Indbrud i Valby Brugsforening. Tyvene raserer butikslokalet.
I morges, da bestyreren af Valby Brugsforening der har lokale i Valby Langgade 48, kom ind i butikken, så han straks at der havde været ubudne gæster i forretningen.
Pengekassen var brudt op, og der var stjålet ca. 50 kr. foruden en del frimærker. Desuden havde tyvene efterset butikkens varebeholdning, hvoraf en del lå spredt ud over gulvet, og de har så ved deres bortgang taget en del chokolade og andre slikkerier med sig, hvorimod det ikke synes at de har taget andre mere kostbare varer med sig.
Tyvene der antagelig er nogle unge mennesker, har banet sig vej ude fra gården gennem en bagdør der fører ind til et lager.
Folkets Avis - København 8. september 1914.
En revolution i politietaten. En ikke jurist som politiassistent.
Der er nu som meddelt foretaget valg af en ny politiassistent i Valby. Valget kom som noget af en revolution indenfor politietaten, idet det faldt på overbetjent Norup fra Svendsgade Station. Hr. Norup er nemlig ikke juridisk uddannet.
Den ny assistent der er 50 år gammel, har været i politiets tjeneste i 27 år. De første 8 år som menig, derefter 7 år som inspektionsbetjent, hvorefter han udnævntes til overbetjent, i hvilken stilling han fungerede til i går. Hr. Norup er ualmindelig afholdt af sine kolleger, under- og overordnede.
Aftenbladet (København) 8. september 1914
Af filmens historie. Af Arnold Richard Nielsen.
VIII
Da jeg fik Ole Olsen til at starte Nordisk Films Compagni.
I et lille Hus i “Bernina"s Gård lå biografteatrets kontor. Herinde foreslog jeg Ole Olsen at starte den filmsfabrik der senere blev til Aktieselskabet Nordisk Films-Compani.
Jeg tilstår åben og ærlig, at jeg ikke havde søgt Ole Olsen, hvis jeg selv havde haft den fornødne driftskapital, da det var mig klart og tydeligt, at der her lå penge at tjene. Enhver kunne se, at de franske filmsfabriker, Pathé, Gaumont osv. skovlede penge ind.
Jeg havde nu og da anmeldt biografteatrets program og fandt derfor på at opsøge Ole Olsen og vise ham vejen til millionen. Jeg havde også foreslået andre filmsfolk at realisere ideen De troede imidlertid ikke paa den.
Men Ole Olsen havde troen.
Når nu det rige Nordisk Films Compani har gjort generaldirektøren til millionær og skaffet brødet og lidt til, til en hær af skuespillere,
Forfattere, statister malere og fotografer, kontorfolk, arbejdere osv. så har jeg, skønt jeg selv kun fik nogle små krummer af den store kage ikke andet end føle en vis stolthed over, at det egentlig var mig der startede det hele.
Hin mindeværdige dag var der, foruden Ole Olsen og mig, i det lille, beskedne kontor, biografteatrets overkontrollør, fhv. sergent Viggo Larsen og “Kontorpersonalet", d. v. s. bogholdersken frk. Gundestrup.
Jeg stod midt i forsamlingen, midt på gulvet og udviklede mine ideer. Jeg vidste nok, at der tidligere var gjort forsøg i samme retning herhjemme. Allerede sidst i 90'erne havde fx journalist Lundgaard og Scheel Vandel optaget et filmsdrama i Christiansborg Slots buegange.
Intet af de tidligere forsøg havde imidlertid fristet til fortsættelse. Men nu udviklede jeg for Olsen, hvordan det hele skulle gribes forretningsmæssigt an, og jeg fremlagde samtidig manuskriptet til min første film, der var i den komiske genre og hed “Karos Begravelse".
Ole syntes godt om filmen. Men sagde han:
- Hvorledes skal vi få skuespillere, forfattere og instruktører? I den retning kan vi jo slet ikke måle os med franskmændene. - Jeg skal sørge for det alt sammen. Foreløbig skal jeg nok være alle tre dele. Så supplerer jeg straks skuespillerpersonalet med Viggo Larsen, hvis han vil. Han var jo stor skuespiller, da han gik på elevskolen.
- Men, hvad vil det koste?
- Vi spiller i fri luft, så sparer vi penge til dekorationer, d. v. s. vi mangler en have.
- De kan bruge min ude på Kong Georgsvej.
- Jeg vil antage, at det vil koste 100 kroner, når jeg selv beregner mig 35 kr. i forfatterhonorar.
- 100 kroner. Det er rigtignok mange penge. Men lad os gøre et forsøg. Hvornår kan vi begynde.
- I overmorgen!
Det var slet ikke så let at få de de nødvendige skuespillere skrabet sammen. Foruden af Viggo Larsen og mig kom herrepersonalet til at bestå af Storm Petersen, af min tandlæge Hj. Alvar og af to damer fra Sønderbros Teater frøknerne Jespersen (i provinsen kendt under kunstnernavnet Margrethe Lindahl og Madsen.
Suppleret med filmsfotograf Bjerregaard og Ole Olsens kompagnon fra biografteatret, tryllekunstneren professor le Tort, tog vi så hen omtalte have i besiddelse, og her, i Søndermarken og på veje og marker i omegnen optog vi så den første film, der virkelig blev vellykket. Selv medvirkede jeg i den tredobbelte egenskab som skuespiller, forfatter og instruktør.
Ole Olsen ville gerne have le Tort til kompagnon også i det nye foretagende, men den forsigtige professor troede ikke på det og trak sig tilbage. Som en slags erstatning trådte hans frue, der er englænderinde, i de næste stykker ind blandt skuespillerinderne, og i den første tid hvilede hovedrollerne på hendes og frk. Jespersens skuldre.
Ole Olsen var også særdeles tilfreds med de næste stykker vi optog. Selv spillede Ole aldrig med, hvorimod hele hans familie senere medvirkede i forskellige stykker.
Efterhånden kunde vi ikke nøjes med at spille i fri luft, men fik også brug for stuedekorationer, og da Ole så, at der var gang i foretagendet, tog han ikke i betragtning at købe grund til optagelsesteater, og han købte grunden ved Valby Mose til den billige pris 80 øre pr. kvadratalen.
Om den første arbejdstid på teatret i Valby i næste artikel.
(Fortsættes).
Folkets Avis -København 28. september 1914.
Af filmens historie. Af Arnold Richard Nielsen
Filmen i forretningsreklamens tjeneste. Skuespillerne Laur. Olsen og Stribolt må foran filmsapparatet på "Constantia" demonstrere hvor dejligt et bestemt mærke punsch smager dem.
IX.
Valby-Teatrets første Dage.
Ser man nu Nordisk Films Kompagnis hypermoderne optagelsesatelierteater på Mosedalsvej i Valby, tænker man sig ikke, at begyndelsen derude var en grøn græsplæne, et brændeskur, der på en gang var omklædningsrum, maleratelier for Storm Petersens første mislykkede forsøg som dekorationsmaler, rekvisitrum, kontor og mørkekammer. Når fotografen skulle benytte skuret til mørkekammer, blev skuespillere, malere o s. v smidt ud. Det gik meget nemt.
Teatret var et bræddegulv op ad det ene plankeværk. I gråvejr og regnvejr var det altså umuligt at spille på dette friluftsteater, hvis første dage det yngste Valby var vidne til fra plankeværket, som interesserede tilskuere, der ofte, når de så alt for meget skurkagtighed, demonstrerede med sten, kartofler, rådne æg og lignende projektiler.
Som teatret og kontoret i “Bernina"s gård var beskeden, sådan var også den første forløber for den nuværende fabrik på Gittervej i Frihavnen yderst uanselig, et lille loft i Frihavnens manufakturlager. Fotograf Bjerregaard sled herude sammen med et par hjælpere. Når der var for længe mellem stykkerne, der lavedes ude i Valby, lavede han de franske fabrikers positiver af naturoptagelser om til negativer, for at mangfoldiggørelserne kunne sendes ud til kunderne.
Der begyndte allerede at blive god gang i fabrikken. Sørensen, det unge menneske, der var projekterdreng inde i Vimmelskaftet, blev uddannet som Bjerregaards hjælpefotograf. Storm Petersen, der hidtil havde malet dekorationer på tapetpapir, trak sig tilbage og overlod valpladsen til teatermaler Krause, der senere afløstes af Drastrup. Mellem malersvendene der dengang arbejdede på teatret i Valby, var bl. a. tegneren Sven Brasch.
Artistagent Partsch, nu Pathes repræsentant i Skandinavien, blev rejsende agent for Ole Olsen og skaffede ham ind på udlandets filmsmarked. Jeg havde i de første fire år så godt som hele leverancen af ideer til stykkerne og måtte til tider levere et stykke om dagen. Mange af stykkerne blev til, mens jeg sammen med Viggo Larsen, der nu var inspektør, hovedskuespiller og instruktør cyklede ud til teatret i Valby.
Skuespillerstaben var i tidens løb vokset anseligt.
Skønt Margrethe Jespersen-Lindahl gik gennem ild og vand, sjælede på Valbys gader - der findes næppe en gade i Valby uden at den har været anvendt i filmens tjeneste, - lånte sine forældres have til filmeri osv endte det med, at hun tog sin afsked, fordi hun brast i en hjertelig latter, da hun så sig selv delle i et vanvidsdrama i biografteatret.
I det nye personale var bl. a. bugtaleren Gustav Lund, skuespiller og cigarhandler Nylén, balletdanser Borgen, tegneren Ulk Jensen, Agent ved “Vejviseren" Rasmussen, skuespiller Valdemar Petersen, der var teatrets første maskinmester, og skuespillerinde Gerda Jensen fra Dagmarteatret.
Der ofredes ikke meget på udstyret i de dage. Dragterne udover de almindelige lejede vi i Edvard Hansens Maskeradegarderobe eller hos Winckler. Møblementet lånte vi restauranter eller hos privatfolk rundt om eller lejede hos marskandisere.
En skarp iagttager vil have set mærkelige ting i mærkelige dekorationer. Kneb det med møblerne, havde man imidlertid ofte den udvej at nøjes med at fotografere et hjørne af dekorationen. Det kræves der jo kun et minimum af møbler til.
Men som årene gik, og omsætningen steg, steg også Ole Olsens flothed med hensyn til udstyrets ødselhed, og sluttelig blev det jo sådan, at filmens udstyr langt overgik teatrenes. Ole Olsens dygtighed besejrede alle vanskeligheder.
Det havde været umuligt at få rigtige skuespillere til at filme; men der kom en tid, da filmens guld begyndte at lokke. En dag kom Carl Alstrup og bad mig om han måtte være med, og jeg skaffede ham hans første filmengagement til 300 kr. pr. måned. Hans søster var allerede forinden indført Filmselskabet af Gerda Jensen, der nu var teatrets primadonna.
Jeg havde i de første år skrevet 3-400 stykker i alle mulige genrer, originale stykker, filmatiserede skuespil, romaner, H. C. Andersenske eventyr o. s. v. Desværre havde jeg i glæden over det muntre omflakkende filmsliv, snart i skov, snart ved sø på Kullens klipper, i gamle danske slotte, glemt at sikre mig økonomisk, og Ole Olsens berømte rævejagt blev årsagen til min afsked med filmens guld.
Jeg der dengang var journalist ved “Dannebrog", indså nødvendigheden af at vælge mellem Ole Olsen og Alberti og valgte - Alberti - Ellers, sagde Ole Olsen senere til mig, havde De nu haft en gage på 30.000!
Nogle år efter gik Viggo Larsen i tysk filmstjeneste som førstemand i selskabet "Vitascope"
Folkets Avis - København 29. september 1914.
Virksomheder der standser i tekstilindustrien.
Tekstilfabrikantforeningen meddeler: Efter at bomuldsspinderierne i Valby allerede i nogen tid har været standsede, har nu også de to store spinderier på Vardevej og i Havnegade i Vejle måttet indstille virksomheden indtil videre på grund af mangel på bomuld, og dette vil sikkert inden ret længe øve indflydelse på de fleste væveriers drift.
Aktieselskabet "De danske Bomuldsspinderier" meddeler imidlertid at de alt har bomuld svømmende fra Amerika, men at der vil gå en rum tid inden dette kan komme frem som garn. Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at fremskaffe bomuld fra Amerika. Varen må købes ubeset og betales forud. Dertil kommer at transportforholdene er meget besværlige, ligesom tilførslen på grund af de stærkt forhøjede fragter, krigsassurance m.m. fordyres i meget væsentlig grad.
Nationaltidende 30. september 1914, 2. udgave.
Anholdt af en politihund.
Tre unge bøller morede sig i går i Valby med at begå allehånde ekcesser der til sidst udartede til grov krænkelse af blufærdigheden. Da betjent Skamstrup ville anholde dem, flygtede de, sendende en regn af grovheder efter betjenten. Uheldigvis havde de ikke gjort regning på hr. Skamstrups politihund der i en håndevending indhentede hovedmanden og "anholdt" ham.
Aftenbladet (København) 3. oktober 1914.
Der har været meget stærk tilgang til spejderkorpset siden krigen udbrød. Det gælder samtlige troppe i hovedstaden, men desuden er der i den sidste tid oprettet tre nye troppe i Valby, på Amager og i selve byen. Man venter således at der vil møde ca. 1.200 spejdere ved den parade som skal afholdes for deres nye chef, oberstløjtnant Wegener søndag den 1. november
Nationaltidende 17. oktober 1914, 2. udgave.
Røverne i Valby.
De tre unge knægte der som fortalt forleden nat forøvede det røveriske overfald på opsynsmanden ude på teglværket ved Gammel Køge Landevej, er i går blevet anholdte og afleverede til arresten på Nytorv.
Aftenbladet (København) 29. oktober 1914.
Der er ikke fundet nyheder for november og december 1914.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar