Dyr hund
Slagtermester H. Christensen i Valby solgte ifølge "Morgenbladet" i lørdags en gul hund af den danske race, 5 kvarter og 2 tommer høj, til baron Gyldenstjerne fra Sverige for en pris af - 400 kr. Baronen der i nogen tid har ligget hernede for at finde en stor hund af lys farve havde i forvejen ladet dyret undersøge af en autoriseret dyrlæge for at sikre sig et rigtigt pragteksemplar.
Slagelse-Posten, 5. maj 1880.
Vestre Kirkegård
indviedes i dag til sin nye brug, idet der på denne for første gang fandt en linjebegravelse sted, mens den hidtil kun har været benyttet til frijordsbegravelser. Vestre Kirkegård ligger ud for Carlsberg mellem den gamle jernbanevold og Kalvebod Strand. Vejen derud er en fortsættelse af Enghavevejen. Ved "Jægerhuset" drejer den af og fører op til indgangen. Til venstre for denne ligger ligkapellet, en træbygning med et rum til begravelsesakter; bagved dette er der et andet hvor der er plads til en snes kister. I fornødent fald vil desuden en anden på kirkegården liggende træbygning kunne tjene som ligkapel. Vestre Kirkegård omfatter nu et areal af omtr. 90 tdr. land. hvoraf dog kun et mindre hjørne på 5-6 tdt. land er indhegnet og taget i brug. De prunkløse frijordsgravsteder falder kun lidt i øjnene, men der er foretaget en del plantninger, opkastet småhøje mm. så at pladsen gør et venligt indtryk. Den omtalte første linjejordsbegravelse i dag kl. 12 overværedes af borgmester Hansen og andre medlemmer af kirkegårdsbestyrelsen. Af gejstlige var til stede stiftsprovst Rothe samt præsterne Prior og Paulli. Den førstnævnte holdt en længere tale over graven og indviede forinden jordpåkastelsen kirkegården til dens bestemmelse. Frue Kirkes korpspersonale afsang salmer før og efter talen.
Fædrelandet 7. maj 1880
Vestre Kirkegård (uddrag)
Der er i kirkegårdens frijord hidtil begravet omtrent 9.000 personer, men af den grund trængtes der ikke til nogen "indvielse", hvorimod indvielsen pludselig blev nødvendig nu da kirkegården blev taget i brug til begravelsesplads for afdøde der skal ligge i "betalingsjord". Det er i det hele taget et brillant system hvorover kristendommens fane vajer!
Social-Demokraten 13. maj 1880.
Kirkegårdsindvielsen i København
Stiftsprovst Rothe meddeler i "Berl. Tid." at det ældre stykke af Vestre Kirkegård blev indviet den 2. november 1870, mens indvielsen den 7. d.s. kun gjaldt det nye stykke. - "Morgenbladet" tilføjer: Der står nu blot tilbage at få oplyst hvorfor dette først meddeles nu bagefter, mens der den 7. maj officielt kun var tale om "Indvielsen af Vestre Kirkegård".
Folketidenden, 19. maj 1880.
Den nye vestre Kirkegaard.
Stiftsprovst Rothe har anmodet bladene om at meddele at den indvielse, der foregik d. 7. maj, kun gjaldt det nye stykke af kirkegården, som nu er taget i brug, medens det ældre hidtil benyttede stykke blev indviet d. 2den November 1870.
Fædrelandet 19. maj 1880
En ny kirkegård
90 tdr land stor er anlagt for København i Hvidovre Sogn på den sydlige skråning af Valby Bakke og 1½ fjerdingvej fra den tidligere Vesterport. Den blev indviet den 7. maj af stiftsprovst Rothe, men mærkelig nok først efter der i de sidste års tid er begravet omkring 9.000 lig af afdøde fattige som ikke har kunnet betale for deres jord og som altså er blevet begravet i uindviet jord. Da den ligger så langt borte at det ville optage meget af præsternes tid om de skulle tage derud for at udføre jordpåkastelsen, har Københavns kommunalbestyrelse besluttet at ansætte en egen præst ved kirkegården til dette hverv. (Dfk Flt).
Bornholms Tidende, 27. maj 1880.
En nutidsbegravelse i København.
Hr. redaktør! Til belysning af den måde hvorpå begravelserne nu foregår her i byen under den nye bestyrelse, beder jeg om velvillig plads for nedenstående linjer: Sidste søndag den 25. d.s. skulle min søster begraves fra St. Johannes Kirke. Jordpåkastelsen var bestemt til kl. 1, og der var mødt flere bekendte som ønskede at ledsage liget til Vestre Kirkegård. På begravelseskontoret var ligvogn til 8 kr. bestilt og betalt til møde den anførte tid, men da talen var endt og jordpåkastelsen foregået, var der ingen ligvogn kommet. Vi ventede og ventede, og til sidst måtte jeg afsted ti begravelseskontoret for at få vognen, som endelig mødte kl. 2.40. På Vestre Kirkegård blev kisten sænket i linjejord og dækket løselig med jord, og så måtte vi tage bort med den besked at den egentlige tilkastning af graven og dennes opklapning først kunne foregå dagen efter.
S. J.
Dags-Telegraphen 17. juli 1880.
Kirke i Valby.
Efter hvad vi har erfaret, er der af et konsortium købt 4 til 5 tdr. land i Valby, lige overfor Korups Have. Det er hensigten herpå at opføre en kirke i Valby, til hvis bygning der er sket indsamling. Rundt om kirken vil der blive opført en del villaer. Grunden skal have kostet ca. 50.000 kr.
Dagens Nyheder, 5. august 1880
Politivæsnet i Valby.
Hvidovre Sogneråd har andraget om at der foruden den nu i Valby stationerede betjent må blive ansat endnu en betjent med station i Valby, i hvilken henseende der henvises til at Valby nu har 2.922 indbyggere, hvoraf en del mindre gode elementer hvorfor politiforseelser og forbrydelser, fx overfald og ildspåsættelser, har fået et omfang som det ville være i høj grad ønskeligt at få indskrænket betydeligt, hvilket tør ventes ved en forøgelse af politistyrken. Ved at fremsende andragendet har politimesteren anbefalet det og erindret om at styrken i søndre birk udenfor Frederiksberg endnu som for 10 år siden består af 2 ridende og 2 gående betjente, og at hele Hvidovre Sogn der i 1870 talte 2.665 indbyggere, nu har 3.758. Sørensen havde ved den skriftlige votering udtalt at den omstændighed at andragendet om politistyrkens forøgelse fremkommer fra sognerådet og ikke fra politimesteren som den der nærmest må kunne dømme om hvorvidt den hidtil værende politistyrke er tilstrækkelig til ordenshåndhævelse og forbrydelsers opdagelse eller ikke, synes at tale mod andragendet. Så længe de nuværende betjente ikke udelukkende har med politiforretninger at gøre, men befatte sig med andre dem uvedkommende ting, såsom stævningers forkyndelse, til- og frameldelse af tjenestefolk osv., hvilket sidste er tilfældet med betjenten i Valby, syntes der heller ikke at være nogen stor trang til en forøgelse af betjentenes antal. Han ville i alt fald gøre sin tilslutning afhængig af at betjenten i Glostrup som hidtil har været bereden, bliver gående, og at den nye betjent i Valby får en del af det betjenten i Glostrup tillagte distrikt. Andersen havde anbefalet andragendet. Formanden udtalte at politimesteren ses at have anbefalet andragendet, men erkendte at det kunne siges, at sagen ikke måtte være så presserende, da politimesteren har afventet det private initiativ. Det vedtoges at lade sagen udcirkulere.
Dags-Telegraphen, 18. august 1880.
En lille skypumpe
med en diameter på ca. 3 fod spadserede i det smukke vejr i går formiddags lidt efter kl. 10 omtrent fra Korups Have hen ad Valby Langgade ad København til. Fra dens nederste tragtformede stykke hvirvlede støvet op igennem den til en højde af et 3-4 etagers hus. Efter ca. 1½ minuts forløb forsvandt den for tilskuerne.
Morgenbladet (København), 24. august 1880.
Ildløs.
I går nat omtrent kl. 12 udbrød der ild i det teglværksejer Iversen tilhørende teglværk på Valby Mark i nærheden af Flaskekroen, hvilket dels nedbrændte, dels ødelagdes. Ilden formodes påsat, da ejeren og hans husstand fra om eftermiddagen havde været fraværende. Ejeren der ikke havde de rørlige ejendele forsikret, lider et betydeligt tab.
Dags-Telegraphen (København) 12. oktober 1880.
Valbys vandforsyning.
Valby grundejerforening har forespurgt Frederiksberg kommunalbestyrelse om Valby ikke kunne blive forsynet med vand fra kommunens vandværk. I Frederiksberg kommunalbestyrelses møde i går forelå vejudvalgets erklæring som gik ud på at kommunen af hensyn til det voksende forbrug og Valbys høje beliggenhed burde afslå andragendet. Falbe-Hansen forespurgte i hvilket forhold vandmængden stod til forbruget og til maskinkraften. Ingeniøren oplyste at der kun blev brugt halvdelen af det vand man havde, og at maskinerne ikke kunne præstere stort mere end de nu gjorde. Schlegel frarådede bestemt at påtage sig nogen forpligtelse overfor en fremmed kommune, særlig da konsumenternes antal stadig steg. Det vedtoges at følge vejudvalgets indstilling.
Dags-Telegraphen (København), 22. oktober 1880.
Skolen på Frederiksholms Teglværk.
Aktieselskabet "Frederiksholms Teglværk" har hidtil til en på teglværket oprettet skole foruden lokale, brændsel og bolig til læreren ydet et årligt bidrag af 600 kr., men det har ikke været muligt at finde en dygtig og passende lærer som i længden kan leve af eller være tilfredsstillet af dette beløb samt 1 kr. månedlig pr. barn, som forældrene yder månedligt, især da læreren tillige afholder udgiften med håndgerningsskolen for pigebørn. Selskabet har derfor af Hvidovre sogneråd begæret et årligt bidrag af mindst 300 kr. idet selskabet da vil sørge for skolens fortsatte uforandrede beståen. Sognerådet begærede nu samtykke til at afholde den nævnte udgift, så længe skolen virkede så heldig som nu, dog kun for 1 år ad gangen. Som grunde der særlig talte herfor, anførte rådet at man derved k kunne undgå at forøge det allerede nu store børnetal i Valby Skole, ligesom det måtte anses for heldigt at den så afsondret liggende befolkning på teglværket havde en skole i nærheden. Amtsrådet gav i dag enstemmig det således begærede samtykke.
Nationaltidende, 16. november 1880. 2. udgave.
Hundeholdet i Valby.
Under 27. december er der fra justitsministeriet udgået følgende bekendtgørelse angående udvidelsen af de med hensyn til hunde i København gældende bestemmelser til en del af Hvidovre Sogn: "I henhold til lov om forhøjelse af den ved plakat af 29. oktober 1824 § 3 bestemte betaling for hundetegn i købstæderne m.m. af 19. februar 1870 § 4 fastsættes det herved at de med hensyn til anmeldelse af og betaling for hunde i København gældende bestemmelser skal komme til anvendelse i den del af Valby i Hvidovre sogn der begrænses af skellet mellem Hvidovre sogn på den ene side og København og Frederiksberg på den anden side, jernbanegennemskæringen af Valby Bakke samt Gåsebæksrenden.
Dagens Nyheder, 29. december 1880.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar