En forduftet.
En yngre handelsmand i Valby er er godt kendt, men mindre velansat, gjorde sig forleden skyldig i angreb på næstens gods, hvorefter han forsvandt. Politiet søger ivrigt efter manden, men mener for øvrigt at han allerede befinder sig i temmelig sikkerhed et sted ovre i Sverige.
København 1. marts 1895.
Valby-Kredsen.
I går eftermiddag holdt oppositionens kandidat i Københavns Amts 3. kreds hr. H. M. Bing sit første vælgermøde i Valby Kro.
Da mødet åbnedes Kl. 4 var salens gulv og galleri fyldt til sidste plads. Der var vel ca. 300 mennesker til stede.
Til dirigent valgtes købmand Sørensen, som straks gav ordet til hr. Bing, der i et udførligt foredrag gjorde rede for sine anskuelser om den politiske stilling i almindelighed og om en række specielle spørgsmål.
Det er - udtalte hr. Bing bl. a.- ikke længere de statsretlige spørgsmål, kampen står om Ganske vist vil vi ikke opgive håbet på at få en forfatning, enten en fornyet udlægning af den nuværende “forfatning”, som binder alle og til alle sider eller forandringer i den, så vi kan blive klare over, hvilke forfatningsmæssige forhold vi lever under. Men det som kampen i første række vil komme til at stå om, det bliver de socialøkonomiske spørgsmål, det bliver de sager, som vedrører befolkningens økonomiske interesser.
Lad mig nævne kort for Dem, hvad der forekommer mig at ligge nær for i den henseende. Jeg vil være med i arbejdet for at skaffe jord til husmænd, men det er her min anskuelse, at jorden ikke bør være til selvejendom, men til fæste; jeg ønsker en forbedring i vort skolevæsen, bl. a. i retning af fortsættelsesskoler og fagskoler; den i går i Rigsdagen forelagte lov om en foreløbig udsættelse af ølskatten har min fulde tilslutning, hvorimod jeg bestemt er en modstander af den lige så nye sukkerlov. - Det endelige resultat af den vil nemlig blive et forhøjet udbytte for aktionærerne i de danske Sukkerfabrikker, det og intet andet, og der er ikke mindste grund til, at vi skal betale vort sukker dyrere for at skaffe aktionærerne en bedre rente af deres kapital. Jeg er endvidere bestemt imod forslaget om en bygningsskyld; denne skat vil ikke mindst herude komme til at virke som en trykkende ny prioritet og vil være et nyt led i vore uretfærdige skatter.
Agrarforeningen har jeg intet udestående med. Ansvaret for, at den hjalp med til Aprilforliget, lægger jeg væsentlig på de moderate førere i Rigsdagen. Jeg vil tilråde byboerne at se roligt på Agrarbevægelsen og ikke lade sig gribe af den moderne agrarskræk. Det er der såmænd ingen grund til! Af punkterne i agrarprogrammet vil jeg advare Dem mod det, der taler om skat på “luksusartikler”. Ja, hvad er luksus? Hvad der er luksus for én samfundsklasse, er det ikke for en anden - pas på, at der ikke bag agrarernes “luksus” skjuler sig en brændevinsskat, en skat på tobak eller lign. Skatter, som den store, brede befolkning overvejende kommer til at betale. Disse nye skatter går jeg aldrig med til - -Selv om jeg ikke har stor tro til lovgivningsarbejdet under de nuværende forhold, så vil jeg dog ikke opgive håbet om at få gennemført reformer, der kan gøre livet lykkeligere for den store befolkning og lægge byrderne over på dem, der har evne til at bære dem.
Det er mit håb, at sund og god politik må sejre omsider og at også denne kreds må komme med arbejdet for frihed, for fremskridt, for reformer til bedste for de brede lag i vort folk!
- - Hr. Bings foredrag, der varede i halvanden time, og som ofte afbrødes af bifald, hilstes ved dets slutning med stærke håndklap. I den påfølgende diskussion havde en række af kredsens vælgere ordet for at anbefale hr. Bings kandidatur. Kl. 6.30 sluttede mødet med enstemmig vedtagelse af en resolution, der opfordrer kredsens oppositionelle vælgere til at samles om den opstillede kandidat, og forsamlingen skiltes under hurraråb for et godt udfald af valget i april.
Dannevirke (København) 4. marts 1895
Valbykredsen.
I Valby Kro holdt agrarkandidaten i Valbykredsen, proprietær Møller, møde i aftes. Begge hr. Møllers modkandidater var indbudt, men hr. Hørring holdt sig som sædvanlig beskedent tilbage, hvorimod hr. Bing havde givet møde og under forsamlingens bifald i et længere foredrag behandlede skatte- og toldspørgsmålene i overensstemmelse med tidligere udtalelser. For den udeblevne minister var mødt højremændene J. C. Sørensen og Edv. Blad, der efter evne førte den fraværendes forsvar, dog uden at kunne smigre sig med nogen synderlig tilslutning fra forsamlingens side.
Derimod påhørtes hr. Møllers foredrag med megen opmærksomhed, og under bifald udtalte han, at det var en nødvendighed at styre efter en ny Kurs. Mellemstanden måtte stå last og brast, og Højres selvbeskikkede førere måtte lære at tage hensyn til den store befolknings interesser i stedet for kun at sørge for deres egne.
Han sluttede: Ellers kan De stole på, at vi Højremænd, der føler tidens tryk, vi vil sige tak for godt selskab - det har været fint men alt for dyrt!
- Efter en lang og livlig debat, der hovedsagelig førtes mellem de herrer Bing og Blad, sluttede mødet med stormende hurraråb for hr. Bing.
København 28. marts 1895
Gadeuorden.
To malersvende og to murersvende der alle var berusede, lavede forleden forskellige uordner på Valby Langgade og trak omkring i byen, idet de sang og støjede. De måtte derfor alle betale bøder til søndre birks politikasse.
Dagens Nyheder, 6. april 1895
Som et andet, ganske vist mindre strålende banner vajer hr. Herman Bing over indenrigsminister Hørrings nederlag i Valby. Da hans excellence jo imidlertid kun er faldet som folketingskandidat og ikke som minister, bliver dette valgs betydning i øjeblikket mere af symbolsk end af direkte praktisk art.
Nationaltidende 10. april 1895, udgave. Uddrag af samlet gennemgang af valget.
Et ukendt lig.
I Valby lighus ligger for tiden et ubekendt lig af en mand der forleden blev fundet hængende i et træ på Roskilde Landevej.
Da der ikke findes spor på det som kan vejlede, søger politiet oplysninger om den døde. Han skønnes at være ca. 45 år gammel, noget over middelhøjde, kraftig bygget, med stortskårne træk, stor næse, buskede øjenbryn, lidt rødligt overskæg og mørkere skæg på hagen. Han var iført en brugt jakke og vest af cheviot, et par gamle sortstribede benklæder, sort rundpullet hat og sort klædeskrave. I lommerne fandtes en kort træpibe, en æske tændstikker og et rødt lommetørklæde.
Social-Demokraten 10. maj 1895.
Vandværk i Valby.
Efter at denne sag har stået på dagsordenen I en halv snes år, er det nu i Hvidovre Sogneråd vedtaget at bygge et vandværk I Valby med vandtårn på Valby Bakke og Amtsrådet har på sidste møde givet sognerådet tilladelse til at oplagt et lån på 162.000 kr. til opførelsen af samme. Vandsagen er som sagt opstået et for en halv snes år siden, da
der dengang som nu er vandmangel og i de fleste tilfælde meget dårligt vand. og en privat mand lod den gang forespørge hos alle husejerne, hvor meget vand hver mente, at der blev brugt i hans ejendom. Det viste sig imidlertid efter denne opgivelse, at det ikke ville kunne betale sig at opført et vandværk. På den tid var der kun ca. 2.000 indbyggere, men nu er imidlertid indbyggertallet steget til det dobbelte og vandsagen er derfor i de senere år atter kommet op som følge af, at vandet stadig blev forringet, dels veb det store forbrug, og navnlig ved at Frederiksholms Teglværk ved sine store gravninger pumper en enorm mængde vand ud i Kalveboderne, så at vandstanden i Valby er sunket i en betydelig grad. I fjor blev sagen da på Grundejer- og Kommunalforeningens initiativ atter taget op og en kommission blev nedsat for at forespørge hos samtlige husejere, hvor stor vandforbruget var og det blev nu besvaret så tilfredsstillende, at det ville kunne betale sig at opføre et vandværk, og et privat selskab søgte da bevilling fra Sognerådet i Hvidovre om tilladelsen. Sognerådet ville imidlertid nu selv opføre vandværket og der blev bevilget 1.500 kr. til vandboringsforsøg og efter flere forgæves boringer lykkedes at finde rigeligt og, efter analysering, udmærket vand i en eng ved Damhussøen, tilhørende proprietær H. Jensen. Søholmsgård. Sognerådet havde i forrige uge indbudt samtlige husejere til et møde i Valby Kro, hvor sognerådets formand, fabrikant Kühle gjorde rede for sagen og opfordrede husejerne til at tegne sig for antallet af haner inden denne måneds udgang, da sognet gratis ville nedlægge rørene til ejendommen, men efter den tid måtte husejerne selv bekoste nedlægningen af rørene. Prisen for hver hane ville blive 10 kr. årlig for lejligheder indtil 100 kv. alen.
I sognerådet har det for længere tid siden ligeledes været vedtaget at omlægge stenbroen i Valby Langgade og planere fortovene, og i foråret blev 6 ejendomme eksproprierede dels for at give gaden større bredde, dels for at sporvognen kunne blive ført helt igennem byen. Men da nu vandværkets opførelse står for i den nærmeste tid, vil stenbroen ikke blive omlagt før rørene samtidig kan nedlægges, og det menes at alt vil være færdig til nytår.
Nationaltidende 11. juni 1895
I kollision med lokomotivet.
I går eftermiddag ved firetiden da toget her fra byen skulle passere overkørslen ved Valby, kom en vogn kørende belæsset med lervarer. Bommen var ikke hejst ned, og kusken hvis navn er Christensen, kørte ind på banen - han havde ikke lagt mærke til togets komme.
I det samme kom lokomotivet imidlertid brusende med stærk fart og der skete et sammenstød mellem det og vognen der fuldstændig splintredes. Kusken der blev slynget ud på skinnerne, slap dog nogenlunde billig fra den farlige situation Han fik et sår i hovedet og nogle hudafskrabninger.
Årsagen til kollisionen var den at reserveledvogteren skal være faldet i søvn på sin post.
København 11. juni 1895.
En Vogn overkørt af Toget. Ledvogteren sov!
Der hændte i går eftermiddag på jernbanelinjen udfor Valby Langgade en begivenhed, der på et hængende hår havde kostet et menneske Livet, og som alene var foranlediget ved en andens utilgivelige pligtforsømmelse.
Det gik således til:
Da klokken manglede et par minutter i fire, så nogle af Kjøbenhavns Telefonselskabs arbejdere, der var beskæftigede oppe på de høje telefonstænger, som står dér, hvor jernbanelinjen skærer vejen fra Valby, at et tog kom brusende tor fuld fart inde fra København - og i samme nu så de et køretøj komme fra Valby ned mod banelinjen.
Bommene ved overkørselen var ikke firede ned - og ledvogteren var ikke på sin post!
Telefonmændene gjorde det eneste, der i den situation er at gøre, de skreg og vinkede mod toget og mod køretøjet for at gøre opmærksom på den truende fare. Men det var desværre for sent.
Køretøjet fra Valby var allerede inde på sporet, da kusken blev opmærksom på råbene - han kunne for træerne omkring ledvogterhuset ikke se toget, men resolut tvang han sin hest frem. Han kom over det første spor, men just i det sekund da vognens baghjul skulle slippe den yderste skinne på det andet spor, ramte lokomotivet vognen.
Del var et forfærdeligt syn. Vognens bageste del splintredes fuldstændig, kusken slyngedes gennem luften ned i en grøft i en snes alens afstand, hesten styrtede, og vognens ladning - flere hundrede stykker lervarer fra Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby - knustes og hvirvledes op i luften i vid omkreds.
Et par hundrede alen fra ulykkesstedet standsede toget. Personalet sprang af og ilede hen til overkørslen. Her var telefonarbejderne allerede komne ned - det hele var jo sket i mindre end et minut - og et par af dem havde grebet hesten, medens andre skyndte sig at bringe den skrækkelig foreslåede kusk hjælp.
Endelig var der en af de flinke teIefonarbejdere, der fandt på at se efter ledvogteren - og han havde det held at finde manden trygt sovende inde i vogterhuset! Det var en - reservemand, der havde vagt for den faste banevogter.
Han blev aldeles forstyrret, da han så, hvad der var sket, som følge af hans pligtforsømmelse, men da toget var kørt og kusken bragt til en læge i Valby og sporet nogenlunde ryddet for potteskårene og splinterne af vognen, havde han genvundet sin ligevægt og fortalte folk, at - det var toget, der kom for tidligt.
Det er imidlertid et faktum, at toget passerede fuldstændig planmæssigt, og at det på behørig måde var meldt til vogterhuset. Telefonarbejderne var jo vidner til hele den uhyggelige scene og kan bekræfte, at manden sov på sin vagt.
Og dette passerede ham ved den lejlighed for anden gang i løbet af dagen i går. Da et Kalundborgtog passerede den samme overkørsel kl. 3, var ledet heller ikke lukket - og den samme reservemand sad da også og sov i sit vogterhus.
Forhåbentlig vil statsbanerne gøre denne begivenhed til genstand for en nøje undersøgelse. Alene telefonarbejdernes åndsnærværelse skyldes det at ikke både kusken og hesten blev dræbt.
Jean Jacques.
Dannebrog (København) 11. juni 1895.
En stor ulykke undgået.
Mandag eftermiddag omkring ved 4-tiden kom toget brusende fra København og passerede banelinjen ud for Valby. Samtidig kom et køretøj fra Valby og skulle over banen, og da bommen ikke var lukket, og kusken på det sted ikke kunne se toget før det var lige ved, anede han intet, men ville køre over. Nogle telefonarbejdere som havde arbejde oppe i de høje telefonstænger i nærheden, havde opdaget faren og gjorde alt hvad de kunne for ved råb og viften at gøre togføreren og kusken på vognen opmærksom. Men først da kusken der rolig var kommet ind på banelinjen med sit køretøj, allerede holdt på sporet, blev han opmærksom på arbejdernes råb, men da var toget lige ved. Han søgte nu at komme over skinnerne, men før han var kommet over den yderste, kørte toget mod vognen og splintrede indholdet - lervarer fra en fabrik. Stødet slyngede kusken af vognen og i grøften og begge hestene omkuld. Så hurtig toget kunne standse, sprang personalet af og hen til stedet hvortil telefonarbejderne allerede var nået, og havde grebet hestene og fået den stakkels forslåede kusk op af grøften. Men hvor let kunne ikke både kusk og heste være blevet dræbt. Endnu efter at ulykken var sket, fandt de ledvogteren - en reservemand - siddende sovende på sin post. Dannebrog der beretter dette, meddeler tillige at vedkommende mand også havde sovet da Kalundborgtoget kørte over kl. 3 og at leddene heller ikke da var lukket. Der vil nu blive indledt undersøgelse.
Kjøge Avis 12. juni 1896.
Den sovende ledvogter.
Vi meddelte forleden dag at en arbejdsvogn var blevet knust af et tog ved jernbaneoverkørslen ved Valby fordi ledvogteren var faldet i søvn på sin post og havde glemt at hejse bommen ned.
Denne ledvogter, hvis navn er Rasmus Jensen, har i gør i følge Berlingske Tidende fået sin afsked på grund af sin grove pligtforsømmelse. Men naturligvis ligger den egentlige skyld hos statsbanerne der for en elendig løn fordrer en umenneskelig lang arbejdstid af ledvogterne der i længden ikke kan virke andet end sløvende. Man må virkelig undres over at der ikke hyppigere sker ulykker på de stærkt befarne overkørsler end tilfældet er.
For Rasmus Jensen vil denne afskedigelse være ensbetydende med nød og elendighed. Han er allerede nu en ældre mand og har i den senere tid været meget svagelig.
København 13. juni 1895
Bjerregårds Sidevej 1 er opført 1895, tegnet af arkitekt Viggo Klein. Den senere kirketilbygning er tegnet af Johs. Tidemand-Dal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar