Dræbt for moderens øjne. En frygtelig ulykke i Karensgade i går. Et lille barns død.
I ejendommen Karensgade 1 i Valby bor på 3. sal en maskinpasser Jensen med hustru og 6 børn. Og her passerede i går eftermiddags enn ulykke der koste et af børnene livet.
Fru Jensen var beskæftiget i køkkenet og havde sit 3-årige barn, den lille pige Melanie hos sig på køkkenbordet. Nogle af de andre børn legede nede i gården og moderen åbnede et vindue for at kalde børnene op. I samme nu fik Melanie skubbet det andet vindue op og inden moderen der var næsten sanseløs af skræk, kunne gribe fat i det, styrtede barnet ud af vinduet og ned på gårdens cement
Moderen styrtede rædselsslagen ned i gården og løftede selv det blodige og bevidstløse barn op i sine arme. I en ambulance blev barnet så kort til Kommunehospitalet, men man så straks at der intet håb var. Hjerneskallen var knust. Og i morges tidlig døde barnet.
Moderen er ved at blive sindssyg af sorg.
Aftenbladet (København) 13. marts 1919.
Det giftesyge "lig" fra Nyborg.
Den bedrageriske kommissionær der døde og genopstod som kærlighedskandidat i Valby.
Som FOLKETS AVIS tidligere har meddelt forsvandt en kommisionær August Peter Jensen ved juletid fra Nyborgegnen efter først at have meddelt sin familie, at han var træt af livet og nu ville søge dødens fred. Men da politiet kort efter fik meddelelse om at manden havde bedraget forskellige slagterier og mejerier for op mod 10.000 kr., iværksattes der en nøje efterforskning af liget; men det gav slet intet resultat. Og man begyndte så lidt efter lidt at slå sig til ro med, at manden nok alligevel havde sagt, døden.
Så skete det imidlertid i lørdags, at en enke fra Valby, fru Thora T., henvendte sig på domhuset og meddelte, at hun for nogen tid siden gennem Tante Berlingskes ægteskabsannoncer var kommet i forbindelse med en jævnaldrende landlig herre Evertsen. E. havde lovet hende ægteskab, men det var trukket forfærdeligt ud med forberedelserne, fordi han ikke kunne få sine papirer fra hjemstavnskommunen på Fyn. Da brudgommen så til sidst helt udeblev, og sorgen havde lagt sig lidt, vågnede den kvindelige nysgerrighed i den grad, at fru T. besluttede at kigge ”kærestens" gemmer efter. Hun uåbnede skrivebordsskufferne i det værelse, der var overladt Evertsen, indtil vielsen kunne komme i stand; og stor var hendes forfærdelse, da hun fandt en dåbsattest lydende på navnet August Peter Nielsen.
Kort efter viste manden sig imidlertid atter, og enken der godt havde læst om den forsvundne kommissionær, lod som intet. Men da hun næste morgen vågnede efter at have “sovet på det" som man siger, gik hun til opdagelsespolitiet og gjorde anmeldelse.
En opdager indfandt sig derefter i fruens hjem og anholdt kommissionæren, der forklarede, at han ikke havde haft kraft nok til at søge døden, og så valgte han i stedet - ægteskabet.
Men da Jensen både har kone og børn i Nyborg, vil dette hans mod selvsagt ikke blive regnet ham til gode, når regnskabet nu skal gøres op.
Folkets Avis 17. marts 1919.
Fra enevældens tid.
Rytterskolen i Valby.
Det var ikke så behageligt at gå i skole i gamle dage som nu til dags. Undervisningen bestod mest i prygl og udenadslæren.
Men der var jo dog den forskel, at man kunne lade helt være at gå i skole. Tvang og pligt var der ikke noget, der hed; det var egentlig først kong Frederik den Fjerde, der i et anfald af religiøsitet, der plejede at falde over ham, når han havde levet for muntert, med sine elskerinder på sit ryttergods på Sjælland, oprettede de første skoler for Almuen med små og hyggelige bygninger, en institution, der danner grundlaget for vore senere så beundrede paladser, der hedder kommuneskoler.
De fleste af disse rytterskoler er nu jævnet med jorden, men nogle stykker har vi dog endnu tilbage; der ligger en af dem endnu ude ved Tikøb, og den måske allerældste, den, vi her bringer en afbildning af, er den gamle rytterskole i Valby, som vel nok var den største, om ikke den første i landet.
Selvfølgelig egner den sig ikke længere til skolebrug; men til folkebibliotek og politistation er den fortrinlig, hvilket viser, Frederik den Fjerde havde solide tanker med sit arbejde for det unge Danmarks almindelige oplysning.
Den omfattede ganske vist i hine tider kun religion - som var det vigtigste - skrivning, udenadslæsning og en smule regning, men alligevel var den første spire til, at kongeriget Danmark gennem den herved grundlagte begyndelse ved senere udvikling blev det mest oplyste land i Europa med hensyn til folkeoplysning. Derfor er der al god grund til ikke at gå tankeløs forbi et så gammelt minde om en fornuftig konges alvorlige bestræbelser for fattigfolks vel, som den lille bygning, kong Frederik den Fjerde for 300 år siden rejste ude i Valby til ly for den oplysning, der forøvrigt senere blev gudbenådede enevældes værste og retfærdigste fjende.
Knud Bokkenheuser.
Folkets Avis 31. marts 1919.
Avisens oplysninger om rytterskoler er ukorrekte. Af de ca. 240 skoler findes endnu ganske mange. Alene i Københavnsområdet i Brøndbyøster, Brønshøj, Farum, Ganløse, Gladsaxe, Herstedvester, Hvidovre, Ledøje, Måløv og Slagslunde. Flere anvendes stadig i forbindelse med skoler. Hertil kommer så flere i resten af landet. Valby er ikke den "allerældste", der findes adskillige på samme alder.
Kommunalt grundkøb i Valby. En gartnerhave der forsvinder.
I disse dage har Københavns Kommune købt handelsgartner H. P. Beyers ejendom i Valby. Det er et areal på henved 7 tønder land. Ejendommen ligger ud til Langgade - nr. 150 - ved Skellet mellem Valby og Frederiksberg. Hr. Beyer der tidligere efter sin far havde et gartneri ved Hejmdalsgade på Nørrebro, har drevet gartneri i Valby siden 1898.
Købesummen er 270.000 kroner med en udbetaling af 120.000 kr. Foreløbig vil kommunen udleje arealet. Det er meningen at der senere hen skal opføres en sporvognsremise på den indre del af grunden, mens den del af arealet mens den andel del af arealet der ligger nærmest ud til Valby Langgade vil blive anvendt til bebyggelse.
Valby mister altså en af sine gartnerhaver. Der er snart ikke mange tilbage.
Nationaltidende 19. april 1919, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar