"Politiken" og Valbyaffæren.
“Politiken" tager i går igen ordet og søger over for vor artikel af i forgårs at hævde det snehvide i den stilling, bladet har indtaget til madam Perssons arrestation og til den behandling betjent Nielsen har udvist mod hende.
Bladet skulle hellere have taget vor tilrettevisning stiltiende ad notam som en gavnlig advarsel for lignende kommende lejligheder, og søgt at få denne sag så hurtig som muligt anbragt i den offentlige menings glemmebog. Vi tog i tirsdags skånsom fat hvad “Politiken" synes at have misforstået, og derfor må vi i dag gøre nogle yderligere bemærkninger.
Vi gentager her, at “Politiken"s mandagsartikel helt igennem ikke gør indtryk af noget som helst andet, end af et såre uheldigt og kejtet forsøg på at dække betjent Nielsen, fordi han er “en bekendt Venstremand".
Hele bladets fremstilling vidner bestemt derom.
Om betjent Nielsen véd det ikke alt det gode der bør siges, mens madam Persson sværtes på alle måder og efter alle kunstens regler. Nielsen “gør indtryk af at være en jovial og flink mand", han “gør et pålideligt indtryk", han er “en dygtig og human politimand", der umulig kan have gjort sig skyldig i de ting, han beskyldes for af os, og han må være sin plads voksen og aldrig have givet grund til klage, da han, der er en bekendt Venstremand, ellers for længst havde været afskediget.
Md. Persson tager bladet på en helt anden måde. Hun har betalt 40 kr. i bøde for sin mund (“Politiken” har jo adskillige gange gjort det samme), hun er en arrig og hidsig kvinde (i går har “Politiken" udnævnt hende til det sigtede “fruentimmer", der råbte på, at hun var uskyldig og som fik “et hadefuldt udtryk i ansigtet", når talen kom på angiversken og på betjent Nielsen (det selvfølgelige i den ting kan “Politiken" ikke forstå).
Hvad opgave bladet har haft at løse ude i Valby, er ikke vanskeligt at blive klog på.
Det refererer selv, men formodentlig uden at forstå det, hvor utrolig løs angivelsen mod md. Persson og hvor umotiveret arrestationen var. Angiversken manglede - sagde hun - noget undertøj og hun havde set en kvindeskikkelse bære noget hvidt på armen ned ad trappen, der fører til angiverskens kammer. Hun havde ikke set, at skikkelsen var md. Persson, men hun havde hørt denne opfordre sin datter til at tie stille med et eller andet, og det måtte vel nok være tyveriet af linnedet, der ikke måtte fortælles om!
På “denne bestemte sigtelse" (!!!), siger “Politiken", arresterede så betjent Nielsen md. Persson! Bladet tilføjer, at betjent Nielsen vidste, at angiversken og md. Persson var personlige fjender. Dette burde jo for N. have været en vægtig grund til at fare varsom frem overfor den gjorte angivelse, så meget mere som angiversken tidligere havde angivet falsk, men “Politiken" anfører det nærmest som en arrestationsgrund. Nielsen arresterede og brutaliserede, trods angivelsens lavhed og trods alt andet, og over alt dette vil “Politiken" dække ved at søge at svække troværdigheden af vor korrekte fremstilling. Et fremskridtsblad, der vil være bekendt at tage en sådan stilling i en sådan dag, generer sig ikke.
“Politiken"s forsøg på i går at renvaske sine mandagsmeriter, falder, som selvfølgeligt er, trist ud. Vi har i vor tirsdagsartikel stærkt fremhævet, at betjent Nielsens fremgangsmåde var så meget mere uforsvarlig som der her var tale om en svanger kvinde. Hertil svarer "Politiken" i går, at Nielsen bestemt benægter at have haft nogen anelse (!) om sandheden af md. Perssons påstand om at hun var svanger. Dette er jo dog vel indlysende nok det rene nonsens, for hvorledes skulle betjenten desangående kunne "ane" enten for eller imod! Det var naturligvis hans pligt at tage hensyn til påstanden så længe den ikke fra sagkyndig side var afkræftet.
Men, vedbliver “Politiken" i går. Betjent Nielsen er en bekendt Venstremand, og da Sognerådet, der er Højre, holder meget af ham, kan han ikke have gjort noget galt. Man skulle tro, at bladet har glemt alt. hvad der er og har været her i landet siden 1877, både provisorierne og de flyvende politiske domstole, alle Hastrupper og i det hele taget det af Højre førte regimente, thi ellers måtte det jo dog vide, at Højre ikke har for skik nu til dags at smide en mand af sin bestilling, fordi han tager brutalt fat på "fruentimret" den eller den, eller på arbejdsmand den eller den.
I slutningen af sin gårsartikel forsikrer "Politiken" at den overhovedet ligesom vi finder det forkasteligt at arrestere sagesløse folk på løse angivelser, og at det bør være en ansvarlig politimester og ikke en betjent der leder sådanne affærer.
Det er altså kun i dette ene tilfælde at bladet har svigtet sine grundsætninger. Det var den ene gang for meget.
Social-Demokraten 20. december 1888.
Politiskandalen i Valby
Af birkedommer Schow i Københavns Amts søndre Birk er under 21. d. m. afsagt en kendelse, muligvis den første, hvor loven om erstatning for uforskyldt varetægtsfængsel er kommen til anvendelse, og hvortil anledningen er den uberettigede anholdelse af vognmand Pehrssons hustru i Valby, der har været omtalt her i bladet.
Som det vil erindres, var det politibetjent Nielsen, der på den løse angivelse af pigen Hulda Carlsen lod Pehrssons hustru arrestere. Præmisserne til kendelsen er følgende:
Under 3. november sidstl. anmeldte et i Valby tjenende fruentimmer på den derværende politistation, at en gift kone, der boede i samme hus som anmelderinden, havde stjålet fra hende, idet hun ifølge angivelsen havde sneget sig op på anmelderindens værelse og der tilvendt sig nogle til tørring ophængte, nærmere angivne beklædningsgenstande; imidlertid var hun blevet set af anmelderinden da hun med kosterne gik ned ad trappen, og ligesom anmelderinden påstod, at hun straks troede, at kende sine klæder, således forsikrede hun, at hun blev bestyrket i sin tro ved at se, at klæderne var borte, hvilket hun straks efter overbeviste sig om. Sigtede blev derefter under 5. november, da anmelderinden i retten under eds tilbud vedstod rigtigheden af sin anmeldelse, ved rettens dom belagt med varetægtsarrest.
Forskellige omstændigheder bidrog imidlertid til, at dommeren fik mistanke om, at angivelsen var falsk, og under et derefter optaget forhør tilstod angiverinden også, at dette virkelig var tilfældet, og at hun havde handlet af hævn mod sigtede, med hvem hun levede i uvenskab og endogså kort forinden havde været i slagsmål med, så at sigtedes mand måtte skille dem ad. Sigtede blev derefter straks løsladt, nemlig den 10. november, af arresten, men havde da siddet arresteret fra den 5. til nys nævnte dato, foruden at hun havde siddet under anholdelse i omtrent 3 gange 21 timer.
Angiversken blev derefter straks belagt med varetægtsarrest. Ved sin løsladelse nedlagde sigtede i retten Påstand om erstatning af 200 kr. af statskassen for den hende tilføjede lidelse og tort samt tillige for formuetab, idet hun, der med sin mand i deres ægteskab havde 5 levende børn, under hendes fraværelse havde måttet både betale og koste en kone for at passe hendes hus og børn, og denne påstand tiltrådte hendes mand som hendes værge. Han er småkører i Valby og kører skraldevognen for en anden.
Retten skønnede ikke rettere, end at den påståede erstatning måtte anses for passende. Vel havde det af statamtet for statskassen beskikkede forsvar gjort gældende, dels at den påståede erstatning måtte anses ikke lidet for høj, dels at erstatning formentlig kun kunne tilkendes i sådanne tilfælde hvor der fra justitsens side var begået et misgreb, samt at en høj erstatning let kunne medføre betænkelige konsekvenser, men ligesom retten ikke fandt, at bon påståede erstatning på Grund af de foreliggende omstændigheder kunne anses for overdreven, således antog retten og så, at erstatning ifølge loven ubetinget måtte ydes uden hensyn til følgerne, når de i loven foreskrevne betingelser, således som i nærværende tilfælde, var til stede.
Ved rettens kendelse blev derfor den skadelidende kone tilkendt erstatning af 200 kr af statskassen mens omkostningerne vil være at udrede af det offentlige.
Ved rettens f.d. afsagte dom blev angiversken, der tidligere har været straffet, anset med forbedringshusarbejde i 8 måneder.
(Social-Demokraten, 29. december 1888).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar