I Korups Have
der ligger umiddelbart op til Søndermarken, er der et lystigt rykind. Den store, smukke have med de flere hundrede lysthuse kan næppe rumme de mange mennesker. Etablissementet er jo et gammelt og velkendt, men efter at det for et par år siden er gået over i nye hænder, er der sket forskellige forandringer. Det er blevet mere tidssvarende, "moderniseret" om man vil, hvad man straks lægger mærke til når man fra Valby Langgade træder ind gennem den høje port. Korups Have er familiepublikummets Alleenberg. Her er gynge for de små, skyde- og keglebane for de store. Hver aften er der koncert, og som et kuriosum kan anføres, at man her har lejlighed til at høre orgelmusik - noget vistnok ganske enestående på et forlystelsesetablissement. Er man et sluttet selskab, der vil have det for sig selv, står den lille hyggelige pavillon til disposition, og for foreninger og større selskaber forefindes en stor sal som egner sig udmærket til en svingom. Korups Have har i år forøget sine attraktions med nogle artister som mod ringe vederlag vil forlyste publikum.
Kører man med sporvognen forbi Søndermarken og Korups Have op til selve Valby, når man efter et par minutters gang
Valby Kro
med tilhørende store og hyggelige have hvor der findes en mindesten over faldne soldater i vore krige i århundredets midte. I de gode, gamle tider var Valby Kro midtpunktet i de kåde fastelavnsløjer. Når de gæve riddersmænd havde stukket til stråmanden, gik det lystigt til i kroen, hvor piger og karle samledes i gammen og glæde. Nu er alt det, takket være et nidkært politi, "en saga blot". Til hverdagsbrug er det væsentlig byens egne børn der aflægger kroen en visit, for sig en passiar og et slag kegler, men om søndagen er der idel travlhed. Da når de glade københavneres skarer helt herud. Den store have er skyggefuld og behagelig, og nu da der er kommet sporvogn, er turen jo både let, billig og fornøjelig. Varerne man får, er gode og betjeningen upåklagelig.
Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 1. juni 1897.
En kæmpe-bovist.
Der blev i går vist os en kæmpebovist, en slags spiselig svamp hvis latinske navn er bovista gigantea. Bovisten er vokset i Valby, udenfor sangeren W. Türcks have på Gl. Jernbanevej. Denne bovist findes meget sjældent her i landet. Christian den ottende lod foretage forsøg med at dyrke den ved Lersøen, men forsøget mislykkedes. Den benyttes i tørret tilstand bl.a. som blodstillende middel.
Bovisten har i reglen omtrent form og størrelse som en melon. Det os præsenterede eksemplar er imidlertid af en usædvanlig størrelse, det målet i gennemsnit ca. 35 cm og vejer 3 kg. Kødet er hvidt som nyfalden sne og ligner nærmest flødecreme.
Social-Demokraten 10. juni 1897.
Pastor Ussing og de små børn.
Fra Valby. Harme mod en præst.
Fra Valby har vi fået meddelt en lille historie der er betegnende for indremissionspræsternes snæversyn og ufordragelighed.
Manden er pastor Ussing ved Jesuskirken.
Og historien er denne:
Værten i "Korups Have", hr. Hans Andreasen, havde som følge af søndagens regnvejr fået flere hundrede stykker wienerbrød og boller tilovers.
Han ville nødig kaste denne mængde brød i skarnbøtten, og i går formiddags gik han da op til pastor Ussing der er skolekommissionens formand, og spurgte:
"Har pastoren noget imod at jeg efter skoletid inviterer alle børnene ned i min have og giver dem kaffe og brød samt lader dem more sig lidt med karrusellen osv.?"
Nu skulle man tro at præsten på de små børns vegne var blevet overordentlig glad ved dette tilbud.
Men, nej!
Han svarede dog ikke med et rent afslag, men erklærede at det ikke var hans kontortid, hvorfor han ikke kunne tale med hr. Andreasen nu!
Altså, sagen skulle strande derpå at det ikke var præstens kontortid!
Hr. Andreasen gik imidlertid ind på skolen og gentog sit tilbud.
Andenlæreren, hvem han traf, sagde dog at på egen hånd turde han ikke give tilladelsen.
Og da førstelæreren, hr. Würtz, kom til stede, erklærede han:
"Jeg tør ikke modtage Deres tilbud uden efter konference med - pastoren!"
Hr. Würtz gik da til præsten.
Og en times tid efter kom der besked:
"Nej, præsten ville ikke give tilladelse til at børnene drak kaffe i Korups Have!"
.... Man kan forstå at denne mærkelige optræden har vakt harme i Valby.
Man ved nok hvad meningen er! Børnene må ikke gå ind i en beværtningshave, der i præstens øjne er noget af det vederstyggeligste på jorden!
Han får imidlertid ikke folk til at tro at børnene ville have taget skade på deres sjæle af at drikke kaffe i denne have, hvor skikkelige borgere tilbringer deres søndagsfrihed med uskyldige adspredelser.
Han har kun opnået på en mindre smigrende måde at henlede opmærksomheden på den indre missions trangbrystethed og hjerternes hårdhed selv når det gælder fattig børn, hvem der stod en uskyldig med kærkommen adspredelse åben.
København 22. juni 1897.
Jernbaneulykke.
Atter i morges er der sket et ulykkestilfælde ved jernbanen, idet en brolægningsarbejder fra Valby blev overkørt af formiddagstoget fra Korsør. Den forulykkede døde på stedet.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. juli 1897, 2. udgave.
Brydekamp i Valby.
Atletklubben "Dan" havde til i går indbudt til offentlig konkurrence i Valby Kro med juniorholdet.
De unge folk viste sig at være flinke og var ikke bange for en våd trøje. I et øsende regnvejr optrådte 12 mænd i jernvægtsøvelser på en åben estrade i kroens have. Øvelserne foregik smukt, men man mærkede ofte at regnen havde gjort brædderne glatte, og enkelte af atleterne var af den grund noget usikre i deres stem. I denne afdeling tog S. Frederiksen 1. præmie med 47,25 points og fik en lille sølvmedalje, O. Lind blev nr. 2 med 39,45 points og fik stor bronzemedalje, og P. Petersen blev nr. 3 med 37,70 p. og fik lille bronzemedalje.
Da regnen ubarmhjertig vedblev, gav værten tilladelse til at brydningen måtte foregå oppe i salen. Brydningen var meget interessant derved at modstanderne var hinanden jævnbyrdige, og man fik lejlighed til at se hvert enkelt greb. Hver omgang varede i 5 minutter, hvorefter der skulle tages krydstag, og næsten hver gang måtte der tys til krydstaget for at få resultat.
I brydning sejrede J. Hansen som nr. 1 og fik lille sølvmedalje, H. P. Hansen nr. 2 stor bronzemedalje og J. Johansen nr. 3 lille bronzemedalje.
Som leder fungerede G.M. Petersen, som tidsbestemmer E. Paulsen og som dommere de herrer Hansen, E. v. Haun og Carl Jensen.
Aftenbladet (København) 19. juli 1897.
Selvmord i Valby.
En kone drikker karbolsyre.
I går morges har en ældre kone i Valby, md. Christiansen, aflivet sig selv ved at drikke karbolsyre. Hendes mand der er kusk på fabrikken "Dan", opdagede da han vågnede om morgenen at konen var forsvundet, han løb hen på fabrikken og her fandt han hende liggende bevidstløs - hun havde tømt en flaske med karbolsyre.
Der gik straks bud efter en læge, og md. Christiansen blev kørt til sygehuset på Bergers Vej. Det viste sig dog at hun havde fået en alt for stor portion af giften. Om formiddagen ved nitiden døde hun under store lidelser.
Det er sandsynligt at md. Christiansen har begået sin fortvivlede gerning i sindsforvirring. Hun led nu og da af religionsskrupler og troede sig forfulgt af anarkister. I de sidste dage var det blevet så galt med hende at hun stadig måtte bevogtes. Og så har hun endda set lejlighed til at bemægtige sig mandens nøgler og liste sig ind på fabrikken hvor hun vidste karbolsyren opbevaredes.
København 31. juli 1897.
Hvidovre Sogneråd. Mødet den 23. august.
---
Ny skole i Valby. Det påtænkes at bygge en ny skole i Valby, og der forelå to tegninger til bygningen. Et af medlemmerne mente at man ville kunne nøjes med 6 klasseværelser. Formanden erklærede at man i alt ville have brug for 9 klasseværelser, og man havde kun 5. Skolen talte ca. 600 børn og til november kom der en forøgelse på ca. 70. Der kunne ligeledes være anledning til at bygge en ny inspektørbolig der rettest kunne ligge mellem begge bygninger. Skolevæsnet i Valby var i det hele i en sådan udvikling at man næsten hvert år måtte ansætte en ny lærer, og dog havde lærerne ekstratimer. Skolen i Valby var ikke længere nogen landskole, men snarere en kommuneskole. Man burde måske endog snart se at øge timetallet fra 3 til 4.
Det vedtoges at indhente bygningsinspektørens erklæring med hensyn til omkostningerne ved den nye skole og en inspektørbolig.
Dagens Nyheder 27. august 1897.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar