Svipture. Valby og dens Konge
Lige overfor udgangen af Søndermarken der hvor Halls statue står, lidt tilbage fra vejen ligget kongen af Valbys residens.
Som der ved en rigtig konges palæ står en skildvagt, således står der, lige tæt ved porten, virkende helt overraskende fordi et mindesmærke i reglen anbringes på en mere fremskudt plade, Carsten Hauchs ypperlig gjorte hoved på en høj marmorsokkel.
Som oftest kan man af folks handlinger eller af de omgivelser hvorunder de lever danne sig et billede af dem selv. Hauchs buste som første hilsen på kongen af Valby grund, vidner da også netop om det, der er Carl Jacobsens herskende evne: hans kærlighed til kunsten og den forretningsdygtighed, der gjorde ham rig nok til at tilfredsstille den.
Lidt længere henne på Glyptotekets mur, sådan at han daglig kan sé det fra sin stuevindue, træffer vi endnu et bidrag til hans karakteristik, hans loyalitet , der er nemlig indsat en sort marmortavle til minde om kongen, dronningen, kejseren og prinsen af Wales besøg.
Selve boligen, som går i et med Glyptoteket og således ejer kunstsale, som ikke mangen fyrste har magen til, er opført af røde mursten i ret almindelig herregårdsstil. I den dejlige, stille have, hvor springvandet plasker mellem høje. mørke trægrupper, dukker hist og her fortræffelig gammel kunst op.
Alligevel, det mest seværdige Glyptoteket fraregnet, findes udenfor selve ejendommene grund: det er “Undergangen", som forbinder maltgøreriet med bryggerierne, den storslåede Carlsbergport, en art triumfbue Carl Jacobsen har sat sig og sit værk.
På en sort marmor!avle står her prentet i guldord om, at bryggeriets mål bestandig skal være gennem de midler, som videnskab og snilde finder ud, at gøre dets fabrikat ypperligst af alt. Ovenover denne tavle ses en række legemsstore figurer, hver i sin firkant: af ejeren, han hustru, deres søn, videnskabsmænd knyttede til bedriften og en bryggerknægt. I hjørnerne findes bryggeriets mærke, hagekorset. Overbygningen bære af fire, kolossale grå elefanter.
På bryggeriets sidelænge er indsat i muren en buste af etatsråd Hansen, og ud mod Pasteursvej, den efter folketællingen sparsomst beboede, der bor nemlig kun én, et haut-relief af Pasteur.
Tæt ved Gl. Carlsberg laboratoriet, et kompleks af bygninger, opførte af gule sten med røde bånd, på en plæne i den prægtige have står gamle brygger Jacobsen i hjemmedragt og barhovedet. Rundt om ligger funktionærernes boliger, herskabelige villaer og beskedne huse.
Men har menneskene således fået deres, er vorherre, som det i vore dage er sæd i Dannevang, heller ikke blevet glemt: Jesuskirken med sit ejendommelige frltstående klokketårn knejser oppe på bakken med sine talrige inskriptioner, sin skønne skulptur, sine marmorpiller og de dejlige kirkeruder, gennem hvis stærke, brogede farver solen bryder og kaster det forunderligste slør over en menighed, sammensat af de mest modsatte eksistenser: sværlemmede bryggerkarle i søndagpuds, landsognets bønderkoner med tørklæder om hovedet; herskaberne fra villaerne, de handlende fra de mange små butikker, Valby er rig på, diakonisserne i deres sorte, alvorlige dragter, og endelig de mange allevegne fra, som missionens mest veltalende prælat, pastor Ussing drager til sig, kvinder, fattige i ånd og pragt med hule kinder og fanatisk lysende øjne, som ikke går derfra uden efter præstens ord at ofre af deres møjsomt erhvervede Mammon til den umættelige mission!
Men, når kirkegængere igen træder ud af de dystre hvælving ligger der foran dem en venlig, lys. smilende by med små, lave huse og provinsielle butikker, hvor hist og her fremtiden, byggeriet, med sine kaserner, med karnapper og spejlglasruder dukker op. blandet med himmelstræbende fabriksskorstene. der melder om liv og virksomhed, og bag det hele Søndermarkens duvende grønne skov.
Da går de tværs over alleen ind i Korups Have. hvis gammeldags jævne hygge årene ikke har forskudt, eller hen i Valby Kro. hvor mutter er sagt til med barnevognen og provianten, og snart lyder feltråbet “to gamle”, “fire ny!” - og mens de svælger den kølige, læskende drik nikker de lunt hen for sig med et smil der synes at sige: “Carlsberg Glyptothek er godt, Kirken er god, - men øllet er sgu det bedste.
- Længe er det ikke siden at de fede, hvide gæs vraltede ned ad Valbys toppede brosten og var det, eneste mærkværdighed - nu springer der i Valby en gulbrun og kølig kilde, en guldkilde for ejeren som gennem den ger den lille landsby der nu er en del af hovedstaden, til et klenodie, selv fremmede kommer for at få
Folkets Avis 1. juli 1901.
Valby kommer med.
Valby som før indlemmelsen kun havde sin privilegerede kro og Korups Have, har nu ikke mindre end - 11 værtshuse.
Aftenbladet (København) 3. juli 1901.
I de sidste nætter er der blevet forøvet flere indbrudstyverier i Valby. Fra hovedgaden er en urmager og en manufakturhandler blevet hjemsøgte af tyvene.
Kørselsulykke i Valby. Som omtalt, væltede forleden i Toftegårdsalle en char-a-bane, hvorved gæstgiver Bentsen, ølhandler Christiansen samt deres hustruer kom til skade. De er nu alle oven senge, og kun fru Bentzen der har fået et slemt brud i den ene arm, vil få varig med deraf.
Dannebrog (København) 5. juli 1901.
Styrtet med cyklen.
I går formiddags kom en 13 årig dreng, Hans Jensen, boende ved Gl. Jernbanevold, cyklende ned ad Valby Bakke. Uheldigvis tabte han herredømmet over maskinen, styrtede og slog begge benene ret alvorligt. Efter at en læge havde anlagt en foreløbig forbinding, kørtes han i ambulancevogn til Kommunehospitalet.
København 9. juli 1901.
Indelukket i Søndermarken.
En jernbanefunktionær med kone og tre børn var i går taget ud i Søndermarken, og de befandt sig her så vel, at de fuldstændig glemte tiden og først tænkte på at tage hjem da klokken slog halv tolv.
Men da havde haven allerede været lukket en time, og nu stod den ulykkelige familie der og kunne ikke komme ud. Først efter en halv times råben og græden blev nogle natteravne på Valby Langgade opmærksomme på de indelukkede og fik banket en havebetjent op som havde nøgle til porten.
København 23. juli 1901.
Fra Rosengårdens Mark i Valby blev os i går forevist nogle ualmindeligt vel udviklede aks af hvede og havre. Navnlig de første må i år betragtes som en stor sjældenhed, da hveden så godt som over hele landet er slået fejl.
København 25. juli 1901.
Udpantning for skatter i Valby.
Torsdag den 15. d.s. fm. kl. 9 påbegynder kongens foged i København udpantning for uberigtigede kongelige og kommunale skatter og afgifter for januar kvartal d. å. i Valby distriktet.
Social-Demokraten 8. august 1901.
Forøgelse af politistyrken i Valby.
Siden indlemmelsen har Valby som bekendt ikke længere sit landkommunale politi men har fået en københavnsk politivagtstation. På den fungerer 4 menige betjente og 1 overbetjent. Af hensyn til denne styrkes lidenhed er natpatruljetjenesten indskrænket til kun at vare til kl. 12, efter hvilket tidspunkt der ikke fungerer andet politi end en enkelt betjent på vagtstationen.
Da der i den senere tid er forefaldet en del natlige uroligheder på Valbys gader, har borgerne ment tiden inde til at søge at få oprettet patruljetjeneste hele natten eller i alt fald til kl. 3
Den lokale handelsforening har rettet forespørgsel til Valby Grundejerforening om hvorvidt denne vil slutte sig til et andragende til politidirektøren om forøgelse af politistyrken og en udvidelse af patruljetjenesten.
Foreningerne har diskuteret sagen på møder ved hvilke man har gjort gældende at mere politi om natten er absolut nødvendigt bl.a. af hensyn til at den vagthavende betjent ikke kan hidkaldes pr. telefon, idet den lokale telefonstation lukkes kl. 10.
Grundejerforeningen har givet sagen tilslutning, og de to foreninger vil nu indgive andragendet til politidirektøren.
Nationaltidende 13. august 1901, 2. udgave.
Skattenægtelse i Valby.
Som forleden meddelt er der blandt Valby grundejere stor misfornøjelse over at Magistraten endnu ikke har udbetalt dem den erstatning som ifølge overenskomsten om indlemmelsen tilkommer dem. Tilmed truede så endda magistraten med udpantninger for skatter der var mange gange under det beløb der tilkom dem.
Det blev besluttet at man ville forsøge at protestere mod disse skatteudpantninger, og husejer J. Nielsen, St. Jørgensgade nr. 4 var den første der gjorde alvor deraf.
Da kongens foged forleden kom til ham for at udpante for afgifter af 3 af ham tilhørende ejendomme, i alt 55 kr. 71 øre for januar kvartal, nægtede hr. Nielsen at betale. Han havde i kommunens kasse liggende en sum på ca. 2.000 kr der var den ham tilkommende erstatning, og deraf kunne kommunen tage sine skatter. Det var ikke ham der skyldte kommunen noget, men omvendt kommunen der stod i gæld til ham!
Herimod protesterede den rodemester der mødte for skatteinspektoratet. Havde Nielsen et sådant beløb til gode, var dets størrelse i hvert fald ikke opgivet, og om likvidation i beløbet kunne der ikke være tale.
Kongens foged optog spørgsmålet til kendelse.
Resultatet afventes med ikke ringe spænding i de nyindlemmede distrikter. Antagelig gør det grundejerne imod.
Aftenbladet (København) 20. august 1901.
Skatteprotesten i Valby.
Fogden foretager udpantningen.
Vi meddelte i fredags, at fhv. landmand Nielsen af Valby har protesteret imod at Københavns skattedirektorat foretog udpantning hos ham for skatterestancer på 56 kr. af 3 ejendomme der tilhører ham. Nielsen gjorde gældende at han har et større beløb til gode hos kommunen for forhøjet afgiftsbyrde.
Efter procedure mellem parterne optoges sagen til fogdens kendelse.
Kendelsen afsagdes i går og udtaler at da skatterne for januar kvartal er opkrævede, må man gå ud fra at det fornødne materiale til erstatningens beregning vel allerede nu foreligger, men hr. Nielsen har ikke godtgjort at en sådan beregning har fundet sted, eller at erstatningen hvis størrelse han end ikke nøjagtig har angivet, er forfalden til udbetaling. Endvidere indeholder indlemmelsesloven af 3. april 1900 intet om tidspunktet for erstatningens udbetaling. Som følge heraf kunne hr. Nielsens protest mod forretningens fremme ikke tages til følge.
Efter at kendelsen var oplæst for hr. Nielsen, nedlagde fogden på Københavns skattedirektorats begæring udlægsdekretet i de pågældende ejendomme for skattebeløbene.
Social-Demokraten 23. august 1901.
Erstatningssummen til de indlemmede distrikter.
Hvornår bliver den udbetalt? Vil Magistraten ikke yde rente? Skattedirektoratet udtaler sig.
Det kan ikke nægtes, at der i de indlemmede distrikter råder en hel misfornøjelse med forskellige af de forhold, som indlemmelsen har skabt. - særlig blandt grundejerne.
At denne misfornøjelse har kunnet gro op, har vel i flere tilfælde sin grund i at beboerne i de indlemmede distrikter har haft overdrevne forventninger om de fordele, de gik ind til ved at blive københavnske borgere, - og et virkeligt Ny-København af et sådant omfang, som disse distrikter har, skabes naturligvis ikke på én dag. Men der er på den anden side bestemte forhold, som synes at bibringe de “indlemmede" den overbevisning at Magistraten på alle måder søger at drage fordel af de nye distrikter, mens den selv tager sig sine forpligtelser overfor de nye københavnere let.
I Brønshøj har den i foråret meget omdebatterede kloaksag blandt grundejerne vakt en uvilje mod Magistraten, som synligt nok allerede har slået dybe rødder, og det er vistnok denne sag, der nu har indgivet Brønshøj-grundejerne den tanke at få alle grundejerforeningerne i distrikterne udenom København sluttede sammen i en centralforening, - et spørgsmål der vistnok finder sin løsning en af disse dage.
I Valby råber man på at polititilsynet er utilstrækkeligt, at vejene ikke holdes i tilbørlig orden osv. Og både fra Brønshøj, Vanløse og Valby har der lydt misfornøjede røster på grund af den strenghed, hvormed Københavns politi går frem mod hundene. - disse dyr, der selvfølgelig spiller en langt mere betydende rolle her ude ad landet til end inde i byen, hvor de nærmest kun er en luksus.
Det der dog i særlig grad synes at befordre misfornøjelsen, og som i den allersidste tid formelig har sat sindene i bevægelse herude er Magistratens stilling til erstatningsbeløbenes udbetaling sammenholdt med skatteopkrævningen.
De “indlemmede" grundejere skal jo nu svare skat efter de københavnske skatteprincipper, og de kommer derved til at betale adskilligt mere end hidtil. Det er imidlertid ikke herimod de har noget at indvende. Men Magistraten skal ifølge indlemmelsesloven. udrede en ganske betydelig erstatning til hver enkelt grundejer, og ganske naturligt finder disse derfor, at Magistraten burde udbetale denne erstatning forinden den begynder at opkræve de nye skatter.
Den samlede erstatningssum til grundejerne i de indlemmede distrikter udgør mellem tre og fire millioner og grundejerne mener, at denne Mini var forfalden til betaling allerede den 1. januar d. å. da indlemmelsen fandt sted. Endnu har de imidlertid ikke set noget til erstatningen, hvorimod de har fået lov til at betale skat for januar kvartal til Københavns Kommune.
Det var i anledning af denne situation at der forgangen blev afholdt et protestmøde i Valby, hvor Magistraten fik det glatte lag og hvor flere talere opfordrede til ikke at betale skat, forinden erstatningssummen var blevet udbetalt.
En af grundejerne i Valby havde imidlertid nægtet at betale skat for januar kvartal. Det var den i disse dage på grund af en fogedkendelse omtalte husejer Nielsen.
Han havde overfor skatteopkræveren henvist til at Magistraten, ifølge indlemmelsesloven, måtte skylde ham i 2000 kr., således at Magistraten altså ikke for tiden havde noget som helst krav på ham. Og da kongens foged forleden dag mødte for at udpante ham for skatten, - ca. 50 kr., - protesterede han med den samme motivering herimod, idet han henviste skattevæsenet til at søge dækning for beløbet i den sum, han havde til gode hos kommunen.
Så optog fogden sagen til kendelse. og han kom, som meddelt i fredags, til det resultat, at - husejerens protest mod at betale sin skat ikke kunne tages til følge. Hvorefter forretningen “fremmedes".
Fogden henholder sig som det synes, særlig til, at der i indlemmelsesloven ikke er fastsat noget tidspunkt, på hvilket erstatningen skal udbetales. Dette faktum er ingenlunde ukendt for grundejerne; men netop fordi der intet tidspunkt er fastsat, mener man, at erstatningssummen allerede må være forfalden på indlemmelsesdagen. Ellers kunne Magistraten skyde udbetalingen ud i årevis.
En anden sag var det, om Magistraten ville være villig til at betale renter, - og måske renters rente, - af beløbene fra 1. januar, til udbetalingen skete. Men herom forlyder der intet.
Da hele dette spørgsmål synes at vække interesse i stedse stigende grad, henvendte vi os i går til direktoratet for skattevæsenet for at høre, hvad dette havde at sige til belysning af spørgsmålet.
Da direktøren har sommerferie, modtoges vi af første ekspeditionssekretær, hr. v. Holstein.
- Når erstatningen endnu ikke er blevet udbetalt, sagde hr. Holstein, er grunden den at vi endnu ikke er færdige med de forskellige udregninger, der skal foretages, forinden udbetalingen kan finde sted Det er et større arbejde, end de fleste tror, og vi kunne ikke begynde, før vi fik materialet fra amtet og sognerådet.
- Så kunne De altså slet ikke være blevet færdig til 1. januar? indskød vi.
- Nej, absolut ikke. Tidligst kunne vi være blevet færdige til juni termin, men der skulle da være antaget mere arbejdskraft, og borgmester Borup turde ikke betro arbejdet til uøvede folk. Nu har borgmesteren permission, og jeg véd ikke, om etatsråd Wassard kan lægge sidste hånd på værket.
Man må jo også huske, at det ikke er smaasummer, det drejer sig om. Sagerne skal gå igennem flere instanser også for at revideres.
- Hvornår bliver De nu færdig.-'
- Ja, en gang i efteråret.
- Der har været tale om september.
- Ja. borgmester Borup har udtalt som sin formening, at vi kan være færdige engang i september, men noget aldeles bestemt kan næppe udtales på dette tidspunkt.
- Hvad mener De om husejer Nielsen i Valby, der har protesteret ret kraftigt mod Magistratens fremgangsmåde?
- Ja. det synes jo at være et ret tvivlsomt tilfælde Og jeg tør røbe, at den samlede Magistrat har overvejet, hvorledes man skulle stille sig til skatteopkrævningen, særlig også for Brønshøjs vedkommende, hvor skatteudpantningen nu vil tage sin begyndelse den 3. september. Men man er nu bestemt på at følge den bane, man allerede er slået ind på. Hr. Nielsen i Valby har for øvrigt ladet sig forlyde med at han vil appellere sagen. Men noget reelt kan han jo ikke opnå herved, eftersom erstatningerne vil være udbetalte, inden sagen kan blive indanket for Højesteret
- Har det ikke bidraget til at trække sagen ud at Magistraten muligt ikke så godt kan afse pengene?
- Nej, den side af sagen har sikkert ikke spillet nogen som helst rolle - Jeg indrømmer for øvrigt at det for almenhedens retsbevidsthed må stå som et misforhold at man udpanter en mand der hos den udpantende har et beløb til gode, som er 20 gange større end det der tilkommer ham at betale, men skatteopkrævningen og erstatningsspørgsmålet har dog ikke i denne forstand noget med hinanden at gøre. Det er borgmester Borups skyld, - han har i det hele haft stor indflydelse på indlemmelseslovens affattelse - at der ikke er fastsat noget tidspunkt for erstatningernes udbetaling, og dette er gjort med velberåd hu fordi det var umuligt at sige hvornår vi kunne blive færdige med arbejdet.
- Men De vil da yde grundejerne rente af pengene fra indlemmelsesdagen indtil erstatningerne udbetales.
- Nej, det tør jeg sige at Magistraten nu efter at den har fået medhold gennem fogedkendelsen, ikke med det gode vil give rente af pengene.
Hermed skiltes vi fra ekspeditionssekretæren.
Vi lader nu grundejerne i de indlemmede distrikter selv dømme om, hvorledes sagen står. og om hvad der er Magistratens hensigt.
Samfundet Fællesorgan for Dansk Haandværk og Industri 25. august 1901.
Teglværksarbejdernes møde i aftes
forløb udmærket.
Ved mødetiden strømmede regnen så voldsomt ned som det ikke har gjort i måneder, men trods regnen var der alligevel mødt ca. 3 til 400 teglværksmænd.
Sophus Mortensen - forretningsfører for "Fabriksarbejderens Forbund" - bød velkommen og gav livlig og indgående skildring af de slette forhold hvorunder arbejderne levet på Frederiksholms Teglværk.
En svensker, hr. Herman Carlson m.fl. gav vægtige bidrag til diskussionen der blev efter hr. Mortensens foredrag.
Og endelig blev der af Frederiksholms teglværksarbejdere dannet en fagforening - resultatet som mødet tilsigtede.
Aftenbladet (København) 27. august 1901.
Cykletyverier i Valby.
I går nat har en indbrudstyv været på spil i Valby. I en ejendom i Hartmanns Alle er et vaskehus opbrudt og to cykler stjålet. Cyklernes ejermænd, to typografer, opdagede tyveriet, da de om morgenen ville køre til deres arbejde.
Social-Demokraten 6. september 1901.
"Rive-Lars fra Valby"
har i morges aflivet sig i sit hjem i Valby, Valby Tingsted. Hans lig hang på døren da folk kom til, men uagtet strikken hurtig fjernedes, var der ikke noget at gøre, Lars var og blev død.
"Rive Lars" der var ca. 50 år og født i Vigerslev, var ugift. I dåben blev han kaldt Lars Nielsen, men hans beskæftigelse -han forfærdigede og solgte have- og høstriver og strygespån m.m. - skaffede ham tilnavnet, under hvilket han var kendt viden om.
Lars havde oprindelig været en såre flittig mand, men på det sidste havde gigten angrebet ham og kroget hans hænder, således at han intet arbejde kunne udføre. Det er sandsynligvis fortvivlelse herover der i forbindelse med de triste fremtidsudsigter ganske har betaget ham livsmodet. Politiet lod liget bringe bort.
Aftenbladet (København) 25. september 1901. På artiklens tid hed Valby Tingsted Sankt Jørgensgade, hvilket også står i den originale artikel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar