Ved 3 klapjagter der i disse dage er blevet afholdt i Hvidovre, Vigerslev og Valby, er der i alt blevet nedlagt 49 harer, 7 agerhøns, 1 bekkasin og 5 småfugle. Efter endt jagt afholdtes hver dag auktion over det nedlagte vildt, og disse tre auktioner indbragte i alt et beløb af 502 kr. 75 øre som ifølge "Nationaltidende" vil blive anvendt til uddeling af brød og brændsel til de fattige i vinterens løb i de ovennævnte tre sogne.
Jyllandsposten 22. oktober 1889.
Valbyaffærer.
En Kommunekasserer afskediget.
I den gamle, krasreaktionære højrerede Valby har der længe været et vist røre mellem samfundsstøtterne. Spidserne synes at vakle, og en af de mest dominerende derude, kommunesekretær Ovesen, der tillige forvaltede Hvidovre Kommunekasse, er pludselig suspenderet fra sin bestilling, der interimistisk er overgivet til sundhedsinspektør Kliim.
Om anledningen til denne affære har vi erfaret følgende :
Hr. Ovesen har i ca. 20 år været ansat i forskellige bestillinger i Hvidovre Kommune, dels som bestyrer af fattiggården i Valby og som skatteopkræver, dels som kommunesekretær og kasserer, og han har ved sin optræden over for befolkningen i disse virksomheder forstået at gøre sig i høj grad ilde lidt.
Der har allerede længe af kommunerevisorerne været ført anke over Ovesens kasseregnskaber. Særlig den ene revisor, urtekræmmer Christensen, Jernbanevej 39, var så ihærdig i sin påtale, at sognerådsformanden, Baron Güldencrone, kongens adjudant, fandt sig foranlediget til et nøjere eftersyn af kassen.
Resultatet var, at Hr. Ovesen øjeblikkelig blev sat fra bestillingen og pladsen overgivet i andre hænder.
Güldencrone selv og hans næstformand, fabrikant Blad på “Alliance" har nu også pludselig nedlagt deres mandater og trækker sig tilbage fra deres pladser i sognerådet. De angiver som grund: “Mangel på tid på grund af forretninger".
Man mener dog, at de har følt sig så ilde berørt ved den Ovesen'ske affære at de deraf har taget anledning til tilbagetoget.
* * *
Sognerådsvalgene.
Suppleringsvalget til Hvidovre sogneråd i stedet for Güldencrone og Blad ventes at ville finde sted allerede i næste måned, og der er i den anledning en livlig agitation i gang i Valby.
Højres anstrengelser er selvfølgelig rettet på at få et par nye "samfundsstøtter" stablet op på de ledige pladser.
Oppositionen der hovedsagelig består af Valby arbejderbefolkning, har ikke høstet noget som helst godt af baronens eller fabrikantens virksomhed. Den ser derfor helst, at der kommer fremskridtsvenlige mænd ind i styrelsen, der mere energisk kan virke for påtrængende nødvendige reformer.
Og reformer trænger Valby virkelig i høj grad til.
Valby tæller ca. 3.000 beboere. Det er altså ikke nogen ganske lille by. Men trods sin nære beliggenhed ved hovedstaden har den endnu ikke opnået nogen sporvejsforbindelse med denne. I februar måned rettede beboerne en indstændig anmodning til sognerådet om at virke for gennemførelsen af denne sag snarest muligt, men alt går foreløbigt i den gamle skure, uden at der øjnes noget snarligt resultat.
Vandforsyningen er så slet som vel mulig. Man har det gamle brandvæsen, men en tredjedel af byen mangler poste, vandet er ofte meget slet, råddent, af en næsten sort
farve og i høj grad uappetitligt. Herved kan selvfølgelig let avles farlige sygdomme. Særlig i den stærke tørke sidste sommer var forholdet næsten utåleligt. Da Valby ligger noget
højt, bores der ofte forgæves til en dybde af 100 fod efter vandårer. Denne ringe vandforsyning kan i brandtilfælde udsætte byen for ødelæggelse. Passager som Annexstræde osv., hvor bygningerne er tækket med strå, vil utvivlsomt være redningsløst fortabt ved opkommen ild.
I december 1888 blev der af beboerne sendt andragende til sognerådet om et forbedret vandvæsen, - men som sædvanlig uden resultat. Der blev vel bevilget 1.000 Kr. til et forsøgsvandværk, og sagen blev overgivet til et udvalg, men senere har man ikke hørt noget herom fra det “energiske" sogneråd, og de 1.000 kr. til forsøget er ikke en gang anvendt.
Med belysningen og vejvæsenet står det lige så slet. Der er ganske vist ført gasledning til Valby fra Frederiksberg Gasværk. Men kun 2 gader - siger og skriver to - er belyst ved gas, nemlig Langgade og Gl. Jernbanevej. Resten, omtrent en snes gader og stræder, ligger efter mørkets frembrud uoplyste og er ved deres øvrige mangelfulde forfatning højst uhyggelige og farlige at passere.
Det kommunale skole- og sundhedsvæsen står også på svage fødder. De stedlige slagterier fx arbejder uden nogen som helst kødkontrol. Der er altså nok at arbejde for at så forbedret.
Men sagen er, at oplandet med de store kapitalister og storbønderne holder igen, når det gælder Valbys interesser.
Oplandet tæller herimod 3.000 beboere - altså lige så mange som selve Valby. Hartkornsbesidderne har imidlertid forstået at skaffe sig overtaget ved sognerådsvalgene. For en del år siden blev Valbys arbejderbefolkning nemlig ikke opført på valglisterne - og har siden fuldstændig været udelukket fra deltagelse i valget. Det dominerende Højre har vovet dette skridt mod den mindre bemidlede befolkning til trods for, at denne har måttet udføre det lovbefalede sognearbejde, der er foreskrevet for at kunne erhverve valgret - nemlig sprøjtemønstring og snekastning o. s. v.
Som følge af dette overgreb har Højre længe kunnet skalte og valte efter forgodtbefindende. Forhåbentlig tager de forurettede beboere sig nu sammen og gør fordring på deres Valgret, og dette kan så måske efterhånden medføre forbedrede forhold i det så stedmoderlig behandlede Valby.
Social-Demokraten 25. oktober 1889.
Vælgermødet i Valby.
i søndags havde samlet så mange deltagere, som salen i Valby Kro kunne ramme. Formanden for den derværende socialdemokratiske forening åbnede mødet og meddelte, at kredsens folketingsmand, krigsminister Bahnson, ved en skrivelse havde beklaget ikke at kunne være til stede. C. E. Andersen valgtes til dirigent og gav straks ordet til
F. Hurop: Målet for vore bestræbelser bør være et velordnet samfund, hvor få har for meget, færre for lidt. Ikke som nu, hvor enkeltes årsindtægt nærmer sig en halv million kroner, medens landets største klasse kun har en gennemsnitsindtægt af 371 kroner. For os gælder det om at fremme alt, hvad der forøger samfundsværdierne og udrydde alt, som kun forøder dem. Køber en mand for sin opsparede kapital 10 tdr. korn, som han sår, kan han vente at høste 100 tdr.; hans arbejde har altså været produktivt, det har skabt nye værdier. Køber han i stedet for såkorn materiale til et lysthus og bygger det, så har han vel benyttet kapitalen og anvendt arbejdet, men dette har været uproduktivt, Såkornet er de økonomiske reformer, lysthuset Københavns befæstning. Men den langt overvejende del af befolkningen er imod Københavns befæstning, og dog er det den der skal betale, forvare og vedligeholde den, og i tilfælde af en krig, betale krigsomkostningerne. Det er lige så lidt Bahnson der skal afgøre om vi skal have befæstninger, som skomageren skal afgøre når vi skal have nye støvler. I år forlanges til militære foranstaltninger 62.412.139 kr. 39 øre. Vor statsindtægt er anslået til 54.723.269 kr. 13 øre., og antager man at de ikke-militære statsudgifter vil andrage omtrent 35 mill. kr. bliver der med et rundt tal 20 millioner tilbage, og anslår man statskassens beholdning at være, højt ansat, 41 mill. kroner, så vil disse to summer tilsammen ikke strække til at dække ovennævnte militære udgifter, og vi vil, foruden en tom statskasse, have nye skatter eller forøget statsgæld i udsigt. Vi betaler skat af vort forbrug af sukker, kaffe, te, ost, ris, sago, petroleum, kul, klædevarer med meget mere, og de skatter, der opkræves på denne måde, anslås til i år at blive 36.484.300 kr., mens de skatter, der betales af formuerne, kun anslås til 9.633.900 kroner. Socialdemokratiet vil fuldstændig ophævelse af al skat på livsfornødenheder og have skatterne lagt på formuerne efter en stigende skala. Hvad får den arbejdende befolkning for sine bidrag til Statskassen? Intet. Ikke engang arbejde! Enten går arbejdet til udlandet eller også udføres det af udlændinge, som fx ved Københavns befæstning, der er et udslag af den "berømte" fædrelandskærlighed. Er vi da rige, siden man bruger så store værdier til Københavns befæstning? Nej! for ligesom det er et bevis for en mands fattigdom, at hans gæld bliver stedse større, således er det et bevis for landets fattigdom, at prioritetsgælden stadig forøges. Den er således her i landet i løbet af 6 år forøget med 443.327.296 kr. Vi må sætte fællesinteresserne over de enkeltes Interesser. Når jeg stiller mig som kandidat ved de forestående valg, så bliver det som repræsentant for det arbejdende folks interesser. Repræsentant for kapitalisternes særinteresser hverken vil eller kan jeg blive; de, som hylder disse, gør bedst i at stemme på Bahnson. (Stærkt bifald og hurraråb.)
Hørdum, der modtoges med stærkt bifald, lykønskede foreningen til dens dannelse og mindede om dr. Jacobys berømte ord, at dannelsen af den mindste arbejderforening havde større betydning for samfundet og udviklingen, end slaget ved Sadowa. De i store feltslag tilkæmpede sejre var betydningsløse for befolkningen, for dem var såvel sejre som nederlag et tab. Det vil få lejlighed til her i kredsen at vælge mellem Bahnson og Hurop. Bahnson arbejder hjemme på sin taburet for sine Interesser, han er en stor mand og han gør, hvad han vil, og han vil ikke være med til at fremme de økonomiske reformer. Hans storhed består i at have skaffet gendarmer til at passe på befolkningen, skønt befolkningen har haft mere anledning til at passe på gendarmerne (stor munterhed). Bahnson er stor, fordi befolkningen ikke er med; var folket bevidst, var Bahnsons storhed forbi. Han var da slet og ret general så længe vi ville have en hær, og tog ikke som nu af statskassen hvad han finder for godt. Hurop vil arbejde for befolkningens interesser, aldrig imod, men altid med. Han vil, hvis han bliver valgt, netop repræsentere de anskuelser, de vil have frem. Han vil virke for alderdomsforsørgelse, sygepleje og hvad der kan være til Deres nytte. Bahnson er repræsentant for eneherskerprincippet, Hurop for folkeprincippet. Her er det ikke vanskeligt at træffe sit valg. Hvad er grunden til at de bulgarske bønder piskes og at Ruslands bønder får knut? Det er fordi de ligger i dvale. Også her er det grunden til, at man kan møde med reformer, der kun tilsigter at trække endnu flere penge ud af befolkningen. Dengang vi begyndte vort samfundsarbejde hed det, at staten og befolkningen ikke havde noget med hinanden at gøre. Men man har måttet bøje sig, nu hedder det kun - ikke ad den vej vi vil. Det vil nu blive de herrers opgave at arbejde for Hurops valg, ikke for personen men for anskuelserne, der repræsentere deres Interesser, det er deres eget “jeg" det drejer sig om. Det bør ikke hedde: “Hvad kan det nytte." Vil vi vente, får vi aldrig noget. Hurops kandidatur vil under alle omstændigheder blive fastholdt. Derfor, kom alle, virk af al Kraft for Hurops valg. det betyder at ville udjævne kløfterne i samfundet, Bahnsons at udvide dem. (Stærkt og vedholdende bifald og hurraråb.)
Skomager Nielsen: Tro ikke, at reaktionen vil holde hvad de love. Taleren havde tidligere boet i Scavenius's kreds og havde som repræsentant for afholdssagen rettet forespørgsel til Scavenius, om han ville virke for afholdssagen på Rigsdagen. Han havde lovet det, men på Rigsdagen stemt mod tilskud til afholdssagens fremme.
C. C. Andersen: Højremænd bryder sig så lidt om, hvad de lover, og løfter kan man få på alle landets valgtribuner. Vor kandidat har det held at blive stillet mod den mand, der har trådt folkets helligste rettigheder under fødder. Der er ingen fornuftig mand der vil give Bahnson sin stemme, fordi han giver løfte om at virke for en enkelt sag. Provisoriepolitikken har svækket folkets retsbevidsthed, og dette har givet sig udslag i den seneste tid i kassemanglerne i Roskilde, Thisted og her i Valby. De får eksemplet fra deres foresatte og tager uden bevilling. (Stærkt bifald).
Dahm anbefalede arbejderne at stå side om side.
O. Hansen: Højre mødte ikke frem i diskussionen, fordi de ikke kunde forsvare deres sag. Det er befolkningens pligt at arbejde for Hurops valg. Det er det nuværende system, der er skyld i fattigdommen og de fattiges slette behandling, når de blev gamle. (Bifald).
Hørdum havde stemt for tilskudet til afholdssagens fremme, men advarede mod at lade dette Spørgsmål være afgørende for stemmeafgivningen. Det er derimod det nuværende system, der fører hen til, at arbejdskraften bliver overflødig. Vi har en langt videre mark at arbejde på end denne ene sag, hvilken han derfor ikke ville frakende sine gode sider. Den kunne være til gavn for individet, men havde ikke nogen afgørende betydning for vore økonomiske spørgsmåls løsning. (Bifald).
Faarup talte varmt for afholdssagen.
Til slutning vedtog forsamlingen energisk at arbejde for Hurops valg, og skiltes under hurraråb for arbejderpartiet.
Social-Demokraten 29. oktober 1889.
Bahnson opstillede 1887 som Højres folketingskandidat i Frederiksberg kredsen. Da han var symbolet på Københavns befæstning, førte oppositionen en livlig valgkamp imod ham. Han kom alligevel til at repræsentere kredsen i otte år. I 1895 tabte han mandatet til en venstremand, og han opstillede ikke ved de følgende valg. Han sad 15 år i Krigsministeriet. I 1879 blev han chef for første departement, og året efter blev han direktør for Ministeriet. Han var krigsminister i ti år fra 1884 til 1894. Med støtte fra Christian 9. og konseilspræsident J.B.S. Estrup gennemførte han befæstningen af København. Dette skete uden, at Folketinget havde bevilget de nødvendige penge, og Bahnson blev derfor én af samtidens mest omstridte politikere. Det lykkedes dog Bahnson at blive enig med Folketinget om en række mindre love. Således fik han både Folketinget og Landstinget til at vedtage om lov om magasingeværer til hæren i 1888. Derefter blev der opført en ny geværfabrik, Ny Tøjhus på Amager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar