En uheldig begyndelse på en rejse.
En bagersvend som torsdag eftermiddag skulle forlade byen, havde forinden gjort sig en glad dag sammen med nogle af sine kolleger. Det indtagne kvantum drikkevarer må imidlertid have været større end de kunne tåle, for efter at de først langs Vesterbro havde gjort forskellige optøjer, søgte de på flere måder at yppe klammeri med de vejfarende, da de var kommet i nærheden af Valby. En af bagersvendene gav sig endelig til at slå løs på et par heste som var forspændt en vogn, og da kusken ville afværge det, begyndte de deres øvelser i boksekunsten imod ham. På kuskens anskrig kom imidlertid flere folk til, og det lykkedes omsider a få bugt med svendene som efter sket anmeldelse blev afhentet af politiet og måtte finde sig i at ende den så muntert begyndte dag i amtets arresthus hvorfra de dagen efter med klarere hoveder omsider atter blev dimitterede.(Flyveposten, 2. januar 1866.)
Nytårsoptøjer.
I anledning af indløbne klager fra Valby over at der hvert nytår fandt utilbørlige excesser sted, navnlig ved afskydning af bøsser, hvormed der iagttoges så lidt forsigtighed at der deraf med god grund kunne befrygtes ildsvåde eller andre ulykker, var nogle politibetjente beordrede til at give møde i landsbyen den nævnte aften for at forhindre dette uvæsen. Det lykkedes også da det snart rygtede sig at politiet var til stede at forhindre videre uorden i selve byens midtpunkt. Men en person som troede sig ubemærket, kunne ikke modstå sin lyst til i en udkant af byen hvor det ene stråtækte hus ligger op til det andet, at prøve sin muskedonner og høre dens vældige røst. Skuddet var imidlertid næppe faldet før han følte sig omfavnet af 2 kraftige arme og han måtte nu finde sig i at bøssen foreløbig toges i almensikkerhedens forvaring, ligesom han selv ved en mulkt rimeligvis vil blive betaget lysten til at gentage sine skydeøvelser på nævnte tid og sted.(Flyveposten, 11. januar 1866.)
Valby Kro.
Ikke blot for selv Valbys beboere, men også for en stor del af Københavns befolkning, har Valby Kro en bestemt uge i året en særlig betydning og vigtighed: det er i fastelavnsugen, da den så at sige danner midtpunktet for alle de forlystelser der under benævnelser som “at slå katten af tønden”, “stikke til stråmanden”, “trække hovedet af gasen” osv i den nævnte uge finder sted i Valby. Det er derfor intet under at der arbejdes med stor kraft på genopførelsen af den i sommer afbrændte kro, og arbejderne ved den nye smukke bygning der ville være en prydelse endog for hovedstaden, er også nu så vidt fremskredne at genåbningen af lokalerne vil kunne ske fastelavnsmandag, såfremt vinteren ikke lægger alt for store hindringer i vejen.(Flyveposten, 19. januar 1866.)
Pressesag.
Hof- og Stadsretten afsagde i går dom i en af grosserer L. Lührss mod redaktøren af “Folkets Avis” nr. 219 for 20. september 1865 indrykket artikel, sålydende:(Se citatet ovenfor)
I denne anledning påstod citanten, grosserer L. Lührss mortifikation på de i artiklen indeholdte formentlige fornærmelser, navnlig sigtelsen for at han har tænkt eller gjort noget af det der tillægges ham i den aftrykte del af den nævnte klage, at han har indrømmet dennes rigtighed og at han har søgt at slippe fra den ved temmelig intetsigende udflugter, hvorhos han påstod indstævnte anset efter loven af 3. januar 1851 § 9 og pålagt udredelsen af sagens omkostninger skadesløst.
Indstævnte, der procederede til frifindelse med tilkendelse af sagens omkostninger skadesløst, har til begrundelse af denne sin påstand anført dels at han kun har meddelt klagens indhold med udtrykkelig tilføjning at man ikke kan slutte fra klagen til sagen selv, dels at klagens indhold i alt væsentlig er overensstemmende med sandhed, i hvilken henseende han har produceret udskrift af den 30. jan. 1866 ved Københavns Amts søndre birks politiret afsagte dom i sagen mellem fru Ebert og citanten, ved hvilken dom citanten er anset efter forordningen af 4. okt. 1833 § 1 med en mulkt af 50 rd, idet det ved dommen er anset bevist at citanten i det mindste 2 gange har lagt voldsom hånd på fru Ebert, nemlig først ved at slå hende i ansigtet, og siden ved at gribe hende om håndleddene så at hun faldt til jorden, ligesom det også ved dommen er antaget for ikke at være tvivlsomt at de i lægeattesten ommeldte læsioner derved er blevet hende tilføjet og hendes klæder derved tilsmudsede.
Efter hvad der således er fremkommet - i hvilken henseende bemærkes at det ikke under sagen er oplyst at bemeldte dom er appelleret - fandtes det at være tilstrækkelig godtgjort at citanten i alt væsentligt havde gjort sig skyldig i det forhold der i den påklagede artikel lægges ham til last, og han han navnlig ved den givne lejlighed har tilføjet fru Ebert de i artiklen nævnte læsioner. Det måtte derfor ligeoverfor indstævnte blive uden betydning at det passerede ikke bevisligt er gået til ganske som fru Ebert fremstillet, og at hun ved den nævnte dom er anset med en mulkt af 10 rd. for ved den omhandlede lejlighed at have udskældt citanten for “en skurk”, såvel som at det imod citantens benægtelse ikke under hin sag var blevet oplyst at han havde forbudt fru Ebert at hejse dannebrog eller at han havde udskældt hende for en infam og nederdrægtig kælling.
Den skønnedes herefter ikke at indstævnte ved den påklagede artikel havde pådraget sig noget strafansvar, ligesom der ikke heller fandtes anledning til at give mortifikation på de ovenfor udhævede formentlige fornærmelser, til hvilke klagen til forligelseskommissionen har indskrænket sig.
Indstævnte blev som følge heraf frifundet for citantens tiltale og processens omkostninger efter omstændighederrne ophævet.
(Flyveposten, 29. januar 1866)
Retssagen blev beskrevet i Ugeskift for Retsvæsen, årgang 1867, s. 214. Her er yderligere en anmærkning til dommen.
Fastelavn
Fastelavnsmandag fejredes mandag flere steder i hovedstaden og i Valby på sædvanlig måde ved slåen til tønden og lignende løjer. Dog var denne gang forlystelserne i det fri kun lidt animerede på grund af det vedholdende dårlige vejr der navnlig forhindrede hovedstadsbeboerne som ellers i mængde plejer at valfarte til Valby på denne dag, fra at overvære lystighederne, der mandag hvilken efter at en del af byens mandlige befolkning til hest og under paukers og trompeters lyd havde gjort det af med den dekorerede tønde, sluttede med et bal i den nyopbyggede kro om aftenen.(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 14. februar 1866.)
Forskelligt om ildebrand
I går morges henimod kl. 8 opstod der ild i den ejendom i udkanten af Valby som tidligere har tilhørt vandmester Sørensen og af hvilken tagværket afbrændte.(Dags-Telegraphen, 21. februar 1866)
København. I morges udbredte sig det rygte her i byen at der var ildløs i Valby, og erindringerne fra den sidste brand udmalede straks en lignende, men heldigvis indskrænker det hele sig til at i udkanten af byen er taget brændt af en bygning.
(Fyens Stiftstidende, 21. februar 1866.)
I går morges udbrød der ild i en ladebygning i Valby. Ilden udbredte sig til beboelseshuset og derfra til et nabohus. Begge afbrændte. Kl. halv ni var ilden slukket
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad, 22. februar 1866.)
Der har i løbet af dagen været en meget stærk ildløs i Valby i en ejendom, der tilhører en mand med det populære navn “jøde-Meyer”, men henad eftermiddagen er branden slukket.
(Thisted Amtsavis, 22. februar 1866.)
Madam M. Larsen!
i Valby Kro lykønskes i anledning af sin fødselsdag den 22. februar 1866.Gid held og lykke Dem følge må
Og Deres kæreste ønske i opfyldelse gå.
Det ønskes Dem af en god veninde.
(Folkets Avis, 22. februar 1866)Dødsfald
I går morges afgik ved døden i sit 81. år vor kære, gode far, Poul Nicolai Egede Saabye, i en række af 40 år skolelærer i Valby. Dette er det vor tunge pligt at meddele deltagende slægt og venner på to fraværende brødres og egne vegne.Valby Skole, den 22. februar 1866.
Thora Veber
født Saabye,
Ragnhild Saabye
Lovise Saabye.
Begravelsen finder sted onsdag den 28. februar kl. 12 fra Valby Skole.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 23. februar 1866.)
Et væddemål.
(S. Bl.) En af folkene der arbejder ved opfyldningen af Stadsgraven ved Københavns Vesterport, væddede i lørdags med flere af sine kammerater om at han uden at hvile ville køre en hjulbør fuld af jord fra volden ud til Valby. Han udførte arbejdet og det så samvittighedsfuldt at han ikke engang standsede for at tage sin kasket op, der blæste af ham undervejs. Han vandt væddemålet og fik 5 Rd. udbetalt af de andre.(Kongelig allernaadigst privilegerede Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 27. februar 1866.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar