -
De to mennesker der som man altså kan forstå, har været gift en gang tidligere, blev for 14 år siden skilt på hustruens begæring, idet hun havde fået beviser for at manden var hende utro. Hun fik ved skilsmissen tilladelse til at indgå nyt ægteskab - en tilladelse hun dog aldrig har benyttet sig af - mens han først opnåede sådan tilladelse flere år senere, for da omgående at gifte sig med en anden kvinde.
Så gik årene. Smed Hans og hans kone nr. 2 boede på landet ude i nærheden af Rødovre, mens kone nr. 1 levede alene i en lille lejlighed i Valby - og begge parter var så nogenlunde lykkelige og tilfredse med tilværelsen.
For et års tid siden døde imidlertid kone nr. 2, og hos smeden der altså nu var alene, vågnede der en længsel efter den gamle kone han for de mange år tilbage havde sveget på så skammelig vis.
Han begyndte at liste omkring ude i Valby. Og - ja, den gamle kærligheds krinkelveje er vel ikke ungdommens helt ulige. Resultatet blev i alle tilfælde, at de to fandt hinanden igen:
Forleden viedes på Københavns Rådhus fraskilt og senere enkemand Adolf Hansen til fraskilt hustru Inger Marie, f. Jonassen, gift Hansen.
Bryllupsrejsen gik med linje 6 til Valby. Og de så herligt lykkelige ud, de to nygifte - han med sine 62 og hun med sine 58 år.
Aftenbladet (København) 26. januar 1921.
Spektakelmagere i Frelsens Hær. De forstyrrede gudstjenesten.
To unge slubberter ved navn Carl Nielsen og Peter Bock stod i går oppe i byrettens 4. afdeling som tiltalte for en aften i forrige uge at have lavet spektakel ude i Frelsens Hærs lokale i Valby. De havde skreget under salmesangen, og da et par officerer henstillede til dem at være rolige eller forlade lokale, havde de grebet fat i officererne og truet dem med prygl.
Dommeren gav hver af de to slubberter en bøde på 100 kr, og sendte dem direkte ud på Vestre Fængsel til afsoning med det samme.
Aftenbladet (København) 15. april 1921.
Ny dansk industri. Direktør Anton E. Reventlow præsenterer D. T.-briketten for direktør H. Jørgensen.
Dansk Industri har jo ikke gode tider for øjeblikket, men så eget des glædeligere er det når der alligevel tages fat på et nyt område hvor der er udsigter til at vi kan hævde stillingen.
Aktieselskabet Skandinavisk Kompagni hvis ledere er direktør Anton E. Reventlow og Hans Jørgensen har udnyttet en tysk opfindelse på briketområdet. Ved anvendelse af hårdt beg får briketterne en særlig sammensætning der ikke alene giver dem en speciel hårdhed, men tillige en forøget varmeevne.
Fabrikken der er anlagt ude på Retortvej i Valby, tæt op ad Valby Gasværk har en særlig ledning til dette gasværk, hvorigennem tjæren ledes hen til fabrikken. Af tjæren uddrages så begen som igennem ophednings- og højtryksmaskiner ved blanding med kul og koks bliver til små briketter.
Aftenbladet (København) 16. april 1921.
10 dage alene med sin mors lig.
Et uhyggeligt familiedrama på Gadekærsvej. En 80-årig dame fundet som lig, skjult af sin åndssvækkede søn.
I mange år har der i det gamle, stråtækte og faldefærdige hus ude på Gadekærsvej nr. 6 i Valby boet en nu 81-årig fru Laura Møller, der er enke efter en forlængst afdød handelsgartner M., sammen med sin søn, der oprindelig også har lært gartneriet, men som, skønt han nu er 42 år gammel, ikke i mange år har bestilt noget som helst, fordi han er en del åndssvækket.
De to mennesker levede stille og tilbagetrukket - Moderen var jo så gammel, at hun kun gik de nødvendigste indkøbsærinder, og sønnen er så menneskesky, at han aldrig taler med nogen, men dagen lang sidder inde bag det smårudede vindue i den skumle og halvmørke, lille lejlighed, lukkende sig selv og hjemmet helt ude fra den øvrige verden.
Mistanken hos naboerne.
Nu i går er det gamle hjem imidlertid blevet lukket op på vid gab - brutalt åbnet for offentligheden ved en sjælden uhyggelig tragedie.
Naboerne og da navnlig en fru Knudsen der bor i lejligheden ved siden af, havde lagt mærke til, at fru Møller ikke havde vist sig den sidste halve snes dage. Hun gik ikke sine vante indkøbsture, sås heller aldrig ved vinduet, og på de gentagne forespørgsler svarede sønnen enten, at hans mor var gået i byen eller at hun lå syg og ikke tålte at tage mod besøg.
I går kom der en dame inde fra byen, en fru Therkildsen, for at se til den gamle dame. Hun blev afvist af sønnen med den besked, at moderen ikke var hjemme. Men bagefter kom fru T. i samtale med fru Knudsen, og da denne fortalte, at sønnen til hende havde sagt, at moderen var syg, fik man en mistanke om at der var noget galt å færde, så meget mere som de to damer samtidig troede at mærke en underlig lugt inde fra den Møllerske lejlighed. Fru Knudsen fik sin mand til at ringe til politiet i Valby og fortælle om mysteriet Og en betjent mødte kort efter og forsøgte at sig adgang til lejligheden.
Det viste sig imidlertid da at Møller var gået ud og havde afIåst døren. Og betjenten måtte krybe ind gennem et vindue for at få adgang til lejligheden.
Det var et frygteligt billede der mødte betjenten, da han kom ind i det bagerste af de to små stuer. Luften var fyldt med en gennemtrængende, næsten kvælende lugt. Og da han gik hen til sengen og løftede det lagen, der meget sirligt var bredt ud over den og dækkede den i dens hele længde, så han den gamle dame ligge død deri - et lig der var så opløst at det var ligefrem uhyggeligt at se på.
Der er efter den tilkaldte lægens udsagn ingen tvivl om, at den gamle dames død er indtrådt for mindst 8-10 dage siden, altså netop dagen efter den dag, man sidst har set hende, nemlig forrige onsdag. Og i al den tid har den åndssvækkede søn været alene med den døde - utvivlsomt uden følelse af dødens gru og uden forståelse af, hvad der egentlig var sket.
Betjenten, der havde gjort det frygtelige fund, telefonerede efter en rustvogn. Men netop, da denne holdt parat til at køre bort med liget, kom sønnen hjem fra sin lille udflugt, han blev ført med til politistationen i Valby hvor man forsøgte at få en forklaring af ham, hvilket imidlertid viste sig ganske håbløst. Han var fuldkommen rolig og upåvirket og på alle spørgsmål, selv de mest modstridende, gav han kun Svaret: “Ja, det er rigtig nok"!
Politiet anholdt ikke den stakkels mand, men lod ham gå hjem på Gadekærsvej igen i forståelsen af, at han ikke har noget som helst med moderens død at gøre, og i det hele må betragtes som uskadelig.
Men antagelig vil han inden længe blive anbragt på en anstalt og således fjernet fra hjemmet med det uhyggelige minde.
Aftenbladet (København) 30. april 1921.
En uhyggelig historie.
En fru Therkildsen henvendte sig i går på station 9 i Valby og sagde at det vistnok var galt fat hos en fru Laura Møller der boede i Gadekærsvej 6 sammen med sin sindssyge søn. Fru T. var kommet på besøg, men var blevet afvist af sønnen der sagde at hans mor ikke var hjemme. En dame ved siden af fortalte hende at sønnen til hende havde sagt at moderen ikke kunne modtage besøg fordi hun var syg. Det hele var så mystisk.
En betjent gik med fru T. hen til lejligheden. Man fik at vide at sønnen var gået ud. Betjenten kom dog ind ved at krybe gennem et åbentstående vindue.
I lejligheden var der en gennemtrængende lugt. Da betjenten så nærmere til, fandt han liget af en 80-årig dame liggende i sengen. Liget så ud til at have ligget en halv snes dage. Og i al den tid havde den sindssyge søn upåvirket gået om i stuerne.
Nationaltidende 30. april 1921. 2. udgave.
Gammel Jernbanevej 19-23. Opført fra 1908. Foto Erik Nicolaisen Høy.
