Nytårsløjerne i Valby
var i år særdeles støjende. Først på aftenen begyndte drengene skydningen med "kinesere" og "skrubtudser" efter en større målestok, og politiet noterede flere af dem. Men efter midnat rykkede de "voksne" frem med det svære skyts og dundrede med gevær- og kanonslag til langt hen på morgenstunden. Om morgenen da folk stod op, sås kurve satte op på skorstenene, et havebord hang på en lygtepæl og havelåger var hejst op på flagstængerne mm.
Dagens Nyheder 3. januar 1897.
Husnumre og gadenavne i Valby.
Ifølge vedtagelse i et tidligere møde om disse foranstaltninger, havde sognerådet anmodet Valby Grundejerforening om at være det behjælpelige med som vedtaget, at få anbragt emaljerede husnumre på husene i Valby i rigtig rækkefølge, ligeledes at anbringe emaljerede gadenavne på hjørnerne. enkelte uklare gadenavne var forandret.
Dagbladet (København) 4. februar 1897.
Valby-Hvidovre Sogneråd.
Mødet den 2. februar
I det i tirsdags afholdte møde valgtes gartner Jensen samt gårdejerne O. Mortensen og Chr. Hansen til fattigforstandere og fabrikant Andersen til inspektør for Valby Fattiggård.
Etter nogle begæringer om alderdomsunderstøttelse behandledes en sag angående oprettelse af et nyt lærerembede i Valby, da børneantallet ifølge skolekommissionens skrivelse var for stort i forhold til lærerantallet. Efter nogen diskussion enedes man om at antage endnu en lærer fra 1. maj med 700 kr. i løn for første år og stigende indtil 1.200 kr. foruden fri bolig, andel i skolepenge samt brændselshjælp 45 kr. årlig.
Fra Plejeforeningen i Valby forelå andragende om en pengehjælp til svage børns bespisning. Et noget lignende andragende forelå i fjor fra Socialdemokratisk Forening, hvilket til dels afvistes, hvorimod man i år da det var plejeforeningen kunne gå med til at yde hjælp
Et Medlem (Ostenfeldt) ytrede, at han var imod, at alle skolebørn blev bespiste, da man derved gav anledning til demoralisation.
---
Valby Grundejerforening havde i en skrivelse beklaget sig over den svinske måde natrenovationen udførtes på af Kjøbenhavns Renovationskompagni, og ønskede at opsige kontrakten. Formanden mente, at man burde gå varsomt frem og vente, til den store omvæltning af renovationsforholdene fandt sted, Han skulle i øvrige forebringe selskabet klagen.
---
Aftenbladet (København) 4. februar 1897 (uddrag).
Bech-Olsen som folkesanger.
I Figaro.
Den store dansesal var slet ikke overfyldt. På gulvet sad en snes mennesker, langs hver af sidevæggen et halvt hundrede, og på galleriet var der vel et hundrede til. Det var således ikke for nogen stor eller strålende forsamling, at bryderen - vi havde i disse isfyldte dage nær sagt isbryderen - hr. Bech-Olsen debuterede som folkesanger.
Hr Bech-Olsen, der var i kjole og hvidt slips, hvilket klæder ham fortrinligt, udtalte, da han trådte frem paa Tribunen:
- Mine damer og herrer, jeg er meget hæs og ville derfor helst være fri for at synge. Da jeg imidlertid een gang har lovet det. vil jeg holde mit løfte, men jeg beder Dem have overbærenhed med mig. (Stærkt bifald)
Hr. Bech-Olsen sang derpå.
Det må nu vides, at hr. Bech-Olsen har ingen uddannelse som sanger udover den, han har erhvervet sig ved at være medlem af Valby Sangforening. Det ligger derfor i sagens natur, at det var ikke rutineret, veløvet og velskolet sang, der lød fra hr. Bech-Olsens læber.
Tværtimod!
Men, at han har en god og kraftig stemme, derom var der hurtig enighed blandt det velvillige publikum i går aftes. Han sang en rørende, gammel folkesang: “Den danske kyst", og næppe var den sidste strofe sunget, før det rungede i salen af bravoråb og bifaldsklappen. Hr. Bech-Olsen gjorde kolossal lykke.
Han sang derefter den af hr. W. Rantzau forfattede sang “De hjemIige toner". Stemmen svigtede et par gange, når den skulle op i højden, men ellers gik alt godt, og bifaldet var om muligt endnu stærkere end før. Gang efter gang fremkaldtes han, men synge ville han ikke mere.
Folkesangeren Bech-Olsen vil om muligt blive lige så populær som bryderen af samme navn. Men, han må være i bedre træning og mindre indisponeret. end han var i går.
Om den lille aftenunderholdning, der gaves til fordel for en blind musiker, er der forøvrigt kun godt at bemærke. “Berggreen-Sekstetten" sang utrætteligt og muntert, en dilettant, smed Hogrebe, henrev publikum med dramatiske fremstillinger i det grovkomiske, og “Figaro"s flinke orkester gav musikken. Aftenen sluttede med et bal, hvor vi går ud fra som givet, at hr. Bech-Olsen har været den mest søgte af kavalererne.
København 9. februar 1897
Valby skolebørn bespises.
Fru Jacobsen, Ny Carlsberg, lader i dag ca. 300 piger fra kommuneskolerne i Valby bespise i Valby Kro.
Aftenbladet (København) 18. februar 1897.
Udgravningsarbejderne ud for Valby.
der er fortsatte hele vinteren, skrider jævnt fremad, og det i sin tid omstridte areal af Vestre Kirkegårds jorder, er nu afgravet ind til grænsen, omend der endnu er en del arbejde for gravemaskinen, inden den bestemte dybde er nået. Skråningen mod kirkegården bliver i disse dage planeret på den øverste del hvor der om kort tid vil blive lagt de fra andre banelinjer her i landet kendte rækker af småsten, der på en behagelig måde afbryder ensomheden i de græsklædte skråninger. Langs vejen, der løber mellem udgravningen og stakittet til Vestre Kirkegård, vil der i løbet af sommeren blive opsat en række store granitpæle, i en afstand af 10 fod fra hverandre, forbunden med jernstænger. Et lignende hegn er allerede opstillet ud mod Valby og GI. Carlsbergs Bryggerier.
Den gamle viadukt, hvorunder i sin tid så mange tog er passerede, har i vinter lidt en del af vejr og vind og det har derfor været nødvendigt at afstive den flere steder med solide bjælker. Afgravningen af jorden foregår uforandret ved en stor gravemaskine, og fylden føres i lange tipvogne-tog til opfyldningsarbejderne ved Kalvebodstrand, hvor der i løbet af det sidste års tid er opfyldt store arealer, og hvor der i slutningen af indeværende år vil være rejse adskillige bygninger til brug for trafikken på den nye godsbanegård.
Dagens Nyheder 16. marts 1897.
Det gamle træ - oh lad det stå!
Et for Valby betydningsfuldt mindesmærke faldt i går, den 1. april kl. 2 for økse og sav. Det er nemlig det flere hundredårige gamle "klokketræ" ved Valby Kro som i går endte sit lange liv. Dog af dette var der kun grumme lidt tilbage. Træet, en ask, var ligesom mange meget gamle folk omtrent helt hentørret og har navnlig i de sidste par år kun givet svage livstegn fra sig. Det har imidlertid en interessant historie. I dets yngre dage var der tingsted under dets krone, ligesom også her var rettersted, og forbryder fik, bundne til dets stamme, deres kagstrygning. Når vore forfædre red sommer af by, var pladsen om det senere kaldet "klokketræ" et samlingssted for stadsen.
Dette træ vil længe mindes i Valby.
København 2. april 1897.
En klage over politiet i Valby
Politiet i Valby, hvis iver i Indre Missions tjeneste er meget fremtrædende, og som ikke i særlig grad kan rose sig af en god forståelse med byens beboere, har nu drevet det så vidt, at "Valby Handelsforening" har set sig nødsaget til at stille en klage til Københavns Amts søndre Birk, som lyder:
“Undertegnede Handelsforening tillader sig herved efter opfordring af flere medlemmer ærbødigst at andrage om at der måtte blive øvet noget skarpere kontrol med de her mange omstrejfende, tiggende vagabonder. Disse der er i særlig høj grad er en plage for de handlende, ved deres påtrængenhed og mindre ædru tilstand, undser sig ikke for ved trusler at påvirke de handlendes ekspeditricer og i private hjem de ofte ene hjemmeværende hustruer. særlig tillader vi os at henlede opmærksomheden på at der på stien fra Roskilde Landevej over mosen til Valby Langgade, ligefrem eksisterer en bande som efter mørkets frembrud gør denne strækning om ikke ufarbar, så dog temmelig risikabel at passere. Dersom der måtte blive gennemført et strengere politiopsyn med sådanne lyssky personer, og muligt patruljetjeneste af politiet, eventuelt ved en forøgelse af dette, ville det hos os handlende som hos alle Valbys beboere vække megen glæde og tilfredshed".
(Underskriften)
En noget lignende skrivelse vil om få dage blive indsendt af "Valby Grundejerforening."
Aftenbladet (København) 1. maj 1897.
Ad Valby til.
København udvider sig stadig. I de sidste år er den del af Pile Alle som strækker sig langs Søndermarken, blevet tæt bebygget. I Rahbeks og Kammas gamle have knejser nu kaserne ved kaserne. Længere udefter mod Valby rejser sig et ganske nyt villakvarter, og den tid er næppe så fjern da Søndermarken kan indlemmes i de københavnske parkers tal. Mens Frederiksberg Have er et velplejet og sirligt anlæg, har Søndermarken til dels bevaret skovnaturen. til daglig er der fredeligt og stille, men de søn- og helligdage luder der jubel og munterhed mellem de gamle træer. Da drager den københavnske familiefar derud med kone og børn, de mindste kører i "ekvipagen", de største slæber af med madkurven, som skal tømmes i det grønne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar