Erstatning for uforskyldt varetægtsfængsel.
Den 21. d.s. har birkedommer Schow i Københavns Amts søndre birk afsagt en kendelse, hvorved loven af 4. april d. å. for første gang er kommet i anvendelse. En gift kone der bor i Valby var på angivelse af en i samme hus tjenende pige blevet anholdt som sigtet for at have frastjålet den nævnte pige nogle klædningsstykker. Det viste sig imidlertid under sagen, at angivelsen var flask, kun fremkommet af hævn mod den sigtede, mod hvem angiverinden levede i uvenskab, og den sigtede blev da løsladt efter at have siddet anholdt i 3 gange 24 timer og været i varetægtsfængsel i 5 dage. Hun nedlagde derefter påstand på en erstatning af 200 kr for den hende tilføjede lidelse samt for tort og formuetab, idet hun under sin fraværelse fra hjemmet har måttet betale en fremmede kone for at passe hjemmet, hvor der var 5 børn. Ved rettens kendelse blev der tilkendt konen 200 kr. af statskassen, hvilken erstatning retten fandt at være passende, mens sagens omkostninger pålagdes det offentlige.
Angiversken blev idømt 8 måneders forbedringshus.
Viborg Stifts-Tidende, 2. januar 1889
Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Mødet den 3. januar kl. 6
Sporvej ad Pile Alle til Valby. Sagen om koncession på anlæg af en sporvej ad Pile Alle til Valby forelå. Det vedtoges at give koncessionen med nogle mindre væsentlige ændringer.
Morgenbladet (København) 4. januar 1889.
I et brev beskrives, hvorledes en i Valby boende 74 år gammel mand, som sammen med sin ældste datter, der er krøbling, har opdraget alle sine små børn efter moderens død, nu står uden arbejde og hjælp. Han har i 22 år arbejdet på Holmblads Fabrik og senere i flere år på Carlsberg, men da han så kom til skade og brækkede et ben, mistede han med det samme arbejdet. Nu kæmper han og datteren den sidste kamp for at undgå fattighuset.
Social-Demokraten 15. februar 1889.
Offentligt møde i Valby. Ny forening.
Efter indbydelse af de i Københavns Amts 1. kreds bestående socialdemokratiske foreninger afholdtes i søndags et offentligt møde i Valby Kro. Mødet var godt besøgt, og der var udmærket stemning for socialismen. Det jublende bifald, der blev vores talere til del, var et bevis for, at vi har mange meningsfæller i Valby.
Formanden for den socialdemokratiske forening på Amager, F. Møller, åbnede mødet med en tak til de tilstedeværende, forbi de var mødt så talrigt.
D. Ravn overtog posten som dirigent og gav straks ordet til
F. Hurop: Vi betragter socialismens gennemførelse som den eneste måde, hvorpå samfundsforholdene kan ordnes, så alles borgerret er betrygget. Det socialistiske samfund vil i modsætning til det nuværende være bygget på fornuft og ikke på penge.
Når retten til arbejde anerkendes, vil fattigdommen i den nuværende modbydelige skikkelse forsvinde og antallet af forbrydelser, fremkaldte af egoisme eller elendighed, i høj grad forringes. Når socialdemokraterne vil en Omvæltning i samfundsforholdene, så er dermed ikke hensigten at fjerne alt uden undtagelse; vi vil bibeholde hvad der er godt og uden skånsel fjerne hvad der er skadeligt. Vore modstandere beskylder os jævnlig for at nære anarkistiske tilbøjeligheder. Men er det os eller dem, der benytter magten trods lovene, er det os eller dem, som anvender landets midler efter eget tykke uden fornøden adkomst? Taleren udviklede derpå udførligt Socialdemokratiets program og opfordrede til slut arbejderne i Valby til at organisere sig, da det vel for længst måtte være gået op for dem, at konservatismen ikke alene havde skabt, men også ville opretholde de nuværende dårlige forhold. Fremskridtet og fremtiden var Socialdemokratiets, derfor burde man slutte sig til vore rækker. (Stærkt Bifald).
Dirigenten opfordrede forgæves modstandere til at tage ordet.
F. Møller, Frk. Ouchterlony, F. Nielsen og Hansen talte under stærk tilstutning alle for Socialdemokratiet og for valget af en socialdemokrat ved de forestående folketingsvalg.
På forslag af F. Møller dannedes straks en socialdemokratisk arbejderforening for Valby, hvori en stor del af de tilstedeværende indmeldte sig. Foreningen vil komme til at samarbejde med de øvrige bestående foreninger i kredsen. Mødet sluttede med leveråb for socialismen, talerne og dirigenten. En kvartet sang under stærkt bifald nogle arbejdersange.
Social-Demokraten 20. marts 1889.
Loven som den anvendes mod de fattige.
En arbejdsmand William Hansen i Valby har meddelt os en historie, som er passeret mellem ham og den ny sognerådsformand, gårdejer Bech, og som har skaffet Hansen 14 dages tvangsarbejde. Historien er i al sin korthed af følgende indhold:
Hansen og hans Kone har ved vintertid, når arbejdet er skralt, jævnlig modtaget en smule kulhjælp , og for at hr. Bech, som tiltrådte sit embede ved Nytårstid, ikke skulle glemme hjælpen, sendte de i januar måned deres 13-årige datter op til sognerådsformanden. Barnet blev imidlertid meget unådigt modtaget, idet hr. Bech afslog anmodningen om hjælp og førte hende ved armen ud af døren.
I februar måned sendte forældrene atter barnet op til hr. Bech, som denne gang med endnu større eftertryk satte barnet på porten. Da imidlertid kulden var streng og familien savnede brændsel, blev barnet for tredje gang i marts måned sendt op til sognerådets formand. Ved denne lejlighed gav han sig til at true pigen, fordi hun skulle have skulket fra skole, hvilket imidlertid var usandt, da moderen på grund af sygdomstilfælde i familien havde erhvervet sig tilladelse til at lade hende blive hjemme.
Barnet kom denne gang grædende hjem til forældrene og fortalte om hr. Bechs hårdhed. Både mand og kone besluttede derfor at gå ud for at tale med hr. Bech, og medens manden ventede nede, gik hans hustru frem for den strenge herre. Hun traf ham på husets trappe og protesterede i samtalens løb energisk mod at hendes datter havde skulket. Hr. Bech var dog, som naturligt er, meget kort for hovedet og sagde bl. a., at “sådanne folk, der var under Fattigvæsenet, havde han under sin Kommando."
Efter denne kraftytring ville Konen så gå. Men nu trådte hendes mand, William Hansen, frem, irriteret over hr. Bechs optræden og råbte op til ham:
“Hvad er det, Bech! Jeg hører, at mit barn bliver truet. Men tag dig i agt, Bech, og rør ikke mit barn mere, for ellers skal jeg vise dig noget andet!"
Dermed gik forældrene. Nogle dage efter denne begivenhed fik familien så tilsendt en tønde kul.
Men 14 dage efter at de ord var faldet, blev det af byens politi meddelt William Hansen, at han for sine udtalelser mod sognerådsformanden skulle have 14 dages tvangsarbejde. Da han ikke var kendt med rettens krogede veje, og da politiet anbefalede ham at tage straffen og så bagefter protestere mod den, gik han til tinghuset for at afsone "fornærmelsen"
Den historie kostede den fattige mand 14 dages arbejdsindtægt og dertil den omtale og chikane, som altid hænger ved når en ubemidlet har trådt en stormand på tæerne.
Social-Demokraten 27. april 1889.
Tilskadekommen Arbejder.
Tirsdag i forrige uge skete der et ulykkestilfælde i teglværksejer Kochs lergrav ved Valby, idet en 21-årig arbejder, som var beskæftiget i graven, fik en over 10 fod høj jordmasse over sig. Kun derved at en af den unge mands kammerater sprang til og fik ham trukket lidt bort fra jordlavinen, undgik han at blive levende begravet, men desuagtet blev hans ben så ilde medtaget at han i længere tid må holde sengen, før han atter vil genvinde sine lemmers fulde Brug.
Hr. Kochs stilling til denne affære giver et godt Indblik i kapitalistens arbejdervenlighed. For det første blev den tilskadekomne lagt på en Stige med et par brædder over og på dette Leje transporteret til sit hjem, i stedet for at han straks burde været kørt til hospitalet. Dernæst har hr. Koch, skønt den tilskadekomnes fattige moder har henvendt sig hos ham om lidt hjælp, kun haft 2 Kr. at afse til arbejderen, men i øvrigt svaret hende, at han ikke ville have med sagen at gøre. Og arbejderen er dog netop kommet til skade ved et stykke arbejde, hvis udførelse strider mod, hvad der er tilladeligt. Graven, der som nævnt er over 10 fod dyb, må nemlig ikke bearbejdes fra neden i en dybde af over 3 fod, og det er altså denne omstændighed, som har foranlediget ulykkestilfældet.
Men desuagtet har den velhavende teglværksejer intet at ofre. Han savner ikke en arbejder, for der er nok på markedet, og hvad vedkommer det ham, at den tilskadekomne nu i flere uger er uden erhverv.
Social-Demokraten 1. maj 1889
Ferdinand (Frank) Hurup eller Hurop (1853-1934) var fagforeningsmand. Han var 1883 kommet ind i smede- og maskinarbejdernes fagforenings bestyrelse, hvor han 1884-87 var forretningsfører. Medlem af Socialdemokratisk forbunds bestyrelse 1884-1892, og opstillet 1890 og 1892 på Frederiksberg mod krigsminister J. Bahnson. Han udvandrede til USA 1893. Opholdt sig 1913-o. 1914 i Danmark. Han er en af de socialdemokratiske pionerer.
Gårdejer Ludvig Bech (1848-1924) var formand for bestyrelsen af de fattiges kasse. Ifølge folketællingen 1880 var Bech da ugift og boede sammen med sin bror, Ole Petersen Bech (f. 1834) og 3 tjenestekarle og 2 tjenestepiger på matrikel 1 (gård). Han fik senere sønnen Anders Peter Bech (1885-1960) som blev handelsgartner. Gårdejer Bech solgte senere jord ved Valby Langgade (dengang Remisevej) til Grundejerforeningen Trekanten - det senere "Den hvide By"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar