Hængt sig.
En ældre arbejder, A. Christensen, boende Valby Nygade 4, blev i morges fundet hængende død i et træ på Valbygårdsvej. Næringssorg og drik har drevet manden i døden. Han var gift og havde 4 børn. Hans ældste søn fandt ham hængt.
København 23. juni 1902.
Den gamle Kro.
Valbys ældste minde.
Når disse linjer læses, har travle arbejdere taget fat på nedrivningen af den gamle “Valby Kro", der med god føje kan kaldes en fortidslevning, idet den er en af landets ældste privilegerede kroer.
Hovedstaden er siden nabodistrikternes indlemmelse blevet beriget med ikke så få overleveringer fra vore forældre, således at man i endnu nogle år, ligesom i dette tilfælde, kan benytte udtrykket “det København, som forsvinder".
Valby Kro er opført som privilegeret traktørsted omkring 1650; dens historie gennem tiderne ville det føre for vidt at skildre. Den har, navnlig i det sidste århundrede, undergået forskellige forandringer og udvidelser ikke altid just på grund af tidens fordringer, men flere gange på grund af slemt hærgende Ildebrande.
I vor egen og vore forældres og bedsteforældres tid kendes Valby Kro mest som arnestedet for de rigtig gode og gamle fastelavnsløjer, og indtil for få år siden var det endnu for københavnerne god tradition at spadsere til Valby Kro fastelavnsmandag for “at slå katten af tønden"; utallige er de eventyr, som gamle valbygensere kan fortælle om disse årlig tilbagevendende løjer.
Der arrangeredes store maleriske optog, i spidsen for hvilke man så omegnens unge bønderkarle til hest og iklædt fantastiske dragter.
Centrum for al denne lystighed var selvfølgelig den gamle kro, hvor man hele den påfølgende nat kiggede dybt i glassene, mens samtidig dansen gik i den gamle store krosal.
I den sidste halve snes år har kroen imidlertid haft en mere rolig tilværelse og foruden at være den lille bys lokale gæstgiversted har dens eksistens nærmest været baseret på at være samlingssted for byens mange foreninger og klubber. Her samledes man til møder om aftenen og her havde alle byens politiske afskygninger mødested. På sådanne aftener kunne der endnu i kroen fremkaldes noget, men også kun noget af det gammeldagskroliv.
Kroens store dage har i det sidste tiår væsentligt kun været flagdagene, og enten det gjaldt et kommunalt eller politisk valg, så anede man inde i hovedstaden intet om det liv, der rørte sig i den gamle kro.
Mens vælgerne stemte inde i skolegården, drak man i krostuen på valgresultaterne, og om aftenen var der i krostuen ellevild jubel af det sejrende parti, mens den joviale kromand mønstrede sin for tilfældet indkaldte opvarterhær og smilende uddelte håndtryk til de fejrende og ikke-fejrende vælgere. Værten var selvfølgelig hævet over al partiskhed.
På krosalens lille skrøbelige talertribune har vi i en årrække set alle de lokale socialistiske førere assisterede af partispidserne fra hovedstaden stå og holde både jubeltaler og trøsterige nederlagstaler til vælgerfolket.
Alt dette hører nu historien til: den lille skrøbelige talerstol blev solgt i går ved auktionen for - 50 øre.
Med Valbys indlemmelse kom der hårde tider for kroen.
Københavns beværterlov blev gældende i Valby. Kroen kom pludselig til at ligge i landets hovedstad, og som ved et trylleslag blev kroen det trettende traktørsted i Valby By, mens den halvtredie hundrede år havde været “ene privilegeret".
Kroværten, der så konkurrenter paa alle sider, ville ikke deltage i nogen kamp og opgav ævred, uagtet hans privilegium giver ham visse permanente rettigheder. Han gjorde kun, gennem en bekendt højesteretssagfører, et lille forsøg på at få erstatning for de mange indgreb i hans gamle eneret, men da Valby var blevet København, måtte han bøje sig for det gamle ord “skik følge eller land fly”
Han har nu besluttet at nedbryde kroen og alle de tilhørende bygninger og rasere hele grunden med samt den gamle historiske krohave med de mægtige popler.
I går holdt Rasmus Nielsen auktion i den gamle kro, og der solgtes bogstavelig talt rub og Stub, lige fra det daglige kroservice til havens popler og stikkelsbærbuske, ja endog ½ tønde havre “på roden" blev solgt.
End ikke kroens to kendte hunde, en grand danois og en ulmerdog undgik auktionshammeren, og mærkelig nok stak den sidste i med et dybt brøl, da Auktionarius gav hammerslag på ham til “Dansk Automatkompagni".
Alle de gamle rariteter blev i går spredt for alle vinde, keglebanen gik til Husum og den gamle kroport vil man snart kunne se ude tæt ved Flaskekroen.
I dag brydes kroen ned, og træerne fældes, og ad åre vil der på den store grund rejse sig et stort, moderne bygningskompleks.
Det bliver et hjørnekompleks med facader til Langgade og skolegade. Det indrettes efter alle nutidens krav, og der bliver i alt 56 lejligheder på 3, 4 og 5 værelser. Desuden indrettes der 14 butikker, og der bliver 7 opgange på begge facader. Komplekset opføres i rosenborgstil efter tegninger af arkitekt A Hansen.
Kroejeren Mads Nielsen vil selv være den egentlige bygherre, men har givet arbejdet i generalentreprise til murermester Olrick og tømrermester Martin Petersen på Frederiksberg.
Der herskede i går en sand revolution i kroen, og vi fik mange beviser på, at de gamle valbygensere kun med vemod ser, at dens saga er ude. Da vi forlod skuepladsen for al denne Hærgen, traf vi en gammel grundejer, som med tårer i øjnene stirrede op mod salens vinduer og ytrede: “Havde de dog blot ventet med alt dette, til jeg lå i min grav; dette her skal gemmes til erindring". Han viste os en stump af salens loftdekoration.
Dagbladet (København) 17. juli 1902.
Valby Kros nedrivning.
En forbudsforretning.
Fabrikant C. Hansen henvendte sig den 16. ds. til byfogden i København med begæring om at få et forbud nedlagt for ejeren af Valby Kro, hr. M. Nielsen. Han anførte i så henseende at Nielsen der skyldte ham 15.000 kr. ifølge panteobligationer med pant i Valby Kro, i disse dage og uden hans samtykke og mod obligationens indhold har påbegyndt nedrivning af de pantsatte bygninger, og kun hovedbygningen står tilbage.
Hansen bad derfor byfogden om at nedlægge forbud mod at Nielsen fortsætter den påbegyndte nedrivning, med mindre han straks betaler ham hans tilgodehavende efter obligationen med renter.
Forretningen påbegyndtes s. d. hos Nielsen der blev antruffen personlig. Han bemærkede at den af rekvirenten givne fremstilling af nedbrydningen var rigtig, og at han havde deponeret penge til indfrielse af den ommeldte panteobligation hos en sagfører.
Efter at byfogden derefter havde nedlagt det begærede forbud, erkendte Nielsen dette for lovlig og frafaldt dets forfølgning.
Samfundet (København) 19. juli 1902.
Vejforholdene i Valbydistriktet.
Forbindelsen med Vestre Kirkegård.
Vi har tidligere berørt de højst uheldige vejforhold i og omkring Valby, under hvilke beboerne i en betydelig grad lider, idet der navnlig savnes bekvemme forbindelseslinjer til København. Den lokale Grundejerforening af 1896 har siden indlemmelsen utrættelig virket for forandringer i dette Forhold, og bestræbelserne synes, efter hvad der foreligger, nu at skulle krones med held.
Københavns Magistrat har nu efter forlydende optaget sagen til overvejelse, og beboerne i Valby-Vigerslevdistriktet har håb om, at forholdene i en ikke uoverskuelig fremtid vil blive forbedrede således, at den kørende trafik kan blive ledt direkte til hovedstaden uden først, som hidtil, at skulle føres gennem nabokommunen Frederiksberg.
At autoriteterne er lydhøre også for beboernes klager over vejrforholdene i selve Valby, ses af følgende lille reform, som forresten i al sin lidenhed er af stor betydning for befolkningen i denne del af det nye København.
Siden indlemmelsen har Valby fået begravelsesrettigheder på Vestre Kirkegård, men forholdene er således, at et lig fra Valby for at komme til graven skal føres ad Pilealleen, som ligger i Frederiksberg Kommune, ad Vesterbrogade til Fælledvejen og videre til kirkegården, hvilket vil sige, at man atter kommer tilbage til umiddelbar nærhed af udgangspunktet, eftersom Valby ligger klods op til kirkegården.
Denne transport af ligene er jo i høj grad generende, og der må vel snart ske forandringer i denne henseende, men lige så galt er det med adgangen til kirkegården for besøgende fra Valby.
For at skaffe en blot foreløbig bekvem adgang for fodgængere indgav grundejerforeningen for nylig et andragende til Københavns Begravelsesvæsen. Man fremsatte ønske om at få etableret en trappe fra hulvejen i den meget dybe jernbanekløft op ad den store skråning til kirkegården og foreslog trappen anbragt i det nordvestlige hjørne af kirkegården ved Valbygård, hvor der da skulle anbringes en indgang.
Dette andragende er ganske vist ikke blevet bevilget i dets helhed, men begravelsesvæsenet har dog stillet sig imødekommende og har tilbudt en anden ordning.
Trappen op ad skråningen kan ikke laves uden statsbanernes samtykke, og en indgang til kirkegården på dette sted vil kræve ansættelsen af portvagter og mere opsyn; men begravelsesvæsenet har nu tilbudt, at det, med statens tilladelse, vil anbringe den ønskede trappe op ad skråningen ved kirkegårdens østlige hjørne i nærheden af den gamle Carlsbergbro. Trafikken kan da gå ad hulvejen i kløften op ad skråningen, og de besøgende kan da med større lethed komme til kirkegårdens nuværende hovedindgang. Begravelsesvæsenet vil nu, efter at grundejerforeningen har udtalt sin påskønnelse af denne ordning, selv søge tilladelse hos staten til trappens Etablering.
Denne nye forbindelseslinje til kirkegården vil blive hilst med glæde af beboerne i Valby, idet den dog er et fremskridt, om end kun et lille.
Men de andre og store forbindelsesveje er som nævnt under ventilation.
Dagens Nyheder 25. august 1902.
Trekronergade, tidligere Trekronerverj
SvarSlet