Valby Vandtårn
der ligger ud mod Valby Langgade, står i sin helhed færdig. Taget er lagt på og i de sidste dage har man opsat lynaflederen. Stikrørsledningerne rundt i Valbys gader og veje har allerede været nedlagt i nogen tid, og ved nytår har man lovet at tage fat på indlægningen i husene. Dette er imidlertid endnu ikke sket, hvorover beboerne er en lille smule utålmodige.
Dannebrog (København) 17. januar 1896.
Dræbt ved nedstyrtning.
En 69-årig arbejdsmand som var beskæftiget med arbejde ved Jesuskirken i Valby, faldt ned af et ved kirken anbragt stillads fra en højde af 5 alen og slog sig ihjel på stedet.
Social-Demokraten 28. januar 1896.
Jacob Scavenius i Valby-Kredsen.
Et interview
Vi henvendte os i går eftermiddags til kammerherre Jacob Scavenius, den fhv. kulturminister, for af hans egen mund at erfare, om der var nogen sandhed i det rygte, at han ville stille sig i Valbykredsen.
Scavenius, der, som man ved, siden forliget har taget bopæl i Frankrig, opholder sig i denne tid på besøg her i byen. Vi traf ham i hans børns lejlighed, en jævnt borgerlig andensal i Ny Kongensgade. Han så efter sin alder mærkværdig rask og ungdommelig ud.
“Rygtet vil vide," begyndte vi, “at kammerherren søger valg i den ledige Valbykreds."
“Såh? Tales der allerede derom? Det er just en time siden, at jeg til min store forbavselse fik at vide, at man tænkte på mig. Nogle mænd fra Valby, hvoraf jeg kun kendte den ene, baron Reedtz-Thott, henvendte sig da til mig med forespørgsel, om jeg ville modtage en kandidatur."
Og Deres svar?"
“Om otte dage skulle jeg være rejst hjem til Versailles. Jeg har nu udbedt mig betænkningstid til i morgen."
Tror De, at De kan erobre kredsen?'
“Jeg ville jo have visse chancer. Jeg er ikke udpræget agrar og kan for så vidt samle det københavnske Højres stemmer - men er heller aldrig gået mod agrarbevægelsen, hvori jeg tværtimod har set en spire til sunde socialpolitiske forhold her i Danmark."
Den position, De fik i Højre ved sidste delegeretmøde, kunne vel nok opfordre Dem til at komme ind i Rigsdagen ?'
“Ja, jeg fik halvdelen af stemmerne og blev næstformand! De ved, at den nuværende politiske og militære Situation ikke tiltaler mig. Jeg hører, at der arbejdes ivrigt i Grundlovsudvalget - Klein søger at få Højre med.”
Kunne De tænke Dem en forfatningsrevision i retning af en forandring af Landstinget?"
“Jeg véd, der er tanker oppe om at give det en mere borgerlig end jorddrotlig karakter; men hertil går Landstinget sandelig ikke med. Nej, § 25 må omformes, således at der gives, om ikke absolut, så dog større sikkerhed end nu mod provisorier. Samtidig kunne jeg gå med til den Kleinske tanke om en forandring af Rigsretten."
Det unge Højre vilde naturligvis arbejde ivrigt for Deres valg?
“Det unge Højre, åh ja, - og det gamle Højre. Nå, det falder måske omtrent sammen."
Vi forlod Scavenius med den bestemte følelse, at Bbrking was willing.
Nn kommer det altså an på, om der ikke fra anden side kommer noget i vejen.
Da han var på tale som kandidat til de sidste ledige kongevalgte Landstingspladser, blev han vraget af konseilspræsidenten, der ikke som den anden Reedtz Thott i Valby sværger til det unge Højres fane og nok endnu mindre til det gamle, estrup-scavenianske.
Social-Demokraten 31. januar 1896.
Kampen i tegl- og kalkværkerne
---
Også på Frederiksholms Teglværk her ved byen kæmpes nu på 4. uge en hård kamp om bevarelsen af arbejdsmændenes organisationsret og afskaffelsen af et uheldigt kontraktssystem. Her er 180 mand, næsten alle gifte, implicerede. De trænger ligeledes til vor hjælp. Lad os yde dem den.
Social-Demokraten 27. marts 1896 (uddrag).
Strejken på Frederiksholms Teglværk.
Det kniber stadig svært for teglværket med at skaffe sig folk: her i landet kan der ingen fås og i Sverige kan kun nogle enkelte opdrives og det endda med stort besvær og ikke ringe belastning.
Det er nu overdraget en ny mand at skaffe “hædersmænd”: den forrige, Salomon Johansen, som havde den sørgelige bestilling, kan ikke mere. Sagen er den, at han ikke tør sætte foden på sit fædrelands grund. I det øjeblik han kommer til Sverige, vil han blive tiltalt for sin efter de svenske love ulovlige fæstevirksomhed.
Den, der nu har påtaget sig bestillingen, er en pur ung mand, som hedder Magnus Olsen og ellers er skriver på teglværkets kontor, hvor han sikkert havde gjort bedre i at blive og passe sit blækhus. Han var i Sverige i går og hentede 17 mand. Ved denne lejlighed lagde han et vist transportdriver-talent for dagen. De ulykkelige 17 stakler havde han instrueret til hverken at se, tale eller bevæge sig uden på hans kommando. På Helsingborg-færgen vakte den måde, han førte truppen an på, en del opmærksomhed. Nede i kahytten, hvorhen han kommanderede truppen, gav han dem smørrebrød, som de måtte spise på kommando. Passagerer, der var vidne dertil, troede, at det var en større forbrydertrup og at skriveren var politimand.
På det korte stykke vej fra Helsingør Færgehavn til jernbanestationen anråbte han i sin vigtighed en gadebetjent om beskyttelse. I toget krøb han ind i en 3. klasses vogn sammen med de 17. Ankommet hertil viste han den fiffighed at stige ud ved Nørrebro i stedet for ved Nordbanestationen. I 5 drosker, den første med en med guldtresse omkring kasketten udstaferet Valbybetjent på bukken, kørte toget så til Frederiksholms Teglværk.
Nu har teglværket i alt 35 mand som erstatning for de 180 mand, der strejker. Hermed kommer det ikke langt, og vi kan forsikre, at jo længere tid der går og vore og det svenske arbejdsmandsforbunds udsendinge kommer omkring i det tyndt befolkede Småland, desto vanskeligere skal det blive at skaffe folk hertil. Så teglværket kan lige så gerne først som sidst opgive at få sin virksomhed i gang på den måde.
Lyngsie
f. T. formand for Arbejdsmændenes Forbund.
Social-Demokraten 19. marts 1896.
Den 27. marts 1896 fik Lyngsie af kongens foged besked på at han ikke mere måtte fraråde arbejdsmændene at tage arbejde. Dette var sket på begæring af teglværkets direktør Køhler.
Gadespektakler.
I går aftes drev arbejdsmand K. Hansen op ad Valbygade og skreg i den grad at politiet måtte skride ind. Han kastede sig ned på gaden og brugte vold mod politiet så de måtte arrestere ham og føre ham til arresten på Blegdamsvej.
Dannebrog (København) 3. maj 1896.
Valby: Brandvæsnet afskediget.
I Valby afholdtes der i går en større sprøjtemønstring ved hvilken der skete det mærkelige at alle brandfolkene - ca. 200 i tallet - afleverede deres brandskilte og således ophørte med at fungere.
Meningen er nemlig den at i stedet for den store styrke, der udskrives ved en slags almindelig værnepligt, vil man have et lille, fast ansat og lønnet kor af brandfolk. Dette er naturligvis meget fornuftigt, så meget mere som den ulønnede brandtjeneste altid er kommet til at hvile tungest på fattigfolk. Nu skal det være anderledes. De fine folk i Valby skal betale 2, arbejdsfolkene 1 kr. om året til brandvæsnet.
Men, - i dette øjeblik er Valby uden spor af brandvæsen! Man har nemlig begået den mærkelige fejl at afskedige den gamle, store stab af brandmænd, inden man har erhvervet nye! Hvis der i dag opstår ildløs i Valby, er der ikke et menneske der er pligtig til at møde ved sprøjterne!
Man kan forstå at de Valbyfolk nærer ønsket om at autoriteterne skynder sig med at erstatte det ophævede brandkorps.
København 18. juni 1896.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar