lørdag den 25. april 2020

Valby Tidende nr. 52, september-november 1865

Fra gaden. 

Mandag aften blev to mænd der nok har hjemme i Valby, uenige om en frakke som den ene påstod at have lånt den anden, og som han omtrent udenfor “Sorte Hest” på Vesterbro ville tage fra ham. Uenigheden udartede til slagsmål, hvorved den ene stak den anden i hånden med et skarpt instrument. Den patruljerende betjent tog knivstikkeren med til stationen.
(Folkets Avis - København, 6. september 1865)


Ejendomssalg.

Lyststedet “Christiansdal”, beliggende i Valby tæt vest for Søndermarken, som i en tidligere ejers, vandmester Sørensens besiddelsestid med rette ansås for en af de hyggeligste boliger som fandtes i Københavns nærhed, er i disse dage solgt til grosserer L. Lührs af København for købesum 10.000 rdl. Foruden det større våningshus mod vejen findes i den anselige have som er bortforpagtet for en længere årrække, to mindre beboelseshuse og i enden af haven findes en større igledam som navnlig i de tidligere åringer har afgivet en betydelig indtægt. (Flpst.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 9. september 1865)

I lørdag eftermiddag opstod der efter Flvp. atter ild i Valby, denne gang i en smed Thostrup tilhørende ejendom. Det lykkedes imidlertid ejeren og hans svende at få ilden slukket, efter at den havde gennembrændt et stykke af loftet. En fejlagtig opsætning af et komfur antages at være årsagen til den opståede brand.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 13. september 1865.)

Valby. 

Opførelsen af bygningerne i Valby skrider nu rask frem, og næsten daglig bliver der rejst kranse på de opførte steder. En stor del er allerede under tag, og navnlig er dette tilfældet med de mindre.
(Folkets Avis - København, 18. september 1865.)


Denne ejendom Valby Langgade 64 blev opført i 1865, efter ildebranden. (Foto: Erik Nicolaisen Høy)


Tyskeri i Valby. 

Den frækhed og hensynsløshed hvormed tyskere så ofte optræder i vores fædreland, og den mildest talt karakterløse godmodighed hvormed vi danske tåler deres uforskammetheder, er en bekendt sag. Men i dag kunne vi berette vores læsere et tilfælde af en ganske særegen natur, der dog har den glædelige side, at den som det ved denne lejlighed er gået ud over, ikke har stukket fornærmelserne i lommen, men har påkaldt domstolenes hjælp for at få fyldestgørelse. Sagen fremstilles i den til Københavns Amts søndre birk indgivne klage:
I anledning af slesvigernes besøg lod fru Ebert som tidligere har boet i Slesvig, en flagstang anbringe på et af hende lejet stykke have foran hendes beboelseslejlighed i Valby og derpå hejse det danske flag. Dette vakte misfornøjelse hos grosserer Lührss der er tysk af fødsel. Da fru Ebert den 6. d. m. om eftermiddagen ville gå op ad trappen til sin lejlighed, stillede han sig i vejen for hende og befalede hende at lade stangen borttage. Fru Ebert svarede hertil at han intet havde at befale over hende, og at alt skulle blive som det var. Lührss begyndte nu at udskælde fru Ebert for “en infam, nederdrægtig kælling”, ja undså sig endog ikke for med knyttet næve at slå hende i ansigtet, og i tindingerne så at blodet stod ned over hendes ansigt fra et sår på ryggen af næsen og i tindingen, hvoraf hun endnu bærer ar. Fru Ebert segnede tilbage ved slagene, men samlede sig igen og ilede nu forbi angriberen op ad trappen til sin lejlighed. Hun var imidlertid kun kommet et par trin op, da han indhentede hende, trak hende ned igen og kastede hende næsegrus om, hvorefter han slæbte hende om på jorden og med knyttet næve tilføjede hende slag på arm, skuldre og ryg, hvorved flere hævelser og sår forårsagedes. AT hendes klæder under alt dette blev tilsølet med blod og snavs og iturevne, er en selvfølge.
Det er nu ganske vist at man ikke uden videre kan slutte klagen til sagen, men at denne dog væsentlig er gået til, som her fremstillet, derpå tyder mange omstændigheder. Fru Ebert har belagt klagen med en af doktor Tøtterup på Frederiksberg udstedt attest, ifølge hvilken hun “på ryggen af næsen fremviser et sår af omtrent en fireskillings størrelse, en hævelse af lignende størrelse på venstre kindben af hudens farve, på venstre overarm en stor hævelse, en mindre ditto på venstre skulderled, samt flere langagtige, revne sår på samme side af halsen.” Desuden har efter fru Eberts udsagn to unge mennesker været vidner til sagen, og såvidt vi har bragt i erfaring, benægter heller ikke den anklagede overfaldet, men søger at slippe fra det ved temmelig intetsigende udflugter. Det af ham tilbudte forlig er ikke blevet modtaget.

Fru Ebert er i øvrigt en meget bekendt dansksindet dame. Hun har i mange år som toldkasserer Eberts hustru været bosat i Husum og der på mange måder virket for den danske sag. Vi har liggende for os anbefalinger fra etatsråd Schrader, daværende konst. borgmester i Husum Davids, justitsråd, amtsforvalter Malling, “landvogt” Harring, major J. Nielsen, borgmester Hakon Grüner og etatsråd Flor, hvilke anbefalinger alle stemmer overens i at rose det mod, den iver og udholdenhed hun har lagt for dagen for den gode sag. Under og efter forrige krig har hun også ad flere veje stået i forbindelse med den danske regering, der ikke forsmåede de tjenester hun med sit omfattende personal- og lokalkundskab kunne yde. Men selv uden noget hensyn til alt dette fortjener en sådan fremgangsmåde som den hr. Lührss har udvist mod en ældre dame, både lovens straf og den alvorligste offentlige misbilligelse.
(Folkets Avis - København, 20. september 1865.)


Sagsanlæg

Herved bekendtgøres at jeg har anlagt sag imod redaktøren af “Folkets Avis” i anledning af det angreb på mig som indeholdtes i bladets nr. 219 for den 20. september 1865 i artiklen “Tyskeri i Valby”.
Den 20. september 1865
L. Lührss
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilgerede Berlingske Politiske Avertissementstidende, 21. september 1865. Også bragt i Dagbladet (København), 21. september 1865.)


Vandtårnet i Søndermarken, 1865


Den tyske frækhed i Danmark.

“Folkets Avis” af i går meddeler nedenstående begivenhed der dog måske for de godmodigste blandt os kan indeholde et vink om det naturlige og berettigede i den følelse hos danske mænd som går dem omgang med tilrejsende tyskere mindre behagelig, og at de derfor ikke kunne bekvemme sig til at vise dem nogen som helst overflødig opmærksomhed. Begivenheden viser også at mens mange danske allerede synes at have glemt den skændige vold og uret som tyskerne i fjor øvede mod vort danske fædreland, så har disse intet aflagt af deres storpralende og uforskammede optræden mod os danske.
(Herefter citerer avisen Folkets Avis.
(Thisted Amtsavis, 21. september 1865. (Affæren omtaltes også i Silkeborg Avis, 22. september 1865, Flyveposten 22 september 1865, udførlig refereret i Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 22. september 1865, Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 23. september 1865)

Jeg holder det for min pligt at bekendtgøre at jeg i torsdags ved politiet har anlagt injuriesag mod madame Ebert i Valby som har overfaldet mig flere gange, ligesom hun har gjort imod grosserer Lührs. Netop fordi jeg arbejder for samme (som vistnok aldrig har fornærmet nogen) og blandt andet har hans dannebrogsflag at passe, kan jeg bedst bevidne at dette har vajet og vajer endnu på hr. Lührr’s ejendom (hvorpå indtil flyttedagen mad. Ebert har lejet) fra den første dag af, han havde ordnet sig med den tidligere ejer og at mad. Eberts skammelige beskulding er aldeles usand, samt at hun ikke forstår andet end at bagtale, chikanere og beskylde folk.
H. P. Lindberg. Murer.
(Dagbladet (København), 25. september 1865. Lührss mageskiftede sine ejendomme i "Klemmen" 1872.)


Et Par Ord om Vandmangel. 

Blandt de mange forbedringer, der i de senere år er indført i agerdyrkningsvæsenet, indtager "skadelig vandafledning" dels ved dræning, dels ved almindelig grøftegravning etc. en betydelig plads og har vundet fortjent anerkendelse overalt i landet, og sjælden ser man nu vandpytter eller vandsamlinger på veldrevne jorder. Ploven går nu over lavninger og engdrag, hvor der tidligere var vandrige søer, og hvor Svaner og Vildænder byggede og tumlede sig. Alt dette er så almindelig bekendt; men mulig er den indflydelse, som den hurtige og storartede afledning og aftapning af regn- og snevand har, ikke alene på kilderne og brøndene, men også på sådanne søer eller vandbeholdere, der skal forsyne større gårde eller byer, mindre bekendt. Udebliver nu i eftersommeren regnen, som fx i denne eftersommer, og frosten tidlig indtræffer, derpå en streng vinter og et sildigt forår (og et sådant fænomen er der i det mindste i år udsigt til, at vi kunne opleve), da vil ikke alene større gårde, men helt byer (København ikke at forglemme) komme i en sådan vandmangel, at det let kan afstedkomme en indskrænkning, ja mulig en total standsning af de industrielle foretagender, hvortil der dagligt udfordres store vandportioner og heste og vogne må sættes i gang for at hente husholdningsvand og vand til kreaturerne ofte fra fjerntliggende kilder eller søer.

Det er derfor nødvendig hurtigst mulig at træffe sådanne foranstaltninger, der mulig kunne enten afværge eller i det mindste mildne det forestående onde, og det da ved at fordybe eller forstørre de brønde, der allerede nu vise sig at være mindre eller utilstrækkelig vandrige og såvidt mulig danne flere eller større beholdere for kildevandet end de hidtil tilstedeværende, alt efter de terræne og lokale forhold. Ved denne lejlighed tillader jeg mig at tilbyde mine mangeårige erfaringer såvel i de større brøndgravnings- og vandledningsarbejder, som mit kendskab til den artesiske kildeboring, hvilke boringer og brøndarbejder jeg ikke alene har udført for Københavns Kommune og de mangfoldige større fabrikejere i staden og på dens grund, der bruge brøndvand i 1000-tøndevis hver dag, men også for andre kommuner og fabrikejere trindt om i Danmark og Sverige.

Dhrr Redaktører af de forskellige stiftstidender bedes optage dette inserat i deres respektive tidender.
Valby pr. Københ., d. 1. oktober 1865
Ærbødigst
Jens Sørensen

Vandmester.
(Dags-Telegraphen (København), 7. oktober 1865).


Valbystridigheder.

(Flp.) Man vil erindre at der for omtrent et par måneder siden fandt en storartet uenighed sted mellem fru Ebert og grosserer Lührss, begge fra Valby som ledte til sagsanlæggelse af begge parter. Af denne sag har der imidlertid i tidens løb udviklet sig forskellige andre bisager og andre retshandlinger. I tirsdags på kendtes den første af alle disse sager der er anlagt ved søndre birks ret. Ved denne havde grosserer Lührs’s vicevært, Lindberg, indklaget fru Ebert fordi denne efter hans påstand havde brugt ærekrænkende ytringer om hans sædelige forhold. Ved dommen er sagens udfald gjort afhængig af fru Eberts ed, idet hun hvis hun ikke trøster sig til edelig at benægte at have brugt de påklagede ytringer, skal bøde 10 Rd. til amtets fattigkasse.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 16. november 1865)



Louis Theodor Friederich Wilhelm Lührss (1831-1910) var bl.a. involveret i inddæmningsforsøget af Saltbæk Vig. Her så man anderledes på tyskere: I 1868 arbejdede der således 80 tyskere med dette i øvrigt mislykkede projekt. 

Vandmester Sørensen er tidligere omtalt i Valby Tidende i 1862. Jeg har beskrevet Københavns Vandforsyning på min blog, Vandringsløse Tidende. De kildepladser som Sørensen omtaler, er behandlet i et indlæg om disse, og om Kildevandsløbet langs Harrestrup Å. En samlet oversigt over Københavns vand findes i det første indlæg.

De "skadelig vandafledning" som Sørensen omtaler, er de omfattende "grundforbedrings-" og "landvindings"projekter som især efter 1830 og endnu mere efter 1864 var igangsat af godsejere, bankfolk, spekulanter, industrifolk og udlændinge, hvoraf spektakulære eksempler er Soborg Sø, Skenkelsø Sø, Hagerup Sø, Saltbæk Vig og Lammefjorden. Det vandproblem som han omtaler, er i virkeligheden den ødelæggelse af naturen som landbruget forårsagede og som især tog fart under og efter 2. verdenskrig.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar