En gave fra havet.
Ude i Valby er en interessant sag det almindelige samtaleemne i disse dage:
Som et led i Valby Kommune ligger der ved Køgevejen tæt ved Kalvebod Strand to store gårde, "Strandegård" og "Beringsgård". Disse gårdes jorder ligger tæt ud til strandkanten, og ejeren hr. Schrader har selvfølgelig strandret. For at udnytte denne strandret har hr. Schrader imidlertid år efter år måtte passere et stadig voksende areal som ikke tilhører ham, uagtet hans jorder har ligget ud til det åbne hav.
Dette areal stod for en del år siden fuldstændig under vand, men ad naturlig vej ved søens hjælp er det nu ganske tørlagt og er blevet til den fortrinligste eng.
Hr. Schrader turde ikke tiltage sig ejendomsret over engen til trods for at denne nu har omkranset hans kystjord og lå ganske herreløs. Han lod imidlertid en ingeniør foretage en nøjagtig opmåling af engen, en opmåling som gav det resultat at engen omfatter et areal på noget over 20 tønder land. Tillige var ingeniøren af den mening at den ved passende bearbejdelse ypperlig egnede sig til udflytning og bebyggelse, eventuelt til fabriksanlæg.
Når sagen nu endelig kommer for, skyldes det at hr. Schrader efter nævnte opmåling har henstillet til Valby Kommune at anbefale et andragende til indenrigsministeren om at han får ejendomsret over arealet, eventuelt med ret til at udstykke det. Valby sogneråd har fulgt denne henstilling, og andragendet er nu med kommunens anbefaling, tilstillet ministeriet.
Nationaltidende 17. januar 1900.
Et møde om Valbys indlemmelse.
Oppositionen rører sig.
I forsamlingsbygningen på Enghavevej afholdtes i aftes et godt besøgt møde som var sammenkaldt af byggeforeningerne i Valby og drejede sig om indlemmelsen.
Snedker Kjærulf nede og tøjhusarbejder Sabro ledede det ret livlige møde der navnlig gjaldt erstatningsspørgsmålet og skatteligningen.
Sognerådsformand Kühle søgte med ringe held at forsvare sig imod at han skulle have forbigået arbejdernes byggeforeninger.
Læge Duurloo rådede under stærkt bifald de fire byggeforeninger til at slå sig sammen i en stor grundejerforening der kunne have krammet på den gamle stivbenede grundejerforening.
Efter at flere talere havde ytret sig, vedtoges det at andrage hos Københavns magistrat om hel eller delvis fritagelse af arealskat af byggeforeningerne samt at danne den af Durloo foreslåede nye grundejerforening.
Folkets Avis - København 18. januar 1900.
Valbys indlemmelse i København.
Om denne aktuelle sag holdtes i aftes et talrigt besøgt møde i forsamlingensbygningen på Enghavevej. Mødet var sammenkaldt af de fire byggeforeninger der havde indbudt sognerådet. Af dette var oppositionen mødt og af Højre var til stede direktør Kühle og gartner Jensen. Forsamlingen bestod i øvrigt af medlemmerne af de foran nævnte arbejderbyggeforeninger.
Snedker Kjærulf åbnede mødet. Tøjhusarbejder Sabro ledede forhandlingerne.
Snedker Kjærulf indledede med en kort omtale af øjemedet med mødets sammenkaldelse. Man ønskede at komme til klarhed med hensyn til erstatningsspørgsmålet og angående forskellen på skatten, som den er og som den bliver. Endelig fandt han det underligt, at udvalget for indlemmelsen ikke havde henvendt sig til Arbejdernes Byggeforeninger.
Direktør Kühle, sognerådets formand, svarede på udvalgets vegne, at dette ikke havde tænkt på at tilsidesætte byggeforeningerne, men man havde fundet det rigtigst, at spørge beboerne. Dette er nemlig i overensstemmelse med loven. Det gælder for Valby at komme ud af det usikre. Det er ikke vort ve og vel om at gøre, om vi bliver indlemmede eller ej, men vi ønsker sikkerhed. Hvad de politiske valg angår, vil Valby komme til at stemme sammen med København fra den kommende april et år etter indlemmelsen. Blandt bestemmelserne i forslaget nævnede taleren den. at hvis opførelsen af en ejendom ikke er påbegyndt inden 3 måneder før indlemmelsen er trådt i kraft, kan ejendommen ikke komme i betragtning ved udbetaling af erstatning for den forøgede skattebyrde. Hvis endelig en ejendom ved indlemmelsen består af flere skyldsatte lodder, bliver disse at betragte som en helhed. Han tilrådede, at foreningerne konfererer om disse bestemmelser med deres juridiske rådgivere.
Taleren sluttede med at sige til forsamlingen: De vil ikke komme til at bo billigere i Valby, hvis De ikke kommer ind under København, men De vil. hvis indlemmelsen fuldbyrdes komme ind under mere stabile skatteforhold, således som disse er i København.
Læge Duurloo kom gennem en længere udvikling til det resultat, at det ikke er stort bevendt med den kommunale selvstændighed, som Valby ved indlemmelsen vil miste. Hospitalsforholdene i Valby er for tiden rent horrible: de vil blive bedre når vi kommer ind under København, skønt de københavnske Hospitalsforhold er ret tarvelige og ikke i den første tid vil blive bedre. Vort skolevæsen kan måle sig med Københavns. Handelsstanden er for indlemmelsen. Brændvinssklatten er 75 kr. billigere i København end i Valby. Desuden må Valbys brændevinshandlere til amtet betale en afgift af 200 kr. og 8 kr. i stempelskat. Taleren anbefalede medlemmerne af byggeforeningerne at melde sig ind i Grundejerforeningen, men da han fra Forsamlingen gjordes opmærksom på, at Valby Grundejerforening ikke vil have de aktive medlemmer, tilrådede han de fire foreninger at slutte sig sammen i en stor grundejerforening der kan sige sparto til den gamle. (Stærkt bifald.)
Sognerådsmedlem Therkelsen var ikke absolut modstander af indlemmelsen, men han var en modstander af det foreliggende forslag, der er så reaktionært som vel muligt. Blandt de forbedringer, han kunne ønske, nævnede han slagtetvang, Kødkontrol og et tidssvarende renovationsvæsen.
Sigvald Christensen nærede store betænkeligheder ved forslaget. men hvis indlemmelsen skal finde sted, nytter det jo ikke at gøre modstand. Forholdene kan jo også udvikle sig således, at det ikke ville være forsvarligt at modarbejde indlemmelsen. Han foreslog et andragende til København« Magistrat, gående ud på, at Byggeforeningerne helt eller delvis fritages for arealskat. Endvidere foreslog han oprettelsen af en ny grundejerforening (Bifald). Til at forberede foreningens dannelse vælges et udvalg på 5 medlemmer.
Forslaget om andragendet vedtoges enstemmigt. Efter nogen diskussion vedtoges ligeledes, at udvalget angående den påtænkte Grundejerforenings dannelse kommer til at bestå af 12 medlemmer, 3 fra hver byggeforening.
Det livlige møde sluttedes med et af dirigenten motiveret live for sognerådet (hurra! dirigenten leve! hurra!)
Social-Demokraten 18. januar 1900.
Valbys 400 nye grundejere.
Det har vistnok overrasket mange at høre, at Valby på en gang får en forøgelse på 400 ny grundejere, foruden hvad der ellers hist og her bygges derude. Der er vel også dem, der mener, at disse ny grundejere er folk væsentlig fra selve Valby eller nærmede omegn. Men det er det ikke. Det er folk rundt om fra København, hovedsagelig arbejdere. En ekstra tilvækst af Valbys befolkning på henved et par tusind bliver det.
Disse familier søger bort fra København af hensyn til den stadig stigende husleje her. Imidlertid føjer det sig sandsynligvis sådan, at de, når de flytter ind i deres eget hus ude i Valby, alligevel bliver de samme gode, gamle københavnske borgere, som de var i forvejen. Hvis hver enkelt af dem, således som de med deres møde forleden aften tilsigtede, ved indflytningen fik udbetalt 4-500 kr., ville det være en særdeles fin forretning. Det får de nu ikke. Men derimod er det rimelig nok, at de som følge af deres andragende til Københavns Magistrat helt eller delvis bliver fritagne for at svare grund- og arealskat i al fald i de første 25 år.
Men afset fra indlemmelsen og mulige skattelempelse, vil næppe nogen af de 400 nybyggere komme til at fortryde. at de slår sig ned netop i Valby, Som en del af eller forstad til hovedstaden er Valby under en udvikling, der vil frembyde mange fordele for dens beboere, Om kort tid vil Fasanvejen komme til at udmunde i Valbys hovedgade, og den elektriske ringrute vil ad denne vej slå sin cirkel gennem byen; jernbanestation klods op ad sig; og til den store park “Søndermarken" er der fra hver mands dør kun nogle skridt. Tilmed er Valbys beliggenhed i det hele nærmere hovedstadens Centrum end der hvor nybyggerne i Vanløse bag Utterslev og ude på Amager slår sig ned.
Valbys 400 nye grundejere giver et eksempel der er efterfølgelse værd. I Valby er der jord nok og billig jord.
København 22. januar 1900.
Sekretæren ved Valby Kommune
C. A. Klim er i går afgået ved døden. Han har været kommunens sekretær i 21 år.
Folkets Avis - København 8. februar 1900.
Valby Hvidovre sogneråd.
---
Fra Farmaceutisk Medhjælperforening forelå en skrivelse hvori den androg om at når oprettelsen af et nyt apotek i Valby kommer til rådets erklæring, dette da vil give det sin støtte.
Dr. Duurloo fandt det ubetimeligt at give noget tilsagn herom før sagen virkelig forelå. Men for øvrigt sympatiserede han med Farmaceutisk Medhjælperforening der jo ellers ikke nyder større velvilje i konservative kredse. Oprettelsen af et apotek i Valby var tidssvarende, og aldeles utvivlsomt var også alle betingelser for dets økonomiske beståen til stede. Under den nuværende justitsminister blev tilladelse næppe givet. Men der var jo sandsynlighed for at vi snart får en anden regering. Han ville anbefale beboerne at de imidlertid gennem deres foreninger eller på anden måde tydeligt tilkendegav at de ønskede et apotek. - Rådet vedtog at svare Medhjælperforeningen at det vedblivende stiller sig sympatisk og støttende til oprettelsen af et apotek i Valby.
---
Social-Demokraten 11. februar 1900 (uddrag).
Tre arbejdere fra Valby der var ude at stange ål på isen på Kalvebod Strand, faldt i vandet da en isflage gik i drift. De to reddedes, men den tredie hvis navn var P. B. Rasmussen, druknede. Han efterlader sig hustru og tre mindre børn.
Kallundborg Avis 26. februar 1900.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar