Fra det gamle Valby.
Ovenstående billede er taget ude på Gammel Jernbanevej i Valby og viser den såkaldte "Røde Port" som fører til nedgangen til den nedlagte gamle jernbanestation.
Det er en hel lille landskabsidyl. Et pust fra svundne tider og fortæller om de gamle dages primitive jernbaneforhold.
Nu er Valby jo en meget moderne jernbanestation og Storkøbenhavns banevæsen er vidt forskellige fra fortidens.
Der er vel også nu nedgange til togene, men de er helt anderledes indrettede, og togene som nedgangene fører til, kører ikke under den blå himmel, men bruser af sted nede under jorden.
En sammenligning mellem den gamle tremmeport på vort billede og station Nørreport inde på boulevarden viser bedre end lange beskrivelser den udvikling Københavns jernbanevæsen har gennemløbet, inden det nåede sit nuværende standpunkt.
Folkets Avis 1. maj 1919.
Syv værgerådsdrenge i en kasseret jernbanevogn.
De havde indrettet sig det såre komfortabelt og fyldt lokaliteterne med tyvekoster.
På jernbaneterrænnet ved Valby har der i nogle måneder stået en gammel, afdanket jernbanevogn.
Den var både tilstøvet og overgroet med svampe; men i den senere tid har jernbanepersonalet lagt mærke til, at vognens vinduer blev pudsede fra tid til anden. Og da så en mand i går kiggede indenfor, gjorde han den opdagelse, at vognen var beboet. Politiet blev underrettet; og i nat ved 2-tiden stormede man det gamle køretøj.
I den bageste del af vognen lå 7 drenge i 14 til 15 års alderen og sov; og rundt om dem var der opstablet store mængder af tyvekoster, lige fra silketæpper til vin, cigarer, smør og fjerkræ.
De unge mennesker vækkedes mindre blidt af deres slummer; og da de havde fået gnedet øjnene og var blevet klar over situationens alvor, rykkede de ud med, at de var flygtet fra en opdragelsesanstalt.
Siden da har de boet i vognen: og til livets ophold har de skaffet sig ved hyppige tyverier.
Indtil nu kun de tilstået 66 indbrud; men de erklærer selv, at der måske nok er flere, når de får tænkt sig om.
Deres anfører hedder Christian Poulsen. Han er 15½ år gammel!
Folkets Avis 3. maj 1919
Direktør la Cour kræver en erstatning på 208.580 kr.
Højesteret påbegyndte i går en sag som direktør C. B. la Cour der er formand for aktieselskabet "Ved Søndermarken", har anlagt mod Ny Carlsbergfondets direktion. Det drejer sig om en erstatning på 208.580 kr.
I sommeren 1914 indledte la Cour på selskabets vegne forhandling med Ny Carlsbergfondets direktion om køb af nogle grunde ved Jesuskirken i Valby. Man blev også enige om handelen, men da planerne til gadeanlæggene og bebyggelse af arealerne skulle godkendes, nægtede Jesuskirkens bestyrelse at anerkende disse, da de ikke ville passe til kirkens omgivelser.
Forhandlingerne endte med at Ny Carlsbergfondets direktion annullerede handlen, idet man ikke var i stand til at foretage sig noget der var i strid med Jesuskirken der er en selvejende institution.
C. la Cour anlagde så erstatningssag. Han krævede at Ny Carlsbergfondet skulle erstatte selskabet det tab der var lidt, med 204.640 kr., samt at betale ham en provision på 3940 kr, og desuden tilbagebetale 25.000 som var udbetalt a conto.
Ved Hof- og Stadsretten blev Ny Carlsbergfondets frifundet.
I Højesteret mødte Liebe for la Cour, mens Knudtzon skal tale Ny Carlsbergfondets sag. Der falder ikke dom før i morgen.
Social-Demokraten 13. maj 1919.
Atter en bilulykke.
En piccolo Svend Rasmussen der bor i Valby Langgade 42 B, blev i går middags påkørt af en motorcyklist og fik brystet alvorligt kvæstet. Han blev kørt til Kommunehospitalet.
Social-Demokraten 15. maj 1919.
Hvor by og land mødes.
Skulle man ikke tro at ovenstående billede var taget langt ude på landet milevidt borte fra hovedstaden og al dens storstadslarm?
Og så ligger det lille landlige udsnit kun 20 minutters gang fra Valby ud af Gl. Køge Landevej og mange københavnere kender så såre godt bygningerne ved broen over den lille Harrestrup Å.
Det er nemlig den kendte Flaske Kro hvis ægte landlige omgivelser har glædet mange familier når de har pakket madkurven ud og her nyde nogle timers landlig fred.
Meget længe varer denne fred dog næppe. Storbyen skyder sine arme længere og længere ud, og om nogle år vil kroen ligge mellem udløberbygningerne fra byens hjerte. Og selv om disse bliver villaer og havebygninger - den gamle idyl er borte.
Grænsen mellem land og by er rykket længere ud.
Aftenbladet (København) 4. juni 1919.
En gammel kone i Valby myrdet ved højlys dag.
Gamle fru Holm, Langgade 76 A findes på gulvet, kvalt af en ubekendt mand der ville stjæle. De to par brugte kaffekopper på bakken i den gamle køkken.
Det fredelige Valby opskræmtes den smukke sommereftermiddag i går af et mord. En af Valbys ældste beboere, den 77 år gamle fru Holm, Valby Langgade 76 A, blev ved 3-tiden fundet kvalt i sin lille lejlighed, hvor hun henimod to menneskealdre har handlet først med lys og andre småting, og da lysene gik af brug, med tråd og mindre manufakturvarer. Den gamle havde også bolcher til fals. Hun har boet i huset i et par og tres år, fra før det brændte - og alle, der har boet i Valby som børn, kender hende og hendes bolcher.
På mordstedet.
I det lille idylliske tre etagers hus med grønne vedbend op ad døre og vinduer boede fru Signe Holm i stuelejligheden til højre. Man kommer derind fra trappegangen, ikke direkte fra gaden. Af de to små værelser, hvoraf lejligheden består, havde fru Holm omdannet det til gaden til butik ved at sætte en klokke på døren og slået par reoler op langs den ene væg. Stuen var i øvrigt udstyret, som vi husker vor bedstemoders lille dagligstue, pænt og hyggeligt. Ud til gården med småtræer havde fru Holm en anden dagligstue med en kæmpemæssig træseng fuld af dyner i et hjørne og et stort klædeskab på den modsatte langvæg.
Fru Holm er sidst set kl. 1.20, da hendes nabo i huset, fru Christensen, som har kendt hende fra barnsben - de er præstekammerater - lånte avisen af hende. Fru Holm erklærede den gang, at hun var lidt træt og ville lægge sig.
Fru Christensen gik derefter et ærinde.
Kl. 2 var en lille pige ved fru Holms dør for at købe bolcher, men da døren var låset - også køkkendøren - gik hun igen, idet beboerne i huset mente, at fru Holm så måtte være et lille ærinde.
Mordet opdages.
Klokken henved 3 kom et par damer ind i butikken for at købe noget tråd. Døren, var da åben, og de to damer fandt hele lejligheden gennemrodet. Døren til gårdværelset var lukket. De åbnede den, kiggede derind og ville gå igen, fordi de troede, at fru Holm var ude.
Pludselig så de imidlertid, at liget af den gamle kone var slængt hen i en krog mellem skabet og væggen med alle sengens dyner stoppet oven på.
Vinduet til gården stod åbent, og derude, lige udenfor vinduet, gik en arbejdsmand og syslede med lidt nedrivningsarbejde og havde gået der hele tiden, mens mordet udførtes.
De to damer alarmerede en tilfældig forbiridende cyklist, og han tilkaldte øjeblikkelig politiet og læge Einer Hall, Valby Langgade 49. Dr. Hall kunne kun konstatere, at døden lige var indtrådt, og at dødsårsagen var kvælning, rimeligvis kvælning i dynerne.
Den gamle kones ben var snøret sammen med et solidt reb (en tøjsnor), som morderen har medbragt, og armene var bundet på ryggen. Fru Holms store strikkede sjal var snoret fast om hendes mund og hals.
Snart efter kom politiassistent Tage Jensen og en stab af vore bedste opdagere til stede og gik i gang med at opklare dette tæt tilslørede mysterium.
Intet spor!
Man har intet spor af gerningsmanden. Kun har fru Hansen, den kone, der bor oven over fru Holm, set en mand gå over gården til WC. Hun så ham ikke komme tilbage, har derfor ikke set hans ansigt, men beskriver ham som en mand lidt under middelhøjde, søndagsklædt, med mørke bukser på. Fru Hansen stod og strøg tøj - hun kom hjem kl. halv to - og stod ved et åbent vindue ud til gården. Skønt fru Holms vindue lige nedenunder stod åbent, har fru Hansen intet hørt til mordet og dog må det have fundet sted, mens fru Hansen stod og strøg. Fru Christensen mener at have hørt højrøstet mandstale fra Fru Holms lejlighed ved klokken halv tre tiden
Har morderen fået kaffe?
I Fru Holms køkken stod efter mordet to brugte kaffekopper på en bakke. Fru Holm brugte jo selv kun en kop, og hun brugte aldrig bakken, når hun var alene. Alt tyder således på, at morderen er kommet til hende som en mand, hun mente at kunne have tillid til. Hun har beværtet ham med kaffe, og den fremmede har belønnet hendes gæstfrihed med den frygtelige ugerning.
Hvem kan fru Holm tænkes at ville beværte med kaffe?
Fra hvem kunne denne mand tænkes at bringe bud? Det er endnu ikke opklaret.
Fru Holm havde ingen børn. Hendes mand, Carl Holm, der var skibsbygger på orlogsværftet, døde for 7 år siden. Fru Holms forældre, lysestøber Hansens, havde boet i huset, og som ung pige begyndte jomfru Hansen den lille forretning. Senere blev hun gift med Holm. Hendes eneste pårørende og hendes arvinger - hun havde ordnet testamentet inden mandens død - var frk. Meta Holm i Alderstrøst og tømrer Julius Holm, Roskilde Landevej. De er børn af hendes mands bror.
Var fru Holm velhavende?
Det sagdes i Valby, at fru Holm var velhavende. Hendes lille forretning gav som al handel med manufaktur, godt udbytte under krigen - da tråd slap op, havde fru Holm endnu. Hun havde desuden pension fra Holmen og en livrente. Fru Holm havde netop i disse dage fået udbetalt sine månedspenge og tilmed et dyrtidstillæg fra Holmen. Man mener dog ikke, at hun har haft ret mange penge hjemme. De stod alle i banken. Fru Holm var altid bange for tyve og sagde det ofte til sine naboersker. Hun købte altid rigeligt med varer og betalte dem konstant.
Motivet til mordet synes at ligge åbent: Det er rovlyst. Morderen synes at have været lokalkendt i Valby og kendt med den gamles forhold. For ingen ville ellers falde på at der bag de bitte ruder i småhuset nr. 76 boede en gammel kone, som havde mere end til dagen og vejen.
Men politiet har ikke mistanke til nogen. Ved en samtale, vi i aftes havde med politiassistent Tage Jensen, erklærede han, at man endnu intet vidste om gerningsmanden.
*
Fru Signe Holm havde ret til ikke mindre end to enkeboliger, men modsatte sig stadig, når hendes pårørende opfordrede hende dertil, at flytte fra huset i Langgade. Hun havde jo boet der næsten hele sit liv og fyldte snart 78.
Nu til pinsen havde hende mands brodersøn, tømrer Holm, Inviteret hende ud til sig i pinsen og opfordret hende til at rejse allerede i går middags. "Men jeg ved såmænd ikke, om jeg tager af sted," sagde fru Holm, da hun fortalte det.
Var hun taget af sted, havde hun vel levet endnu.
Social-Demokraten 8. juni 1919.
Pinsemordet i Valby
Den lille trådhandel hvor mordet fandt sted. Foto fra Aftenbladet (København) 10. juni 1919.
Banditterne fra Valby i forhør. Levede den gamle fru Holm ved forbrydernes bortgang.
Efter de sene Forhør i går fik forbryderkomplottet fra Valby lov til at forblive i ro i arresten til i dag ved middagstid.
Så blev de under skarp bevogtning af 6 opdagere ført over til fremstilling i kriminalkammer hos assessor Gammeltoft. Der vil i løbet af eftermiddagen blive afholdt omfattende forhør.
Osvald Bernstorf der er den værste forbrydertype af de tre, og som for resten også er den eneste af dem der er tidligere straffet, holder sig stiv og vil end ikke indrømme at han har været i Valby på det klokkeslæt forbrydelsen blev øvet. I og for sig er det ligegyldigt, om han tilstår eller ej, Indicierne er aldeles overvældende, men forøvrigt vil han nok meget snart knække sammen. Han var i dag ikke slet så upåvirket af situationen, som han tilsyneladende var i går.
Anklagen for mord kan utvivlsomt ikke opretholdes. Den omstændighed, at banditterne har bundet den gamle kone, tyder afgjort imod. Det har sikkert kun være deres agt at uskadeliggøre hende.
Muligvis har den gamle fru Holm endda levet ved forbrydernes bortgang. Som vi meddelte, var hun ikke blå i ansigtet - som kvalte mennesker bliver - da de to damer fandt hende, men kridhvid. Først senere antog hendes ansigt et blåligt skær.
Efter at hun var blevet fundet, gik der en halv time før en læge kom til stede. Måske kunne hendes liv ellers være reddet. Dette er dog kun en vag mulighed, men at den overhovedet er til stede, betyder en formildende omstændighed for de to banditter.
Nationaltidende 14. juni 1919 2. udgave.
Valby-morderen
Valby-drabet.
De tre forbryderes pårørende og bekendte i forhør i går mødt til vidneafhøring i 1. kriminalkammer, skønt forbrydelsen kan siges at være opklaret i alle sine enkeltheder.
Det var da heller ikke selve forbrydelsen assessor Gammeltofts spørgsmål gjaldt, men forbryderne. Afhøringen gik ud på at uddybe billedet af de tre unge fyre samt at trænge ind i den periode af deres liv som ligger forud for politiets indskriden.
Som tidligere meddelt er det allerede fastslået at de i hvert tilfælde har begået adskillige cykeltyverier. Muligvis vil endda mere komme for dagens lys.
De tre forbrydere var ikke i forhør i går bl. a. af hensyn til deres slægtninge og bekendte, hvem et møde under disse omstændigheder næppe kunne være behageligt.
Nationaltidende 24. juni 1919, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar