Frederiksberg-Valby
I en menneskealder omtrent har man talt om at føre Søndre Fasanvej igennem fra Roskildevej og ud til Valby Langgade, således at Fasanvejen dannede en lige færdselslinje fra Nørrebro, nemlig fra Frederikssundsvej over Frederiksberg til Valby.
Først nu er planen realiseret, og som man ser af vort billede, præsenterer det nye stykke af Fasanvejen sig som en bred og smuk vej der på den ene side har Søndermarkens gamle træer og kratbevoksede grænselinje.
Billedet er taget fra Roskildevejen, således at man har indgangen til Søndermarken på det ene hjørne og den ombyggede slotspavillon på det andet.
Vejen der løber ud over den i sin tid berygtede Valby Mose, hvorfra peststank bredte sig over Valby og myggesværmene drog på blodtørstige togt ind over Søndermarken og forstyrrede mangen idyl og blandede sig i mangen lønlig elskov, vil med tiden få sin sporvej. Men foreløbig må man vente på denne, forhåbentlig dog ikke i så mange år som man havde måttet vente på vejen.
Folkets Avis (København) 24. februar 1920.
Mundtlig procedure i Byretten. Voldssagen fra Valby.
I går eftermiddags fandt der mundtlig procedure sted i byretten. Det var den kendte voldssag fra Valby hvorunder smed Th. Hansen står anklaget for at have slået fru Lorentzen i ansigtet og sparket hende i underlivet.
Sagen behandledes i tredje kriminelle afdeling hos dommer Ipsen. For anklagemyndighederne mødte politiassessor Axel Nielsen der har ledet undersøgelsen, og som defensor for Th. Hansen mødte overretssagfører Schrøder.
Efter at alle de mødte havde indtaget deres pladser, rejste politiassessoren sig. Han refererede sagen, således som den er oplyst ved vidneudsagnene og udtalte derefter:
Jeg skal bemærke at Hansens hele optræden under sagen ikke stiller ham i noget særlig godt lys. Til at begynde med nægter han at have slået hende og kun at have taget hende i armen. Han søger at påvirke fru L.s pige til at sige at hun ikke har set noget. Han er fremkommet med en række beskyldninger mod fru L.,men i retten må han erkende at det kun er noget han har hørt. Her må han omsider indrømme at have slået fru L. i ansigtet, men han nægter stadig at have sparket hende i underlivet.
Dokumentationen. Politiassessoren lader derpå forskellige vidneudsagn og dokumenter oplæse, heriblandt et brev som Hansen har skrevet til hr. Lorentzen og hvori han truer med at han vil anmelde ham for tyveri og bedrageri, hvis han ikke straks tager anmeldelse om vold tilbage.
Derefter en forklaring der går ud på at han selv før overfaldet har udtalt sig således at man må antage at han vidste fru L. var frugtsommelig, og forklaringer der går ud på at han stødte fru L. i underlivet.
Endelig dr. Einer Halls forklaring om at han ikke nærer tvivl om at hun var frugtsommelig og har aborteret.
Vidneførsel. Derpå fremfører politiassessoren tre vidner, en søster til fru L., en ekspeditrice frk Petersen og fru L.s niece, Betty Guldborg der alle forklarer at fru L. havde fortalt dem at hun var frugtsommelig, og at de havde kunnet se det.
Overretssagfører Schrøder fremførte derpå et vidne, fru L.s søster, fru Guldborg der fortæller at fru L. havde fortalt hende at hun i oktober 1917 havde født et dødfødt barn.
Fru L. siger hertil at det passer ikke, men at fru G. er ganske forfærdelig berygtet for sine usandheder.
Fru Guldborg bemærker hertil at hun heller ikke selv troede på historien. Hendes søster fulgte ikke altid sandheden overfor hende.
Overretssagfører Schrøder anmoder derpå om at få oplæst Hansens hustrus forklaring og hans søster, fru Andersens forklaring om at de der stod ned i haven, ikke kunne se hvad der foregik på trappen, og om hvorledes fru L. havde irriteret Hansen ved at sige: De skal måske ud at søge efter den mand der har underskrevet deres falske eksamensbevis?
Han henviste yderligere til ejendomsinspektør Hansens forklaring om at Th. hansen er en brav mand og en god familiefader.
Blev fru L. sparket, og har hun aborteret som følge deraf? Politiassessor Nielsen genoptager derpå sin fremstilling.
Det er ved sigtedes egen forklaring godtgjort at han har slået hende i hovedet. Jeg finder det også tilstrækkelig godtgjort at han har sparket hende i underlivet. Fru L.s egen forklaring og pigen Mary Andersens forklaring går ud derpå, og læge Halls forklaring tyder dog på at der er øvet vold mod hende. Når Hansen selv benægter det, kan der dog næppe tillægges denne nægtelse nogen betydning, idet han jo først nægtede overhovedet at have slået fru L., ligesom også hans forsøg på at påvirke Mary Andersen taler imod ham. Det synes mig at stå fast at han har sparket hende.
Politiassessoren henviste til vidnernes forklaring om at fru L. var frugtsommelig og på grundlag af dr. Halls erklæring og fru Lorenzens egen og hendes piges forklaring om hvad de havde iagttaget, måtte politiassessoren finde det tilstrækkelig klart bevist at fru L. have aborteret, og at det var en følge af stødene mod underlivet.
Politiassessoren kunne ikke se noget der talte til undskyldning for Hansen og han måtte derfor påstå ham idømt lovens strengeste straf, derunder at han blev dømt til at udrede erstatning efter rettens skøn.
Defensor taler. Derpå tog overretssagfører Schrøder ordet. Han måtte erkende at anklagede havde øvet vold imod fru L., idet han havde slået hende med knyttet hånd i ansigtet. Derimod har han bestemt benægtet at han har sparket hende i underlivet, og der foreligger ikke noget bevis derfor. efter lægeerklæringen er der ikke tegn på ydre vold. Der kan ikke tillægges fru L.s egen forklaring nogen betydning, og når tjenestepigen har givet den forklaring at han har sparket hende, må man huske på at hun daglig har været sammen med fru L., og det kan have ført til en forandring af det virkelighedsbillede hun havde modtaget. Dr. Duurloo der havde undersøgt fru L. samme aften som overfaldet var sket, mener da heller ikke at den overlast hun havde lidt, var meget betydelig.
Når lægerne har forklaret om ømhed fornemmelser i underlivet, må man huske på at deres forklaringer herom er fremkommet på grundlag af hvad fru L. har sagt. Man måtte være meget forsigtig med at lægge for megen vægt på fru L.s forklaringer, idet hun står som den der kræver noget, således 161 kr. i erstatning for skete udlæg og erstatning for følgerne af vold.
Taleren måtte dog nedlægge påstand om at spørgsmålet om erstatning ikke blev afgjort her. Dertil var det for lidt oplyst.
Taleren måtte vedblivende hævde at tiltaltes handling ikke havde medført aborten. Den kunne være en følge af hele hendes nervøse tilstand. endelig hævdede han at hansen intet kunne vide om at fru L. var frugtsommelig.
Optrinnet var foregået efter en ordstrid, hvorunder fru L. og Hansen havde vekslet nogle spydige bemærkninger. Hansen var blevet hidsig og havde begået en handling som han vil blive straffet for, men han henstillede til rette at sagen afgjordes med en bøde og at erstatningsspørgsmålet afgjordes ved civilt søgsmål. han havde for øvrigt på tiltaltes vegne givet tilbud om en meget rundelig erstatning, men dette tilbud var blevet afslået.
Efter endnu nogle bemærkninger af politiassessoren og overretssagføreren, optog retten sagen til doms.
Dommen falder den 3.marts kl. 1.30.
Social-Demokraten 28. februar 1920.
Husejersønnen fra Valby dømt.
Smed Th. Hansen fra Valby, der som ofte omtalt, var sigtet for at have slået og sparket fru Lorenzen, der boede i Hansens faders villa, hvor han også selv havde en lejlighed, blev i går dømt af dommer Ipsen i tredje afdeling.
Fru Lorenzen var mødt for at påhøre dommen sammen med det selskab af venligtsindede slægtninge, som hun er troppet op med hver gang, der har været forhør.
Dommen kom til at lyde på 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost, og da den idømtes efter § 203 kan man gå ud fra, at dommeren ikke har anset det for tilstrækkelig bevist, at Hansen har sparket fru Lorenzen.
Efter samråd med sin defensor, overretssagfører Schrøder, forlangte Hansen betænkningstid over, hvorvidt han vil appellere dommen eller ikke.
Forøvrigt er det karakteristisk, at fru Lorenzen ude i forværelset råbte op om at den dom var alt for mild.
Social-Demokraten 4. marts 1920.
Drabssagen fra Valby.
Da den 77-årige trådhandlerske blev kvalt og udplyndret.
I dag nåede drabet paa den 77-årige trådhandlerske fru Holm i Valby op for Højesteret. Og her gav rigsadvokaten, hr. Topsøe-Jensen, som offentlig anklager en udførlig sagsfremstilling.
Kl. 3 om eftermiddagen den 7. juni i fjor blev den gamle kone fundet dræbt i sin Lejlighed i Valby Langgade 77. Liget lå bundet på hænder og fødder med et uldent tørklæde svøbt om hovedet, så næse og mund var dækket, og nogle dyner var kastet hen over det. Liget var endnu varmt, men døden var indtrådt. dødsårsagen var kvælning.
Seks dage senere anholdtes en 24-årig arbejder Oscar Henry Jensen, som var søn af en kusine til den dræbte. Hans forklaringer førte til anholdelse samme dag af en af hans kammerater, den 26-årige arbejder Carl Joachim Hansen, og en noget ældre - tidligere straffet - arbejder, den 32- årige Oscar Richard Berntoft. Og I løbet af de følgende to måneder blev den uhyggelige sag fuldt opklaret
Jensen og Hansen, som i fællesskab havde begået forskellige tyverier, bl.a. af cykler, var den 6. juni sammen og blev enige om at begå et eller andet "kup", fordi de manglede penge til pinsefornøjelser (det var 1. pinsedag den 8. juni). Da spadserede så ud gennem Valby, og her fortalte Jensen om sin gamle slægtning, der efter hans mors mening var velhavende.
De to forbrydere blev da enige om at udplyndre fru Holm den næste formiddag og aftalte, at de skulle "stikke noget i munden på hende” for at hun ikke skulle skrige. Men der måtte Ikke ske hende nogen overlast.
Jensen kom imidlertid ikke til det aftalte mødested næste morgen. Og da Hansen forgæves havde søgt ham i hans hjem, opsøgte han Berntoft, der straks var villig til at deltage I røveriet. Det aftaltes, at man ville "kværke" den gamle kone og binde hende på hænder og fødder.
Ved 2.30-tiden nåede forbryderne ud til fru Holms butik. De låste døren indvendig fra, og Berntoft greb så deres offer om halsen og klemte til med begge hænder, til hun sank sammen. Hansen havde imidlertid på sengen fundet et uldtørklæde, som han svøbte om offerets hoved, så næse og mund dækkedes, hvorefter de bandt hende på hænder og fødder og lod hende ligge, mens de gennemrodede den lille Butik og lejlighed.
De fandt 30-40 kr. kontant og nogle sparekassebøger med et samlet indestående beløb af 7200 kr. Så kastede de nogle dyner hen over deres offer, som de begge påstår endnu åndede, og de forlod butikken, hvis dør de ikke låste. De tog straks ud til Jensen, fortalte ham, at nu var "kuppet" udført og sendte ham ud til Valby for at hæve pengene på den ene sparekassebog, der var fra et pengeinstitut derude.
Da Jensen kom til Valby, hørte han at fru Holm var død, og han turde så ikke forsøge at hæve pengene. Han vendte tilbage til de to andre og i forening brændte de derefter sparekassebøgerne, delte de kontante penge og skilles.
Det blev straks fastslået, at dødsårsagen var kvælning. Men på foranledning har retslægen, professor Ellermann, udtalt at det ikke kan afgøres, om den gamle kone er død under Berntofts kvælningsforsøg eller først efterhånden som følge af grebet om Halsen, tørklædet og dynerne,
Alle tre arrestanter har erklæret og fastholdt, at det ikke var deres hensigt at berøve fru Holm livet. De to, som udførte drabet, vil end ikke have tænkt sig, at døden kunne blive en følge af den hende overgåede behandling.
Kriminalretten dom faldt den 30. september i fjor, Herntoft og Hansen dømtes efter straffelovens § 188 - når den skyldige, "skønt han ikke har villet døden, dog har måttet forudse denne som en rimelig eller ikke usandsynlig følge af gerningen" - og § 248 (røveriparagrafen) og Hansen dømtes tillige for tyveri. De fik hver 16 års tugthusarbejde.
Jensen dømtes efter § 248 sammenholdt med § 54 - om ansvar for planlagte forbrydelser, som man ikke søger at hindre - samt for tyveri. Hans straf bestemtes til 6 års Forbedringshusarbejde
Af de tre forbrydere er Berntoft senere som sindssyg indlagt på Kommunehospitalet og skal være uhelbredelig.
Efter rigsadvokatens fremstilling af sagen begyndte den omfattende dokumentation som først bliver færdig i morgen.
Nationaltidende 11. marts 1920, 2. udgave
Valbydrabssagen pådømt.
Højesteret skærpede straffen for de to drabsmænd.
I formiddags kl. 11 afsluttedes drabssagen fra Valby endeligt ved højeterets dom.
Det hedder i dommen at den nu sindssyge Jensen - den dræbte trådhandlerskes nevø - vel har været uden modstandskraft over for påvirkningen, men dog må anses for at have været fuldt tilregnelig da han lagde planen til overfaldet på den gamle kone. For hans vedkommende stadfæstedes derfor kriminalrettens dom der lød på 6 års forbedringshusarbejde.
Med hensyn til de to forbrydere Berntorp og Hansen der dræbte fru Holm, bemærkes det i dommen at de efter det oplyste har slæbt deres offer fra butikken ind i soveværelset, mens Berntorp stadig holdt hende med et fast greb om halsen. De måtte under disse forhold være klar over at det var aldeles sandsynligt at døden ville blive følgen af deres handlemåde, så meget mere som deres offer var et gammelt menneske.
Ved kriminalretten var de to forbrydere dømt til 16 års tugthusarbejde. Højesteret skærpede imidlertid straffen til livsvarigt tugthusarbejde.
Nationaltidende 15. marts 1920, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar