Et trevent sogneråd. Valby Langgades regulering.
Reguleringen af denne gade har stået på i mere end en menneskealder. For over 40 år siden var den til forhandling i Hvidovre Sogneråd. Et engelsk selskab tilbød nemlig at gennemskære Valby Bakke og i gennemskæringen anlægge en bred, god gadestrækning uden udgift for kommunen, men sognerådet sagde nej. Det har altid haft tilbøjeligheder for dette nej, når der taltes om forbedringer af Langgade. Lige så stor en skræk Valby Bakke fra de ældste tider har været for rolige eller for mindre kraftige heste ligeså afholdt har den været for løbske. Disse har her tumlet sig vildt og halsbrækkende. Var bakken nu blevet gennemskåret, ville ikke alene vildskaben hos de løbske, men megen anden uforsvarlig kørsel være blevet hæmmet, og traditionerne havde da lidt et knæk.
Dengang var det den østlige halvdel af Langgade det drejede sig om, siden har det været den vestlige, men også denne sag var noget, sognerådet selv bestemte og så bestemte det ingen ting. Ja, lidt forandring af stenbroen kunne jo passere, det vil sige sådan forandring, der gjorde gaden mindre passabel, end den var i forvejen.
Langgade er nemlig byens hovedgade, skiltet for hele den dygtighed og skønhedssans, som sognerådsmedlemmerne til sammen sidder inde med, og alt dette kan frit beskues af kunstnere og andre skønsomme medborgere. Undrende og forsigtig går folk igennem gaden, standser hist og her og grunder over en passende og velfortjent attest til Hvidovre Sogneråd for dets sjældne evne til at ordne blot simple kommunale forhold.
For et år eller to siden tog nogle hundrede valbyere mod til sig og gik til sognerådet med en Opfordring om en regulering af Langgade. Mange af byens fædre var helt ilde til mode over en så uhørt dristighed. De tav, men de rystede på hovedet over tidens udskejelser.
Svaret kom, og sognerådet sagde ikke alene ja, men lovede endog at fremme sagen hurtig. Alligevel var der noget muggent ved det. Ja, noget, som ikke alle og enhver kunne forstå. Der taltes derfor om det i gader og stræder og alle vegne. Skulle sognerådet virkeligt have opgivet traditionen? Endelig besluttede byens Grundejer og Kommunalforening at søge gåden løst, skrev i den anledning til sognerådet og udbad sig en fortolkning. Sognerådet svarede usædvanlig hurtig, der gik kun 3-4 uger, og svaret lød således: “Det meddeles herved, at sognerådet intet har at meddele."
Hvad var dette for svar? Det blev læst en gang og to gange, men det blev det samme. Det ubegribelige “Ja” viste sig efter nærmere overvejelse at være et “Nej” og det gjorde angrebene på traditionerne stærkere og mere sikre. Befolkningen i Valby havde lært sognerådets forhandlingsmåde overfor den at kende og lært at ordne sin fremgangsmåde derefter.
Der er nu liv og godt sammenhold i bevægelsen. Der har været afholdt et offentligt møde om reguleringen, og et nyt andragende med over 300 underskrifter er tilstillet sognerådet. Det vil snart vise sig, om et flertal her vedblivende holder på traditionerne og tilsidesætter befolkningens velmotiverede ønske eller om rådet nu uanset alle umotiverede fordomme behandler det indleverede andragende således at Valby er tjent med det.
København 4. maj 1894.
Socialdemokratisk møde i Valby Kro.
Søndag eftermiddag afholdtes et offentligt socialdemokratisk møde i Valby Kro. Smed Thomsen, Foreningens Formand, indledte mødet, og tømrer Hansen valgtes til dirigent.
Det indledende foredrag holdtes af journalist A. C. Meyer, som omtalte de politiske forhold og Socialdemokratiets stilling hertil. Bl. a. dvælede taleren ved 8-timersdagen, som var ved at erobre den offentlige mening for sig, hvilket fremgår deraf, at liberalismen i flere lande nu stiller sig afgjort sympatisk om denne reform. De såkaldte “socialistiske utopier” vinder frem til anerkendelse og praktisk gennemførelse, og arbejderne havde den opgave gennem deres organisation at danne avantgarden i fremtidens ny politik.
Foredraget vakte stærkt bifald.
Højremanden Pauli Bentzen angreb Socialdemokratiet under protester fra forsamlingen og forsvarede sammensmeltningens politik og reformvirksomhed. Særlig var hr. Bentzen gnaven over normalarbejdsdagen. Da han anden gang, efter et gensvar fra Meyer havde ordet, blev han så vred over forsamlingens modsigelser, at han gik sin vej.
Typograf Nielsen forsvarede 8-timersdagen, cigararbejder Andersen påviste hjemmearbejdets skadelighed, piskemager Christiansen kritiserede alderdomsloven og dirigenten opfordrede til kraftig deltagelse i organisationsarbejdet.
Efter at endnu flere talere havde haft ordet, sluttedes mødet med forskellige hurraråb. Der var ca. 150 mennesker til stede.
Social-Demokraten 9. maj 1894.
Sporvejen til Valby.
Sporet til den nye sporvognslinje som udgår fra Slotskroen (Sorte Hest-linjen) til Valby nærmer sig nu sin fuldendelse. Langs Søndermarken bliver den derudfor værende del af Pile Alle makadamiseret i stedet for som før brolagt. En vældig damptromle udøver i dag sit sidste tryk efter at en hestekraftstromle forud har banet vejen nogenlunde. En interesseret menneskehob iagttager den arbejdende kolos' rolige og støtte arbejde.
Dagens Nyheder 13. maj 1894.
Vold.
Forleden aften var nogle personer samlede i Valby Kros kælderstue hvor de nød en del drikkevarer. Under drikkeriet opstod der klammeri mellem dem foranlediget ved at en af deltagerne strøg en af de andre over ansigtet med den flade hånd. Herover blev pågældende vred og greb et ølglas hvormed han gav sig til at bearbejde sin kammerat i ansigtet. Ølglasset knustes derved og den overfaldne fik bl.a. et stærkt blødende sår i hovedet og måtte straks tages under lægebehandling. Voldsmanden blev straks efter anholdt af politiet der havde fået anmeldelse om det passerede.
Social-Demokraten 30. maj 1894.
Den første sporvogn
på den nye rute til Valby blev i går eftermiddags udsendt på en prøvekørsel på strækningen fra Slotskroen til endepunktet i Valby. Prøvekørslen gave det resultat at kørslen over bakken foregår med lethed - vognen var forspændt med to heste. Kørslen overværedes af en stor del af Valbys indbyggere.
I Valby ved endepunktet er opført en net lille ventesal hvor passager kan afvente vognene.
Over vognenes ståpladser er anbragt skilte hvorpå derpå hvis baggrund med store røde bogstaver er malet "Valby-Raadhuspladsen ad Sorte Hest".
Dagbladet (København) 31. maj 1894.
Sporvejskørslen til Valby.
I dag begynder sporvejskørslen mellem Rådhuspladsen og Valby ad Vesterbrogade.
Social-Demokraten 1. juni 1894.
Uterlig tjenestekarl.
En karl fra Valby havde natten til i går anbragt sig i en meget uterlig stilling uden for Alleenberg. Der tilkaldtes i den anledning en politibetjent, men så snart han kom til stede, blev karlen meget uelskværdig. Han begyndte med at skælde betjenten ud og kastede sig til slut ned på gaden og slog og sparkede om sig som en rasende. Betjenten fik nu hjælp af et par herrer der tilfældigt kom forbi, og trods tapper modstand måtte karlen med på stationen.
Aftenbladet (København) 8. juni 1894.
Den nye skolebygning
på Valhøjsvej i Valby kan købes billigt ved henvendelse til overretssagfører Carl Madsen, Gammelstrand 34, 1. sal, kl. 10-3
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juni 1894.
Kollision.
En fabrikant fra Valby havde en dag i Frederiksborggade påkørt en frue så hun trimlede om og fik slået hul på en blodåre i den ene arm, hvorfra blodet tapløb i samfulde seks dage. Fabrikanten forklarede i retten at han gentagne gange havde ringet, af hvilket grund sagen mod ham blev hævet.
København 10. juni 1894.
Vælgermøde i Frederiksbergkredsen.
Ifølge omstående avertissement afholder lærer K. M. Klausen i eftermiddag vælgermøde i Hvidovre. Det er første gang der afholdes politisk møde i selve Hvidovre By, da det hidtil har været umuligt for oppositionen at få en plads til afholdelse af et politisk møde i den stærkt udprægede Højre-landsby. Det må derfor betragtes som et godt varsel at en oplyst og frisindet gårdejer, hr. Lorenz Hansen, har vist vor kandidat den velvilje at stille sin toft til disposition for et vælgermøde. Partifæller fra det nærliggende Vigerslev og Valby anmodes om at komme talrig til stede.
Social-Demokraten 17. juni 1894.
Lang og tro tjeneste.
Hos garver Lundsted i Valby fejrede i går en garversvend Rønlund sit 30-årige jubilæum som svend i garveriet. Jubilaren blev på forskellige vis hædret i dagens anledning.
Aftenbladet (København) 18. juni 1894.
Druknet.
Torsdag aften da nogle drenge var ude at bade i Valby Mose, skete det uheld at den 13-årige Carl sank i et hul og gik til bunds. Han kom op tre gange og råbte hver gang stærkt om hjælp, men inden kammeraterne fik hentet assistance, var han borte for bestandig. Hans lig fandtes først kl. ca. 3 om natten efter at man for en del havde udpumpet mosen. Drengens forældre er meget fattige og i længere tid plagede af sygdom.
Nationaltidende 22. juni 1894, 2. udgave.
Valby Mose ved Korchs Teglværk, Teglværkshavnen og Teglholmen, ca. 1900. Dr. Duurloo. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.
Mergelgravenes ofre.
Desværre hører man hvert år at mergelgravene kræver deres ofre, og en sådan ulykke skete i går i en mergelgrav i Valby.
En halv snes drenge morede sig med at bade. En 12 årig dreng, søn af en kusk, kom for langt ud, hvor han ikke kunne bunde og gik til bunds. Efter at være kommet op to gange med udstrakte arme, forsvandt han, ingen af de øvrige drenge kunne svømme, og folk var ikke i nærheden.
Kort efter begyndte man med lange river at lede efter liget, men da dette ikke lykkedes, satte man en vandsnegl i graven for ved håndkraft at udtømme den. Endnu i morges havde man ikke fundet det, og graven vil næppe blive tømt før hen mod aften.
En bror til den forulykkede blev begravet i søndags, død af skarlagensfeber, og af samme sygdom er faderen for øjeblikket sengeliggende. Da den hårdt prøvede familie er stedt i stor nød, vil der sikkert i byen blive gjort skridt til en hurtig hjælp. Aftbl.
Kjøge Avis 23. juni 1894.
Valby Grundejerforening
indviede i går en af foreningens damer skænket fane. Højtideligheden foregik i Valby Kro hvor formandens, hr. Bruns frue, fremsagde et af hende selv forfattet digt, og holdt en lille tale for forening og fane, som derpå blev overleveret foreningen. Med fanen i spidsen og med klingende musik marcherende foreningen derpå gennem byens gader. Senere samledes man atter i kroen hvor der var fællesspisning og derefter dans til langt ud på natten.
København 25. juni 1894.
Omkommet ved badning.
En dreng der sammen med nogle af sine kammerater var gået ud at bade i Valby Mose, vovede sig for langt ud, hvorved han gik til bunds og druknede. Hans lig blev først fundet dagen efter.
Nationaltidende 26. juni 1894.
Pastor Ussing og "Bakken".
Ude i Valby er der en kommuneskole, som hvert år har glædet sine elever ved en lille tur til Dyrehaven, hvor de små så har muntret sig ved leg og spøg under træernes friske løv og vredet sig af grin over Mester Jakels mange pudserligheder.
I år bliver de uskyldige unger imidlertid snydt for turen. Og den mand, der kommer i vejen med slæden, er præsten ved brygger Jacobsens Kirke, hs. velærværdighed pastor Ussing.
Han har til fulde erfaret og forstået den fare, en sådan skovtur rummer. Du milde Gud! - hvis nu de uskyldige unger kom op på “Bakken" og tilfældig kastede et blik ind bag sangerindeteltenes forhæng eller fik nogle ord af beværtningspigernes skidne tale at høre - deres moral og barnlige uskyldighed ville jo få et knæk, de aldrig i deres dage forvandt. Derfor kan der ikke være tale om at komme i skoven - ikke det der ligner.
Og nu sidder de arme unger og græder deres modige tårer, mens præsten gnider sig i hænderne af glæde over de mange barnesjæle han har bevaret for fortabelsen
København 19. juli 1894.
Styrtet sig ud fra en kvist. Funden med knust hoved.
Også Valby har sine tragedier, og heltene er kopier efter dem herinde i den store by. En enkelt, den sidste, spilledes til ende i går morges ved sekstiden. Dens hovedperson var en 41 årig garversvend ved navn Christian Petersen, også kaldet Skuespiller-Petersen.
Samme mand har ført en ret eventyrlig tilværelse, bl. a. rejst som skuespiller i provinserne og ved en celeber lejlighed - under Scavenius Ingeman Petersen-affæren - optrådt som journalist. Altid havde han nød og fattigdom at kæmpe med, og nu, da han var passeret de 40 og skulle til at gå ned ad bakke, stod han uden arbejde, med en lille, fattig lejlighed, der væsentlig kun rummede hans to moderløse børn.
Dette har været for trist en tilværelse midt i de glade sølvbryllupsdage og for sorte udsigter mod fremtiden til, at den halvgamle mand har kunnet bære det. Og i går morges sprang han ud af vinduet i sin kvistlejlighed på Valhøjsvej i Valby. Man fandt ham straks efter liggende på jorden med knust hjerneskal.
Den nærboende læge, dr. Duurloo blev hentet for at yde hjælp; men Skuespiller Petersen havde spillet sin rolle ud, han var død øjeblikkelig og hans lig blev ved politiets foranstaltning
København 31. juli 1894.
Hugget i benet med en le.
En høstkarl på en gård i nærheden af Valby var i går så uheldig at hugge sin le ind i benet på sin formand og derved bibringe ham et gabende sår. Den tilskadekomne blev hurtigt kørt til en læge i Valby som beordrede ham indlagt på hospitalet.
København 5. august 1894.
Vandværk i Valby.
Der har i Valby dannet sig et selskab som vil forsyne byen med vand, og i denne tid bliver der hos husværterne forespurgt hvem der ønsker at få vandledning indlagt i deres ejendomme og hvor mange haner de ønsker.
København 11. august 1894
Inhuman behandling
Hr. Redaktør! Jeg beder Dem godhedsfuldt i Deres udbredte blad at optage nedenstående til oplysning for andre, der muligvis kunne være udsat for en mindre nobel behandling som den, min søn har været udsat for hos hr. slagter og kommissionær Victor Mouritzen i Valby under sin læretid.
For et års tid siden fik han ordre til at vaske slagtehuset. Da dette var udført, var imidlertid hr. Mouritzens søn til stede, og begge fandt da en fornøjelse i at overstænke hinanden med vand. Da min søn nu syntes det var nok med denne leg, bad han hr. Mouritzens søn om at holde op, og gik hen at aftørre væggene, der var overstænket med vand. Medens han passede dette arbejde og uden at ane noget, tog ovennævnte søn en tjærekost paa ½ alens længde og kastede den af al sin magt mod min søn og traf ham med denne i venstre øje, så han styrtede om med et højt skrig.
Fru Mouritzen kom straks efter til stede og udtalte til min Søn, at han kunde konsultere deres læge, der boede i nærheden, og hvor han fik besked om hurtigst muligt at få is på og søge hjælp på en øjenklinik.
Da han kom tilbage fra lægen, gav fru Mouritzen ham den besked, at han kunne gå hjem, og uden at lade ham ledsage af nogen, lod hun ham alene tilbagelægge vejen over Valby Mose, hvor han skulle passere en muddergrøft på 3 alens bredde og som raske Folk har sit besvær med at komme over.
Fru Mouritzen burde dog have taget så meget hensyn til min søn, at have ladet en ledsage ham hjem, hvis hun ikke syntes det ulejligheden værd at lade ham transportere med vogn, skønt det var hendes søn, der havde forvoldt ulykken.
Søndagen efter gik en yngre søn af mig til hr. Mouritzen for at afhente hans benklæder, og fik den besked hos Mouritzen, at hvis hans broder Thorvald ikke kunne møde mandag morgen til sit arbejde, kunne han blive borte med det samme, - en smuk afskedigelse af en lærling, der havde mistet en af menneskets vigtigste sanser for hr. Mouritzens søns kådheds skyld!
Samme dags eftermiddag var min søn Thorvald til stede ved hans gamle lærersvend Møllers begravelse, hvor hr. Mouritzen med frue og 2 døttre også var; men ingen af dem nedværdigede sig til at forespørge hos Thorvald, hvorledes det var med hans øje.
Ved retten, hvor jeg søgte hr. Mouritzen for skadeserstatning, blev han frikendt, omendskønt jeg har 3 lægeattester på, at min søn er og bliver blind sin levetid på det venstre øje. Derfor finder jeg det meget simpelt af hr. Mouritzen, at han ikke engang ville betale ham hans sidste ugeløn, en lumpen rigsdaler.
A. Rasmussen
Slagter
Roskildevej 49 B
København 20. august 1894.
Anholdelser.
Handelsmand Kyhl af Valby er i går blevet anholdt som sigtet for bedragerier med nogle lejekontrakter.
Eksploderet lampe.
Hos en familie på Rughavevej i Valby eksploderede lørdag nat en petroleumslampe og antændte en kommode. Familien var halvkvalt af os og røg da nogle forbipasserende trængte ind i lejligheden og fik vinduerne åbnede og ilden slukket.
København 27. august 1894.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar