Ulykke på en cikoriefabrik.
På cikoriefabrikken i Valby fik en af arbejderne, M. Hansen fra Valby Langgade 75 B, kvæstet det ene ben så slemt i en elevator at han af redningskorpset måtte køres til Rigshospitalet.
Social-Demokraten 2. april 1914.
Et lig ved Flaskekroen. En velklædt mand fundet i en muddergrøft.
I går middags modtog Valby Politi meddelelse om, at en død mand var fundet på en mark i nærheden af Flaskekroen.
To politibetjente tog straks ind til stedet og fandt, ikke på marken, men i en stinkende muddergrøft liget af en nogle og fyrretyveårig, velklædt mand. Han lå med ansigtet dybt begravet i mudderet og var forlængst stiv og kold.
På liget fandtes ingen papirer, der kunne identificere ham, men man formoder, at den døde er en handelsmand Simonsen fra Hvidovre. I en frakkelomme lå en tegnebog med et ret betydeligt beløb, og i vesten fandtes et guldur. Om nogen forbrydelse synes der således ikke at være tale.
Liget er ført til St. Johannes Stiftelse, hvor det ligger til genkendelse.
- Det er, som det vil erindres, det andet uhyggelige Ligfund, Valby Politi har haft til behandling i den sidste måneds tid.
En morgen fandt man, som meddelt, i Gåsebæksrenden i Valby liget af en 70-årig dame frøken Høstmarch. Endnu er man nok ikke kommet til fuld klarhed over enkelthederne i denne sag.
Folkets Avis - København 14. april 1914.
En pensionist druknet i en muddergrøft. Kvalt i mudder. Et uhyggeligt fund.
I går er der ude i det yderste Valby sket en ulykke, der i dens enkeltheder minder om frøken Høstmarks død i Gåsebæksrenden.
I dette tilfælde er det også en af de lumske muddergrøfter der har kostet et menneske livet.
Begravet i mudder.
To unge mennesker kom om eftermiddagen spadserende over marken, da den ene pludselig stod stille foran en grøft.
- Er det ikke et menneske, der ligger der sagde han til sin ledsager.
Da de så nærmere til, opdagede de at det var liget af en mand der lå halvt begravet i mudderet. Liget var frygteligt tilsølet og ganske ukendeligt. De unge mennesker fik den forulykkede bragt op på marken og gik derefter hen og gjorde anmeldelse paa politistationen i Valby.
Liget blev hentet og transporteret til St. Johannes Stiftelse.
Hvem er han? Pensionisten fra Hvidovre
Politiet gik i gang med at identificere liget. I lommen fandt man et ur og ca 30 kr samt et visitkort lydende på navnet Simonsen.
I formiddags mente man at have genkendt liget. Det skulle være en pensionist Simonsen fra Hvidovre. Familien har dog endnu ikke været på St. Johannes Stiftelse, men vil antagelig henvende sig der i løbet af formiddagen, for at få vished i den uhyggelige formodning.
Der kan efter undersøgelsen at dømme kun være tale om et ulykkestilfælde. Der fandtes intet spor af ydre vold på liget.
Aftenbladet (København) 14. april 1914
Kæmpebrand i Valby i morges. Vesterbros Sten- Tagpapfabrik ved Køge Landevej nedbrændt.
I morges ved 7-tiden rejste der sig ved Køge Landevej vældige røgskyer, der kort efter vældedes ind over byen og spredte en kraftig tjærestank helt ud over Østerbrokvarteret. Til at begynde med var man ude i byen ikke klar over, hvorfra disse enorme, kulsorte skyer kunne komme, - men snart rygtedes det, at det var den sædvanlige lørdagsbrand, der var i fuld flor.
Brandvæsenet var blevet alarmeret fra Vesterbros Sten-Tagpapfabrik, og få øjeblikke senere var et slukningstog på vej udefter. Samtidig var den store motorsprøjte gjort klar, og de to slukningstog indtraf omtrent samtidig.
Brandstedet ligger en Fjerdingvej bagved Valby, forbi F. L .Smiths Fabriker, ved Køge Landevej.
Så snart man nåede udenfor Valby, så man den brændende tagpapfabrik. Der lød en kolossal syden fra de flammende tjæreoplag, og røgen rullede op fra stedet i gigantiske former. Mest af alt mindedes man om et heksebål, et kæmpemæssigt St. Hans blus. I ét nu, når røgen drev af, så man de glorøde konturer af mure og vægge, men i næste øjeblik var alt igen indhyllet i røg.
Brandinspektør Thisted der var øverstbefalende brandmand, rekvirerede hjælp i samme nu han stod på brandstedet. For det var ham klart, at forholdene var så fortvivlede som vel muligt.
Ingen vand!
Fabrikken består af en maskinbygning, nogle små stenhuse, en hestestald og en lang række træ- og blikskure. Indenfor dette område ligger et betydeligt lager af tjære, tagpap, kul og andre, lige så brandfarlige sager. Og så uforsigtig har man været, at undlade at have nogle velfyldte brønde eller i hvert Fald nogle store vandbassiner i nærheden. Der fandtes kun ét - ganske ubetydeligt - vandbassin; det var, hvad brandmændene havde at arbejde med!
I hast blev sprøjten gjort klar, og arbejdet begyndte. På dette tidspunkt, ved godt 7.30-tiden stod endda kun halvdelen af komplekset i flammer, og de raske brandmænd klatrede uforfærdet rundt på de øvrige bygninger, lidet ænsende, at tjæretønderne når som helst kunne eksplodere og gå til vejrs.
- Men snart lød råbet: "tilbage!", og brandfolkene måtte hvor nødig de end ville, parere ordre. Vandbassinet var tømt, og kampen under disse forhold håbløs.
Hestene reddedes ud af stalden, indboet i funktionærboligen flyttedes hen på markerne, derudover kunne ikke reddes andet end en del tjæretønder.
Imidlertid var Valby Brandkorps ankommet, og rundtom fra kom bønderne kørende med en ende vand ad gangen. Det skulle nok forslå til en sådan brand!
Man hørte da også på de pumpende landsbybrandmænd, at de var klar over situationens umulighed: “Er der noget øl?", lød det stadige Omkvæd: “Vand er der jo ikke noget af!"
Et pragtfuldt billede
I morgentimerne udfoldede der sig på marken ved Køge Landevej et pragtfuldt billede, en lækkerbidsken for vore filmteatre.
Heksebålet flammede stadig vildere, de glødende karturers tegning imod det kulsorte røgvæld blev bestandig stærkere. Og med et halvt minuts mellemrum lød fra ild- og røghavet en kæmpemæssig hvislen. Det var brændende tjæretønder, der eksploderede og for en 15 meter op i luften, dannende en strålende hed, fantastisk ildblomst.
Flere tusinde københavnere havde samlet sig herude, og flere kom stadig til, pr. automobil, motorcyklel eller cykel, så landevejen stod i et hvidt støv. Det muntre folkeliv, der udfoldede sig på stedet, gjorde branden til en virkelig københavnerbegivenhed, til det, "man taler om" dag.
To dampsprøjter til hjælp.
Brandmændene var lige ved at tabe humøret, de er jo ikke vante til at se roligt på en ildebrand, der får lov at brede sig, indtil alt er blevet ildens bytte ...
Først ved 8-tiden lysnede det lidt. To dampsprøjter og en mængde slangemateriel kom til hjælp, og nu begyndte et møjsommeligt arbejde med at lægge slanger flere hundrede meter fra marken ved brandstedet, over jernbaneviadukten og videre ad en sidevej hen til hovedvandhanerne ud for de omliggende fabriksbygninger.
Herfra blev vandet pumpet over til det lille, usle bassin ved tagpapfabrikken. Og først da dette var besørget, kunne der kom der komme nogenlunde fart på slukningsarbejdet.
Fabrikken.
Da vi ved 9-tiden forlod stedet, nærede brandmændene intet håb om at kunne redde nævneværdigt af den ødelagte fabrik.
"Vesterbros Stentagpapfabrik" ejes af et aktieselskab, og ledes af direktør Rudolf Petersen, der var i alt beskæftiget en snes arbejdere derude.
Folkets Avis - København 18. april 1914.
Dr. Mantzius filmdebut.
Dr. Karl Mantzius mødte i forgårs første gang til filmsoptagelse på Nordisk Filmskompagnes Theater i Valby og fik ved et uheld en, bogstavelig talt, varm debut, idet der udbrød ild i atelieret, så han sammen med flere andre skuespillere og skuespillerinder måtte flygte i blunde hast.
Den lille brand foregik, efter hvad der berettes i filmskredse, under ret dramatiske omstændigheder. Da dr. Mantzius af den fungerende sceneinstruktør blev ført ind i del store atelier, hvor filmen bliver optaget, var fru Betty Nansen, som skulde spille stykkets kvindelige hovedrolle, den første der bød ham velkommen. Doktoren hilste hende med en galant bemærkning, der lød omtrent således : “De har det rette mod, fru Nansen, at De ikke viger tilbage for filmkunsten. De skyr hverken ild eller vand!"
Doktoren havde knap talt ud, før trækvinden, fra døren, som doktoren havde glemt at lukke efter sig, førte et væld af florlette fardiner, hvormed lyset reguleres til fotograferingen, hen imod den gasovn, der luner atelieret og i samme nu var hele rummet omspændt af flammer.
Heldigvis kom alle de tilstedeværende så hurtigt ud, at der ingen ulykke skete; og i går fik personalet en fridag, da atelieret, skønt ilden straks blev slukket, havde taget en del skade og skulle istandsættes.
Dr. Mantzius der så ofte har været i ilden før, tog selvfølgelig den lille hændelse med ophøjet ro, og fru Betty Nansen, som har været med ved en lignende brand på filmteatret, bevarede på flugten gennem flammerne den fatning man kun kan tilegne sig ved erfaring og øvelse.
Nationaltidende 1. maj 1914, 2. udgave.
En dreng under sporvognen. Kvæstet hoved og brystkasse og brækket armene.
Ud for brygger Jacobsens villa i Valby er der i aftes sket en ulykke, som måske vil koste en dreng livet.
Den tilskadekomne hedder Henning Lange; han boede i Overbyes Allé 27, 1. Sal. Han kom kørende på cykel op gennem Pile allé og havde haget sig fat i en automobildroske; men i svinget ved Langgade, mødte drosken en sporvogn, svingede til side og svingede drengen ind imod sporvognen. Han kom i klemme mellem de to køretøjer og blev frygtelig lemlæstet. Hans ansigt og brystkasse blev omtrent knust, begge hans arme blev brækkede; flere af tilskuerne fik ondt ved synet af ham.
Ambulancen førte ham til Rigshospitalet, hvor han straks kom på operationsbordet.
Drengen må have en ualmindelig kraftig konstitution, for skønt han var så frygtelig tilredt, faldt han kort efter i en rolig søvn, og i morges, da lægerne tilså ham, kunde de trøste ham mod, at han ville slippe med et langt sygeleje.
Folkets Avis - København 5. maj 1914.
Hvorledes en rask død lønnes. Løbskkørsel på Gammel Jernbanevej.
Om aftenen den 29. april kom et enspænderkøretøj, hvorpå der sad en mand og en kone - antagelig landboere - susende henad Gl. Jernbanevej mod Valby Langgade. Hesten var ganske vild, og kusken havde tabt herredømmet over den.
En rask mand, snedker H. C. Olsen, der så den faretruende situation, de på vognen befandt sig, sprang modigt frem mod den løbske hest og greb fat i den - uden dog ved første tag at få den standset. Først ved det andet greb, da hesten var kommet helt ind på fortovet lykkedes det, men da mærkede Olsen også, at hans kraftanstrengelser for at afværge en ulykke havde kostet ham hans ene arms førlighed, armen var vredet af led.
Uden at sige så meget som tak var de, der undgik kørselsulykken, forsvunden, og snedker Olsen måtte under lægebehandling af dr. Maaløe og senere af dr. Hall.
Det er nu 14 dage siden, at dette skete, og Olsen har siden da været uarbejdsdygtig.
Dette kan mærkes i hans lille hjem i Valby Langgade 24, hvor sygepengene ikke forslår ret meget. Der er ganske vist udsigt til at han snart atter kan begynde at arbejde, men endnu går han dog til massør for at få armens arbejdevne tilbage.
Det er beklageligt, at en rask arbejder, der springer dristigt frem foran en løbsk hest og får den standset, som tak for sin dåd kun får pinagtige bekymringer i anledning af den arbejdsløshed, han pådrog sig for at forhindre en ulykke, der kanske kunne have kostet nogen livet.
Forhåbentlig læses disse linier af den kusk, hvis hest løb løbsk, og forhåbentlig sørger vedkommende så for at erstatte arbejderen hans uarbejddygtighed.
Social-Demokraten 14. maj 1914.
Hvorledes en rask død lønnes.
Under denne overskrift bragte vi i torsdags en beretning om hvorledes snedker H. C. Olsen, Valby Langgade 24 med fare for livet havde standset et løbsk køretøj. Ved sin modige død fik han armen vredet af led og har siden været ude af stand til at arbejde. Vi udtalte håbet om at den kusk hvis køretøj Olsen havde standset, måtte sørge for at erstatte Olsen hans tab, men så vidt vi ved, er dette dog endnu ikke sket.
Derimod er der andre der har fundet at Olsen bør så vidt mulig skadesløsholdes. Således har kaffegrosserer Chr. L. Grønnegård, Falkoner Alle 18, sendt os en check på 40 kr. til hr. Olsen idet han skriver: Jeg finder, ligesom De, at det er forkert at en mand som vover sit liv for at redde andres, tillige skal have økonomiske sorger deraf. Endvidere har vi modtaget 10 kr. fra hr. Chr. Petersen, Grand Hotel National.
Social-Demokraten 22. maj 1914.
Protestmøde mod politidirektøren i aften.
Marinus Kristensen taler om politiets overgreb mod de unge socialdemokrater.
I aften kl. 7.30 afholdes efter indbydelse af Valby socialdemokratiske Ungdomsforening et friluftsmøde i Søndermarken bag fodboldpladsen ved Korups Have.
Journalist Marinus Kristensen vil tale om politiets indhug på de unge socialdemokrater den 1. maj, om politidirektørens affejende svar på en høflig henvendelse og hans ignorering af Justitsministerens forespørgsel. Han vil endvidere komme ind på en kritik af hele det nuværende politisystem.
Mød talrigt.
Social-Demokraten 26. maj 1914.
Affæren er omtalt på Politivennen Live Blogging i indslaget om politidirektør Eugen Petersen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar