Automobilet i Brandvæsenets Tjeneste.
Medens automobilet i brandvæsenets tjeneste i det sidste år har været kendt i et par storstæder, Berlin og Paris, er det i Skandinavien kun hidtil blevet ved tanken om disse befordringsmidlers indførelse i et slukningstog.
Imidlertid er man for øjeblikket herhjemme i færd med at realisere tanken. Initiativet hertil er taget af Valbydistriktets brandinspektør hr. I. W. Olsen, og såfremt tanken realiseres, vil det første automobil da også blive anvendt ved Valby Brandvæsen, som endnu, til trods for indlemmelsen, virker selvstændig, men som måske i en ikke fjern fremtid vil blive indordnet som et led i hovedstadens brandvæsen.
Brandinspektør Olsen indbragte for nogen tid siden til Københavns magistrat et forslag til anskaffelsen af et automobil for Valby til befordring af det lokale brandvæsens materiel, ikke til selve sprøjten.
Han gik ud fra at det ville være hensigtsmæssigt for Valby at have et sådant befordringsmiddel, navnlig af hensyn til større ildebrands udbrud i de meget fjerntliggende landdistrikter, hvori Valby Brandvæsen har pligt til at give møde.
Sagen er for øjeblikket så langt fremme, at der efter de udarbejdede tegninger foreligger tre tilbud fra forskellige firmaer på leveringen af automobilet. Disse tre tilbud er henholdsvis på 6.000 kr., 7.500 kr og 8.000 kr.
Efter de foreliggende tegninger og tilbud er det hensigten at en sådan automobiltransportvogn foruden til det almindelige brandmateriel som slanger, håndsprøjter, økser og hakker skal give plads til 6 brandfunktionærer.
Om nogen forandring af de nuværende sprøjter og brandvogne til automobildrift vil der næppe blive tale.
Nationaltidende 1. september 1902.
En dreng
blev søndag eftermiddag overkørt i Anneksstræde i Valby af en høstvogn. Barnet fik benet knust og der er fare for hans liv. Han er søn af arbejdsmand Larsen i Skolegade og 4 år gammel. Kusken er formentlig uden skyld, da drengen som legede med andre børn, løb lige imod vognen.
København 2. september 1902.
Møde af Lodsejere i Valby. Mosedalterrænet. Den nye Vejforbindelse.
Som tidligere meddelt, besluttede Valby Grundejerforening forleden at indvarsle samtlige de i Mosedalsvejen interesserede lodsejere til et møde for at erfare disses stilling til spørgsmålet om at yde pekuniære ofre. Dette møde afholdtes i fredags aftes i Korups Haves lokaler.
Formanden, partikulier Iversen, motiverede mødets afholdelse. Det gjaldt om at få en forbindelsesvej ført over det store mosedrag til Roskilde Landevej ved Frederiksberg Kommunes grænse.
Nielsen gav derefter en fremstilling af Valbydistriktets uheldige vejforhold, men dvælede særlig ved sagen om Mosedalsvej. der var af gammel dato, men var blevet istandsat i sin tid, da indlemmelsen lagde beslag på alles opmærksomhed. Det var af stor betydning for Valbys udvikling at få de herskende tilstande på moseterrænet ordnede, og navnlig at få en 19 meter bred vej ført derover. Forholdene er for tiden således at bygningerne ved den dårlige og uigennemførte vej slår revner og bogstavelig talt står på gyngende grund. Også afløbsforholdene er i den mest forfærdelige forfatning.
At søge disse forhold ordnede ved opfyldning og nye kloakker samt anlæg af den omtalte færdselsvej, var grundejernes uafviselige Pligt, og kunne det lykkes, ville det blive en stor behagelighed for beboerne samtidig med, at det ville blive til fordel for de interesserede lodsejere, der så kunne bygge videre på mosejorden med håb om at få bygningerne beboede i modsætning til nu.
Han tvivlede ikke om, at Københavns Magistrat ville være lydhør for dette krav, og fremhævede, at Frederiksberg Kommune også var stærkt interesseret i en ordning som den anførte.
Taleren henstillede, at lodsejerne underskrev en henvendelse til Københavns Magistrat, gennem det lokale magistratsudvalg, og at få dette spørgsmål løst. Henvendelsen skulle da ske fra grundejerforeningen som bevis for, at hele Valby står bag ved.
De tilstedeværende lodsejere gav sagen deres fulde tilslutning og erklærede sig villige til at yde passende bidrag til dens løsning. Fabrikant Mellerup tog gentagne gange ordet og fremhævede, at dette var en sag af almen-interesse for Valby.
Fra sagfører Hansen-Backhaus, der var forhindret i at være til stede, oplæstes en skrivelse, hvori også han sluttede sig til sagen og antydede nødvendigheden af, at der til færdselsvejens anlæggelse blev afstået nogen jord af lodsejerne, til hvilke han selv hører.
Efter at det således havde vist sig at der herskede fuld enstemmighed, sluttede formanden mødet med at oplyse at de ikke tilstedeværende lodsejere nu ville blive anmodet om at underskrive henvendelsen der da straks vil blive tilstillet magistratsudvalget, af hvilke de to borgerrepræsentanter fabrikant Kühle og læge Duurloo er medlemmer.
Nationaltidende 15. september 1902.
Apotekerbevillinger.
Under 20. september er der allernådigst forundt apoteker i Dronninglund C. P. N. Westermann bevilling til at drive et apotek i København, beliggende på Valby Langgade mellem Gl. Jernbanevej og Nygade.
Dannebrog (København) 24. september 1902.
Renovationsforholdene i Valby.
Grundejerne i Valby er for øjeblikket stærkt stemte for en hårdt tiltrængt forbedring af de lokale renovationsforhold.
For tiden er dagrenovationsbortførselen kommunal og natrenovationens bortførsel overdraget en vognmandsenke i Rødovre. Grundejerne omgås nu med tanken om at oprette et “Grundejernes Renovationsselskab" i lighed med det frederiksbergske, og dette Selskab skulle så påtage sig både nat- og dagrenovationens bortførelse.
Samtidig med, at denne tanke fremkommer, er der opstået ønsker om, at få indført vandklosetsystemet, ønsker, som kan være berettigede, når man ser hen til, at Valby får stadig mere bylignende karakter, idet det ene store 5 etages bygningskompleks rejser sig efter det andet.
For øjeblikket er det således, at villakvarteret på Valby Bakke ved Gamle Carlsberg har vandklosetter med afløb til en kloak under selve det ny baneanlæg ved Vestre Kirkegård, men det egentlige Valby kan ikke få afløb til denne kloak. For at få vandklosetsystemet almindelig indført, er det nødvendigt, at byens kloaksystem bliver forbedret, idet der end ikke findes ordentligt afløb for de nuværende kloakker. Der er således her en betydelig opgave at løse for Københavns Magistrat.
Grundejerne ræsonerer således, at de bygger lige så dyrt som deres københavnske kolleger og svarer de samme skatter og derfor har krav på at kunne byde deres lejere de samme bekvemmeligheder.
Indførelsen af vandklosetsystemet kan i henhold til det her antydede ikke ventes i den nærmeste tid; men grundejerne har nu rettet henvendelse til den lokale grundejerforening om at tage sagen op.
I den nærmeste tid vil foreningens bestyrelse tage spørgsmålet op sammen med spørgsmålet om dannelse af renovationsselskabet, en sag, der åbenbart vil være lettere at løse end vandklosetspørgsmålet.
Nationaltidende 25. september 1902.
Brand i Valby
Brandstifter og Redningsmand.
Langt ude i Valby tæt ved Køge Landevej, stod indtil i går to meget store sædstakke der var assurerede for i alt 2.000 kr. Nu står de der ikke mere. Da klokken var lidt over 3, slog høje flammer til vejrs fra den ene stak, og nogle få minutter efter dannede de begge et kæmpemæssigt bål som kunne ses langt borte.
Brandvæsnet mobiliserede en sprøjte og begav sig på vej til brandstedet, og det halve Valby strømmede med. Under slukningsarbejdet udmærkede et tarveligt klædt individ sig ved med sand dødsforagt at vandre midt ind i flammehavet og bjerge de endnu ikke antændte kornneg. I betragtning af at han stank bedøvende af spiritus og ufejlbarlig ville være futtet af som en tænde krudt hvis en gnist var faldet på ham, måtte hans mod nærmest kaldes dumdristighed. Han var da også genstand for almindelig beundring fra såvel brandvæsnet som publikums og politiets side.
Da ilden var slukket, det vil sige, da stakkene trods alle anstrengelser var forvandlede til en bunke glødende aske, begyndte politiet at lede efter brandstifteren, for at ilden var påsat kunne der ingen tvivl være om. Man kom i tanker om et tarveligt klædt individ der havde udmærket sig så påfaldende, og besluttede at anholde ham. Han luskede endnu omkring på brandstedet og var om muligt mere drukken end da ilden opstod. I begyndelsen nægtede han at være brandstifteren, men da han blev bragt på politistationen og kom i krydsforhør, varede det ikke længe før han gik til bekendelse. Han havde pludselig i sin omtågede tilstand fået lyst til at se det brænde, fortalte han, og så havde han stukket ild på stakkene.
Han gjorde under forhøret indtryk af at være temmelig indskrænket og er næppe i besiddelse af alle sine åndsevner. Men foreløbig sidder han nu i arresten.
København 19. oktober 1902.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar