Bedrageri.
Efter at det ved Skrivelse af 6. oktober f. å. fra skiftekommissionen i København var blevet anmeldt for Københavns Amts søndre Birks Ekstraret, at en bryggerkarl og hans hustru af Valby var afgået ved døden på det kgl. Frederiks Hospital i København henholdsvis den 26. og 27. september f. å., og efter at det var bragt i erfaring, at de afdøde efterlod en umyndig datter, blev deres fælles bo taget under behandling af skifteretten, som lod nøglerne til deres lejlighed afhente hos den afdøde bryggerkarls søster Marie, hvorefter der den 11. oktober blev foretaget registrering. Boets løsøre blev derpå, efter hvad der blev vedtaget på skiftet, bortsolgt ved auktion, som blev afholdt den 20. s. m.
Den følgende dag blev det anmeldt for politiet, at forskellige effekter som tilhørte boet, måtte antages unddragne fra registreringen, og i den anledning blev der da indledt undersøgelse mod bemeldte Marie og senere tillige imod hendes søster Johanne. Det blev derved oplyst, at den tiltalte Marie i afvigte sommer, da hendes broder og hans justru begge var blevet syge, flyttede ud til dem og plejede dem uden vederlag, indtil de begge først i juli måned måtte indlægges på hospitalet, hvorefter hun i nogle dage tillige med deres barn forblev i lejligheden, hvorefter hun bragte barnet ud på landet til sine forældre, hos hvem hun også selv tog ophold, indtil hun den 1. september tiltrådte en tjeneste der i byen.
Under broderens og hans hustrus ophold på hospitalet havde hun alle nøglerne til lejligheden og til de i denne værende gemmer i sin bevaring, og det samme var tilfældet efter dødsfaldene, indtil hun på skifterettens foranledning afleverede dem til denne. Hun vedgik nu at hun i tidsrummet mellem dødsfaldene og registreringen i boet 2 gange indfandt sig i lejligheden og derfra tilvendte sig en betydelig del dette tilhørende genstande, som hun havde til hensigt at tilegne sig. Men da hun frygtede for at de skulde savnes i boet, overgav hun en anden pige nogle af dem til opbevaring, uden at meddele denne hvorledes hun var kommet til dem, mens hun skjulte andre af dem i sit herskabs køkken.
Under sagen blev det ligeledes godtgjort at hun har tilegnet sig og beholdt en broche, som hun havde lånt af den afdøde svigerinde. Vel forklarede hun under forhørene, at hun ikke; da hun tilvendte sig sagerne, tænkte sig at hun begik nogen strafbar handling, idet hun gik ud fra. at de afdødes barn i tidens løb rimeligvis ville falde hende og hendes søskende til byrde, og idet hun intet vederlag havde fået for den tid, hun havde ofret på de afdøde og barnet, men da allerede den måde, hvorpå hun som anført, sagde at skjule den største del af kosterne, viste at hun var sig sine handlingers ulovlighed bevidst, kunne der ikke tages noget hensyn til denne hendes forklaring.
Hvad angik den medtiltalte søster Johanne, da gik hendes forklaring ud på at hun en dag kort efter de to dødsfald henvendte sig til søsteren og sagde, at hun ønskede at tage en kakkelovnsfigur, som hun forrige jul havde foræret sin afdøde broder og nu ønskede at have til en erindring om ham, hvorfor hun anmodede om at få nøglen til lejligheden udlånt, hvori søsteren også indvilligede. Hun begav sig derpå ud i lejligheden hvor hun tog figuren, og da hun under sit ophold der kom til at tænke på at hun også en gang havde foræret de afdøde 6 pletterede spiseskeer, medtog hun ligeledes disse, og endelig tog hun to kagefade, som hun tilfældig fik øje på og fik lyst til at have.
Hun erkendte, at hun havde haft til hensigt at beholde samtlige de nævnte sager, hvilke hun imidlertid efter at søsteren var bleven anholdt, selv afleverede til politiet, idet hun opgav hvorledes de var kommet i hendes besiddelse. Efter at have taget genstandene leverede hun nøglen tilbage til søsteren, idet hun efter sin forklaring samtidig fortalte denne, hvad hun havde taget af boet, og først da vil hun af søsteren have fået at vide, at denne også havde taget af boet.
Under forhørene forklarede den tiltalte Marie, at hun ikke kunne mindes at søsteren opgav i hvilket øjemed hun ønskede at komme ind i lejligheden, eller at søsteren da hun leverede nøglen tilbage, meddelte hvad hun havde taget fra boet. Men efter omstændighederne blev søsterens forklaring om det passerede dog lagt til grund ved sagens påkendelse for hendes vedkommende, mens den tiltalte Marie på den anden side ikke kunne anses overbevist om at være delagtig i søsterens forhold, om hvilket også denne forklarede at hun ikke derved havde tænkt sig at gøre sig skyldig i nogen strafbar handling, og at det ikke havde været hende klart, at hun derved besveg boet eller arvingen, men retten fandt dog, at hun efter omstændighederne ikke kunne undqå straf.
Efter det anførte blev den tiltalte Marie efter straffelovens § 252 og § 256 anset med fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage, mens den medtiltalte Johanne efter samme Lovs § 256 sammenholdt med § 60, 2. stykke, blev idømt straf af 5 dages simpelt fængsel.
Dags-Telegraphen, 19. januar 1880
Blodigt slagsmål.
(Morgenbladet) Da tirsdag aften en del personer var forsamlet i Valby Kro, kom en 20-årig malersvend på en eller anden måde i klammeri med sine omgivelser og fik tildelt så drøje slag, først i kælderstuen og senere udenfor, at han kort efter at være bragt til sit logis, afgik ved døden. Om denne er fremkaldt af slagene eller til dels som følge af for megen nydt spiritus, vil det ventelig lykkes politiet at få opklaret.
Folketidenden, 30. januar 1880.
Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby har den 4. d.s. fået 5 års eneret til overalt i Danmark at forfærdige og lade forfærdige den af samme angivne pakningskrukke, kaldet "Kjøbenhavns Lervarefabriks hermetiske Garantikrukke".
Morgenbladet (København) 7. februar 1880.
En langvarig retssag
I året 1871 fik Frederiksberg Kommune en retssag med kommerceråd Svenné Langkjær som uberettiget havde indtaget et stykke af smøgen fra Valby til Bakkegårdsvej for at indlemme det i sin have. Han havde afgrænset det indtagne med pæle som birkedommeren lod ham borttage, og han blev derefter tiltalt ved politiretten. I året 1872 blev sagen indanket for overretten, og her har den på en eller anden måde været slået hen, indtil den nu har fået sin afgørelse. Det sidste kommunen havde hørt til sagen, var optagelsen af nogle store tingsvidner for 5-6 år siden. Birkedommeren som i Frederiksberg Kommunalbestyrelsesmøde i torsdag aftes fremdrog denne sag, meddelte ifølge "Nattd." under forsamlingens munterhed at resultatet var at sagen var blevet afvist, fordi den ikke drejede sig om summa appellabis.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 6. marts 1880
Skoleprogram.
Hr. og fru Vests skoler i Valby har i det forløbne skoleår haft en tilgang af 10 elever og en afgang af 12, hvoraf 8 blev konfirmeret, 1 døde; 1 overgik til professor Krebs Skole, 1 bortflyttede og en udgik af ukendt årsag. Da sidste årsprøve af forskellige grunde først kunne afholdes den 29. og 30. maj, er indeværende skoleår blevet betydeligt forkortet, hvilket ikke er blevet uden følger; en 5. drengeafdeling vil således ikke blive oprettet ved det nye skoleårs begyndelse, hvorimod den ved afgang til konfirmation nedlagte 6. pigeklasse vil blive genoprettet. Skolerne der i det sidste halvår har haft selvstændigt husrum, ville af hensyn til beliggeheden og den større legeplads i april blive flyttet til Valby Langgade nr. 97. Den årlige prøves skriftlige del afholdes tirsdag og onsdag den 16. og 17. og den mundtlige del den 23. og 24. marts. Det nye skoleår begynder torsdag den 1. april kl. 10.
(Nationaltidende, 11. marts 1880, 2. udgave).
Begravelsesvæsenet i København.
Bestyrelsen for dette har fremsat forslag til den fremtidige ordning af begravelserne. Familiebegravelser kan fremtidig ske både på Assistenskirkegård og på Vestre Kirkegård. Prisen på jord er henholdsvis 7 kr. og 5 kr. pr. kv. alen. Linjebegravelser foregår fra 1. maj 1880 udelukkende på Vestre Kirkegård. For jorden betales for 20 år 15 kr. for en voksen, 8 kr. for et barn under 12 år, mod nu fra 4 til 8 kr. efter kapellets beskaffenhed. For jord på 40 år til mindst 2 gravsteder betales 35 kr. for hvert gravsted. Alle linjebegravelser foregår i reglen på en søgnedag i tiden mellem 12 og 2. De foregår ordneligvis fra de forskellige kirkers kapeller (hvor et kapel ikke haves, fra det dertil bestemte sted i kirken), eller fra kapellet på Assistens Kirkegård, eller fra kapellet på Vestre Kirkegård, eller fra hjemmet. Kisten føres i reglen med rustvogn umiddelbart efter jordpåkastelsen til Vestre Kirkegård for straks ved ankomsten at sænkes i graven. Ønskes en linjebegravelse foretaget om søndagen, bliver en tillægsbetaling af 10 kr. at erlægge til begravelseskontoret. Frijordsbegravelser foregår fra hjemmet eller fra lighuset på almindelig Hospital eller fra de andre af byens hospitaler, eller fra en kirkes kapel, eller fra kapellet på Vestre Kirkegård. For gravs gravning betales 2 kr. for en voksen, 1 kr. for et barn. Bestyrelsen påtager sig at renholde familiegravsteder for fra 4 til 10 kr. efter deres størrelse. Linjegravsteder for 2 jr. og frijordsgravsteder for 1 kr.
Dags-Telegraphen (København), 19. marts 1880.
Københavns Borgerrepræsentanter
(Uddrag af møde 1. april 1880)
Flytningen ud til Vestre Kirkegård var fra 1. maj en nødvendighed, og der krævedes derfor nye regler. Man var snart kommet til det resultat at man foreløbig ikke kunne give definitive regler, men måtte søge at indhøste erfaring. Og derfor var der foreslået så lidt nyt som muligt. Den ene af de to foreslåede hovedforandringer var den at linjebegravelser skulle foregå fra stadens kirker og i reglen på søgnedage. Der foretoges hvert år ca. 3.000 linje-, 1.000 frijords- og 1.000 familiebegravelser. Af 714 linjebegravelser i et kvartal var 360 foretaget om søndagen. Resten på søgnedage. I gennemsnit foretoges 28-30 linjebegravelser om søndagen, resten på søgnedage. I gennemsnit foretoges 28-30 linjebegravelser om søndagen. Det faldt straks i øjnene hvad der kunne siges mod denne forandring, navnlig hensynet til den arbejdende befolknings bekvemmelighed. Hensynet til publikums tarv havde dog været det overvejende ved forslagets fremkomst, idet man ville undgå genen ved den lange vej til kapellet. Og derved ville den arbejdende befolkning formentlig også vinde. Hos gejstligheden i København var det endvidere et almindeligt ønske at blive fri for at følge med til Vestre Kirkegård, hvilket ønske måtte findes ganske rimeligt og naturligt. For det tredje havde man også ønsket at give begravelsesceremonierne et så smukt og sømmeligt præg som muligt, og undgå de lidet sømmelige massebegravelser. Efter de bestemmelser som gjaldt i København indtil 1812 og endnu gjaldt i Købstæderne, var begravelser om søndagen helt forbudt. Den tid præsterne om søndagen havde til deres rådighed fra gudstjenesten, var egentlig kun fra 12 til 2 hvorfor man måtte indskrænke begravelsestiden hertil. Foruden mange andre grunde måtte det også anses for mindre rigtigt, at netop søndagen gjordes til en særlig streng arbejdsdag for graverne osv. Familiebegravelser foregik jo nu væsentlig om søgnedagen, og det samme burde og kunne forhåbentlig gennemføres for linjebegravelser. Men man måtte ikke fremstille det således som om man derved ville forulempe den lavere befolkning. De foreslåede rustvogne ville senere blive afløst af ligvogne af lettere bygning.
Dagbladet (København) 2. april 1880.
Opsætsighed og fornærmelser mod politiet.
Natten efter nytårsdag traf en af Frederiksbergs natpolitibetjente på Gammel Kongevej arrestanten Anders Petersen, som udskældte de forbigående, og da betjenten i den anledning hidkaldte en af de inspicerende betjente, betydede denne arrestanten at han skulle følge til politistationen. Han vægrede sig imidlertid herved o kastede sig ned på jorden, så at han af de 2 nævnte og en tredje tilkaldt betjent der alle var iført uniform, med magt og under fortsat modstand fra hans side, ligefrem måtte slæbes til stationen. Såvel under transporten som efter ankomsten til stationen brugte han en mængde skældsord såsom tyveknægte, drabanter, labaner og slyngler mod betjentene. det måtte vel antages at han ved den nævnte lejlighed var noget beruset, men der fandtes efter det sagen oplyste ikke føje til at antage at han havde været det i en sådan grad at hans tilregnelighed skulle være blevet påvirket deraf, og arrestanten der er født i Valby 1845 og oftere har været straffet, heriblandt 3 gange for opsætsighed og fornærmelser mod politiet og 6 gange for betleri og løsgængeri, senest ved kriminalrettens dom af 13. september f. å. med 90 dages tvangsarbejde, blev nu ved Københavns Amt søndre birks ekstraret efter straffelovens § 100, cfr § 98, 2. stykke, og § 101 idømt fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage.
Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 28. april 1880, 2. udgave.
Gammel Carlsbergvej 8. Opført 1880. Arkitekt, murermester J. L. Sørensen. Ombygget senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar